Professor gruer for gratis adgang til forskningsartikler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor gruer for gratis adgang til forskningsartikler

Særligt kemikere ved de europæiske universiteter påpeger, at Plan S vil skævvride forskningen to halvdele - de som er med i Open Access-revolten, og de som står udenfor. Illustration: FreedomTumZ/Bigstock

Farvel til publicering i ansete tidsskrifter såsom Journal of American Chemical Society, Nature eller Science i deres nuværende abonnementsbaserede former.

Goddag til publicering i alskens Open Acces-videnskabelige tidsskrifter.

Sådan ser publiceringen af videnskabelige resultater ud efter 2020. I hvert fald hvis gruppen, der kalder sig for cOAlition S, lykkes med den såkaldte Plan S.

cOAlition S består blandt andet af 13 nationale forskningsfonde med støtte fra Europa Kommissionen, Science Europe, Europas Forsknings Råd(ERC) og The European University Association (EUA), en sammenslutning af 800 europæiske universiteter. Og S’et i den planlagte publicerings-revolte, ja det står for ‘science, speed, solution, shock’.

Læs også: Forlag nasser på forskeres troværdighed

Forskernes akademiske frihed til at publicere i eksempelvis American Chemical Society vil forblive uændret, men krøllen er, at muligheden for at modtage fondsstøtte bliver kraftigt reduceret, såfremt forskningsresultater kun bringes i vidensskabelige tidsskrifter, som ikke er Open Access.

Formålet med Plan S er at presse forskningen over på platforme, som dels er gratis at tilgå for offentligheden, som dels ikke dræner universiteternes pengepunge i form af dyre abonnementsordninger for at tilgå eget materiale, som skatteborgerne jo allerede har finansieret en gang.

Bliver fanget i krydsilden

Men selvom universitetssammenslutningen EUA støtter op om Plan S, ulmer der utilfredshed indenfor universiteternes egne rækker. Her finder man blandt andre fire danske forskere, der sammen med 1350 forskerkolleger protesterer mod Plan S.

Protesten er især båret af kemikerne. De gruer for, at Plan S vil lægge økonomiske hurdles i vejen for publiceringer i de abonnementsbaserede tidsskrifter hos American Chemical Society, Nature eller Science.

»Det er lige præcis her, vi forsøger at få publiceret vores bedste arbejde. Jeg føler, at forskerne bliver taget som gidsler lige her, da vi alligevel kommer til at betale i form af publiceringsgebyrer, hvis det skal være open access,« siger Troels Skrydstrup, som er professor i kemi ved Aarhus Universitet.

Læs også: 'Plan S’ skal udsulte dyre forsknings-tidsskrifter

De tre andre danske medunderskrivere på protesten mod Plan S i sin nuværende udformning og grundtanke er Viktor Petukhov som PhD-studerende i biotek ved Københavns Universitet, Lotte Thomsen, som er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og Amanda Hammar, professor i afrikanske studier ved Københavns Universitet.

Kemikere er den faggruppe, som er repræsenteret med flest protester imod Plan S. En af protesterne er fra Troels Skrydstrup, professor i kemi ved Interdisplinary Nanoscience Center og Institut for Kemi hos Aarhus Universitet Illustration: Aarhus Universitet

Hele fonds- og publiceringssystemet skal gentænkes

Troels Skrydstrup peger på, at Plan S i sin nuværende udformning ignorerer det forhold, at forskerne i stigende grad er nødt til at ansøge om penge fra fonde for at finansiere deres arbejde i felten eller i laboratoriet. Og hovedparten af fondene skæver til, hvilke tidsskrifter forskerne har fået publiceret deres arbejde i.

»Plan S vil derfor også kræve en omstilling af kriterierne for ansøgningsbehandlingen af mange forskellige forskningsråder,« siger Troels Skrydstrup som professor i kemi ved Aarhus Universitet.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

Endelig foregår der også en global kamp på universiteterne om at tiltrække naturvidenskabelige talenter i håbet om senere at tilknytte dem universitetet. I forbindelse med valget af universitet skæver de udenlandske studerende især til forskernes publikationer og kvaliteten af dem.

»Så hvis vi ikke længere kan publicere i de højstående tidsskrifter, kan det ende med at vi bliver forbigået af mange dygtige studerende fra udlandet,« vurderer Troels Skrydstrup.

Bygningsingeniør støtter Open Access

Der er ingen danske forskningsfonde, der har meddelt deres støtte til Plan S på nuværende tidspunkt. Men til sammen råder de eksisterende fonde cOAlition S over 60 milliarder kroner i årlige forskningsmidler. De tegner sig for omkring 3,3 procent af den globale forskningsproduktion. Desuden har The Bill & Melinda Gates Foundation også erklæret sig som medlem af Plan S. Målt på fondsmidler er den verdens største humanitære organisation.

Viden er magt, og jeg er overbevist om, at fri adgang til alle videnskabelige publikationer finansieret af offentlige midler er en grundlæggende borgerrettighed. Carlos Moedas, bygningsingeniør og EU-kommissær for forskning.

De forskere, som vil fortsætte med at nyde godt af fondenes over 60 milliarder af kroner i årlige bevillinger, skal publicere i OA-tidsskrifter. Ellers smækker fondskassen bare i.

Bannerførerne for Plan S er bygningsingeniør og EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation, Carlos Manuel Félix Moedas, samt EU’s udsending for udbredelsen af Open Access, Robert-Jan Smits.

De arbejder for at samle global støtte til gennemførelsen af den ambitiøse Plan S inden 2020. Robert-Jan Smits har i de seneste måneder været i USA’s kongres og besøgt USA’s mest toneangivende universiteter.

Alt for mange uklarheder

Protestskrivelsen fra de 1350 forskere, herunder de fire danske, er igangsat af forskere fra Uppsala Universitet.

»Plan S har vidtrækkende konsekvenser, tager i ringe grad højde for behovene og ønskerne fra individuelle forskere og skaber en lang række uønskede situationer,« lyder det i en protestskrivelsen iværksat af Lynn Kamerlin, professor i strukturel biologi ved fakultetet for kemi ved Uppsalas Universitet.

Forskere peger på, at cOAlition S vil kløve forskningsverden i to; modtagerne af fonde under cOAlition S og resten af verden.

»Det vil have stærke negative konsekvenser for mulighed for samarbejde mellem lande, som er med i cOAlition S og resten af verden, fordi fælles offentliggørelser ikke vil lade sig gøre nogle af de tidsskrifter med mest grundige peer-review processer.«.

Gruer for deroute af peer-review

De 1350 forskere medgiver, at de sympatiserer med tanken bag Plan S og de voksende bekymringer om »eksploderende udgifter til abonnementer til videnskabelige tidsskrifter.«.

Open Acces-tidsskrifterne er en del af løsningen. Men forskerne gruer for, at Plan S’ radikale tilgang til en komplet Open Access-revolution i 2020 vil føre til en vækst og øget brug af tidsskrifter af lav eller tvivlsom kvalitet. Desuden bliver forskerne presset til at betale høje publiceringsgebyrer til nogle Open Acces-tidskrifter.

»Dette publiceringssystem er trods alt forbundet med perverse økonomiske incitamenter: Det giver tidsskrifterne incitament til at acceptere så mange papirer som muligt - uanset deres kvalitet,« påpeger Lynn Kamerlin, professor i strukturel biologi og de 1350 medunderskrivere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frygten er vel velbegrundet, men afhænger samtidig af at planen ikke vil virke. Hvis planen faktisk virker, så bliver de nuværende tidsskrifter som sidder på magten nødt til at gøre noget andet end de gør i dag. Nature f.eks. er jo ingenting uden de forskere der skriver ind.

Det er klart at planens succes afhænger af hvor mange der går med på den.

  • 4
  • 0

Tror blot vi behøver skele til tiden før Gutenberg -

Da sad kirken sikkert og trygt i 'informations-sadlen' - alt væsentligt blev "udgivet" på latin, som kun meget få kunne læse (og muligvis endnu færre forstå)

Findes nogen som helst parallel til software, så viser de seneste 20-25 år kun vejen alt for tydeligt: gør resultaterne offentligt tilgængelige

(det er beklageligt at forskere mister deres 'status' ved ikke at få deres arbejde optaget i 'de rigtige' tidsskrifter, og at visse fonde vil rynke på næsen; det var også hårdt for typograferne at skulle 'give slip' - men de katastrofale resultater for kvaliteten af tryksager, der blev truet med i '80-erne viste sig heldigvis ikke at blive en realitet -- og indholdet så er blevet ringere er nok en helt anden sag, men den kan vi næppe skyde i typografernes sko) :)

Tør øjnene og tilpas jer - det gør vi andre ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten