Professor om ingeniørløfte: Ord og ritualer kan forandre ingeniørfaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor om ingeniørløfte: Ord og ritualer kan forandre ingeniørfaget

Illustration: Bigstock

Man kan kun gisne om, hvad udviklerne egentlig tænkte, da de for nogle år siden blev bedt om at fifle med softwaren til en række af Volkswagens dieselbiler, så det under test så ud som om, at deres udledning af NOX kunne godkendes til det amerikanske marked.

Ligegyldigt hvad de tænkte, er faktum, at de parerede ordre; velvidende – må man formode – at de ikke bare juridisk, men i høj grad også etisk, var helt galt afmarcheret.

Måske havde det ikke gjort nogen forskel, hvis de havde deltaget i diskussioner om teknologi og etik eller aflagt et løfte om at arbejde for en bedre verden.

Ikke bare tom snak

Men etiske principper og et adfærdskodeks, man kan henvise til, er vigtigt, mener Anders Buch. Han er tidligere professor på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i ingeniørprofessionen:

»Selve løfte er jo bare en højtidelig og formel anledning til at bekende sig til det. Ligesom med dåben, hvor man bekender sig til noget, som man er nødt til at læse biblen for at forstå.«

Skeptikere hævder, at et ingeniørløfte bare er ord – tom snak – men det afviser Anders Buch:

»Jo det er ord, men ord bliver til handling. Nogle siger, det ikke er det papir værd, det er skrevet på, men hvorfor har pengesedler værdi? Det har de kun, fordi vi tror på, at de er værdifulde. På samme måde med ingeniørløftet. Ja, det er bare ord, men når man har forpligtet sig til det, så betyder det noget. For en ingeniør, der som nyuddannet melder sig ind i IDA, betyder det noget, at man højtideliggør, at man har et ansvar og bliver en del af noget, der er større end dig selv,« forklarer han.

Løfte kan blive trendsættende

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, er heller ikke i tvivl om, at et ingeniørløfte kan forandre noget:

»Holdninger flytter jo i den grad ting, og hvis rigtig mange gør det, bliver det trendsættende og den naturlige måde at gøre det på. Har alle den etiske holdning, bliver det bedre,« siger han og eksemplificerer:

»Vi kan ikke lovgive om, at folk ikke må bliver kriminelle, og vi kan heller ikke lovgive om, at de skal opføre sig etisk forsvarligt, men vi kan godt påvirke dem til at de bliver etiske forsvarlige – f.eks. med et løfte. Om jeg tror det bare betydning? Ja, det tror jeg på og det vil betyde, at vi bevæger os i den rigtige retning.«

Selvom Anders Buch er fortaler for, at ingeniørstuderende skal stifte bekendtskab med fagets etik under deres uddannelse, mener han, at ingeniørløftet i sig selv har en vigtig funktion:

»Vi mennesker er jo indstillet på ritualer. Institutioner bliver født igennem ritualer; kirken og nationalstaten er jo et stort ritualmageri. De er kun virkelige, fordi vi behandler dem som virkelige. De bliver reproduceret gennem ritualer,« vurderer han.

Angelsaksisk tradition

Aflæggelse af et ingeniørløfte har en årelang tradition, særligt i angelsaksiske lande som Canada, USA og Storbritannien. I næsten 100 år har canadiske ingeniører således aflagt et højtideligt ingeniørløfte, The Ritual of the Calling of an Engineer, hvor de forpligter sig til at arbejde omhyggeligt og etisk forsvarligt. Med løftet følger en ring i rustfrit stål, som dagligt skal minde dem om deres ansvar.

Baggrunden for ingeniørløftet var to voldsomme ulykker i forbindelse med bygningen af Quebec Bridge. Den første i 1907, hvor 76 arbejdere døde. Den anden i 1916, hvor 11 arbejdere mistede livet.

Årsagen til ulykkerne viste sig at være sløseri og inkompetence, og det satte gav i det canadiske ingeniørinstitut, som i 1925 var klar med ingeniørløftet.

200 år gammelt lægeløfte gør en forskel

Herhjemme har cand.med.’er i mere end 200 år skullet afgive et lægeløfte, hvis de vil arbejde som læge.

Således også Lise Møller, der er overlæge og formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen. Hun underviser desuden kommende læger i medicinsk etik. Hun er ikke i tvivl om, at det betyder noget at afgive lægeløftet, og mener, at det er med til at skabe en ordenlighed i arbejdet:

»Du hiver det jo ikke frem hver dag, men grundlæggende ligger det i dig, at du arbejder for at yde det bedste, behandler alle ens, handler til patientens bedste og accepterer, at samfundet sætter nogle rammer. Men det bliver også italesat jævnligt, fordi du jævnligt står i nogle problemstillinger, hvor det er relevant.«

Nogenlunde samme effekt vil et ingeniørløfte have, forventer Lise Møller:

»Jeg tænker, det giver nogle refleksioner over, hvad arbejdet som ingeniør indebærer og om, hvorvidt du træffer beslutninger, der er i samfundets interesse og flugter med standens formål. Det kan give en bevidsthed om, at regnefejl kan have fatale konsekvenser og at man har et ansvar, fordi andre lægger deres liv i dine hænder.«

Løfter forventningsafstemmer

David Hansen, adjunkt på AAU, tog forskud på et ingeniørløfte, da han holdt festtalen ved dimissionen i sommer og fik de nyuddannede ingeniører fra AUU København til at aflægge løfte om at bidrage til at gøre verden til at et bedre sted.

Han mener også, at det er vigtigt at skabe en højtidelig ramme, hvis der bliver indført et ingeniørløfte:

»Generelt synes jeg, at ceremonier er en god metodik til særlige anledninger. Det behøver ikke være så fladt det hele.«

Hvilken effekt har det at bringe værdier eksplicit i spil?

»Det gør både noget ved mennesker og fællesskab. Mennesket bliver mindet om sit ansvar, og fællesskabet får mulighed for at afstemme samarbejde og opgaver sammen. Man forventningsafstemmer, og når man har nogle af de samme værdier og forventninger, giver det også samarbejdet en kraft, fordi vi grundlæggende er optaget af den samme rejse, selvom vi kan være uenige om nogle små ting,« siger han.

I sidste ende kan et eksplicit ingeniørløfte virkelig rykke verden, mener han:

»Har man afstemt, at man grundlæggende er her for at løse samfundsudfordringer – ikke for at sælge sin pumpe, som da Grundfos ændrede deres mission fra at være verdens bedste pumpeproducent til at skabe adgang til rent drikkevand, så kan man udrette mere. Så er det jo ikke nok med pumpen, så skal man også hjælpe med at bygge brønden, sørge for vedligehold og lave betalingssystemer, så man kan købe rent vand.«

Emner : Etik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Iron Ring vs. P.Eng.
I Canada, hvor jeg har arbejdet i mere enf havtreds år, har vi, som beskrevet The Iron Ring ceremony, som unge ingeniører deltager i, normalt et par måneder for den endelige eksamen. Det er et løfte som tages alvorligt, og ingeniører, selv om de skifter profession senere, bærer stolt jernringen, der er kendt og anerkendt i befolkningen i alminelighed. Den har ikke formel betydning i lovens øjne.
Til gengæld har ingeniørforeningerne en klar etik, som ingeniører skal anerkende for at blive tildelt titlen P.Eng. (Professional Engineer). Det kræver et par år som Engineer-in-Training og en eksamen. Til en høj grad er Ingeniørforeningerne selv-regulerende, og undersøger og straffer uetisk adfærd med eksklusion og fratagelse af titlen. P.Eng.-ingeniører har et stempel som bruges til at verificere fx tegninger.
Hand Kunov, Ph.D., P.Eng.

  • 1
  • 0

Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af et ingeniørløfte, da det kan være med til at individualisere ansvaret for ingeniørarbejdet og dets resultater. Challenger-ulykken anvendes ofte som et eksempel på ingeniøretik: en amerikansk rumraket eksploderede bl.a. som følge af, at en ingeniør-mellemleder gav efter for presset fra en overordnet trods sin faglige tvivl. Casen viser klart, at det er kombinationen af viden og indflydelse, som er afgørende for beslutninger - og ikke det individuelle løfte en ingeniør måtte have aflagt. Hvis en ingeniør stilles til ansvar for beslutninger eller fejl, som hun/han ikke har indflydelse på, kan sådanne sager ende med at 'aben' tørres af på skulderen af denne ingeniør - det som nogen gange i forbindelse med ulykker kaldes, at ulykken skyldes "en menneskelig faktor".
Fra arbejdsmiljøforskning i psykisk arbejdsmiljø ved vi, at det vigtige er kombinationen af KRAV til en person, den KONTROL (indflydelse) personen har på disse krav, og den STØTTE personen kan få i sine overvejelser om håndteringen af kravene. Hvis der er store krav uden kontrol og støtte, så belaster det personen psykisk.
Vi ved også fra arbejdsmiljøforskning, at i en sådan situation vælger nogen personer at internalisere kravene med risiko for at de 'brænder' ud eller på anden måde bliver stresset. Andre personer vælge at eksternalisere kravene og lægge afstand til overvejelser om overholdelse af kravene, hvilket er farligt for den 'sag' det drejer sig om. Det bedste er den tredje strategi vi har set - den politiserende strategi, hvor man som medarbejder eller mellemleder rejser en diskussion om sine overvejelser og tvivl på arbejdspladsen. Med tanke på sagen om bl.a. landbrugspakken og hvordan forskere og embedsfolk den gang synes at være blevet sat under pres, så er større ytringsfrihed for private og offentligt ansatte og gode rammer for at diskutere beslutninger og deres forudsætninger vigtigere end et ingeniørløfte.

  • 0
  • 0

Hvis en ingeniør stilles til ansvar for beslutninger eller fejl, som hun/han ikke har indflydelse på, kan sådanne sager ende med at 'aben' tørres af på skulderen af denne ingeniør


- der er vel forslag om 'indadrettede' etiske ('samvittighedsrelaterede') tilkendegivelser, ikke om 'udadrettet' ansvarspådragelse/strafansvar(?)

det som nogen gange i forbindelse med ulykker kaldes, at ulykken skyldes "en menneskelig faktor"

  • i praksis er der vel altid en menneskelig faktor på spil, hvad ellers?? Den kan optræffe på udviklings-, vedligeholdelses-, operatør-, uddannelses- eller regulerende niveau, men den vil med (næsten) usvigelig sikkerhed stikke bukkefoden frem! :)

(Eet eks. på rendyrket 'Natural Hazard' (jeg lige kan ryste ud af ærmet) kunne være flyveulykker, der afstedkommes af aske-/støvemission fra uvarslede vulkanudbrud!).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten