Professor: iPads ødelægger børns indlevelsesevne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: iPads ødelægger børns indlevelsesevne

Hvis du ofte lader dit lille barn spille spil på din iPad i håbet om at opfostre et digitalt geni, så gør du barnet en stor bjørnetjeneste.

Hyppig brug af iPads kan være ødelæggende for børns udvikling af evnen til at læse andre mennesker. Sådan lyder advarslen fra professor i neurobiologi Albert Gjedde.

»Når meget af barnets indlæring kommer fra to-dimensionelle medier som iPads eller tegnefilm, vil der komme til at mangle noget båndbredde, og man kan frygte, at børnenes evne til på sigt at aflæse den tre-dimensionelle virkelighed ikke bliver stimuleret nok. Når vi hører unge, som siger, at de efterlyser nærværende voksne, så kan man jo spørge, om det er, fordi de unge ikke er i stand til at opfatte de fine nuancer, som skal opfattes, når man skal aflæse ansigter i tre dimensioner,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Albert Gjedde henviser til en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Kommunernes Landsforening. Den viser, at 91 procent af danske børn under syv år bruger en tablet, computer eller spilkonsol i hjemmet. Næsten halvdelen gør det hver dag.

Ifølge professoren har vi ikke gjort os det klart, hvad det kommer til at betyde for fremtidige generationer:

»Vi er blevet forfladiget i vores omgang med hinanden, efter at fjernsynet kom ind i stuerne tilbage i 1960’erne, men det er først inden for de seneste år, at hele ens omgangskreds er blevet tilgængelig på en skærm, og vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde for bevidstheds- og følelsesaflæsningen på sigt. Men spiser man sine børn af med en iPad, så gør man dem en bjørnetjeneste.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Todimensionel eller tredimensionel er vel ligegyldigt. Det er nok mere et problem at man kommunikerer med avatarer hvis man kommunikerer med andre.

Omvendt så vil vi komme til at kommunikere digitalt med et stort tab af nuancer i størstedelen af vores arbejdsliv. Så der er også en kompetence der skal indlæres.

Så balance i tingene det er det som skal til.

  • 0
  • 2

Digital "kommunikation" er at sende meddelser. Kommunikation er 7% meddelse 20 % stemmeføring og 70% kroppssprog.
Meddelser kan ikke ersatte kommunikation.

At digitale medier bringer meddelser så tæt på gør at man bliver afbrudt ustandselig så mangel på nærvær der ikke kun et problem for børn, det er et stadig voksende problem for unge og dem som er ved at blive voksne.

Nogen mener måske at man bør "bare" multitaske, men multitasking er en illustion. Forskning viser at arbejder man med en opgave og bliver afbrudt bliver opmærksomheden mod den primære opgave delt og koncentrationen reduceres.

  • 10
  • 0

»Når meget af barnets indlæring kommer fra to-dimensionelle medier som iPad eller tegnefilm, vil der komme til at mangle noget båndbredde, og man kan frygte, at børnenes evne til på sigt at aflæse den tre-dimensionelle virkelighed ikke bliver stimuleret nok. Når vi hører unge, som siger, at de efterlyser nærværende voksne, så kan man jo spørge, om det er, fordi de unge ikke er i stand til at opfatte de fine nuancer, som skal opfattes, når man skal aflæse ansigter i tre dimensioner,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Det kan man sikkert frygte, men det betyder jo ikke, at det passer. Alt med måde selvfølgelig. Mine børn får ikke lov til at sidde 10 timer med deres iPad eller PC. Omvendt har jeg en dreng på 13, som bygger 3D byer, med skoler med fysiklokaler inde i etc. i Sketchup. Og min pige på 8 er lige startet til klaverspil, og skal øve småkedelige øvestykker. Hun har så bare lige helt uden hjælp eller tip hentet en iPad app, hvor hun så har lært at spille temaet fra Frost med to hænder. I går havde hun så hentet en guitar app, og gik i gang med den, for hun ville da lige lære at spille lidt guitar.

Jeg frygter mere for voksne, der sidder og dyrker småracisme på Facebook, og i øvrigt ikke har tid til at se hvad deres børn går og laver af enten passive ting på elektroniske dimser, eller ballade ude i virkeligheden.

  • 5
  • 0

Digital "kommunikation" er at sende meddelser. Kommunikation er 7% meddelse 20 % stemmeføring og 70% kroppssprog.
Meddelser kan ikke ersatte kommunikation.

....nu vi er ved min 8 årige datter, så er hun næsten konstant på videoskype med sine veninder, og det er tit, at man lige sidder og snakker privat, og så hører man en eller anden ukendt stemme ovre fra hjørnet af stuen. "SLUK lige for hende tak" siger vi så. Og der misser de vel ikke hverken stemmeføring og kropssprog. Jeg har selv haft teknikken til videokald i 15 år, men har en eller anden aversion mod at bruge det frem for telefon og skrift. Den har de unge slet slet ikke. De videoskyper gladeligt uanset hvilken situation. Min kollega facetimede forleden til sin søn, som tog den på toilettet :-D

  • 5
  • 0

Den "kære" professor lyder som en gammel bedstefar: "i min tid gik vi skoven og legede med pinde ....".

Måske har han ret, måske ikke.

I hans gamle verden begyndte børn at kunne læse når de var 10-12 år, og en del børn isolerede sig i et nyt univers skabt af bøger - som var frit tilgængelige på biblioteker.

I vores nye verden begynder børn istedet at kunne bruge en iPad (eller lignende) og se fjernsyn når de er 2-3 år, og en del børn isolerer sig i disse universer - som er frit tilgængelige i hjemmet mv.

Hvad er forskellen ?
Der er een væsentlig forskel, nemlig starttidspunktet (debuten) som er 10 år før. DET kan betyde noget væsentligt.
Desuden synes udbuddet på de nye medier at kunne tiltrække næsten alle, hvor bogmediet kun fangede en brøkdel (33% måske). DET kan også betyde noget væsentligt.

Vi skal ikke forveksle årsag og virkning.
MEN jeg synes da også min børnebørns fascination af iPad er for meget - og forældrenes regulering går ikke stille af.

Livet er svært - det synes de også i gAmle dage når sønnen drog til staden for at læse ...... Uha da.

  • 3
  • 3

Bøger er også todimentionelle og for det meste kun i sort hvid farve...

Vidste ikke jeg udsatte mig selv for en stor risiko da når jeg læste og hvad med de børn der bruger iPaden (for der findes åbentbart ikke andre tablets...) til at LÆSE !!!

Dobbelt så farligt ! MINDST !!!

  • 1
  • 3

Kommunikation er 7% meddelse 20 % stemmeføring og 70% kroppssprog.
Meddelser kan ikke ersatte kommunikation.


Vi kommer nok til at indstille os på, at den fordeling ændrer sig.
Og det skal vi måske ikke græde så meget snot over, for meddelelsen er vel trods alt det vigtigste.

Det er vel også naturligt at det ændrer sig. Prøv at kigge nogle 100.000 år tilbage, før vi udviklede sproget. Den gang var det vel 25% stemmeføring og 75% kropssprog,
og ingen meddelelser!

Men så var det noget som opfandt sproget. Senere opfandt man tegninger og så skrift. Hver gang erstattede man stemmeføring og kropssprog med meddelelser. Og har det været skidt.

Tænk også på at f.eks. Hitler skrev en håbløs bog, som var hans meddelelse, men hans styrke lagde i stemmeføringen og kropssproget. Det ville han ikke kunne gøre i dag, her fylder meddelelsen meget mere i politik end den gang det var i forsamlingshusene kommunikationen foregik og man stemte mere på personen end politikken. En stor del af Obamas valgsejre skyldtes brug af internet og sociale medier.

Skal vi begræde denne udvikling, eller lære at leve med den?

  • 1
  • 2

Men spiser man sine børn af med en iPad, så gør man dem en bjørnetjeneste.«

Min den lille bruger heldigvis ikke iPad. Han brugeren Android-tablet.

(Hvornår slipper vi for, at varemærket iPad bruges synonymt med tablet?)

  • 5
  • 0

Han kan jo ikke meningsfuldt på dansk skrive " spise sine børn af med en tablet" det lyder jo som fejlmedicinering (0:

Ellers er det vidst hovedsageligt gammel vin på nye flasker, og artiklen virker som om at den siger mere om den gamle generation end om den nye.

  • 0
  • 1

Der foregår en voldsom digitalisering i disse år, og den er i stigende grad trådløs.
De trådløse signaler som WiFi til Ipad og tablets kan ikke ses eller høres. Det er videnskabelig biofysisk dokumenteret, at radio- og mikrobølgesignaler indvirker destruktivt på kroppens elektromagnetiske systemer og celler. Det har biofysiske eksperter råbt højt om i rigtig mange år, men mennesker og medier, der er fascineret af de trådløse teknikker lukker både øjne og ører for denne virkelighed.
Børn er ekstra sårbare. Hvorfor skal børn betale en stor personlig pris, fordi deres forældre er teknologifascineret, og fordi EU har besluttet ,at der skal udbygges trådløse samfund uden at de helbredsmæssige og miljømæssige konsekvenser blev inddraget i beslutningen?
Så tak til Albert Gjedde for hans seriøse udmelding.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten