Professor: Konservativ energibranche holder fast i kulkraftværker

Energibranchen vil prøve at stå i vejen for regeringens erklærede fremtidsmål: 100 procent vedvarende energi. Det siger professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, i en doktorafhandling på fredag 17. april 2009.

Historiske eksempler viser, at det ofte lykkes energibranchen at afspore debatten, så offentligheden for eksempel tror, det eneste rigtige er at bygge et nyt kulkraftværk. Det skyldes, at branchen har store investeringer i de eksisterende energiteknologier, som skal kasseres.

Derfor skal borgere og politikere lægge mindre vægt på rådgivning fra energibranchen og selv finde ud af, hvad der er bedst.

Er vi ofre for energisektorens spindoktorer? Kan det virkelig bedst betale sig at forbedre kulkraftværker med CO2-opsugning? Hvordan sikrer samfundet, at HELE spektret af økonomisk mulige, alternative energikilder kommer til debat? (foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Et værktøj til at vurdere og sammenligne energi-valgmuligheder bedst muligt kan findes i Henrik Lunds nye teori, Choice Awareness, som han beskriver i doktorafhandlingen.

Henrik Lund fremhæver elleve cases, hvor samfundet har skudt ved siden af i forsøget på at realisere et givet energipolitisk mål. Men han viser også, at en sammenhængende, aktiv energipolitik - som i perioden frem til 2001 - kan give resultater.

Hans Choice Awareness-teori består af fire strategier, som her citeres fra afhandlingens resumé.

"Trin 1 er at sikre konkrete tekniske beskrivelser af reelle og relevante alternativer set i relation til de politiske mål. F.eks. når et kraftværksselskab foreslår at bygge et nyt kulfyret kraftværk, og politikerne skal tage stilling til, om det er en god eller en dårlig idé. Her bør politikerne sørge for at få beskrevet et eller flere alternativer. Alene eksistensen af alternativer ændrer beslutningen fra "om kul er godt eller dårligt?" til "hvilket alternativ er bedst?". Trin 2 er at inddrage de politiske målsætninger systematisk i en samfundsøkonomisk vurdering af de opstillede alternativer. Som afhandlingens cases viser, er dette langt fra en selvfølge med de metoder, der typisk anvendes. Trin 3 er at identificere eventuelle barrierer og konflikter mellem, hvad der er samfundsøkonomisk ønskeligt og hvad der er selskabsøkonomisk muligt inden for den givne institutionelle opsætning, og at anvende denne viden til at foreslå konkrete virkemidler til den offentlige regulering. Trin 4 er at skabe opmærksomhed omkring den "demokratiske infrastruktur" i form at bl.a. alle de udvalg, som producerer beslutningsgrundlaget i form af tekniske og økonomiske analyser."

En af Henrik Lunds analyser viser for eksempel, at det er bedre at bruge penge på varmepumper og el end på lagerteknologier som komprimeret luft i undergrunden eller brintlagre til brændselsceller.

Det problem løses ifølge Henrik Lund på den måde, at man først løser det mængdemæssige problem, og derpå det tidsmæssige. (se link nedenfor)

Det typiske problem er nemlig, at der ofte er elektricitetsoverskud om vinteren, når vinden blæser på vindmøllerne samtidig med, at kraftværkerne producerer varme og el. Resultatet er dårlig udnyttelse af energiressourcerne.

En anden problemstilling er valget mellem at bruge elektricitet eller biobrændstof i transportsektoren. Set fra et overordnet samfunds-energiøkonomisk synspunkt er det bedst at satse på elbiler, siger han i resuméet.

Dokumentation

Doktorafhandlingens resumé

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En varm tak skal rettes til professor Henrik Lund for hans udmeldinger og konklutioner. Som selvlært energinørd og formand for SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere) er det mig en stor glæde at høre og nu også læse hans profesionelle mening. Den stemmer fuldt og helt med, hvad jeg og resten af bestyrelsen i SDE har gjort os til talsmænd for i flere år. Nu må vi "bare" håbe at energiminister Connie Hedegaard og folketingets energipolitiske udvalgs medlemmer forstår, at når forbrugerne i græsrodsbevægelser og en energiprofessor er enige om hvilke ting, der kræves i fremtiden for at få en god, bæredygtig, langtidsorienteret og miljømæssig forsvarlig energipolitik, bør de nok spidse ører. Med venlig hilsen og endnu en gang tak fra Mogens Bülow, formand for foreningen SDE

  • 0
  • 0

Med forbehold for om jeg har forstået artiklen rigtigt, så forekommer det mig at den handler om at det har kunnet lade sig gøre at erhverve en doktorgrad fra et dansk universitet ved at levere en opskrift på hvordan man kan manipulere politikere og befolkning til at vælge politisk korrekte, men voldsomt risikable og urentable løsninger for energiforsyning på trods af fagfolks anbefalinger.

Jeg håber faktisk at det er misforstået for ellers er det da vist en værre gang videnskabelige humbug?

Nu er det vel ingen hemmelighed at Aalborg Universitet har hadet kulkraft og modarbejdet det lige siden energikriserne tvang os til at basere vor elforsyning på kul, men selvom ingen kan have noget imod vedvarende energi, så forekommer det idiotisk at forske i hvordan man gennemtvinger usaglige beslutninger og i sidste ende risikerer man måske ligefrem at skade mulighederne for en fornuftig udvikling af vedvarende energi!

For hvor traditionelle kraftværker typisk har lange levetider, så ser man ofte korte eller ultrakorte levetider når der eksperimenteres og det må tale for en vis beherskelse så man ikke smadrer sin energiforsyning. I den sammenhæng kunne det lyde som en god ide at være lidt konservativ!

Varmepumper er sikkert en god ide under de rette forudsætninger, men jeg undrede mig alligevel over en detalje i den forbindelse:

Det typiske problem er nemlig, at der ofte er elektricitetsoverskud om vinteren, når vinden blæser på vindmøllerne samtidig med, at kraftværkerne producerer varme og el. Resultatet er dårlig udnyttelse af energiressourcerne.

Der optræder tilsyneladende hyppigt lange perioder om vinteren med højtryk og vindstille, hvor vindmøller stort set intet producerer. Da jeg fornylig her i debatten undrede mig over at det stort set ikke havde blæst i 3 måneder i denne vinter fik jeg at vide at det var almen viden blandt meteorologer og det forekom ikke så sjældent.

Men så har vi måske baseret vore investeringer på et forkert grundlag, enten har nogen ikke vidst bedre eller også har de bevidst vildledt og det kan man måske ikke udelukke med denne artikel in mente?

  • 0
  • 0

Et er hvad der er af tekniske muligheder og politiske ønsker. Men fakta er at ingen ønsker at investere i kraftværker andet end der som minimum er balance i økonomien. Resultatet af den nuværende liberalisering af bl.a. elsektoren kan altså være at der kun er interesse i at investere i kraftværker til ca. 80 % af behovet, fordi man her er sikker på en rimelig driftstid. Ingen vil investere i de sidste % fordi der er større usikkerhed mht. driftstiden og dermed økonomien. Resultatet kan blive at forbrugerne bliver "sorteper" og må undvære strøm i perioder. Problemet kendes allerede fra Californien.

  • 0
  • 0

Det vil være en fordel for alle at læse resumet før, der meldes meninger ud.

Jeg vil give Henrik Lund ret i, at det er mere formålstjeneligt at diskutere kul i forhold til andre alternartiver, end at diskutere om kulkraft er godt eller skidt. Osv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten