Professor: Kæmpemøller giver alt for meget lavfrekvent støj

Professor: Kæmpemøller giver alt for meget lavfrekvent støj

Husejere risikerer helt op til 9,7 decibel mere lavfrekvent støj med kæmpemøller som nye naboer, siger akustik-professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet. Delta konkluderer alligevel i ny rapport, at stigningen kun er 2-3 decibel.

Bliver din nye nabo tilfældigvis en vindmøllepark med fremtidens kæmpemøller med over 2000 kilowatt, så risikerer du, at den lavfrekvente støj inden døre ligger på 24 decibel. Det støjniveau vil være en overskridelse på 4 decibel af grænseværdien og en forværrelse på 9,7 decibel i forhold til de mindste vindmølletyper med under 200 kilowatt.

Sådan læser professor ved Sektion for Akustik på Aalborg Universitet, Henrik Møller og hans kolleger måleresultaterne fra et projekt om lavfrekvent støj fra vindmøller. Projektet har de lavet sammen med Delta, Risø DTU og Dong Energy.

Henrik Møller fremhæver, at der endda er tale om gennemsnitlige støjværdier. Og spredningen er stor, så i nogle tilfælde er overskridelserne betydeligt større.

Problemet er blot, at selve rapporten er forfattet af Delta, og det resumé og den konklusion, som Delta har skrevet om målingerne, huer ikke Henrik Møller.

Professor: Sådan ville jeg aldrig have skrevet

Stridspunktet er, at stik modsat Henrik Møllers fokus på en stigning på 9,7 decibel så skriver Delta i resuméet og konklusionen, at der ikke er grund til bekymring. Stigningen i den lavfrekvente støj vil i allerværste fald ligge på 2-3 decibel.

»For de undersøgte store prototype vindmøller er der konstateret en svag stigning i den relative mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre vindmøller. Stigningen skyldes hovedsagligt gear toner ved frekvenser under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de store vindmøller i størrelsesordenen 2 -3 dB for støjen i dette frekvensområde. Det forventes, at stigningen vil være mindre end 1 dB når den nødvendige reduktion af tonerne er udført,« står der i rapporten.

»Sådan ville jeg aldrig havet skrevet konklusionen. Det er en fortielse, som ikke giver en rimelig dækning af indholdet,« erklærer Henrik Møller.

Store stigninger i støjen indendørs

Årsagen er, at der overordnet optræder tre former for fremstillinger af den lavfrekvente støj i rapporten. Den ene er støjen målt tæt ved den enkelte vindmølle, Den anden er støjen beregnet udendørs ved naboerne og den tredje er støjen beregnet indendørs hos naboerne til kæmpemøllerne.

Den første måling er den, som Deltas to til tre decibels stigning refererer til. Henrik Møller mener dog, at det er mere retvisende også at fremhæve de andre resultater.

»Det er typisk den lavfrekvente støj indendørs, som folk bliver generet af. Og med en stigning på 9,7 decibel giver den jo et helt andet billede end de 2-3 decibel,« siger Henrik Møller.

Udendørs er stigningen på 9 decibel.

Lydtrykket forårsaget af møller på over 2000 kilowatt vil resultere i, at den lavfrekvente støj inden døre sniger sig op på gennemsnitligt 24 decibel. Grænseværdien for den type støj er på 20 decibel, men reglen omfatter ikke vindmøller.

»Miljøstyrelsen mener, at udendørsgrænserne for støj fra vindmøller automatisk sikrer, at grænserne for lavfrekvent støj er overholdt. Projektets målinger viser, at det ikke er rigtigt,« konstaterer Henrik Møller.

Delta: Stigning gælder kun sammenligning med forældede møller

Projektleder Kaj Dam Madsen fra Delta forklarer, at stigningen på 9,7 decibel kun kan ses, hvis man medtager den lavfrekvente støj fra vindmøller på under 200 kW.

»Det fremgår måske ikke tydeligt nok af teksten, men de møller under 200 kW er nogle meget gamle møller, som er outside. Vi sammenligner primært dem fra 200 kW og opefter,« fortæller Kaj Dam Madsen.

I det tilfælde bliver den lavfrekvente støj kun på 3,7 decibel.

»Hvis man så også bruger tonetillæg til møllerne, falder støjen til tre decibel. Det svarer til, at der stort ikke er nogen stigning i den lavfrekvente støj fra de store vindmøller,« siger Kaj Dam Madsen.

Dokumentation

Delta-rapport: Lavfrekventstøj fra store vindmøller

Kommentarer (23)

Jeg har en Pc-er med Spektrum kørende, MEN, ved og proppe dens mikrofon i en glasflaske og forsegle med vogs falder det målte Db.
Smart ik ? HIK.

Hus til salg; Udsigt til SKOV; af vindmøller altså.

Marek fra LOL-AND.

P.S. -25% hvis du er hurtig, eller 50% for de langsome i opfattelsen.

  • 1
  • 0

Det er uforståeligt for mange, når Miljøstyrelsen, Dong Energy, Risø m.fl. foretager en undersøgelse af støjen fra monstermøller, når man øjensynligt kun vil tage de resultater, der passer ind i ens kram, til efterretning.

For os at se har det både været spild af tid og penge.

Selv små møller - uanset om de er "in" eller "yt" -støjer. Undersøgelsesresultaterne fra Deltas netop afsluttede undersøgelse viser, at store møller støjer mere end små. Det er en kendsgerning, som selv Delta og Miljøstyrelsen må erkende. Hvor meget mere? Tja, det afhænger tilsyneladende ganske af ørerne, der hører. Nogle af ørerne hører kun det, de vil høre.

Nogen tager slør for øjnene og vat i ørerne, når der er noget, der viser, at store møller giver problemer.
Men det støjer de store møller altså ikke mindre af.

Det er tvingende nødvendigt, at man stiller skærpede krav til store vindmøller.

Danmark er et lille land, hvor det er meget vanskeligt at placere så store, altdominernede, støjende og roterende industrianlæg, uden at det vil komme til at påføre naboerne betydelige akustiske og visuelle gener.

Langt ud på havet med møllerne, så de ikke generer mennesker og landskab.

Vh

Kirsten Nielsen

  • 0
  • 0

Hvorfor modsiger DELTA sig selv...?

Da Delta Akustik & Vibration tog lydmålinger for Frederiksværk Kommune, oplyste Birger Bech Jessen, at der VAR et problem, lydproblemet var reelt nok - og den lavfrekvente støj kom sandsynligvis fra nabokommunernes kraftvarmeværker.
Samtidig oplyser Birger Bech Jessen fra DELTA dette til Dagbladet:
Citat:
"Infralyden og den lavfrekvente støj er en svær størrelse både at måle og dæmpe. Nogle gange er støjen højere flere kilometer væk fra lydkilden, for eksempel på grund af temperaturens indvirkning. Et andet problem er, at når man måler signalerne, kan man opleve at flytte sig nogle meter, og så er signalet pludselig meget tydeligere eller svagere. Det er utrolig svært at beregne.
Generelt kan man sige, at jo lavere frekvens lyden har, des vanskeligere er den at dæmpe. Den går gennem marv og ben. Og nogle gange er den højere inde i en bygning end udenfor. Muren kan så at sige virke som et slags trommeskind."
Citat slut.
Mange generes kraftigt af den lavfrekvente støj fra kraftvarmeværker, hvor den dybe buldren ofte er kraftigere inde i boligen end udenfor, som DELTA oplyser : DEN GÅR GENNEM MARV OG BEN !
Om den lavfrekvente støj kommer fra varmeværker eller vindmøller er vist ligemeget.....så hvorfor skal det store lydforureningsproblem, vi har i Danmark, nu bagatelliseres.... af DELTA, som endda er Miljøstyrelsens referencelaboratorium.
Er det måske slet ikke BEFOLKNINGEN, som Miljøstyrelsen med f.eks. korrekte regler om støjmålinger skal beskytte... ???

Med venlig hilsen
Solveig Odderskov.
www.infralyd.dk

  • 1
  • 0