Vi ser dem sjældent, for de hader vores salte vand. Men når de uventede gæster fra Østersøen, blågrønalgerne, får gang i væksten, så kommer de drivende og lukker vores strande.
Sådan går det i øjeblikket ved flere badestrande i Øresund, hvor badning frarådes, fordi de små alger, som egentlig er bakterier, giver udslæt på huden.
Den seneste måned er de vokset i størrelse i Østersøen, og det varme og stille vejr gør, at de lige netop kan besøge Køge Bugt, Øresund og områder med lavt saltkoncentration. Kattegat holder de sig typisk fra.
Men årsagen til deres ankomst er ikke kun det varme og stille vejr. Vejret er blot den sidste og udløsende af en række faktorer, forklarer professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.
»Der er tale om et stort samspil, og den underliggende årsag til, at vi ser de her blågrønalger er, at der er udledt alt for meget kvælstof og fosfor i Østersøen og danske farvande,« siger Stiig Markager.
Blågrønalgerne, der også hedder cyanobakterier, har en række særlige skills, som slår de fleste Pokemons. For det første kan de samle luft i deres indre, så de kan flyde op til overfladen og få mest muligt ud af sollyset. De kan også klare sig uden kvælstof i vandet, fordi de er i stand til at omdanne atmosfærisk kvælstof til organiske kvælstofforbindelser. Derfor har de en fordel foran andre alger i vandmasser, hvor kvælstof er opbrugt.
Iltsvind fremmer cyanobakterier
I det lys kan det jo lyde mærkeligt, når hr. professor forklarer, at høje kvælstofudledninger også er skyld i blågrønalgernes eksplosion. Men forklaringen skal findes i iltsvind, som det vi ser brede sig i danske farvande i øjeblikket.
Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe
»Iltsvind skaber en voldsom ændring af kemien i havbunden, og den fosfor, der normalt ligger bundet i sedimentet, bliver pludselig frigivet i store mængder. Det giver næring til blågrønalgerne, så der er en klar sammenhæng med iltsvind,« siger Stiig Markager.
Og desværre kan det være en selvforstærkende effekt. For når blågrønalgerne dør, så falder de til bunds og medvirker til et øget iltforbrug og øger dermed risikoen for iltsvind. Det er skidt i en tid, hvor Miljøstyrelsen og danske forskere bider negle over et voksende iltsvind, der skaber lugt af svovl og mælkehvide områder. Der er nu kraftigt iltsvind i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt.
Læs også: VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Løsning: Brems både kvælstof og fosfor
Blågrønalgerne står dog kun for få procent af de 300 til 1000 g kulstof per kvadratmeter overfladeareal, som alger i gennemsnit udgør i de danske farvande. Men lokalt kan de skabe store problemer.
»På grund af deres natur kan de flyde sammen i store plamager, og jeg har selv set dem i så store koncentrationer - blandt andet i Rungsted Havn - at det ser ud, som man kan gå på vandet. I sådanne tilfælde kan de generere store lokale iltsvind,« siger Stiig Markager.
Ifølge ham er der kun en ting at gøre: Blive ved med at arbejde for de bedste mulige miljøhandlingsplaner for Østersøen, der omfatter en reduktion af både kvælstof og fosfor.
Og så håbe på et vejrskift.
