Professor: Husk biologien ved næste generation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Husk biologien ved næste generation

Når alger bliver præsenteret som den store nye oliekilde, som alverdens køretøjer kan køre på, så vil biomasse-professor Claus Felby fra Københavns Universitet gerne lige mane til forsigtighed.

Professoren vurderer, at de positive udmeldinger er et godt stykke fra at kunne blive til virkelighed - og måske aldrig bliver det:

»Vi skal passe på ikke at gentage problemet omkring 1. generations biobrændstofferne, hvor alle gik op i at designe og bygge raffinaderierne, men glemte, at der også skulle et oliefelt til i form af biomasse, produceret på en bæredygtig måde,« siger professor Claus Felby, som også er medlem af Ingeniørens Scientarium.

Han mener, at vi står i en parallel situation nu, hvor vi er ved at glemme biologien omkring algerne og i stedet går alt for meget op i, hvordan vi skal forarbejde dem.

»Kun hvis vi kan dyrke store mængder alger i en fornuftig balance med økosystemet, og på en måde, som gør, at det er teknisk muligt at høste det, kan algerne blive en vigtig brik i energiforsyningen,« siger han og tilføjer, at teknologierne til at anvende algerne allerede eksisterer eller kan udvikles med den viden vi har i dag.

»Derfor er det en hovedudfordring at finde ud af, om der virkelig kan dyrkes så mange alger på en bæredygtig måde. Det ved vi reelt alt for lidt om i dag,« siger han.

Stort potentiale

Nu skal man ikke tro, at Claus Felby er imod alger. Tværtimod anerkender han fuldt ud algernes store vækstpotentiale.

For makroalger som søsalat, dyrket i havet på vore breddegrader, vurderer han det til at ligge på to-tre gange større i tørstof pr. hektar end ved afgrøder dyrket på land. Hvis algerne dyrkes i lukkede tanke og fodres med ekstra CO2, kan man ifølge Claus Felby sikkert kan nå op på 100-150 ton pr. hektar.

Hvad mikroalgerne angår, så kan de, på grund af en meget effektiv fotosyntese, på papiret nå op på at udnytte 12 procent af sollyset. I praksis er man dog ikke kommet over 6 procent, men det giver også 200-250 ton pr. hektar, når algerne dyrkes i lukkede tanke, hvor tilsætning af lys, CO2 og anden næring er optimeret.

»Men hvad nu hvis du fuldstændig ødelægger mikrofaunaen i de danske farvande - eller det viser sig, at man fjerner vigtige mikroorganismer fra økosystemet? Eller at dyrkningen måske medfører en masse døde alger, som skal omsættes?« siger Claus Felby.

»Vi kender ikke svaret,« siger professoren.

Han tilføjer, at algedyrkningen dog også kunne vise sig at være en fordel, fordi den kan fjerne uønskede næringsstoffer.

Når det gælder dyrkning af mikro-alger i lukkede tanke er det først og fremmest energiforbruget til processen, der kan true bæredygtigheden.

Algernes fortalere hæfter sig især ved, at de kan dyrkes uden at tage mad ud af munden på verdens fattigste, men Claus Felby peger på, at alger faktisk også kan anvendes til fødevarer og kemikalier - at det er en dark horse i algeenergieventyret:

»Alger kommer bestemt til at spille en rolle, men der bliver kamp om ressourcerne til andet end brændstoffer, og jeg tror ikke, at vi finder noget, som tillader os at køre videre i samme tempo som nu,« siger han.

Så meget biomasse kan alger producere

**Alger kan producere **væsentligt mere biomasse pr. hektar end landbaserede planter. Produktionen er angivet i ton tørstof pr. hektar - under optimale forhold:

Biomasse produceret På land:

Tempereret klima: 20-30 ton pr. ha
Subtropisk klima: 100 ton pr. ha

Biomasse produceret I vand:

Makroalger, dyrket i havet (uanset klima): 40-60 ton pr. ha
Makroalger, dyrket i lukkede tanke: 100-150 ton pr. ha
Mikroalger, dyrket i lukkede systemer: 200-250 ton pr. ha
Hvis Danmarks forbrug af transportbrændstof (fem mio. liter) skal dækkes af ethanol fra makroalger, vil det kræve 15 mio. ton alger. De kan produceres i lukkede systemer på bare 120.000 ha landbrugsjord - ud af de 2,7 mio. hektar, som i alt udgør det danske landbrugsland.

Kilde: Claus Felby

Emner : CO2
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten