Professor: Halm på brint-steroider er vores eneste chance
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Halm på brint-steroider er vores eneste chance

Vi er tvunget til at pumpe energiindholdet i vores halm og øvrige biomasse, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at undvære olie og gas i fremtiden. Derfor skal halmen have et ordentligt skud brint, inden vi brænder den af.

Sådan lyder den vigtigste konklusion fra en rapport, som professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, har skrevet for den grønne tænketank Concito.

Rapporten viser, hvordan Danmark skal udnytte sin biomasse til at slippe af med fossilerne, og konklusionen på regnestykkerne er simpel:

Hvis vi skal forsyne Danmark med energi fra biomasse uden et doping-tilskud, skal vi bruge en tredjedel af landbrugsarealet til det formål. På det areal kan vi i stedet dyrke mad til at mætte 16 millioner munde verden over.

1.600 gigantmøller på havet

Hvis vi i stedet supplerer energien med brint-tilskuddet, så kan vi nøjes med at udnytte den halm, der i dag rådner på markerne eller bliver brændt i kraftværkerne. Brinten skal komme fra spaltning af vand. Processen skal drives af strømmen fra 1.600 vindmøller på seks megawatt og opstillet på havet.

Processen, som kaldes hydrogenering, går ud på at berige kulstoffet fra biomassen med energien fra brinten. Ud i den anden ende kommer for eksempel methan eller diesel, vel at mærke med større energitæthed og højere energiindhold, end der var i halmen.

Prisen er, at noget af energien i vindmøllestrømmen går tabt, når den skal omdannes til brint og videre til kulbrinter.

»Vi kommer i en situation, hvor kulstofnyttevirkningen bliver vigtigere end energinyttevirkningen,« argumenterer Henrik Wenzel.

Han forudser, at bilerne kommer til at køre på el, ligesom vi skal bruge strøm til opvarmning. Derimod skal blandt andet skibe og fly fortsat benytte brændstof, der minder om dagens oliebaserede, blot fremstillet af biomassen.

Genbrug CO2 fra kraftværkerne

Henrik Wenzel forestiller sig, at kulstoffet kan genbruges. Når vindmøllestrømmen spalter vand til brint og ilt, kan ilten pumpes ind i kraftværkerne. Dermed bliver det enklere at opsamle CO2 fra røgen. Af CO2 og brint kan vi producere syntesegasser, som igen kan omdannes til flydende brændstoffer.

Ifølge professoren vil det sammen med den første hydrogering femdoble mængden af energitætte brændsler sammenlignet med, hvis vi brygger biobenzin af halmen.

Henrik Wenzel mener, at vi i første omgang ganske enkelt skal sørge for at indsamle halm og anden biomasse.

»Så længe vi brænder naturgas og olie af til el og varme, kan det bedst betale sig at erstatte det med biomasse. Men når det ikke længere sker, så må vi spørge os selv, hvor vores kulstof kommer fra, og hvordan vi skal bruge det,« mener professoren.

Vores appetit på kød presser naturen

Han tør ikke spå om, hvornår teknologier som hydrogenering og genbrug af CO2 er klar, men han mener, at de vil blive udviklet i takt med, at vi udnytter biomassen i de nuværende kraftværker.

»Der behøver ikke at gå særligt længe. Mere kød på menuen og flere mennesker presser vores naturarealer, før energisektoren overhovedet begynder at trænge sig på,« siger Henrik Wenzel.

Advarsel mod biobenzin

Han mener først og fremmest, at rapporten bør tegne retningen for, hvordan vi skal benytte biomassen og taler dunder imod at brygge biobenzin.

»Hvis vi erkender, at vi skal den vej, så skal vi ikke konvertere biomassen direkte til flydende brændstof, hvor vi mister kulstoffet med det samme. Det holder slet ikke,« lyder det fra professoren.

35-50 milliarder kroner er overraskende billigt

Henrik Wenzel har regnet prisen for herligheden af et fossilfrit samfund, som ikke trækker ekstra veksler på naturen, ud til mellem to og tre procent af bruttonationalproduktionen. Det svarer i runde tal til mellem 35 og 50 milliarder kroner årligt eller i lige så runde tal til halvdelen af udgifterne til de danske sygehuse.

Alene de 1.600 kæmpevindmøller koster med udgangspunkt i prisen for den kommende havmøllepark ved Anholt 336 milliarder kroner at opføre.

»Jeg synes, at prisen er overraskende lav,« siger professoren.

»For mig er det den ultimative måde at sikre en bæredygtig udvikling, fordi vi er selvforsynende med energi og fri for fossile brændsler. Jeg har beskæftiget mig med miljøøkonomi hele min karriere, og jeg har først for nylig regnet prisen ud. Jeg havde troet, at det var som at række efter månen at virkeligt løse de her problemer for alvor. Men det synes jeg ikke, at det er,« tilføjer han.

Tre gange så dyr energi som i dag

Henrik Wenzel har regnet sig frem til, at prisen lander i nærheden af 300 dollars for lige så meget energi som der er i en tønde olie.

»Brændslerne bliver måske tre gange dyrere end de forventede oliepriser. Det er ikke en urealistisk referencepris,« mener han.

Professor-kollega: Det er science fiction

Regnestykket imponerer ikke professorkollegaen Claus Felby fra det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Han understreger, at de teknologier som Henrik Wenzel omtaler, ikke er afprøvet endnu, ja, nogle af dem er ikke engang udviklet, og at de derfor næppe bliver betydende i løbet af de næste 30 år.

»Det er for langt væk fra, hvad vi kan bruge, når vi skal tage beslutningen om, hvad vi vil med biomassen. Den skal vi ikke træffe på baggrund af science fiction-teknologier, der godt kan blive til virkelighed, men som endnu kun findes i et laboratorium,« siger Claus Felby.

Han tilføjer, at produktionen af fødevarer og energi hænger tæt sammen.

»Biomasse er ikke et spørgsmål om kulstof alene, men om hvordan vi udnytter vores arealer effektivt til både mad og energi. Biomasseproduktionen kan blive voldsomt meget større, samtidig med at vi producerer mere mad,« understreger Claus Felby.

»Planterne er en solfanger, og vi er ikke begyndt at optimere energidelen af dem endnu,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kiggede ind, for at se hvad der kunne give anledning til en sådan overskrift, men stoppede da jeg kom til:

"Vi er tvunget til at pumpe energiindholdet i vores halm og øvrige biomasse..."

Jeg tror ikke den rigtige løsning er at sende energiindholdet i træningscenteret...

  • 0
  • 0

I den nuværende situation, hvor vi skal betale for at komme af med overskydende strøm, må det da være en fordel, at oplagre den overskydende strøm ved spaltning af vand til ilt og brint. Uanset om vi med dagens teknik kun har en virkningsgrad på 40 %, så giver det både energi, arbejdspladser og et renere miljø. Som skrevet mange andre steder kan brinten benyttes til opgradering af biogas, så denne kan anvendes i naturgasnettet, og der er således meningsfuld anvendelse for al den brint, der kan produceres (tror jeg).

  • 0
  • 0

Hvis vi antager at Danmark skal erstatte de ca 7 mio tons kul (pris ca 500 kr pr tons~20 kr/GJ) med pilleteret biomasse (pris ca 1200/tons ~80 kr/GJ) koster det ca 10-11 mia kr om året.
Af disse 10-11 mia kr går 70-80 % til at betale udelandske leverandører dvs forringer vores betalingsbalance.

Hvis vi antager at vi vil producere 100 PJ 2-Gen bioetanol (virkningsgrad 33 %) skal der bruges 300 PJ biomase ~ 20 mio tons om årer ~ pris ca 1000 kr pr tons. (i dette tilfælde ender ca halvdelen af energiindholdet som vådt ligninslam uden energimæssig værdi og negativ øknomisk værdi)

DVS at hvis de 2 mål skal gennemføres skal vi have have 10 gange så meget areal som dansk landbrug råder over i dag til at forsyne os ( og måske kun 5 gange hvis Claus Feldby for lov at dyrke arealet) med 33-50 % af Danmarks primær energi energiforbrug.

Samtidigt skal der bruges ca 30 mia kr til biomasse indkøb svarende til et beløb på ca 6 % af de samlede personskatter i Danmark. Såfremt vi kan antage at skattebetalere og elforbrugere i Danmark sammenfaldende vil reduktionen i disponibel indkomst svare til at skatten stiger 6 %.
Desuden vil betalingsbalancen vil blive forringet med ca 20-25 mia kr.

Begge scenarier giver anledning til et par helt lavpraktiske spørgsmål som det det ville være naturligt at der var troværdige svar på før disse scenarier blev taget alvorligt.
1. Hvor skal Biomassen komme fra?
2. Hvad koster konverteringsteknologoerne?
3. Virker konverteringsteknologierne - er der overhovedet noget miljøgevist?

Set i det lys virker det ikke realistisk at hverken DONGs 85/15 plan eller 2 generations alkoholikerne planer er noget der kan implementeres inden år 2030 uden betydelige omkostninger af forskellige arter og risiko for diskusioner om regionale ressource anvendelser.
Tværtimod er risikoen at der udvikles teknologi der aldrig kommer i kommerciel anvendelse.

Set i det lys virker Henrik Wenzels tanker indlysende rigtige og på ingen måde mere "sciencefiction agtige" omend lidt mere højteknologiske en 2 gen etanol anlæg.
Og umiddelbart virker det som om Henrik Wenzels tanker ikke bryder afgørende med den traditionelle termodynamik.

Lad os se at få bygget et pilot anlæg i en fart og få efterprøvet om der er lidt hold i vurderingerne af anlægsomkostningerne.

Hvis der er er her virkeligt et oplagt område til et nyt og langtidsholdbart "vindmølle eventyr" der kunne være med til at skabe produktivitet og vækst i Dansk energiindustri.

  • 0
  • 0

Den gode Mogens la Cour skriver i sit indlæg:

I den nuværende situation, hvor vi skal betale for at komme af med overskydende strøm, må det da være en fordel, at oplagre den overskydende .o.s.v.
Jeg er selv medejer i 2 vindmølleparker , men har aldrig hørt om at vi betalte for at komme af med vindmøllestrøm.
Så ville det da være billigere at stoppe møllen.
Har du beviser ???
så lad os få dem her.

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Allerede omkrig 1904, var der i Tyskland en årlig produktion på 85.000 tons ethanol til brændstof, og industrien blev stærkt stimuleret af Kaiser Wilhelm II, til at udnytte ethanol som erstatning for fossil olie.

Henry Ford og Charles Kettering (GM) så i 20’erne fremtidens brændstof som en blanding af ethanol og benzin, og hvor ethanolen blev fremstillet direkte fra cellulose. Dette var, både i USA og Europa, drevet af frygten på manglen på fossil olie.

I Danmark blev bioethanolen ”genopfundet” i starten af 1990’erne, og er gennem de seneste 20 år blev ”solgt” godt af en række forskningsinstitutioner. Det har medført, at forskningsområdet er blevet tilført rigtigt mange millioner kroner til forskning på området. Trods det, at disse bioethanolprojekter, er blevet tilført urimelige store bevillinger bl.a. til store demonstrationsprojekter, uden at deres pilotanlæg, blot har kunnet sandsynliggøre muligheden for en fornuftig massebalance, og dermed potentialet i bioethanol.

Mange af disse midler burde have været anvendt meget bredere, både til grundforskning og forsøgsanlæg, men også til andre typer af pilotanlæg til demonstration af konvertering af biomasse. Der er mange andre teknologier, der kan frembringe et flydende brændstof af biomasse, og der oven i købet ikke har de mange ulemper som der desværre er forbundet med bioethanol.

Selvfølgelig skal halm, som et ”jomfrueligt” materiale, ikke konverteres direkte til et brændstof, men des bestanddele skal i stedet udnyttes til en lang række materialer og kemikalier, som vi i dag får fra fossil olie. Dette burde være et område, hvor vi satsede hårdt i Danmark.

Efter end brug, kan vi lave et flydende brændstof af affaldet – og her er der allerede teknologier på området, og der er mange nye spændende på vej.

Den historiske lektie er, at "fremtidens brændstof," ofte er politisk valg, og som ikke er bestemt af nogen klar fordel for én teknologi, frem for en anden. Jeg er selv overbevist om, at historien om bioethanol fra 20’erne blot vil gentage sig, det er kun et spørgsmål om tid, og hvornår de bevilgende myndigheder forstår at læse en massebalance.

  • 0
  • 0

Man ser altid disse beregninger, hvis vi skulle udskifte xx milllioner tons kul med .... osv.

Men kære venner, sådan er verden ikke indrettet.

Vi lever p.t. på en fossil coktail bestående af kul, gas og olie.

Den skal erstattes kombination af mange vedvarende energikilder, så som:
solvarme, varmepumper, solstrøm, vindstrøm, biogas affaldsafbrænding og biomasse. Alstå skal 3 energi kilder afløses en mange flere, hvorfor ovenstående begninger ikke kan bruges til noget.

Fsva. boligmassen, er problemet ikke så stort. Det meste af boligmassen, der idag ikke er tilsluttet fjernevarme, kan opvarmning klares med f.eks. varmepumper, og strøm fra solceller og møller.

Jeg spår, at størestedelen af biomassen, kommer til at blive anvendt til transportformål, idet denne sektor repræsenterer de største udfordinger ved over gang til VE.

Vi kan i dag omdanne biomasse til f.eks. Biodisel, biogas begge egnede til køretøjer og endelig til sprit, som formentlig vil kunne bruges i fly?

Mht. kraftvarmeværker, så kommer disse til i stor stil at omlægge til solvarme kombineret med et andet brændsel.

Der er masser af areal i DK til at dyrke biomasse, f.eks. i form af energipil, og i dag udnytter vi selt ikke den biologiske del af hussholdningsaffaldet, selv om det repræsenterer et meget stort potentaile til feks omdannelse til biogas eller biodisel.

Der er masser af tage fat på, og disse teoretiske skrivebordberegninger hvor man erstatter een fossil kilde med een VE kilde kan ikke bruges til en døjt!

  • 0
  • 0

Hvis vi antager at Danmark skal erstatte de ca 7 mio tons kul (pris ca 500 kr pr tons~20 kr/GJ) med pilleteret biomasse (pris ca 1200/tons ~80 kr/GJ) koster det ca 10-11 mia kr om året.
Af disse 10-11 mia kr går 70-80 % til at betale udelandske leverandører dvs forringer vores betalingsbalance.

Hvis vi antager at vi vil producere 100 PJ 2-Gen bioetanol (virkningsgrad 33 %) skal der bruges 300 PJ biomase ~ 20 mio tons om årer ~ pris ca 1000 kr pr tons. (i dette tilfælde ender ca halvdelen af energiindholdet som vådt ligninslam uden energimæssig værdi og negativ øknomisk værdi)

DVS at hvis de 2 mål skal gennemføres skal vi have have 10 gange så meget areal som dansk landbrug råder over i dag til at forsyne os ( og måske kun 5 gange hvis Claus Feldby for lov at dyrke arealet) med 33-50 % af Danmarks primær energi energiforbrug.

Samtidigt skal der bruges ca 30 mia kr til biomasse indkøb svarende til et beløb på ca 6 % af de samlede personskatter i Danmark. Såfremt vi kan antage at skattebetalere og elforbrugere i Danmark sammenfaldende vil reduktionen i disponibel indkomst svare til at skatten stiger 6 %.
Desuden vil betalingsbalancen vil blive forringet med ca 20-25 mia kr.

Begge scenarier giver anledning til et par helt lavpraktiske spørgsmål som det det ville være naturligt at der var troværdige svar på før disse scenarier blev taget alvorligt.
1. Hvor skal Biomassen komme fra?
2. Hvad koster konverteringsteknologoerne?
3. Virker konverteringsteknologierne - er der overhovedet noget miljøgevist?

Set i det lys virker det ikke realistisk at hverken DONGs 85/15 plan eller 2 generations alkoholikerne planer er noget der kan implementeres inden år 2030 uden betydelige omkostninger af forskellige arter og risiko for diskusioner om regionale ressource anvendelser.
Tværtimod er risikoen at der udvikles teknologi der aldrig kommer i kommerciel anvendelse.

Set i det lys virker Henrik Wenzels tanker indlysende rigtige og på ingen måde mere "sciencefiction agtige" omend lidt mere højteknologiske en 2 gen etanol anlæg.
Og umiddelbart virker det som om Henrik Wenzels tanker ikke bryder afgørende med den traditionelle termodynamik.

Lad os se at få bygget et pilot anlæg i en fart og få efterprøvet om der er lidt hold i vurderingerne af anlægsomkostningerne.

Hvis der er er her virkeligt et oplagt område til et nyt og langtidsholdbart "vindmølle eventyr" der kunne være med til at skabe produktivitet og vækst i Dansk energiindustri.

Dit indlæg er niget vrøvl thomas. Viu skal ikke erstatte kul med biomasse, men med en række andre VE kilder, heraf måske en lille del biomasse. Resten kan vi erstatte med solenergi og el.

  • 0
  • 0

Henrik Wenzel har fat i den lange ende. Og den er ikke så lang, som nogle tror. Det bliver hurtigt klart, når man starter med den biomasse, der egner sig bedst til produktion af biogas.

Som jeg nævnte i tråden om RISØs arbejde med syntetisk benzin for en måned siden...

http://ing.dk/artikel/110627-risoe-paa-vej...

... handler det sidste nye kapitel i denne historie om, at den 'omvendte' SOFC - kaldet SOEC (hvor man laver metan af CO2 + el og vand) - også kan køre på biogas. Biogassens CO2-del laves om til metan, mens metan-delen går upåvirket igennem.

Perspektivet er, at biogassens CO2-indhold bliver et aktiv, som kan udnyttes i kombination med vindkraft: Ved vindstille bruges biogassen til kraftvarme. I perioder med meget vindkraft stoppes kraftvarmeværket og samtidig lagres en del af vindkraften (med omkring 70 % effektivitet) som metan ved omdannelse af biogassens CO2, samtidig med at biogassen opgraderes til indpumpning på naturgasnettet.

Topsøe præsenterede teknologien på Energinet.dk's biogasseminar 8. september, link:

http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Topsøe vurderer at skulle bruge 13-14 kWh el til produktionen af 10 kWh metan (= 1 m3 metan). Dvs. med ca. 70 % effektivitet i omdannelse af el (og CO2 + vand) til metan. Topsøe vurderer også, at teknologien i gunstigt fald kan kommercialiseres i løbet af omkring 5 år.

  • 0
  • 0

Helt enig med Lars Hastrup i, at det allerstørste problem er den hastigt voksende verdensbefolkning.

I lighed med vores ressourceomlægninger, bør der være mindst lige så stor fokus på en kraftig reduktion af verdensbefolkningen - herved vil der opnås en meget højere og hurtigere gevinst!

Det er jo bedre at færre mennesker får en rimelig tilværelse, end at flere og flere mennesker får en stadig dårligere tilværelse bestående af global borgerkrig, hungersnød, osv osv.

Der bør faktisk på samme måde som med CO2-halvering, 'aftales' en periode for fx halvering af klodens menneskepopulationen - inden for en rimelig årrække!

Det bliver ikke nemt, men vil nok være noget mere humant end at lade "naturen gå sin gang"!

  • 0
  • 0

Poul - jeg er meget enig i at det er noget vrøvl at konvertere 7 mio tons biomasse til biomasse. Men det er i store træk det der er DONGs plan i deres 85/15 plan - der for regne eksemplet.

En række nordeuropæiske kraftværker har tilsvarende planer!

Med hensyn til Henriks betragtninger og bioetanol må jeg sige at det er meget mærkeligt at der ikke er fremlangt nogen gennemskuelige masse og energibalancer.
Feks er det aldrig lykkedes mig at gennemskue hvorledes man kan indregne ligninslam med 30 % TS ( hvor 30-40 % af brændværdien ender) som et energkilde og en salgbar vare.
Claus Feldby - har du en sådan du kan offentliggøre?

  • 0
  • 0

Har et problem Thomas, hvis det er deres plan. For set vi praktisk på tingene, så vil en stigende efterspørgsel på biomasse også give stigende priser på samme.
Stigende priser på biomassen vil gøre det interessant for flere at levere denne, men det vil også betyder, at DONG kommer til at konkurrere med andre om Biomassen - f.eks. de der kan omdanne biomasse til brændstoffer.

Så her har DONG forregnet sig på sigt altså....

Det de bør gøre, at i første omgang at installere så store solfangeranlæg som overhovedet muligt, så kan størstedelen af varmen laves via den teknonogi, og biomasse eller gas kan så bruges til at booste den resterende del.

Alt andet vil være totalt tosset, især da solfangerteknologien jo producerer "gratis" varme, når først det er stillet op, mens man med biomassen bliver afhængig af udbud og efterpørgsel....

Der vil være mange, der kommer til at "brænde nallerne" gevaltigt på fejlinvesteringer, som efter kort tid vil vise sig urenteble, fordi markedet har ændret krakter.

Jeg spår nemlig også, at vi kommer til at se et voksende marked for biomasse, og så er det pludselig ikke kraftværkerne, der sætter prisen på halm, men feks en biobrændstofproducent.....

Det skal nok blive interessant....

  • 0
  • 0

Poul - jeg er meget enig med dig i din tekniske analyse. Men at DONG har et problem er jeg ikke så sikker på.
Du og jeg der ejer DONG har et problem og de penge VI bruger i VORES selskab til udvikling af ny teknologi skaber ikke den vækst og produktivitet som den kunne hvis VORES selskab udviklede den teknologi som der vil blive efterspørgsel efter.

Feks har DONG mfl brugt en mia kr på udvikling af 2 gen bioetanol.
Hvis disse penge var blevet brugt på CCR (Carbon-Capture-Recycle) eller CtL-BtL (Coal- Biomass to Liquid) eller Biogas og SOEC eller tryksat forgasning med CCS (Carbon Capture Storage) tror jeg vi havde haft noget spændende at exportere i dag,

  • 0
  • 0

Har desværre ikke adgang til Børsen, så du må meget gerne citere hovedtrækkene her.

Ja - DONG er desværre statsejet, men jeg betragter mig ikke som medejer af dette misfoster, der suger penge ud af Hr. hansen og Jensen og sviner dem væk på fejlslagne investeringer både her hjemme og i tyskland.

Man kan desværre se DONG som et klasseksempel på hvordan der under en centraliseringsprocess fejlinvesteres massivt - og det slutter tilsyneladende ikke her.

Vejen frem lige nu er decentralicering, og når teknologierne er prøvet af i mindre decentrale anlæg, kan man tage de store systemer.

Lige nu lader situationen hos de store spillere til at være præget af både rådvildhed og manglende klarsyn/visioner.

Man overser også værdierne der ligger f.eks. i vores husholdningsaffald, som glimrende kan omdannes til biobrændstof eller gas, og ingen interesserer sig videre for de enorme mængder af "råstoffer" der hver dag smides på vores genbrugspladser.

Men det vil nok ændre sig efterhånden som olieprisen stiger.

  • 0
  • 0

Hej Thomas (og Poul),

Jeg har respekt for Henrik Wenzels og andres bekymring, m.h.t. om der kommer så megen rift om biomassen, at det går galt med rovdrift, sult etc. Men jeg efterlyser også, at den anden side af sagen belyses bedre: Hvor meget biomasse kan bæredygtigt på globalt plan anvendes i energiforsyningen? - dvs. når der først er taget hensyn til opretholdelse af økosystemerne/diversiteten, fødevareforsyningen og andre hensyn.

Det gør meget stor forskel, om svaret er 100, 200 eller 400 EJ/år. Hvis 400 EJ/år viser sig at kunne realiseres bæredygtigt, er der langt til forsyningsbekymringer. Selv hvis 100 EJ/år er den grænse, vi skal holde os indenfor, er vi i princippet stadig langt der fra. Det globale forbrug af biomasse til energi ligger vel i dag et sted imellem 50 og 60 EJ/år.

Problemet på kort sigt er snarere, at rovdrift og hovsa-politik kan skabe betydelige problemer, selvom den mængde biomasse, det handler om, globalt set ikke behøvede at udløse problemer. Men er det den praktiske politiske gennemførelse, det halter med, ikke det principielle i at bruge biomasse i energiforsyningen.

Personlig tror jeg, at biosfærens potentiale til at levere biomasse til energiforsyningen - bæredygtigt, når de andre hensyn er tilgodeset - aktuelt er undervurderet. Alligevel støtter jeg Wenzels tankegang i hvert fald et stykke ad vejen, både fordi der rent teknisk-økonomisk kan være gode pointer i det, og fordi vi ikke må komme i den situation, at brug af biomasse i energiforsyningen bliver en 'motor' for miljøødelæggelse og sult. Vi skal sikre os, at brug af biomasse i energiforsyningen bliver et miljømæssigt aktiv, som samtidig styrker økonomien i landdistrikterne og økonomisk fungerer så at sige i synergi med fødevareforsyningen.

  • 0
  • 0

Hej Søren

Når det kommer til spørgsmål af den type som "Hvad er biosfærens potentiale for bæredygtig produktion af biomasse?" bliver jeg altid lidt mistænksom over for optimister.

1 EJ biomasse er ca 60-80 mio tons TS så 400 EJ er ca 25-30000 mio tons biomasse om året.
Hvis vi regner med et gennemsnitligt udbytte på 5 tons pr ha skal der bruges 56 mio km2 = 7 gange Brasiliens areal eller 1400 gange Danmarks areal - men måske kan alger levere halvdelen og så er det kun 700 gange Danmarks areal.

Hvilke konsekvenser det lige har .......................???

Men uanset hvor meget biomasse biosfæren kan levere skal vi altid tilstræbe at bruge de teknologiske løsninger der giver højest udbytte med mindst mulig påvirkning af omgivelserne.

Af tabellen nederst på siden i FIB

http://www.biopress.dk/PDF/Nyhedsbrev_1120...

ses det at der end ikke eksisterer data til vurdering af 2 gen bioetanols omkostningsniveau og at biogas er det billigste.
Det ses også¨metanol fra biomasse koster fem gange så meget som diesel fra biomasse i 2006 priser.
Det ses også at diesel fra kul koster ca 20 % mindre end diesel produceret fra biomasse.
Desuden ses det at alle teknologoer koster det det samme +-5% i 2025. med undtagelse af biogas som en klar vinder.

Teknologien til produktion af metanol og diesel fra biomasse har været kommerciel i 50 år - men i de fleste applikationer brugt til at fremstille metanol og diesel ud fra kul. Sassol har forsynet Sydafrika med benzin og diesel produceret på den teknologi de sidste 30 år.
Den fungerer ved at man omdanner brændslet til en gas bestående af CO og H2 under højt tryk og leder det hen over en katalysator.
Prisforskellen på at producere metanol og diesel er i praksis lille.
Prisforskellen på at producere diesel fra kul og biomasse udgør næsten alene de ekstra omkostninger der er på kul og biomasse - forbehandlet til korrekte specifikationer til den tryksatte forgasning.
Ved en CtL process udgør "teknologiomkostningen" ca 70-90 $ pr barrel (6 GJ) . Derudover medgår der ca 400 kg kul (10 GJ) (virkningsgrad til liquid ~55-60 %) som i dagen priser koster 30-50 $ - hvilket giver en CtL brændstof pris på 100-150 $ pr barrel.
10 GJ biomasse (6-700 kg) neddelt til meget fint pulver koster ca 125-175 $
BtL (Biomass to Liquid) koster således mellem 200 og 275 $ pr barrel.
Som det ses er det ca det ca dobbelt så dyrt at bruge biomasse som at bruge kul.
Findes der et bedre datagrundlag? Eller er det de beslutningsgrundlag der eksisterer i Energistyrelsen?
Det virker ikke overraskende at der opstår "hovsa løsninger" på det grundlag.

  • 0
  • 0

Vi bruger masser af energi, der går lige op i den blå luft. det er der vist ingen, der er uenige om.Boligerne kan blive en hel del mindre energikrævende.Jeg har eks udskiftet alle ruder til energiruder, isolering under taget er dobbelt så tyk, og oliefyret er udskiftet med stokerfyr, med stor akkumuleringstank for senere solvarmeinstallation. Jeg har desuden ingen gl. pærer. kun spare- og LED-. Etc.Det kan mange andre jo også gøre.
Transportsektorens energiforbrug kan bringes ned på 1/3 eller derunder samtidig med øget komfort og mobilitet.Vi ved hvordan, men der hvor beslutningerne tages , er der for stor træghed med at indføre uprøvede teknologier."Der købes kun kendt teknologi, der har bevist at kunne køre i længere tid " ( citat fra Århus kommune tekniske forvaltning).
Hvordan kommer vi så videre? Vi skal analysere fremtidens behov, muligheder og teknikker.Ikke fremskrive fortiden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten