Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme

Stafylokok-infektioner bliver stadig sværere at bekæmpe. Blandt andet fordi resistente bakteriestammer nu findes i svineavl - og disse bakterier udgør en fare for de ansatte i landbrug og kødindustri men også mennesker på landet, der bor i nærheden af svinefarme. Illustration: Wikipedia Commons og Centers for Disease Control and Prevention, United States Department of Health and Human Services

En ny rapport fra blandt andet Statens Serum Institut, SSI, viser, at mennesker, der bor i nærheden af svinefarme har øget risiko for at blive smittet med antibiotikaresistente MRSA-bakterie CC398-stafylokokker også kendt som husdyr-MRSA CC398. Også selv om folk ikke har kontakt med dyr.

SSI lægger selv op til, at man allerede i år får sat en undersøgelse i gang, der skal se på, hvordan der reelt sker en miljøsmitte f.eks. gennem støv og ventilation.

Det er helt oplagt at få undersøgt miljøsmitten, mener professor Hans Jørn Kolmos, dr.med. og leder af Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital OUH og Syddansk Universitet.

»Undersøgelsen støtter op om hypotesen, at jo tættere du er på en svinestald, jo tættere kommer du i kontakt med de bakterier, og jo lettere bliver du smittet. Også selv om du ikke sætter dine ben på en svinefarm. Smitten ud af stalden er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt det enten er miljøsmitte eller smitte overført gennem mennesker. Det er formentlig begge dele,« siger Hans Jørn Kolmos.

Støvet i luften

En tysk undersøgelse, som SSI selv peger på, har vist, at man kunne måle MRSA i luften i vindretningen op til 150 meter fra en svinefarm.

Læs også: Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm

»Om du bor i vindsiden til et svinefarm, får hældt aerosoler med MRSA-bakterier ud over dig, går en tur på en mark, hvor der er spredt gylle, eller om du møder en ansat fra en svinefarm, tager på indkøbsvognen, som landbrugsmedhjælperen har rørt ved lige før dig - det er jo ikke til at vide. Men det siger, at der er et smitteproblem med svinefarmene,« siger Hans Jørn Kolmos.

En anden undersøgelse, som SSI også netop har publiceret viser, at MRSA-bakterier kan overleve i støvet fra svinefarme i op til 66 dage.

»Det havde vi en stærk formodning om i forvejen, for bakterierne overlever i støv, og støvet bærer dem. Det siger igen, at støv bærer bakterierne ud, hvad enten det er ved luftafkastet, fordi en medarbejder ikke skifter tøj og bader og har støv på sig, eller altid bærer bakterierne med sig i næseboret eller svælget,« påpeger Hans Jørn Kolmos.

»Lige præcis hvordan den smitteoverførsel sker, kan vi strengt taget ikke sige noget om. Men hvis det alene var personer, så ville man nok forvente, at konklusionen med nærheden til svinefarme var lidt mindre klar. For personer bevæger sig jo ikke kun et par hundrede meter fra svinefarmen og hjem igen. De kører også til byen osv. Det peger på, at man nu bliver nødt til at tage miljøsmitte-problematikken alvorligt, fordi det må spille en rolle,« siger professoren.

Undgå en syltekrukke

Miljøjournalisten Kjeld Hansen har fulgt MRSA tæt i flere år. I en artikel på gylle.dk kritiserer han, at Folketinget i veterinærforliget i 2015, der skal bekæmpe spredningen af husdyr-MRSA, udelukkende fokuserer på at forhindre, at bakterier bliver båret ud af stalden gennem mennesker.

Læs også: Miljøjournalist: MRSA-rapport kan blokere for svinefarme

»Gylle.dk har ret i at sige, at SSI-undersøgelserne viser, at det ikke er nok. Man bliver nødt til at kigge på, hvordan bakterier i øvrigt kan slippe ud af en stald og smitte miljøet. Det skal bare ikke være en syltekrukke, så det tager fem år at komme frem til en konklusion. Man kan godt allerede begynde at se på, hvad man kan gøre,« siger Hans Jørn Kolmos.

Undrer sig over SSI’s vinkling

I en artikel på Ingeniøren tager SSI i øvrigt selv afstand fra sin hovedkonklusion om, at bopælen alene er afgørende for smitterisikoen. SSI mener, at smittevejen uanset eventuel miljøsmitte især hænger sammen med menneskelig kontakt.

Forskerne har nemlig suppleret hovedkonklusionen med en subanalyse af smittede i tre østjyske kommuner, der ikke bekræfter hovedkonklusionens klare budskab om, at nærheden til svinefarme øger risikoen for smitte.

Hans Jørn Kolmos mener, at det mudrer budskabet til, ligesom han undrer sig over SSI’s vinkling:

»De har en hypotese, som de tester. De har nogle MRSA-smittede personer, og kender deres bopæl, og ved hvor der er svinefarme. Det er en klassisk undersøgelse, som man som videnskabsmand bliver glad over, fordi der er et klart formuleret forskningsspørgsmål, som kan testes med data af god kvalitet:: stiger risikoen for at blive smittet, jo tættere man bor på en svinefarm? De (SSI, red.) får et rimelig klart resultat, som viser at det er tilfældet. Men så begynder de at mudre resultaterne til med nogle ekstra undersøgelser, som man kvalitetsmæssigt kan stille et stort spørgsmåltegn ved, siger Hans Jørn Kolmos.

Læs også: Ny rapport: Det koster 14,4 milliarder at udrydde svine-MRSA – så det lader vi være med

»Jeg synes, at det virker, som om at SSI bliver en lille smule bange for deres egne resultater. Jeg har stor respekt for SSI’s forskere, som jeg kun har godt at sige om. Men SSI er også en statsinstitution med myndighedsbetjening. Artiklens hovedbudskab er klart og robust, - men også ubekvemt: Jo tættere du bor på en svinefarm, jo større er risikoen for at blive smittet med husdyr-MRSA, uden at du selv har et ærinde på svinefarmen. Det er næppe populær læsning, hverken i Fødevareministeriet, i kommunerne eller på Axelborg, siger Hans Jørn Kolmos.

Betændte sår kurers nemt med spyt da spyt indeholder en
bakterie der æder andre bakterier.
Et gammelt husråd siger at man rengør såret let derefter
spytter man i såret og gnider det ud og sætter plaster eller gaze på
alt efter størrelsen.

  • 0
  • 8

Når man har fundet et klar sammenhæng mellem bopæl og afstand til svinefarmene globalt set, er det helt naturligt, at man undersøger resultatet for enkelte udvalgte kommuner. Intet forkert i dette. Så godt så langt.

Når man baserer sig på 15 ud af 192 tilfælde og giver en subjektiv vurdering og har en skæv udvælgelse af de 3 kommuner uden et statistik analyse, opstår der en mistanke om, at det er en gang landbrugs spin.

Set i en politisk sammenhæng giver SSI politikere og landbruget en nødudgang således, at man ikke griber ind.

I øvrigt anvender SSI en forkert metode registrering af MRSA, idet man kun bruger den klassiske 3 tilstande model til registrering, dvs. (raske, smittet, immune). Man burde anvende en model med mindste 4 tilstande(rask, bærer, smittet, immune). Ved kun at anvende en 3 tilstandsmodel, vil der mangle alle, der ført optræder som bærer, men senere bliv manifest inficeret.

Hvis alle på en svinefarmer testet som bærer, vil alle disse personer ikke optræde i SSI’ som smittede. Dermed har man udryddet CC398 – statistisk set.

Se i øvrigt MRSA og Epidemier

  • 4
  • 1

Ole Boye, ja spyt har en helbredende effekt - selvfølgelig med sine undtagelser - (https://www.lunduniversity.lu.se/article/m...), men har svært ved at se relevansen i denne sammenhæng? Vil du spytte på grisene og håbe på det nedbryder MRSA? ;)

Kan kun være enig med Miljøjournalisten Kjeld Hansen. Virker næsten utopisk (som fra før Pasteurs tid) at man kun har skulle undersøge spredningen af husdyr-MRSA, ved at forhindre, at bakterier bliver båret ud af stalden gennem mennesker (med tryk på gennem) - At man ikke har set på aerosolspredning. Samtidig med metoden til registrering ikke er tilstrækkelig.

  • 3
  • 1