Professor: Københavns miljø bedre tjent med elbiler end dyre brændselsceller

Københavns Kommune har valgt at investere 14 millioner kroner i 16 personbiler og seks arbejdskøretøjer. Prisen skyldes, at der er tale om elbiler, der er opgraderet med brændselsceller.

»Vi har valgt hybridløsningen ud fra en betragtning af transportsektorens udfordringer, og hvad der i fremtiden kan erstatte det fossile brændstof. Det er ikke, fordi vi har valgt elbilen fra, men den har et problem med den korte rækkevidde per optankning,« siger Lene Mårtensson, der er områdechef i kommunens Center for Miljø.

Københavns Kommune har afsat 150 millioner kroner til at blive »verdens miljømetropol,« fortæller hun. Af de penge er 14 millioner kroner afsat til klimavenlige køretøjer, og valget er faldet på H2 Logics elbiler, der er opgraderet med brændselsceller.

Leverandøren fortæller, at der kan blive tale om bilmærker som norske Think eller franske Mega.

En elbil fra Think vil koste i omegnen af 180.000 og kører 180 kilometer på en optankning. Når den opgraderes med brændselsceller, kan den køre 240 kilometer på en optankning. Til gengæld ryger prisen op på en million kroner. De biler, Københavns Kommune køber, forventes dog at nå ned på 750.000 kroner stykket, fordi H2 Logic har fået en udviklingsbevilling på fem millioner kroner fra Energistyrelsens EUDP-pulje.

Har jeres medarbejdere overhovedet behov for de ekstra kilometer, man får for prisen?

»Vi ved godt, at de kommunale biler ikke udgør nogen stor del af den samlede transport, og at omkostningerne er lidt lavere for elbiler. Men vi vil gerne have et lidt større perspektiv og aktivt medvirke til en udvikling på området. Vi mener, at brændselsceller er fremtiden,« siger Lene Mårtensson.

Batteribilerne er langt billigere

Kommunens beslutning om at satse på brændselsceller overrasker Jørgen Horstmann fra DTU elektro, der har fulgt udviklingen af elbiler gennem de sidste 15 år.

»Batteridrevne biler er langt billigere uden brændselsceller, og i dag kan man sagtens få dem til at køre lige så langt som dem med brændselsceller. 250 kilometer på en opladning er ikke svært at nå, og man kan lade 80 procent på blot ti minutter. De batteridrevne er også væsentlig mere effektive og dermed miljøvenlige, for der er et betydeligt tab ved at producere brint og så omdanne det til elektricitet,« siger Jørgen Horstmann, men understreger dog, at begge er miljøvenlige alternativer til forbrændingsmotorer.

Da Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune ansøgte om bevillingen til brændselscelle-projektet den 15. maj 2008, skrev man blandt andet følgende i begrundelsen:

»Fremtidens eldrevne biler forventes langt overvejende at blive drevet via en kombinationsløsning af brintbrændselsceller og batterier. Det skyldes, at teknologien for brændselsceller er nået længere, end den er for batterier. Brændselscellerne sikrer, at bilen får længere rækkevidde på en optankning samt mulighed for en kort optankningstid svarende til optankningstiden for benzin- og dieselbiler.«

Den begrundelse mener Jørgen Horstmann er direkte forkert.

»Batterierne er fuldt udviklet, men man arbejder selvfølgelig på at gøre dem billigere og give dem længere levetid. Der mangler derimod meget, før brændselscellerne kan kommercialiseres. Det lyder som en beslutning, der reelt er taget for et par år siden, da man havde en helt anden vurdering af brændselscellers fremtid. Der er sket meget det sidste halvandet år, både hvad angår teknisk udvikling men også opfattelsen af fremtiden.«

Københavns Kommunes investering kommer i kølvandet på H2 Logics projekt Link2009, der stræber efter at gøre Danmark til det land i verden, der råder over flest elbiler med brændselsceller per indbygger. Det mål skal nås ved at have 50 af slagsen i drift inden klimatopmødet i København i 2009.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Brugbare elbiler er nu så tæt på virkeliggørelse, at biler med brændselseller er et dårligt sats. El kan som bekendt produceres på mange miljøvenlige måder og anvendes med meget stor virkningsgrad, mens brint til brændselsceller skal fremstilles med store tab - og er mindst lige så vanskelig at håndtere og oplagre som el-energien. Desuden er virkningsgraden i selve brændselscellen kun den halve af el-bilens. Og som en overgangsløsning er den opladelige el-hybridbil anvendelig til 80% af privatbilismen.

  • 0
  • 0

Hvis elbiler skal danne grundlag for backup for vindmøller kræver det, at vi ikke kører i dem, hvilket er total urealistisk. Jeg har en bil for at køre i den, ikke for at den skal holde standby som backup for manglende vind-el. Elbiler kan måske udjævne forbruget at el over hele døgnet, da de kan oplades om natten, men derudover kan de ikke afhjælpe en svingende og til tider uforudsigelig el-produktion. Hvorfor holdes der så kramagtig fast i bilen, som vi kender den i dag? Kombinationen af bil og tog (RUF) vil ikke kun hjælpe på CO2-udslippet, men også løse bilens største skavank - myldretidens kødannelser.

  • 0
  • 0

..... skavank er manglende offentlige myldretids transportmidler, der fungerer regelmæssigt og som kører derhen hvor personerne skal til, når folk skal på arbejde.

Som det er nu skal alle buslinier bevæge sig på en måde der til størst gavn for handikappede, ældre og skolebørn, hele døgnet.

Den næst største skavank er at have en borgmester der ikke vil bygge parkeringshuse så byens borgere kunne finde plads til deres biler....til en rimelig pris i byerne.

  • 0
  • 0

Det er meget svært at finde hoved og r.. i virakken omkring elbiler. Snart kan man dårligt få dem ud af garagen før end, de skal oplades. Omvendt kan mytebilen for os grå, grønne drenge: Tesla Roadsteren snildt køre 300 km og med en kattepote 400 km per ladning.

Omvendt vil DONG lave et system med 160 km per ladning, hvorefter batterierne mekanisk udskiftes; hvilket forekommer svært at tro på i praksis.

Vildt bliver det, når Jørgen Horstman påstår, at de snildt kan køre 250 km; det kan jeg forstå. Men samtidigt citeres den gode DTUprofessor for, at batterierne samtidigt kan oplades på 10 minutter.

Hvorfor f...vil DONG etablere et drøn, drøndyrt system, når superladere kan gøre det på 10 minutter,som DONG profitabelt kunne drive og reelt afskaffe benzinsvinet og med ikke 160 - men 250 km go?

Derfor, kunne Horstman eller en anden svare på: Kan batterier tåle "chokladning", ville vi kalde det i gamle dage, og alligevel holde til - hvor mange fulde op-og nedladninger? Eller, hvor mange km kan de holde inden de må udskiftes? og hvad koster 250 km batterikapacitet i en "fornuftig" bil?

Hvilken spiller rolle "breaking in the energy. Opladning fra generering fra bremsningen? Vil mekaniske bremser fortsat være nødvendige om 5 år?

"Den forvirrede småborger" - som drømmer om Tesla'en og evig ungdom.

  • 0
  • 0

Jamen Boe - du kører jo ikke meget mere end et par timer om dagen og så står din bil bare og glor resten af tiden. Bare det at ladningen kan styres til det tidspunkt på døgnet, hvor der er mest overskud er af stor værdi for elnettet. Men hæng dig iøvrigt ikke for meget i det med udjævningen - elbilerne bruger så lidt energi, at det dårligt kan mærkes på den samlede produktion. Kombinationen af bil og tog har vi jo prøvet mange år, men det ser ud til at de der kollektive systemer ikke er så attraktive.

  • 0
  • 0

Mit kørselsbehov er pt. ca. 60.000 km/år, så hvis jeg skal skifte til en elbil skal den være fuldt opladet hele tiden, dvs. den kan ikke bruges til backup for manglende vind-el. Elbilen skal have en rækkevidde på over 200 km, før den bliver interessant for mit vedkommende. Desuden vil jeg ikke parkere min bevægelsesfrihed hos DONG, hverken som statsejet eller ejet af andre "pengesyge" aktionærer. Ladestationer, batteripacks mv. skulle ejes af energinet.dk, et selskab der ikke må/skal give overskud.

Nej, vi har aldrig prøvet kombinationen elbiler/tog også kaldet et RUF-system, det findes kun som prøvebane i Ballerup og på opfinderens tegnebræt. Tænk hvor meget landbrugsareal der d.d. er dækket af asfalt og togskinner, det kunne nemt halveres med et RUF-sustem, til gavn for CO2-optaget og andre uønskede udledninger fra benzin og dieselbiler.

  • 0
  • 0

Hvorfor f...vil DONG etablere et drøn, drøndyrt system, når superladere kan gøre det på 10 minutter,som DONG profitabelt kunne drive og reelt afskaffe benzinsvinet og med ikke 160 - men 250 km go?

Batterier er dyre, men fuldt ud modulere. Et batterisystem med dobbelt kapacitet koster også dobbelt så mange kroner. Der er stort set ingen mængderabat.

Derfor skal hjemmehjælpen ikke køre rundt i biler med 3-4 gange længere rækkevide end det daglige kørselsbehov. Kommunens bil kan jo snildt oplades over natten.

Jeg kan ikke forestille mig at f.eks. at Københavns kommunes hjemmehjælp kører mere end 180 km om dagen. Hvorfor det virker helt meningsløst at "opgradere" bilerne til at kunne køre længere.

Oplade på 10 minutter? Det kan lade sig gøre med den rigtige type batteri. Men problemet er at det kræver en enorm ladeeffekt, som ikke er praktisk. Elnettet kan simpelthen ikke levere det. Der er løsninger, men de virker ikke helt relevante lige nu.

Bytte batteri er nemmere, men synes stadig ikke relevant til kommunebrug. De burde kunne klare sig med natlig opladning.

  • 0
  • 0

"Professor: Københavns miljø bedre tjent med elbiler end dyre brændselsceller"

Bortset fra at overskriften er lidt kikset er jeg helt enig i konklusionen....København ville få mere miljø for pengene ved at satse på batteribiler end brændselscellehybrider som iøvrigt begge er elbiler ;-).

Batteribilerne vælter snart ud af de kinesiske fabrikker, og til priser der begynder at se meget fornuftige ud....det eneste vi mangler i København er nogen steder hvor de kan lades.

Det er på høje tid at København forbereder byen til batteribiler ved at få lavet parkeringspladser med strømudtag der er forbeholdt batteribiler....hvordan skal pendlerne ellers få ladet deres batteribiler?

Er manglende ladesteder ikke et håndgribeligt problem der burde være relativt nemt at forstå for de folkevalgte, og efterfølgende relativt nemt at løse?

  • 0
  • 0

Hvem har bragt den and til torvs, at der nødvendigvis altid skal oplades om natten og grønt?

CO2-udslippet vil med energien leveret fra et kulkraftværk være det halve af benzin. Kan værket levere sin overskudsenergi som fjernvarme falder bidraget endnu mere. Og det forurener stort ikke; sidst men ikke mindst:elbilerr støjer ikke. Derfor: kommunens biler kan sagtens lades om dagen/aftenen; det er blot dyrere.

Ladning på vindkraft og billig svensk/norsk vandkraft er det ideelle, når det sker om natten. Det er helt ideelt, men det vil også kræve afgiftomlægninger, og det vil skatteminester jo ikke. Han er reelt skyggeenergiminister, som tydeligt nyder at føre en "liberal politik", han tydeligvis intet fagligt ved om.

Men, at bilerne skal være fremtidens mobile og gigantiske lager for grøn energi er indlysende, ligesom god økonomi så vil kunne imødeses i opstilling af flere møller.

"Brintsamfundet- og biler" er ligeså dårligt tænkt, som det nærmest katastrofale tab af virkningsgrad, det afstedkommer. Derimod, tror jeg brændselsceller kunne være det rette. Brændstoffet er flydende og kan distribueres i det ekisterende system, tanken vejer og fylder lidet. Virkningsgraden er bedre end benzinmotoren - og dieselens. Det forurener stort set ikke. Og overskudsvarmen kunne anvendes som kabineopvarmning.

Men det skal ske på elbilens beingelser; ikke noget hybridflip. 5 kw/t kunne være nok; thi bilen kunne stå på parkeringspladsen og lade imens hjemmehjælperen er på besøg. Siger vi, at en sådan kunne producere 8 timer om dagen ville det give en rækkeviddeforøgelse på over 200 km, som blot kunne forlænges. Følgeligt kunne rækkeviden forlænges drastisk; eller der kunne skæres ned på de dyre batterier. Eller sagt på en anden måde kommunen kunne have en flåde af elbiler til det meste og nogle få udstyret med brændselsceller til et stort kørsesbehov i døgnet.

Og der tilstræbes altid at lade så grønt som muligt, selvfølgelig.

  • 0
  • 0

Interessant artikel, det er altid sjovt at se, hvor meget debat elbilen skaber.

Når nu man er professor, så burde man nok vide bedre end at udtale :"Batterierne er fuldt udviklet".

Jeg vil mene at indtil den dag, hvor man har fundet ud af alle levetidsbetragningerne for batterier, så er de bestemt ikke fuldt udviklet, og det bliver de vel aldrig. Man skal kun se på remaining runtime på min bærbar, for at vide at det ikke er helt lige til at bedømme, hvor stor kapacitet der er tilbage.

  • 0
  • 0

Dit argument kan så bruges om en hvilken som helst teknologi. Der kan altid være ting der kan forbedres.

Når den gode professor siger at batterier er fuldt udviklede hentyder han nok til at de er i masseproduktion og anvendes bredt i mange millioner produkter. Udviklingsprocessen (eller produktmodningen om du vil) er dermed fuldført (i flere generationer) for batterier.

I modsætning til brændselsceller.

  • 0
  • 0

batterierne i elbiler kan helt sikkert i et vist omfang anvendes som energilager på kort sigt. For at dette skal være rigtig effektivt skal det dog være muligt for den enkelte elbilsejer at sælge sin strøm tilbage til elnettet. Ellers er der ikke så meget tale om et lager som om en overløbsventil. Det store problem bliver det år, hvor et højtryk lægger sig over Nord-Europa (og Danmark) 21 December og bliver der til 3. Januar. Pludselig er der ingen vindenergi i en periode, hvor alle vil ud at køre langt i deres elbiler - flere gange oven i købet. Samtidig er der ekstra energiforbrug til opvarmning, da disse højtryksperioder ofte er meget kolde.

Dette scenarie er relativt normalt og skal regnes med i overvejelserne omkring, hvor meget der kan lægges om til vindkraft. Hvis vindkraft blliver mere end en vis andel af den samlede energiproduktion, bliver det pludselig ikke rentabelt at opretholde de "gammeldags" kraftværker der ellers ville kunne levere varen i denne situation.

  • 0
  • 0

...bliver det pludselig ikke rentabelt at opretholde de "gammeldags" kraftværker

  • hvorpå danerne må til at belave sig på de videre perspektiver, fx. i form af kold, optøet and på julemenuen! :) Dét bliver de sikkert kede af - og vandrer i hobetal til deres lokale 'kongresmand' for at forlange 'kernekraft her og nu'! :))
  • 0
  • 0

Ejere af elbiler behøves ikke at tilbagesælge strøm for, "at det kan være effektivt". Det kan blive endog særdeles effektivt, hvis hundrede af tusinder af biler skal lades; der kan aftages en enorm effekt, hvorved vi sikrer økonomi i projektet. Tilbagesalg til nettet har snarere at gøre med spidsbelastningkapacitet; den har vi rigelig af, med det er en anden snak.

Netop elbiler muliggør udbygning af vindkraften etc, fordi hele edmarkedet vil udvides, det vil også ske med varmepumper etc; altsammen til ugunst for olie og gas. Elbiler vil sikre ALLE kraftværksejere en god forretning; og det er da også det, DONG flot nok har set.

Vindstille, når det er koldt, fordrer øget kraftværksproduktion; jo da! Samtidigt kan det jo om natten være bidende koldt; kræver megen kraft til fjernvarme; uden der er forretning i at producere al den ekstra strøm, som er uundgåelig. Netop her vil elbiler kunne have deres "finest hoour".

Jeg ved ikke, hvad der er sket med dette land. Fra at være pionerende grønne er farven nu sort som kul. Og der udstråles nærmest radioaktiv negativisme om "det grønne".

Det er muligt, det er "socialdemokratisk beton og smagsdommereri", men det har ikke des do mindre været et solidt økonomisk fundament under Fohs politik. Energiindustrien har oplevet længe langt højere vækstrater end nogen industri og er snart Danmarks mest betydende business. Fogh og Pia K: ødelagde alt i 2001; gjorde hvad de kunne!

Og de scorer vildt på det.

Men ændres negativismen ikke, hvor indstillingen er den modsatte i stort set alle andre lande, vi konkurrerer med, vil det blive dybt godnat med Foghs succes i en ikke for fjern fremtid.

Og for Danmark som et dejligt, varmt og ikke mindst rigt land.

  • 0
  • 0

Njae! En hybridbil køre vel på både fossile brændstoffer, og el!?! - Derfor "hybrid"! ;-)

Hej John!

Herunder kan du se definitionen på en hybrid. Og som du kan se er en hybridbil en bil der har to eller flere energikilder om bord til at drive bilen frem. Det er altså ikke noget krav at den ene energikilde skal være fossil....det kunne f.eks. være pedalkraft og et atomkraftværk, eller sejl og solceller, eller batterier og brændselsceller og pedalkraft ;-).

http://en.wikipedia.org/wiki/Hybrid_car#ci...

"A hybrid vehicle is a vehicle that uses two or more distinct power sources to propel the vehicle.[1] Common power sources include:

On-board rechargeable energy storage system (RESS) and a fueled power source (internal combustion engine or fuel cell) "

  • 0
  • 0

Det store problem bliver det år, hvor et højtryk lægger sig over Nord-Europa (og Danmark) 21 December og bliver der til 3. Januar. Pludselig er der ingen vindenergi i en periode, hvor alle vil ud at køre langt i deres elbiler - flere gange oven i købet.

Når vejrudsigten er sådan, har vi et par gaslagre og nogle CC gasturbiner som vi kan brænde lidt med, indtil vi får fyret op i en kraftværksblok eller to. Det handler jo ikke om at have nul co2, men bare et meget lavt udslip. Så kan vi mindske vores forbrug af co2 energi med 80-90% er vi nået langt.

Men ændres negativismen ikke, hvor indstillingen er den modsatte i stort set alle andre lande, vi konkurrerer med, vil det blive dybt godnat med Foghs succes i en ikke for fjern fremtid.

Sandt nok. Lad de andre løbe efter nano, bio og it. Så kan vi løbe efter energien, for det er der vi har mulighederne og der vil altid være et stigende marked for det...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Når vejrudsigten er sådan, har vi et par gaslagre og nogle CC gasturbiner som vi kan brænde lidt med, indtil vi får fyret op i en kraftværksblok eller to. Det handler jo ikke om at have nul co2, men bare et meget lavt udslip. Så kan vi mindske vores forbrug af co2 energi med 80-90% er vi nået langt.

Vh Troels

Og det er denne standby kapacitet der koster at have stående ubenyttet hen når vinden blæser. Prisen for standby kapacitet skal lægges oven i prisen for vindmøllestrømmen.

Atomkraft behøver ikke dyr standby kapacitet fordi atomkraft kan levere CO2 fri EL året rundt.

Derfor er Atomkraft bedre egnet til grundlast end vindmøller.

  • 0
  • 0

Og for Danmark som et dejligt, varmt og ikke mindst rigt land.

Ja hvis vi i fremtiden vil have smør på brødet skal vi have KK, VE, elbiler, intelligent styret energiforbrug, intelligente og oplyste politikere, en infrastruktur der ikke bliver forsømt samt lavere marginalskatter.

Panik løsninger og urettidig omhu skal afløses af fornuftige løsninger og rettidig omhu.

  • 0
  • 0

ja sådan går det når uvidenhed vælger forkerte og meget dyrere løsninger for andres penge-

brint er ikke og har aldrig været nogen god idè til biler og mange jagter en brintboble for offentlige penge--brint, anvendt i køretøjer, er ikke noget, der automatisk medfører en høj virkningsgrad, og den samfundsmæssige nytteværdi af disse investeringer er tvivlsom. En sweizisk forsker, Ulf Bossel, har for nylig offenliggjort en rapport, der påviser, at brint-fuel cells virkningsgrader i den såkaldte kilde-til-hjul model ligger mellem 17 og 22 pct.

Han påviser også, at virkningsgraden for elkøretøjer med såkaldt range ekstender i form af en lille diesel motor har langt højere virkningsgrad og kan udnytte forskellige biobrændsler eller syntetisk producerede brændstoffer, som er flydende ved normale tryk og temperaturer.

Mon ikke også det sikkerhedsmæssigt vil være mindre problematisk at benytte disse brændstoffer frem for flydende eller komprimeret brint, og så skal samfundet heller ikke til at investere i en ny infrastruktur til brintsamfundet? Her er en beregning for flydende brint fra hans rapport: 30 pct. tab ved elektrolyse og vand: Faktor 0.70 35 pct. tab ved komprimering af brint: Faktor 0.65 6 pct. tab ved fordeling af brintgas: Faktor 0.94 1 pct. tab ved brintoverførsel: Faktor 0.99 50 pct. for omdannelse til el i brændselsceller: Faktor 0.50 10 pct. parasittab for blæsere etc. til operation af cellen: Faktor 0.90 10 pct. elektriske tab mellem brændselscellen og hjulene: Faktor 0.90 Kraftværk-til-hjul virkningsgraden for en brændselscelledrevet bil på brint i væskeform vil være i nærheden af 17 pct. Langt bedre virkningsgrader har hybridbiler. Med elmotor og lille dieselmotor som range ekstender fås en kilde-til-hjul virkningsgrad på 33 pct. .

Absolut suveræn er dog ren eldrift med solcelleassistance, . Her fås en vindmølle-til-hjul virkningsgrad på over 66 pct..

Med disse tal til eftertanke burde samfundet forskningsmæssigt prioritere syntetisk fremstilling af brændstof (www.projektsamarbejde.dk), bedre batterier og dieselmotorer, i stedet for at løbe efter en brintboble mange andre allerede løber efter. mvh

  • 0
  • 0

ja sådan går det når uvidenhed vælger forkerte og meget dyrere løsninger for andres penge

og så skal samfundet heller ikke til at investere i en ny infrastruktur til brintsamfundet

Enig....vi ser gang på gang at folk der køber ind for andres penge bruger disse penge helt anderledes end hvis det var deres egne....måske pengene administreres bedst i borgernes lommer?

Og med hensyn til infrastruktur er jeg også enig. Vi har allerede 95% af infrastrukturen til batteribiler....et elnet der er landsdækkende samt stikkontakter i alle huse og offentlige bygninger...det eneste vi mangler er at der opsættes stikkontakter på parkeringspladser samt at disse forbindes til det eksisterende elnet. Hertil kan opføres et mindre antal lynlade/batteribytte maskiner langs motorvejene/hovedfærdelsårene den dag vi har en standard for disse ting....indtil da kommer vi rigtig langt med 220/380V udtag på parkeringspladserne til de batteribiler der kommer mange flere af, startende allerede næste år.

  • 0
  • 0

Ja hvis vi i fremtiden vil have smør på brødet skal vi have KK, VE, elbiler, intelligent styret energiforbrug, intelligente og oplyste politikere, en infrastruktur der ikke bliver forsømt samt lavere marginalskatter.

De første 4 er let nok, men hvor finder vi intelligente og oplyste politikere, der vil tage jobbet til en årsløn på 500.000?

Infrastrukturen bliver forsømt fordi det er sjovere at bygge nyt fremfor at vedligeholde og fremtidssikre det eksisterende.

Hvad mener du med lavere marginalskat? Marginalskatten for min sidst tjente krone incl. afgifter mv. er ca. 150 %, så jeg vil da se frem til en marginalskat på 100 % og gælde min til den dag den er under 100 %.

  • 0
  • 0

Og det er denne standby kapacitet der koster at have stående ubenyttet hen når vinden blæser. Prisen for standby kapacitet skal lægges oven i prisen for vindmøllestrømmen.

Atomkraft behøver ikke dyr standby kapacitet fordi atomkraft kan levere CO2 fri EL året rundt.

Derfor er Atomkraft bedre egnet til grundlast end vindmøller.

Læs lige mit indlæg ovenfor igen, da jeg netop omtaler flere strenge som der kan spilles på.

Hvor stor en andel af prisen på strøm fra et CC gasturbine værk går til brændsel og O&M kontra udgifter til at have værket stående standby?

Atomkraft har det problem, at når man først har bygget skidtet, så er man nød til at køre fuld skrue med det, for det er ikke brændslet som koster her, men renterne fra anlægslånene, og de skal betales uanset om man kører 90% eller 10% belastning.

Hele tanken om grundlast er jo bare en dårlig undskyldning og stammer jo netop fra kulkraftens og den centraliserede elproduktions dage.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er, om ikke atomkrafttilhængere burde have inddraget deres stemmeret: de kan jo ikke tænke.

Atomkraft har ligeså meget brug for elbiler, alias lagring, som vindkraft; de producerer uafhængigt af behovet. De kan ikke standses for natten og der er ingen økonomisk gevinst ved at gøre det; derfor dumper de markedet.

En indførelse vil ødelægge økonomien på flere sæt.

I : Det vil ødelægge økonomien af fjernvarmen, hele ideen med det: Værkerne vil være tvunget op på fjernvarmen og producere "overskudsstrøm".

II Det vil gøre spids- og reservekapacitet meget dyrere: for få timer. Hvad medl back up, når et Aværk må tages ud i månedsvis "for brister", og hvem skal betale for det, Pia Fogh?

III: Og så er der vinden: Når det blæser meget og Foghs Aværk kører. Og socialdemokratisk beton må fungere: det er koldt og fjernvarme osv; og det pisregner i Sverige og Norge, og de vil byde sig til for, bogstaveligt at få en øre eller to per kw/t, hvad så? - Hvem skal betale for det? - Og hvad med erhvervslivets nok så berømmelige konkurrenceevne?

Det enorme tociftrede milliardbeløb, det drejer om, vil uden tvilv skabe stærk innovation. Uden tvivl; stort set alle andre steder end her i Kongeriget.

Et meget mindre beløb anvendt rød/grønt vil skabe enorm innovation; fed green bussiness.

Så når det gælder egentlig varetagelse af dansk erhvervslivs tarv er atomkraft Pia Fogh regulær beton om fornuften, ligesom den sarkofag, der omkranser Tjernobyl.

Gud bevare Danmark; Dronningen og VE.

  • 0
  • 0

De første 4 er let nok, men hvor finder vi intelligente og oplyste politikere, der vil tage jobbet til en årsløn på 500.000?

Enig....ofte får man hvad man betaler for....højere løn kombineret med større personligt ansvar for sine beslutninger kunne måske skaffe os nogle ansvarlige politikere.

  • 0
  • 0

Hvor stor en andel af prisen på strøm fra et CC gasturbine værk går til brændsel og O&M kontra udgifter til at have værket stående standby?

Atomkraft har det problem, at når man først har bygget skidtet, så er man nød til at køre fuld skrue med det, for det er ikke brændslet som koster her, men renterne fra anlægslånene, og de skal betales uanset om man kører 90% eller 10% belastning.

Hele tanken om grundlast er jo bare en dårlig undskyldning og stammer jo netop fra kulkraftens og den centraliserede elproduktions dage.

Vh Troels

Hej Troels!

Hvis vi ikke skal have KK, men vindmøller er jeg helt enig med dig i at gasturbiner og f.eks. fremtidens brændselsceller må være bedre som Standby power end at lade kulværkerne fyre for gråspurvene når de går i Standby.

Mht. at KK skal køre for fuld skrue har du også fuldstændig ret....det er blot ikke noget problem som du siger sålænge vi ikke har mere grundlast end vi har brug for.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er, om ikke atomkrafttilhængere burde have inddraget deres stemmeret: de kan jo ikke tænke.

Den generaliserende bemærk taler for sig selv og farver resten af din tekst.

Atomkraft har ligeså meget brug for elbiler, alias lagring, som vindkraft; de producerer uafhængigt af behovet. De kan ikke standses for natten og der er ingen økonomisk gevinst ved at gøre det; derfor dumper de markedet.

Batteribiler vil være en gevinst uanset hvilken elforsyning de skal arbejde sammen med, forudsat at det bliver et intelligent styret samarbejde.

Det er noget sludder at atomkraftværker har lige så meget brug for lagring som vindmøller.....atomkraft producerer den samme mængde EL døgnet rundt hvorfor det primært er døgn variationer der skal udlignes hvorimod vindmøller kan producere små mængder EL i meget længere perioder.....batteribiler kan ikke bruges som lager, kun som buffer over perioder der maks strækker sig over 24 timer.

Vi skal gøre som i Frankring hvor EL koster 75 øre KWh om dagen og 35 øre om natten....så skal folk nok helt af sig selv sørge for at forbruge om natten.....derudover er det industrien der har det største energiforbrug.

  • 0
  • 0

Fjernvarme kan godt produceres uden afbrænding, det kræver lidt nytænkning, som nok ikke pt. er i højsæde i Danmark. Kølevandet fra kernekraft kan faktisk godt levere grundlaget for en fjernvarmeproduktion via varmepumper, mens en ustabil og ukontrollerbar vindmølle produktion af el får fjernvarmeværkerne til at stoppe elproduktionen og brænde kul, naturgas mv. af kun for at kunne levere varme til kunderne. Konflikten mellem vindmøller og fjernvarme er en af årsagerne til at CO2-reduktionen er udeblevet. Et lavtemperatur fjernvarmenet med varmepumper hos hr. og fru Danmark + en buffertank kunne løse mange af konflikterne mellem elproduktion på kraftvarmeværkerne og elproduktionen fra vindmøller.

  • 0
  • 0

mens en ustabil og ukontrollerbar vindmølle produktion af el får fjernvarmeværkerne til at stoppe elproduktionen og brænde kul, naturgas mv. af kun for at kunne levere varme til kunderne. Konflikten mellem vindmøller og fjernvarme er en af årsagerne til at CO2-reduktionen er udeblevet. Et lavtemperatur fjernvarmenet med varmepumper hos hr. og fru Danmark + en buffertank kunne løse mange af konflikterne mellem elproduktion på kraftvarmeværkerne og elproduktionen fra vindmøller.

Og hvad bygger du din øverste konklusion på? Ved at give tilladelse til at varmeværkerne må brænde vindel af i elpatroner, er der jo netop mulighed for at værkerne kan substituere noget fossilt brændsel. Eller?

Hvad skal jeg med fjernvarme, hvis den er så kold at jeg ikke kan bruge den? Og hvad tor du selv at det koster, både at have et fjernvarme net og varmepumper og lagringstank?

Det virker ikke helt skapt...

Vh Troels

  • 0
  • 0

En elbil fra Think vil koste i omegnen af 180.000 og kører 180 kilometer på en optankning. Når den opgraderes med brændselsceller, kan den køre 240 kilometer på en optankning. Til gengæld ryger prisen op på en million kroner

Og hvad der virker endnu mindre skarpt er at betale over 800.000 DKK for 60km ekstra rækkevidde, vel at mærke med en brintløsning hvor den totale el-virkningsgrad måske kun lige kan snige sig op omkring 20%.

"En elbil fra Think vil koste i omegnen af 180.000 og kører 180 kilometer på en optankning. Når den opgraderes med brændselsceller, kan den køre 240 kilometer på en optankning. Til gengæld ryger prisen op på en million kroner"

"Københavns Kommune har valgt at investere 14 millioner kroner i 16 personbiler og seks arbejdskøretøjer"

Hvis vi antager at det koster 14.000 dkk at installere strøm udtag ved en parkeringsplads kunne man istedet have fået 1000 ladepladser til elbilerne i københavn, og hvis hver ladeplads kan servicere bare to biler om dagen kunne man have lettet beslutningen for 2000 pendlere der overvejede at udskifte deres fossile bil med en batteribil.

Så hvad er bedst....2000 private batteribiler i København, eller 22 kommunale køretøjer hvoraf nogen koster 1 million stykket og har en el-virkningsgrad omkring 20% på de sidste 60km rækkevidde? En ekstra rækkevidde der skønnes nødvendig netop fordi man ikke har de 1000 parkeringspladser med el-udtag.

Og hvad koster så den tilhørende infrastruktur der skal servicere brændselcellerne og fylde brint i tanken?

  • 0
  • 0

Talemåden om indragelse af stemmeretten, er blot en humoristisk måde at udtrykke det ikke vel tænkte på - som måske var lidt vel kvik. Sorry!

Der nævnes, at i Frankrig køres der med halv takst om natten for netop at flytte forbrug til produktion fra Aværker, som ikke standser. Det har mange foreslået også skulle ske med vindkraften, lette afgifterne. Men det vil Fogh og hans skatteminister jo ikke: Vel??

Jeg tror, Pia/Fogh ville have gjort det med A-kraft; alt andet ville dumt. og Fogh er ikke dum. Men socialdemokratisk b...Det er en egentlig en skat på deres egen liberalistiske dumhed, som vi andre må bøde for; erhverslivet inklusiv!

Igen forholdes der ikke til, at vindkraft ikke er ment grundlast - og kræver i en del års udvikling sammern med anden VE, bølgekraft f.eks, før end det sker; altså opbakning fra konventionelle værker. Men også et A-værk SKAL have back up, hvis det bliver slået ud. Faktisk nyder svenskerne godt af vi kan levere kulkraft til dem, når de har A-problemr. Ellers skulle de selv investere stort heri. Eller gå i sort!!!

Det er forkert, at påstå Akraft ikke har behov for el-biler; det viser eksemplet fra Frankrig; der er overproduktion om natten! Vindkraften burde desuden med varmepumper konverteres til fjernvarme, så ville problemerne være løst. Også svensk a- og vandkraft kunne bruges hertil. men det må vi jo ikke.....!!!!

Poul Christensen går endelig kækt uden om alt det kommercielle: Det ville være en fatal fejltagelse at investere i AK frem for VE. Investeringen vil kun være til gavns for udenlandsk interesse; absolut ikke dansk.

Slutteligt: atomkraft vil ikke kunne komme i gang før end på den anden side af 2020; der har VE for længst slået dets berettigelse ud; ville kunne gøre det langt billigere.

Den superavanceret teknologi heril skulle meget gerne være dansk. Men fundamentet hertil skal lægges snarest. Og det er rød/grønt!

  • 0
  • 0

Og drømme har vi alle lov til at have.

Virkeligheden er bare en anden. Der er dagsordener og...skjulte dagsordener samt direkti manipulationer.

Lige foran mig sidder jeg med SF´s lille folder :"Vindturbine eller atomreaktor...hvilken fremtid fortrækker du?

Jeg ser denne pjece som en ansøning til et job hvor man ikke skal præstere en skid. SF har siden det blev dannet i 1956 kørt på politisk frihjul.

De har aldrig skuulle stå til ansvar for deres politik ifolketinget og der hvor de har skullet det på kommunalt plan, er det overvejende altid gået grueligt galt. Må jeg minde om socialborgmesteren i København.

Omvendt har SF opdaget, at der er folk nok der er bange for eller ikke forstår teknik, som vil stemme på dem, så de kan erhverve fripladser i folketinget. Der er flere dagdrivere der også havner derinde når de har de rigtige meninger.

Når man ikke går ind for Akraft så er det fordi Akraft er farlig. Nu har vi haft en forsøgsreaktor i Danmark i mere end halvtreds år og et Barsebäck i fyrre år, men der er endnu ingen, der er døde af omgangen med disse.

Men hvert år dør der mellem 3 og 400 mennesker i trafikken. Trafikken er ikke farlig...hm!

Det er ikke blevet bemærker af B kraft(VE) fanatikerne at alle A kraft tilhængerne også går ind for B kraft. Og at ret så mange af Akraft tilhængerne er medejere af vindmøller!

Problemet er at B kraft tilhængerne ikke er klare over at de B kraft systemer vi har ikke er færdigudviklede endnu.

Vi har masser af "hardware", men vi har også et samfundssystem, altså software, der programmæssigt ikke passer til B kraft endnu.

Og samfund omprogrammerer man ikke fra dag til dag. Det skal ske gradvist.

  • 0
  • 0

Hej Tommy!

Kan se at du ikke læser hvad jeg skriver for derefter at lægge mig noget i munden jeg ikke har sagt.......så hvad nytter det at debattere med dig?

  • Elbiler vil med fordel kunne indgå i en symbiose med alle former for energiforsyninger, inkl. A-kraft.

  • Vi skal ikke have et stort A-kraft værk, men flere mindre til at levere grundlast således at PLANLAGTE service lukninger kan PLANLÆGGES hvorved behover for import af ren vand og akraft fra vore nabolande bliver relativt lille når en reaktor lukkes.

Har vi en stor andel VE har vi brug for en stor mængde backup til når det ikke blæser i 14 dage, ligesom vi ikke kan planlægge hvordan vinden blæser.

Frankrig er et godt eksempel på at A-kraft er billigt.

Hvis hverken VE eller KK skal levere grundlast må det betyde at vore fossile kraftværker der statistisk er farligere end KK skal levere grundlast.

Vi skal have markedsøkonomi og ikke planøkonomi på el-markedet hvorfor el ikke kun skal være billigt om natten, men minut for minut følge markedsprisen. Samtidig skal vi have intelligent forbrugsstyring hvor man forudprogrammerer ved hvilke priser man ønsker at købe el m.m.m.

Men denne tråd handlede vist om endnu en dårlig politisk beslutning, denne gang omkring elbiler.

  • 0
  • 0

Hej Poul!

Lad os starte med det vi har til fælles:

"Vi skal have markedsøkonomi og ikke planøkonomi på el-markedet hvorfor el ikke kun skal være billigt om natten, men minut for minut følge markedsprisen. Samtidig skal vi have intelligent forbrugsstyring hvor man forudprogrammerer ved hvilke priser man ønsker at købe el m.m.m."

Det kunne jeg ikke formulere bedre. Men sig det til Fogh og ikke mindst den bedrevidende klovn til Kristian Skateminister. Det kræver "time meters" og dem vil han jo ikke ha'. Derhos - et udtryk fra Mr MMM -Så skal afgifterne lempes eller øges med døgnvariationen; de udgør jo den væsentligste del af prisen + MOMS. Ellers vil motivationen være for ringe. Sig det til Fogh, please!

Også evnen til ikke at læse hinandens indlæg har vi til fælles, idet du forbigår, at overskydende produktion er det, uanset produktionsformen, og at kunne afsætte til elbillager afgjort er noget a-værker har brug for, som VK. Især vil du ikke forholde dig til, at VK ikke er ment herfra som grundlast. Vi venter, ligesom atomkraft, på effektiver lagringsmedier mv

Derhos forholder du dig ikke til, det centrale i min kritik: AK vil blive en aller h.. dårlig forretning for Danmark; er i konflikt med fjernvarme og vinden, billig strøm fra Sverige Norge, og sidst man absolut mest, et AKværk leveret hertil vil afgjort gavne Frankrig, skaber innovation og vækst der, mens der absolut intet vil ske her.

Det stik modsatte vil ske på en fuld satsning på VE, hvad der er effektiv evidens for i Enerngiindustrien.

    • ja selv Horns Rev er tilgavns for turismen!!

Så vi vil ikke investere i Agrundlast, men satse alt på VE, meget vil jo også komme til os udefra, og vi vil snildt kunne eliminere behovet for AK i 2020. - plus ganske meget ekstra A-værke plejer at operere som DSB: A-værker holder meget sjældent tidsplanen.

Venligst Tommy

PS KW/H-prisen er lav i Frankrig men glem ikke, der er jo ingen afgifter og momsen er lav. Og mon ikke deres A-industri har modtaget en sou eller to: Gigantiske statstilskud - et prestigé - som kun franskmænd kan mene det - projekt.. Endelig har de faktisk også megen vandkraft og den er jo altid billig.

  • 0
  • 0

Hej Poul!

Lad os starte med det vi har til fælles:

"Vi skal have markedsøkonomi og ikke planøkonomi på el-markedet hvorfor el ikke kun skal være billigt om natten, men minut for minut følge markedsprisen. Samtidig skal vi have intelligent forbrugsstyring hvor man forudprogrammerer ved hvilke priser man ønsker at købe el m.m.m."

Det kunne jeg ikke formulere bedre. Men sig det til Fogh og ikke mindst den bedrevidende klovn til Kristian Skateminister. Det kræver "time meters" og dem vil han jo ikke ha'. Derhos - et udtryk fra Mr MMM -Så skal afgifterne lempes eller øges med døgnvariationen; de udgør jo den væsentligste del af prisen + MOMS. Ellers vil motivationen være for ringe. Sig det til Fogh, please!

Hvis vi fik procentvis afgift ville problemet være løst.

Derhos forholder du dig ikke til, det centrale i min kritik: AK vil blive en aller h.. dårlig forretning for Danmark; er i konflikt med fjernvarme og vinden, billig strøm fra Sverige Norge, og sidst man absolut mest, et AKværk leveret hertil vil afgjort gavne Frankrig, skaber innovation og vækst der, mens der absolut intet vil ske her.!

Kernekraft kan godt samproduceres med fjernvarme, så hvor er problemet, det kræver noget nytænkning.

Kernekraft er vel ikke mere i konflikt med vind-el end kraftvarme er d.d., men det skulle intelligent forbrug kunne rette op på.

Du deponerer forsyningssikkerheden i Norge, Sverige eller Tyskland, hvad koster det?

AKværk leveret hertil vil afgjort gavne Frankrig, skaber innovation og vækst der, mens der absolut intet vil ske her.

Det stik modsatte vil ske på en fuld satsning på VE, hvad der er effektiv evidens for i Enerngiindustrien.

    • ja selv Horns Rev er tilgavns for turismen!!

Hovedparten af aktiekapitalen i Vestas er ikke på danske hænder, hovedparten af nyansættelser sker i udlandet, hvordan gavner det Danmark?

Det kan godt være at Horns Rev vindmølleparkerne gavne turismen, men de skader miljøet, men pyt det er jo kun dyr det går ud over.

  • 0
  • 0

ja sådan går det når uvidenhed vælger forkerte og meget dyrere løsninger for andres penge-

brint er ikke og har aldrig været nogen god idè til biler og mange jagter en brintboble for offentlige penge--brint, anvendt i køretøjer, er ikke noget, der automatisk medfører en høj virkningsgrad, og den samfundsmæssige nytteværdi af disse investeringer er tvivlsom. En sweizisk forsker, Ulf Bossel, har for nylig offenliggjort en rapport, der påviser, at brint-fuel cells virkningsgrader i den såkaldte kilde-til-hjul model ligger mellem 17 og 22 pct.

Han påviser også, at virkningsgraden for elkøretøjer med såkaldt range ekstender i form af en lille diesel motor har langt højere virkningsgrad og kan udnytte forskellige biobrændsler eller syntetisk producerede brændstoffer, som er flydende ved normale tryk og temperaturer.

Mon ikke også det sikkerhedsmæssigt vil være mindre problematisk at benytte disse brændstoffer frem for flydende eller komprimeret brint, og så skal samfundet heller ikke til at investere i en ny infrastruktur til brintsamfundet? Her er en beregning for flydende brint fra hans rapport: 30 pct. tab ved elektrolyse og vand: Faktor 0.70 35 pct. tab ved komprimering af brint: Faktor 0.65 6 pct. tab ved fordeling af brintgas: Faktor 0.94 1 pct. tab ved brintoverførsel: Faktor 0.99 50 pct. for omdannelse til el i brændselsceller: Faktor 0.50 10 pct. parasittab for blæsere etc. til operation af cellen: Faktor 0.90 10 pct. elektriske tab mellem brændselscellen og hjulene: Faktor 0.90 Kraftværk-til-hjul virkningsgraden for en brændselscelledrevet bil på brint i væskeform vil være i nærheden af 17 pct. Langt bedre virkningsgrader har hybridbiler. Med elmotor og lille dieselmotor som range ekstender fås en kilde-til-hjul virkningsgrad på 33 pct. .

Absolut suveræn er dog ren eldrift med solcelleassistance, . Her fås en vindmølle-til-hjul virkningsgrad på over 66 pct..

Med disse tal til eftertanke burde samfundet forskningsmæssigt prioritere syntetisk fremstilling af brændstof (www.projektsamarbejde.dk), bedre batterier og dieselmotorer, i stedet for at løbe efter en brintboble mange andre allerede løber efter. mvh

Ulf Bossels tal er dybt forældede fra i dag af, læs selv:

http://ing.dk/artikel/89710

  • 0
  • 0

Hovedparten af aktiekapitalen i Vestas er ikke på danske hænder, hovedparten af nyansættelser sker i udlandet, hvordan gavner det Danmark?

Det kan godt være at Horns Rev vindmølleparkerne gavne turismen, men de skader miljøet, men pyt det er jo kun dyr det går ud over.

Det kunne være rart at se lidt dokumentation for dine påstande om Vestas og få dem kvantificeret.

Men, men vindmølle industrien i dk er ikke kun Vestas, men også mange andre, herunder underleverandører, rådgivere, konsulenter, Dong, og mange andre. Vestas er kun toppen af isbjerget.

Jeg vil også godt se noget dokumentation/kilde for at Horns Rev skader miljøet. Mig bekendt har det haft en positiv betydning for miljøet, herunder forekomsten af fisk og sæler. Som den første storskala havmøllepark er netop den blevet indgående studeret af miljøstyrelsen.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Det kunne være rart at se lidt dokumentation for dine påstande om Vestas og få dem kvantificeret.

Men, men vindmølle industrien i dk er ikke kun Vestas, men også mange andre, herunder underleverandører, rådgivere, konsulenter, Dong, og mange andre. Vestas er kun toppen af isbjerget.

Jeg vil også godt se noget dokumentation/kilde for at Horns Rev skader miljøet. Mig bekendt har det haft en positiv betydning for miljøet, herunder forekomsten af fisk og sæler. Som den første storskala havmøllepark er netop den blevet indgående studeret af miljøstyrelsen. Vh Troels

Iflg. Vestas selv er ca. 70 % af aktiekapitalen på udenlandske hænder.

Jeg tror du og energistyrelsen skal prøve at nærlæse rapporten om Horns Rev I igen med et andet optik. Iflg. VVM bekendtgørelserne skal alle ændringer i et led følges op og ned i de andre led. Dvs. at når dyre- og plantelivet ændre sig, nogle arter forsvinder og nogle nye arter kommer til, så skader vindmølleparken det eksisterende dyre- og planteliv. Når/hvis sortænderne forsvinder fra området pga. støj og lysglimt, så sker der en eksplosion af antallet af amerikanske muslinger. Det kan ikke undgå at gå ud over hele det biologiske miljø på Horns Rev. Det står faktisk i VVM-redegørelsen for Horns Rev II og i miljørapporten for Horns Rev I, og du skrive det også selv. En miljøskade er en ændring af det bestående miljø. Vh Boe

  • 0
  • 0

Vestas betaler skat og deres danske medarbejdere betaler skat i dk, og alle deres danske unerleverandører betaler skat mv i dk.

En miljøskade er en ændring af det bestående miljø.

Præcist, men dermed ikke sagt at en ændring af det bestående miljø nødvendigvis er en miljøskade.

Når du bygger en vej, et hus, en vindmølle, retter en å ud, eller retter den tilbage igen, sætter dyr på græs, eller tilbagefører såkaldt naturlige arter, så ændrer vi hver gang på naturen. Naturligtvis vil det tage lidt tid inden naturen igen finder en balance, men den vil komme.

Så at nogle arter forsvinder og andre kommer til, er vel ikke nødvendigvis en skade?

Det sker hele tiden i naturen, som f.eks. invasionen af den iberiske skovsnegl. Naturen er ikke en konstant og har aldrig været det. at den iberiske skovsnegl er træls at have i haven, er ikke ensbetydene med at den er unaturlig.

Vh Troels

  • 0
  • 0

@Jesper Ørsted Ja - det lyder godt, at der er udsigt til forbedret spaltning af vand til brint. Men jeg synes nu ikke at Ulf Bossels tal derved er dybt forældede. Kalkylen forbedres mht. elektrolyse fra 70% til 85% effektivitet. Problemstillinger omkring brintlagring og brændselsceller er der jo fortsat. Men de må endelig klø på, så der skabes teknologiske fremskridt.

Jeg er nu af den overbevisning at brint og brændselsceller er relevant i forhold til fremtidens decentrale kraftvarmeproduktion mens man skal fokusere fuldt ud på batterier i forhold til transportområdet.

MVH Søren

  • 0
  • 0

Kalkylen forbedres mht. elektrolyse fra 70% til 85% effektivitet.

Der står

"Den tredobler elektrolysens brintproduktion ved en effektivitet på 85 procent"

Men lad os nu se om det holder vand.....ligesom alle de andre problemstillinger du beskriver også er relevante.

Vi skal satse på den teknologi der til hver en tid ser mest lovende ud.....på kort sigt er det batterier vi skal satse på til elbiler....om brintbiler nogensinde bliver rentable vil kun tiden vise, men med dagens teknologi er batteribilerne brintbilerne overlegne....et styrkeforhold der ikke ser ud til at forskyde sig væsentligt i den nærmeste fremtid.

  • 0
  • 0

Vestas betaler skat og deres danske medarbejdere betaler skat i dk, og alle deres danske unerleverandører betaler skat mv i dk..

Hvornår er Vestas begyndt på det?

Præcist, men dermed ikke sagt at en ændring af det bestående miljø nødvendigvis er en miljøskade.

Når du bygger en vej, et hus, en vindmølle, retter en å ud, eller retter den tilbage igen, sætter dyr på græs, eller tilbagefører såkaldt naturlige arter, så ændrer vi hver gang på naturen. Naturligtvis vil det tage lidt tid inden naturen igen finder en balance, men den vil komme.

Så at nogle arter forsvinder og andre kommer til, er vel ikke nødvendigvis en skade?.

Det kommer vel an på fra hvilken synsvinkel man ser det. Jeg tror ikke, at det fiskeyngel der er blevet forvist fra Horns Rev på grund af at havbunden omkring vindmøllerne er ændret fra sand til sten vil give dig ret. Miljøskader skal ikke kun ses ud fra, hvad der gavne mennesker mest. Det er faktisk det, der står i VVM bekendtgørelsen.

vh Boe

  • 0
  • 0

@Jesper Ørsted Ja - det lyder godt, at der er udsigt til forbedret spaltning af vand til brint. Men jeg synes nu ikke at Ulf Bossels tal derved er dybt forældede. Kalkylen forbedres mht. elektrolyse fra 70% til 85% effektivitet. Problemstillinger omkring brintlagring og brændselsceller er der jo fortsat. Men de må endelig klø på, så der skabes teknologiske fremskridt.

Jeg er nu af den overbevisning at brint og brændselsceller er relevant i forhold til fremtidens decentrale kraftvarmeproduktion mens man skal fokusere fuldt ud på batterier i forhold til transportområdet.

MVH Søren

Brintlagring? Bedste resultat indtil nu er 7,6% lagret i faststof absoberende middel. Herved undgås kompression helt. Vægtprocenten af brint i vand er til sammenligning 11,1%. Brændselsceller? Også her er der sket et gennembrud, som man regner med vil forbedre effektiviteten med 50%, dvs fra 40% til 60%. Fremføring af brint? Det kan fremstilles på stedet med el.

  • 0
  • 0

Det kommer vel an på fra hvilken synsvinkel man ser det. Jeg tror ikke, at det fiskeyngel der er blevet forvist fra Horns Rev på grund af at havbunden omkring vindmøllerne er ændret fra sand til sten vil give dig ret. Miljøskader skal ikke kun ses ud fra, hvad der gavne mennesker mest. Det er faktisk det, der står i VVM bekendtgørelsen.

Du har helt ret. Alting afhænger af synsvinklen. Noget fiskeyngel er sikkert væk fra Horns Rev, nemlig den som lever på sandbund (som iøvrigt er et ret øde sted), mens de typer som lever på rev/stenbund sikkert er gået op.

Jeg sigert heller ikke at vi skal se det ud fra hvad der gavner mennesker mest. Bare at vi ikke kan betragte naturen som en konstant. Det eneste som er konstant i naturen (og alle andre steder) er forandring.

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten