Hovedstadens tre fjernvarmeselskaber er ikke i tvivl: De næste 20 års grønne varmeforsyning i hovedstaden står i biomassens tegn, hvor kraftværker ombygges fra kul til træflis eller -piller, og hvor affaldsværkerne kommer til at spille en stor rolle i fjernvarmeforsyningen.
Konklusionerne stammer fra Varmeplan Hovedstaden 3, som udkom i sidste uge, og hvor de tre fælleskommunale selskaber har analyseret, om den udstukne biomassekurs er bæredygtig og fornuftig også i 2035, hvor al el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral. Og svaret er ja!
Konkret vil analysens udvalgte scenarie for 2035 medføre, at 3,75 millioner ton biomasse og affald skal producere 89 pct. af varmen til landets største fjernvarmeområde, mens de sidste 11 pct. udgøres af en smule solvarme samt geotermi og store varmepumper, der producerer varme svarende til én kraftværksblok.
I dag fabrikeres 45 pct. af fjernvarmen til de 900.000 forbrugere på træpiller, halm og affald, så der skal altså noget mere blus på biomassekedlerne fremover.
Analysen er udarbejdet af fjernvarmeselskaberne Hofor, Veks og CTR, der dækker 17 kommuner, og analysen har både kigget på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og økonomi ved anvendelsen af biomasse.
Den ser på fremtidens varmemarked og på, hvordan kraftvarmeanlæggene kan spille sammen med fremtidens fluktuerende elsystem samt på affaldsforbrændingernes rolle i fremtidens fjernvarmeproduktion.
»Det valgte scenarium har den bedste samfundøkonomi og samme selskabsøkonomi, som hvis vi bibeholdt biomasse på alle ombyggede værker,« siger planchef i Hofor Thomas Hartmann.
Mere samfundsøkonomi, tak
Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, der blandt andet har udarbejdet Varmeplan Danmark for Dansk Fjernvarme, er dog kritisk over for analysens fremgangsmåde og resultater:
»Vi ved, at et elsystem med over 50 pct. vindkraft har brug for store varmepumper i fjernvarmesystemet til at opsuge og lagre vindmøllestrømmen over de næste 20 år. Det afspejler denne analyse ikke i tilstrækkelig grad. Sandsynligvis fordi man ikke også lader modellerne udregne den samfundsøkonomisk bedste vej,« siger han og tilføjer, at modellen selv viser god samfundsøkonomi i varmepumper.
Men han erkender, at der ikke er nogen faste regler for, hvordan kommuner eller selskaber skal eller bør regne sådan nogle ting ud:
»Men når det gælder landets suverænt største kommunalt betjente fjernvarmeområde, bør man efter min mening sørge for, at det, man gør, ikke senere kommer til at stå i vejen for den samfundsøkonomisk bedste udvikling,« siger han.
Han uddyber, at udbredt brug af biomasse – som er godt for selskabsøkonomien, fordi der ikke er nogen afgift på – medfører store investeringer i konverteringer fra kul til biomasse og udskiftninger af kraftværksblokke, som kan spærre for investeringer i varmepumper og geotermi.
Læs også: Derfor får københavnerne kun en lille smule geotermisk varme i rørene
Direktør i fjernvarmeselskabet VEKS Lars Gullev siger, at selskaberne gerne havde valgt et scenarium med endnu flere varmepumper, hvis teknologien havde været til det:
»Vi er ikke forlovet med biomasse og ville gerne starte med at sætte store varmepumper op i morgen. Vores analyser viser bare, at det både er svært at finde tilstrækkelig med varmekilder, og at teknologien faktisk ikke er klar i den størrelse og med de drivmidler, man må bruge her i Danmark,« siger han.
Han tilføjer, at det primære mål for selskaberne har været at finde CO2-neutral, billig og sikker varmeforsyning, og at den hurtigste vej til det har været at skifte til biomasse:
»Samtidig får vi sat et produktionsapparat i gang for biomasse, som senere kan anvendes til at producere transportbrændstoffer,« siger han.
Men er det ambitiøst, at I vil have indfaset geotermi og varmepumper, som kan dække 11 pct. af varmeforsyningen om 20 år?
»Jeg synes faktisk, vi har travlt, hvis vi skal have etableret varmepumper og et geotermisk anlæg inden da. Fra vi tager beslutningen om et geotermianlæg, til anlægget er i drift, går der nemt 7-8 år,« siger han.
Bekymrende pres på bioressourcen
Som nævnt har rapporterne set på mulighederne for at sikre værkerne tilstrækkelig med bæredygtig biomasse. Her henviser man til IPCC, der anslår den globale biomasseressource til at ligge på mellem 100 og 300 exajoule i 2050, mens forbruget ‘kun’ vil ligge på 75 EJ til alle energiformål i 2035 – inklusive transport.
Derfor konkluderer rapporten, at der ikke i årene frem til 2035 vil være nogen restriktioner på adgangen til importeret biomasse, mens man regner med, at den nationale biomasseressource vil være begrænset.
I dag anvendes 120 PJ biomasse i energisektoren i Danmark, og det nationale potentiale er – ifølge den såkaldte 10 millioner ton plan – på 250 PJ.
Læs også: Kritisk borgmester: Ny varmeplan satser for meget på biomasse
Energistyrelsens bioenergianalyse peger dog på, at den tilgængelige biomasseressource på 100-300 EJ skal holdes op mod et anslået globalt biomasseforbrug på 900 EJ i 2050, hvilket altså betyder, at der kun er biomasse nok til en tredjedel af forbruget på verdensplan.
Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, som har udarbejdet en delanalyse i bioenergianalysen, mener, at der måske nok kan være bæredygtig biomasse i en 10-20 år endnu:
»Men med så massiv en satsning på biomasse frem til 2035 kommer hovedstaden tæt på det tidspunkt, hvor jeg vurderer, at der kan begynde at komme bekymrende meget pres på ressourcen. Et pres, som kan vise sig ved, at priserne stiger,« siger han og tilføjer, at fjernvarmeselskaberne i hovedstaden risikerer ikke at have så mange år at løbe på, som de håber.
Bæredygtighed kræver skovdrift
Wenzel lægger stor vægt på, at der skal være tale om et biprodukt fra skovdrift, før man kan kalde biomassen bæredygtig. Det vil sige, at der skal foregå tømmerproduktion i de skove, man får overskudstræ fra:
»Efter min vurdering er det et kardinalpunkt for at sikre bæredygtig skovdrift og vigtigt at få med som krav i de kommende bæredygtighedskriterier,« siger han.
Områdets tre store affaldsforbrændingsanlæg, ARC, Kara Noveren og Vestforbrænding, skal i 2035 levere en tredjedel af varmen til hovedstaden, hvilket mængdemæssigt er nogenlunde det samme som i dag.
Det skyldes, at officielle statistikker forventer, at øget genanvendelse blot kompenserer for den forventede stigning i affaldsmængderne.
