Professor til Kalundborg: Kombinér spildvarme og varmpepumper
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor til Kalundborg: Kombinér spildvarme og varmpepumper

Kalundborg Forsyning opfører landets største varmepumpeanlæg, som skal forsyne kalundborgenserne med fjernvarme fra byens 24 grader varme spildevand ved at supplere det Dong-drevne Asnæsværk, der leverer hovedparten af byens fjernvarme. ‘Opgraderingen’ af det lunkne spildevand sker på trods af, at Statoils raffinaderi i byen kan levere overskudsvarme ved 90-110 grader fra byens olieraffinaderi direkte uden varmepumper.

Læs også: Kalundborg: Hellere 24 grader fra varmt spildevand end 90 graders spildvarme fra industri

Det ærgrer professor ved Aalborg Universitet Henrik Lund:

»Generelt synes jeg, det er fint at få nogle varmepumper,« siger Henrik Lund og fortsætter:

»Men hvis det ene udelukker det andet, er det dumt at bygge varmepumper i stedet for at udnytte overskudsvarme.«

Ifølge Kalundborg Forsyning er omkostningerne til at forbinde fjernvarmenettet med Statoils spildvarme for store til, at det er rentabelt. Det anerkender Henrik Lund, men med sin erfaring med fjernvarme, vedvarende energi og energiplanlægning ærgrer det ham alligevel, at valget af varmepumpen er uforeneligt med brugen af industriel spildvarme.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

I konkurrence med skæve afgifter

Både han og Statoil ser helst, at så meget spildvarme som muligt bliver udnyttet i fjernvarmenettet. Og der er rigeligt med varme at tage af hos Statoil:

»Vi vil kunne levere en fjern­varme­mængde, der svarer til 80 pct. af varmebehovet i Kalundborg by,« forklarer projektleder ved Statoil Sven-Ole Toft og tilføjer, at virksomheden hele tiden har håbet at kunne sælge sin overskudsvarme.

Læs også: Mindst 85.000 huse kan opvarmes af overskydende varme fra industrien

Men som det er tilfældet med Apples datacenter i Viborg, mener både Henrik Lund og Statoil nu også, at det ofte er afgifter på området, der fører til, at industriens varme går til spilde:

»I konkurrencen med andre energikilder er det absurd, at der stadig er så store afgifter på salget af overskudsvarme. Det bør der gøres noget ved,« siger Charlotte Balslev, kommunikationsansvarlig hos Statoil.

Ifølge Kalundborg Forsyning er det heller ikke kun økonomien i opkoblningen til Statoil, der har haft betydning for valget af varmepumper frem for raffinaderiets spildvarme. Den nylige afskaffelse af PSO-afgiften giver nemlig varmepumpen et økonomisk forspring i forhold til den beskatning, der er på overskudsvarme.

Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme

Træflis er uholdbart

Selvom Kalundborg Forsyning i første omgang vil holde sig til fjernvarme fra Asnæsværket og varmepumper spildevand, afviser direktør for forsyningsselskabet Hans-Martin Friis Møller ikke, at selskabet i fremtiden vil udvide fjernvarmenettet og dermed gøre brug af mere af byens overskudsvarme.

Læs også: Spildevandsanlæg vil producere energi

Netop kombinationen af varme­pumper og direkte udnyttelse af overskudsvarmen er ifølge Henrik Lund vejen frem i Kalundborg. Og langt bedre end at basere fjernvarmen på det Dong-drevne Asnæsværk.

Fra 2018 overgår værket nemlig til at fyre med træflis i stedet for kul, hvilket i Henrik Lunds øjne er en kortsigtet løsning:

»Vi ender med en vedvarende energimæssigt bæredygtig løsning, men i forhold til biomasseforbrug er det en fuldstændig uholdbar og ikke-bæredygtig løsning,« mener Aalborg-professoren, som peger på, at mængden af træflis ikke kan dække efterspørgslen fra alle kraftværker.

Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

»Jeg ville hellere have både overskudsvarme fra industrien og varmepumpen, så man bruger Asnæsværket så lidt som muligt,« siger Henrik Lund.

Efter DAVOS mødet skulle jeg mene at Statoil passende kunne vise samfundssind ved at donere sin spilvarme til den by der har dem boende!
Mon ikke der blev råd til at kommunen kunne betale ledningen mellem fabrik og fjernvarmenettet på sådanne vilkår.
Vi skal holde op med at se på relationen mellem det offentlige og erhvervslivet som et forhold hvor det offentlige blot betaler og erhvervslivet skal have betalt for alt - også det de ellers smider væk, samtidig med at de minimere deres beskatning med alle mulige kunstgreb!

  • 4
  • 4

Det ærger vel alle fornuftige mennesker, når resourcer smides ud og direkte skadelige løsninger sættes istedet!
Varmepumper, med strøm fra træfyrede kraftværker, er en tåbelig løsning, når et simpelt rør kan løse problemet.
Kommer der ikke snart en voksen forbi og kikker på vores energipolitik?

  • 13
  • 1

Søren basse. Undskyld mit direkte sprog. Men fat nu hvad der foregår.
Der er 12 øre/KWh overskudvarmeafgift på genindvinding af overskudsvarme til opvarmningsformål.
1 KWh varme fra flisafbrænding koster 12 øre. Derudover er der tilskud til afbrænding af flis til elproduktion. Så når dong kombinere el og fjernvarmeproduktion, så er det billigere at brænde flis af. End det er at benytte overskudsvarme, selvom Kalundborg forsyning får den gratis

  • 8
  • 2

Jep. Og afgiften har netop til formål at sikre at de andres overskudsvarme ikke kan udkonkurrere de statslige og kommunale værker. Man vil ikke have det.
For selvfølgelig kan det betale sig at lave et rør fra Statoil til fjernvarmenettet når der kan leveres 80% af varmen. Statoil ligger lige ved siden af Dong.

  • 5
  • 1

Jeg har igennem mit job fulgt de seneste års arbejde med en ny varmeløsning i Kalundborg indgående. I den forbindelse står det klart for mig at den virkelige årsag til den manglende udnyttelse af overskudsvarmen ikke skyldes den kommunale varmeforsyning, overskudsvarmeafgifter eller for den sags skyld afstanden fra fjernvarmenettet og til Statoil. Alt dette er blot bortforklaringer, der ikke har noget at gøre med den egentlige årsag til at der nu bygges et nyt kraftværk i Kalundborg, lige ved siden af det sted hvor Statoil oser overskudsvarme op i atmosfæren i rå mængder.

Den manglende udnyttelse skyldes udelukkende Novo Nordisk og DONG, der er stærkt afhængige af hinanden. Novo har et stort behov for procesdamp - et behov som de ikke selv ønsker at dække. Novo er derfor afhængige af procesdamp fra et kraftværk, som DONG kan bygge for dem. Problemet er blot at DONG ikke vil bygge et kraftværk, hvis ikke de også får lov at dække hele byens fjernvarmegrundlag. Et hvert forsøg fra kommunens side på at udnytte overskudsvarme mødes derfor af stor modstand hos DONG, da overskudsvarmen udhuler indtjeningen på det nye ASV6. Af samme grund er den i artiklen omtalte varmepumpe kun godkendt til at køre meget begrænset spidslast, på trods af at varmen er både billigere og renere end flisvarmen fra det nye Asnæsværk.

Det ærgrer mig at se hvordan et selskab som DONG i den grad formår at sætte dagsordenen i en lille provinsby. Novo og DONG står sammen om at bygge et kraftværk der er så stort og profitskabende som muligt, og kommunen og forsyningen er blot taget som gidsler i dette spil, hvor avance, arbejdspladser og omsætning sættes forud for klima, lave varmepriser og sund fornuft.

Jeg håber at beslutningstagerne i Kalundborg kommer til fornuft og indser tåbeligheden i det der er ved at ske. Et nyt Asnæsværk vil være et monument over tåbelighed og profit.

  • 33
  • 0
  • den lille detalje at DONG har fået 400 millioner i statstilskud til at ombygge Asnæsværket til flisfyring, og Det ville koste Dong 250 millioner til oprydning, hvis Asnæsværket skulle lukkes.
  • 8
  • 0

Sammenblandingen af NOVO's behov, et privat firma, med DONG's behov, et offentligt ejet firma og garneret med statsstøtte, tilsat en svag komune, er symtomatisk for Dansk energipolitik.
En uskøn blanding af forkvaklede idelogier om " bæredygtigthed" baseret på løgnen om at træ er CO2 neuralt, og at vindmøller er svaret på vores drømme om uanede mængder billig El.
En skatte- og afgiftpolitik, bygget efter de bedste intentioner, af den slags som vejen til helvedet er belagt med.
Lav nu de rigtige beslutninger og når vi nu aligevel brænder olie af så lad os presse den sidste dråbe energi ud af skidtet!

Vi skal holde op med at brænde kulforbindelser af og behandle omgivelserne som skraldespand!

  • 5
  • 0

Mange tak Karsten! Det er utroligt frustrerende at læse disse historier i medierne hvor der spekuleres i diverse sammenhænge, som i virkeligheden ikke har noget med den egentlige årsag at gøre. I mit daglige job taler jeg ofte med medarbejderne i Forsyningen, som er mere end frustrerede over at alle forsøg på at udnytte overskudsvarmen skydes ned af DONG, der kun tænker på at bygge et så stort kraftværk som muligt, og som iøvrigt i den grad formår at manipulere med beslutningstagerne i byen.
At der nu bygges en varmepumpe til spildevand som ikke får lov at køre fuldlast er i mine øjne en samfundsøkonomisk katastrofe - utroligt at DONG slipper af sted med det.

  • 12
  • 0

At Statoil ikke har fuld råderet over en indkøbt vare (sin egen overskudsvarme) den eneste afgift de bør betale er moms - resten er blevet beskattet en gang!

  • 1
  • 0

Det er min observation gennem mange år, at når du ser mennesker opføre sig økonomisk irrationelt, er det på grund af skat.
Det er meget langt ned til nr. 2 på listen over årsager (skilsmisse) :-).

  • 0
  • 1

Hvad forventer man etablerings-omkostningerne vil være for et system der leder varmen fra raffinaderiet og til fjernvarmenettet? Altså alt inklusiv varmevekslere og tilslutning i hver ende af forbindelsen, og med en maks-effekt der gør det muligt at levere "80 pct. af varmebehovet i Kalundborg by".

I artiklen i papiravisen ('Ingeniøren' fra 27. januar 2017, side 8) er der et citat, der fik mig til at tro at det var urentabelt for fjernvarme-selskabets økonomi at etablere og benytte en forbindelse til Statoil, mens varmepumpeprojektet. (Og implicit at spildevands-varmepumpeprojektet godt kan svare sig.)

[Direktøren] argumenterer for, at store startomkostninger til at forbinde fjernvarmenettet med Statoil gør det urentabelt

Men præmissen er vist at man kun vil bruge denne varme som spidslast (og reserve), men ikke mest muligt. (Det fremgår ikke umiddelbart af ovenstående artikel.)

Kritikken af Kalundborg Forsyning går vist mest på at industriens spildvarme ikke udnyttes i stedet for at hente varme fra afbrænding på Asnæsværket.

  • 0
  • 0