Professor: Giftige alger ved badestrande er symptom på for mange næringsstoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Giftige alger ved badestrande er symptom på for mange næringsstoffer

Vi ser dem sjældent, for de hader vores salte vand. Men når de uventede gæster fra Østersøen, blågrønalgerne, får gang i væksten, så kommer de drivende og lukker vores strande.

Sådan går det i øjeblikket ved flere badestrande i Øresund, hvor badning frarådes, fordi de små alger, som egentlig er bakterier, giver udslæt på huden.

Den seneste måned er de vokset i størrelse i Østersøen, og det varme og stille vejr gør, at de lige netop kan besøge Køge Bugt, Øresund og områder med lavt saltkoncentration. Kattegat holder de sig typisk fra.

Men årsagen til deres ankomst er ikke kun det varme og stille vejr. Vejret er blot den sidste og udløsende af en række faktorer, forklarer professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.

»Der er tale om et stort samspil, og den underliggende årsag til, at vi ser de her blågrønalger er, at der er udledt alt for meget kvælstof og fosfor i Østersøen og danske farvande,« siger Stiig Markager.

Blågrønalgerne, der også hedder cyanobakterier, har en række særlige skills, som slår de fleste Pokemons. For det første kan de samle luft i deres indre, så de kan flyde op til overfladen og få mest muligt ud af sollyset. De kan også klare sig uden kvælstof i vandet, fordi de er i stand til at omdanne atmosfærisk kvælstof til organiske kvælstofforbindelser. Derfor har de en fordel foran andre alger i vandmasser, hvor kvælstof er opbrugt.

Nok hader vi dem, når de forpester vores strande, men cyanobakterierne er en oldgammel gæst på Jorden, der for knap 3 milliarder år siden var med til at bringe ilt til en ellers livløs atmosfære. Illustration: University of Queensland

Iltsvind fremmer cyanobakterier

I det lys kan det jo lyde mærkeligt, når hr. professor forklarer, at høje kvælstofudledninger også er skyld i blågrønalgernes eksplosion. Men forklaringen skal findes i iltsvind, som det vi ser brede sig i danske farvande i øjeblikket.

Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe

»Iltsvind skaber en voldsom ændring af kemien i havbunden, og den fosfor, der normalt ligger bundet i sedimentet, bliver pludselig frigivet i store mængder. Det giver næring til blågrønalgerne, så der er en klar sammenhæng med iltsvind,« siger Stiig Markager.

Og desværre kan det være en selvforstærkende effekt. For når blågrønalgerne dør, så falder de til bunds og medvirker til et øget iltforbrug og øger dermed risikoen for iltsvind. Det er skidt i en tid, hvor Miljøstyrelsen og danske forskere bider negle over et voksende iltsvind, der skaber lugt af svovl og mælkehvide områder. Der er nu kraftigt iltsvind i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt.

Løsning: Brems både kvælstof og fosfor

Blågrønalgerne står dog kun for få procent af de 300 til 1000 g kulstof per kvadratmeter overfladeareal, som alger i gennemsnit udgør i de danske farvande. Men lokalt kan de skabe store problemer.

»På grund af deres natur kan de flyde sammen i store plamager, og jeg har selv set dem i så store koncentrationer - blandt andet i Rungsted Havn - at det ser ud, som man kan gå på vandet. I sådanne tilfælde kan de generere store lokale iltsvind,« siger Stiig Markager.

Ifølge ham er der kun en ting at gøre: Blive ved med at arbejde for de bedste mulige miljøhandlingsplaner for Østersøen, der omfatter en reduktion af både kvælstof og fosfor.

Og så håbe på et vejrskift.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lav dog separation ved landbruget, behøver ikke at være af høj kvalitet, så får man noget meget nærende materiale til at blande på en mødding hvor det kan modne.

  • 0
  • 1

Findes der noget sted på jorden kvælstoffrit vand?
Fosfor er jordbunden, vandrer ikke med dræn- og afløbsvand som kvælstof, så fosforen kommer ikke fra landbruget.

  • 2
  • 11

»Der er tale om et stort samspil, og den underliggende årsag til, at vi ser de her blågrønalger er, at der er udledt alt for meget kvælstof og fosfor i Østersøen og danske farvande,« siger Stiig Markager.

Her udtaler professoren sig (igen) helt ukvalificeret.
Blågrønalger vokser rigtigt nok, hvor der er fosfor, men netop i FRAVÆR af kvælstof, fordi de selv sørger for optagelse af kvælstof fra atmosfæren, der indeholder 78% kvælstof. Derved udkonkurrerer og udskygger blågrønalgerne de øvrige alger, som mangler kvælstof.

Det er useriøst at foregive forklaringer om, at kvælstof er skyld i blågrønalger. Det er faktisk 180 grader forkert!

  • 6
  • 11

Læser du hvad der bliver skrevet?

Iltsvind fremmer cyanobakterier
I det lys kan det jo lyde mærkeligt, når hr. professor forklarer, at høje kvælstofudledninger også er skyld i blågrønalgernes eksplosion. Men forklaringen skal findes i iltsvind, som det vi ser brede sig i danske farvande i øjeblikket.

»Iltsvind skaber en voldsom ændring af kemien i havbunden, og den fosfor, der normalt ligger bundet i sedimentet, bliver pludselig frigivet i store mængder. Det giver næring til blågrønalgerne, så der er en klar sammenhæng med iltsvind,« siger Stiig Markager.

  • 7
  • 3

@ Poul Vejlby-Sørensen
Hvis du læser videre i artiklen får du forklaringen:

" »Iltsvind skaber en voldsom ændring af kemien i havbunden, og den fosfor, der normalt ligger bundet i sedimentet, bliver pludselig frigivet i store mængder. Det giver næring til blågrønalgerne, så der er en klar sammenhæng med iltsvind,« siger Stiig Markager. "

Iltsvind, som bl.a. skyldes, at der tidligere (på året) har været for store mængder kvælstof i vandet.

  • 5
  • 2

Iltsvind, som bl.a. skyldes, at der tidligere (på året) har været for store mængder kvælstof i vandet.

Det stemmer nu ikke overens med hvor og hvornår iltsvind opstår. De primære årsager er manglende vind og høje temperaturer. Manglende vind og høje temperaturer giver tidlige tilfælde af iltsvind mens tilsvarende masser af vind og (relativt) lave temperturer skubber iltsvindet hen i august-september.

Men ok, hvis du mener at du kan dokumentere din påstand, så er jeg da lydhør.

M

  • 2
  • 4

Michel Berggren:

Det stemmer nu ikke overens med hvor og hvornår iltsvind opstår. De primære årsager er manglende vind og høje temperaturer. Manglende vind og høje temperaturer giver tidlige tilfælde af iltsvind mens tilsvarende masser af vind og (relativt) lave temperturer skubber iltsvindet hen i august-september.

Vinden og temperaturen varierer, det er helt naturligt, men når der samtidigt udledes unaturligt store mængder næringsstoffer opstår der meget nemmere iltsvind. Det er der overordnet enighed om blandt forskerne.

  • 7
  • 2

hos vore naboer. Tyskland og Sverige er mere seriøse, end hvad en professor i phytoplankton og alger mener. Findes der vitterlig ingen dansk professor i Cyanobacteria?
Hvis man vil vide noget så følg meldingerne og forklaringerne fra vore naboer.
Ellers læs om det i leksika/wikipedia.

  • 2
  • 7

Vinden og temperaturen varierer, det er helt naturligt, men når der samtidigt udledes unaturligt store mængder næringsstoffer opstår der meget nemmere iltsvind. Det er der overordnet enighed om blandt forskerne.

Tjoh, det kan der da være noget om, men når nu iltsvind følger vind og temperatur men ej mængde af næringsstoffer, så går regnestykket jo ikke op. Fakta er at mænden af næringsstoffer (ok, lad os kalde det ved navn, kvælstof) falder men alligevel opstår der iltsvind, så kunne man jo få den tanke at det måske ikke er den reelle årsag.

M

PS. Du glemte det der med dokumentation for din påstand.

  • 3
  • 3

Nævnte professor har bundet sig op på et synspunkt om, at kvælstof er DEN afgørende faktor for havmiljøet. I overensstemmelse hermed indeholder miljøreguleringen fra AU kun kvælstofmodeller.
Synspunktet er i strid med stort set al anden forskning på området - og i strid med det internationale evalueringspanel.

På den baggrund virker det søgt, at beskylde kvælstof for at fremme blågrønalger, der jo netop vokser i fravær af kvælstof.

At en iltsvindssituation forstærkes gennem frigivelse af fosfor fra sedimentet er velkendt. Men det understreger jo også, at det er fosfor, der er hovedproblemet.

Sagen er, at det er de relative koncentrationer - forholdet mellem N og P, der reelt styrer miljøtilstanden. Når N:P ratio bliver for lav, opstår problemerne. Det betyder, at iltsvind opstår i områder med N:P < 7:1 og ofte < 5:1. Det viser statistikken helt tilbage fra Bæltprojektet i 1970'erne.

Den store forvirring opstår, fordi Aarhus Universitet bygger deres modeller op på Justus von Liebigs minimumsteori, som gælder i laboratoriet, men ikke ude i virkeligheden. I virkeligheden gælder derimod Redfield.

Virkningen heraf er, at vi bekæmper kvælstof, hvor der er relativt lidt af det, fordi det er fysiologisk begrænsende for væksten.

Hvis vi lukker fosfor ud, falder N:P, så N bliver mere "begrænsende", og derpå strammes kravene til N-udledning. Osv., osv.

Men økosystemet lader sig ikke tryne - heller ikke af en professor fra AU. Derfor reagerer økosystemet ved at indsætte cyanobakterier (blågrønalger) i kampen. Og det sker altid på denne årstid, når kvælstof i vandet er opbrugt, og der stadig er alt for meget fosfor, fordi vi renser dårligere for fosfor end vore nabolande - bl.a. fordi en professor har bildt politikerne ind, at det er kvælstof, der er hovedskurken.

  • 6
  • 7

Hvis de ellers gad læse og forstå det der er skrevet.

Cyanobakter er en organisme der selv danner energi fra lys. Formeringen foregår som bakterie, hvor 'biproduktet er ilt. Det sker i overfladen hvor de binder kvælstof fra luften.
Jeg tror da alle forskere er enige i at et stort indhold af fosfor fremmer opformeringen af cyanobakter, særligt hvor kvælstofniveau er lavt. Efter en opformering stiger kvælstofniveauet som ved et trylleslag, det er dette vi ser effekt af nu.
Nemlig optimale forhold for cyanobakter:
Fosfor tilstede, høj temperatur, meget sollys og meget lidt vind.
Hvis den danske professor ved det, er der gjort meget ud af at skjule det.

Vi citerer lige fra artiklen.
»Der er tale om et stort samspil, og den underliggende årsag til, at vi ser de her blågrønalger er, at der er udledt alt for meget kvælstof og fosfor i Østersøen og danske farvande,« siger Stiig Markager.

Siden forklares der i artiklen netop det der er almen viden.(leksika/wiki)
Der er ingen sammenhæng til aktuelle udledninger af hverken fosfor eller eventuel kvælstof fra landbruget, da slet ikke den sidste års tid.

PS! Der er ingen grund til at bande på engelsk

  • 3
  • 7

Professoren er nok bare kommet til at udtale sig mod bedre vidende … Til gengæld er det dog altid en begyndelse, at journalisten tilsyneladende har erkendt, at der er spørgsmål, der bør stilles, og ligefrem skriver: ”I det lys kan det jo lyde mærkeligt, når hr. professor forklarer, at høje kvælstofudledninger også er skyld i blågrønalgernes eksplosion.”

Nu mangler vi så bare at få hr. professor m.fl. til at indrømme, at kvælstof ikke er problemet, og at algeopblomstringer vil forekomme som altid, uanset hvilke tyranniske overgreb venstrefløjen måtte finde på at udsætte landbruget for.

Sådanne indrømmelser kommer vi dog nok til at vente længe på. I mellemtiden kunne journalisten passende grave videre og stille nogle flere kritiske spørgsmål til hr. professor m.fl.

  • 4
  • 8

Fakta er at mænden af næringsstoffer (ok, lad os kalde det ved navn, kvælstof) falder men alligevel opstår der iltsvind, så kunne man jo få den tanke at det måske ikke er den reelle årsag.

Det var da en underlig logik.

Det er da fint den falder - men hvis den forsat er for høj, selvom den falder, så er vi jo lige vidt?

Hvis du udleder 60.000 ton FOR MEGET, og nedsætter udledningen med 30.000 tons.

Så udleder du jo stadig 30.000 tons for meget?

(Fiktive tal - bare du så ikke hænger dig i dem!)

  • 5
  • 4

@Jan C Damgaard

Som du selv skriver, er der ikke uenighed om, at cyanobakterier producerer ilt i overfladen, selv kan generere den kvælstof de har brug for fra luftformigt kvælstof, trives ved høje koncentrationer af fosfor. Det skjules heller ikke i artiklen,; kvælstof er ikke den eneste grund til cyanobakterieopblomstringen, men iltsvindet kom allerede før denne og blev forårsaget bl.a. af for højt kvælstofindhold.

  • 5
  • 1

Poul Hansen skriver: "kvælstof er ikke den eneste grund til cyanobakterieopblomstringen, men iltsvindet kom allerede før denne og blev forårsaget bl.a. af for højt kvælstofindhold."

Nej. Kvælstof er overhovedet ikke grund til cyanobakterieopblomstringen.
Og nej. Iltsvindet blev ikke forårsaget af for højt kvælstofindhold.
Iltsvind opstår først, når kvælstof i vandet er opbrugt.

  • 5
  • 6

Hvordan skal man håndtere den slags fake news i kommentarerne? Vi ved hvor effektiv både tobakslobbien og blybenzin-lobbien var, og vi ved også hvor effektiv anti-global-opvarmningslobbien er. Her er det så landbrugslobbien som spreder disinformation og tvivl.

  • 6
  • 5

@Peter Laren
Netop! Derfor skal vi finde årsagen i bundsedimenterne.
Jeg ved at miljøcentrene for år tilbage tog prøver af bundsedimenter i fjorde, nor, søer mm.
Det kunne værre interessant at se hvad analyserne viste.
Jeg har set en gammel mølledam, hvor åen blev ledt udenom. Vandniveaet er en meter lavere og viser tydelig tegn på cyanobakter.

  • 2
  • 3

Når først problemet er erkendt, så er valget af løsninger mere direkte.
Over tid fjerne fosfor fra miljøet.
Fjerne årsagen til mobilitet fra brinkerne, dvs vedligehold af vandløb. Gerne oprette dobbeltprofil, der sænker vandløbshastigheden.

  • 3
  • 3

Kvælstof har ingen forbindelse med cyanobakter

Læs lige artiklen igen. Nu skal jeg hjælpe dig:

»Iltsvind skaber en voldsom ændring af kemien i havbunden, og den fosfor, der normalt ligger bundet i sedimentet, bliver pludselig frigivet i store mængder. Det giver næring til blågrønalgerne, så der er en klar sammenhæng med iltsvind,« siger Stiig Markager.

Cyanobakterier er ikke årsagen til iltsvind.

Opblomstring af cyanobakterier kommer som en følge af iltsvindet, ikke som årsag.

Iltsvindet opstår som følge af grønalgers opblomstring når der er for meget næring i vandet. Vel at mærke alger som ikke er i stand til at fiksere kvælstof fra luften.

Din fokusering på cyanobakterier ligner en bevidst vildledningsmanøvre.

  • 4
  • 1

Der erkendes, at cyanobakter opformeres eksplosivt grundet mangel på kvælstof.

Der er så påvist en stor opblomstring af rigtige alger? Eller er det den højere temperatur der har indflydelse?
Forklaringen der diskes op med er meget flydende, som om der ikke er noget konkret der underbygger forklaringen.
Den ukendte art og mængde alger opbruger al kvælstof, dør synker til bunds. Forårsager iltsvindet. Kvælstoffet forsvinder så der kun frigives fosfor og svovlbrinter, grundet svovlbakterier.
Fosforen får en anden bakterie til at opformere, nemlig nogle cyanobakter.
Der samles så en del kvælstof, der igen frigives til alger, der giver iltsvind.

Organismer vi vel at mærke finder overalt og har eksisteret på kloden i et par mia. år.
Ukendt er det ikke. Det burde kunne påvises i hvilken mængde de optræder i.

Måske burde der opstilles et næringsstofregnskab for bedre at forstå de processer vi har i vandmiljøet. Dernæst bør der kobles et regnskab for forbindelsen til landjorden.
De målinger i flere målepunkter burde kunne kobles og ikke vise uafhængighed.

  • 1
  • 4

Vi har diskuteret det her i laaang tid
Altså hvordan man retter op på al den næring , der er hældt ud
Markager omtaler selv problemet , som den næring der ligger i sedimentet
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/pro...
Spørgsmålet er om der er gået panik i ham , en udsultningsperiode på "omkring 8 år " ?
Den er vist forlængst overskredet
Så kan man spørge sig selv - hvorfor ?
Jeg tror jeg fandt svaret , i en lidt underlig sammenhæng
https://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/20...
Kig på grafen - resten er en argumentering for måling
Jeg har set den række tilbage til 1992 , og dambrug foretager omkring 26 målinger pa , jfr mst
Så den burde være valid
Tiden er ved at rinde ud for markagers selvopfyldende profeti
Det tager meget længere tid , at bruge det lag af BI5 op , og desværre er der ikke ret meget andet at gøre , end at rense spildevandet ordentligt - især i de indre fjorde - og så vente
En jagt på N og P for den sags skyld , har en negativ side effekt
Næring er grundstenen i hvor meget CO2 en plante omsætter , jeg ved godt at fotosyntese ikke indregnes i den traditionelle måde at anskue klimagasser på , men det burde den - den omsætter stadig 8 - 10 gange de samlede fossile udledninger
http://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/a...
fig 6.1

  • 3
  • 4

Her er hvad en svensk marinebiolog skriver:
"Anledningen till att cyanobakterierna blommar på sommaren är framför allt för att de då kan konkurrera ut andra växtplanktongrupper i kampen om näring. Till skillnad mot till exempel kiselalger, som blommar under våren och tar sin näring ur vattnet, kan cyanobakterier använda sig av kväve från luften, berättar Maria Karlberg, marinbiolog på SMHI."
https://www.smhi.se/nyhetsarkiv/cyanobakte...

  • 2
  • 3

Her på Tysk:
"Auswirkungen einer Blaualgenblüte auf das Ökosystem: Blaualgen benötigen wie die allermeisten Organismen für ihr Wachstum Phosphor und Stickstoff. Sie haben jedoch die ungewöhnliche Fähigkeit, den notwendigen Stickstoff aus der Luft zu beziehen, um ihn in ihren Zellen in Nährstoffe und Eiweiße umzubauen.
Dadurch „pumpen“ sie zusätzlich Nährstoffe in ein ohnehin überdüngtes Ökosystem.
Nach dem Absterben einer Blaualgenblüte sinken große Mengen organischer Substanz auf den Meeresboden. In den zentralen Becken der Ostsee herrscht im Tiefenwasser fast ständig Sauerstoffmangel. Bei der bakteriellen Zersetzung der abgesunkenen Algenreste wird dieses Defizit vergrößert und bei völliger abwesenheit von Sauerstoff wird Schwefelwasserstoff gebildet.
Durch umfangreiche Blüten wird dieses generelle Problem der Ostsee noch zusätzlich verschärft. Und noch ein weiter Aspekt muss betrachtet werden: Da in den Sedimenten gebundener Phosphor unter Sauerstoffmangel wieder in Lösung geht und somit dem Nährstoffkreislauf wieder zur Verfügung steht, können große Algenblüten letztlich auch die Überdüngung verschärfen."
https://www.io-warnemuende.de/blaualgen-cy...

  • 2
  • 3