Professor forsvarer brug af bandlyste pesticider: Risikoen er lille

Illustration: Store Vildmose Kartofler

Selvom diquat har været bandlyst af EU siden maj måned i 2019, så bruges det stadig i det danske landbrug. Miljøstyrelsen har nemlig af flere omgange valgt at give dispensation til, at stoffet må bruges til flere typer afgrøder.

Politiken har tidligere bragt kritik mod at der gives dispensationer til at bruge diquat, der er kædet sammen med en række hjernesygdomme, såsom Parkinsons, og senest har Danwatch også udgivet en kritik mod Miljøstyrelsen, efter at Miljøstyrelsen af to omgange har givet dispensationer til, at diquat kan bruges til sprøjtning af udvalgte afgrøder.

Men ifølge Nina Cedergreen, der er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet, så er en dispensation ikke ensbetydende med, at Miljøstyrelsen prøver at omgå europæisk lovgivning. Og EU's bandlysning af stoffet er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor stor risikoen er ved brug i Danmark:

»EU har vurderet, at der er en risiko for “bystanders”, altså folk der står ved siden af marken, når der sprøjtes (Med diquat, red.). Men man skal huske, at stoffet bliver anvendt anderledes andre steder i EU.« siger hun og fortsætter:

»Hvis du gør det fra en lukket traktor med en sprøjtebom helt nede ved afgrøderne og med en sprøjtegrænse på mange meter ud til veje, så er risikoen for, at du som “bystander” bliver udsat for gift så lav, at man i Miljøstyrelsen godt kan acceptere det. Det er sådan nogle vurderinger, der ligger bag Miljøstyrelsens dispensationer, «

Det er mærket Reglon, der har fået dispensation af Miljøstyrelsen til, at deres produkt, hvis aktive stof er diquat, der har fået dispensation, til at deres produkt kan bruges på visse danske afgrøder. Diquat er et sprøjtemiddel, der i Danmark er godkendt til at svide planten fra kartofler af. Dette sker, for at få kartoflen til at beskytte sig selv mod svamp og råd.

Stor fare, lille risiko

Hun anerkender, at diquat er farligt, men at risikoen for at blive forgiftet med stoffet, er lav. Og ifølge hende, så er det netop risikoen, som myndighederne forholder sig til:

»Det myndighederne regulerer er risikoen. Der er eksempelvis masser af ting, der er kræftfremkaldende. Solskin, bacon og spegepølse er kræftfremkaldende. Men risikoen for at få kræft kommer an på mængden man bliver udsat for,« siger hun.

Nina Cedergreen mener derfor heller ikke, at Miljøstyrelsens dispensationer bør udløse kritik:

»Miljøstyrelsen går ind og vurderer, hvordan det bliver anvendt. De kigger på hvilke doser og sprøjteteknikker, der bliver brugt, og om det udgør en fare for “bystanders”« siger hun og fortsætter:

»Hvis et stof er godkendt til brug i Danmark, så er det kun godkendt til én helt specifik anvendelse. Du må kun sprøjte i den specifikke periode, det er godkendt til. Og kun med det specifikke middel og på den specifikke afgrøde, det er godkendt til. Det er den slags godkendelser, vi ser herhjemme,«

Præcisering 14/01 12:11: I en tidligere version lød det at kritikken kom fra Danwatch og Politiken, men det skal præciseres at den kommer fra kilder, som begge medier har interviewet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne også være interessant at få at vide, om det senere vil kunne findes i vores grundvand? Eller om der er alternativer til denne svidning af planten. Umiddelbart virker det - stadig - unaturligt at landmænd, der producerer fødevarer, ingen stolthed har og foretrækker at forgifte deres livsgrundlag?

  • 29
  • 7

Det forbløffer mig til stadighed hvor lidt Forsigtighedsprincippet anvendes i landbruget. Vi har EU der siger at stoffet er så farligt at det ikke bør anvendes. Og så har vi en myndiged i DK der siger at det er sikkert at bruge. Hvorfor pokker vinder den laveste standard igen og igen når der gælder brug af sprøjemidler og dyrevelvær?

  • 24
  • 8

Måske den venlige Nina Cedergreen også kan oplyse om nedbrydelighed i naturen halveringstider. Henrik har jo fat i noget interessant vedrørende grundvandet. Men en god saglig og informativ artikkel.

  • 11
  • 3

Når kartoffeltoppen nedvisnes med diquat sker der efterfølgende en opformering af især lagersygdommen Phomaråd, men også Fusariumråd på den døde top. Det giver et stort smittetryk ved optagning. Alternativet er at rykke toppen op eller skære den af, og det kan man tilsyneladende finde ud af i resten af EU, men det kræver specielle maskiner. Så længe sprøjtninger er et billigt alternativ sker der ingen udvikling, det gælder også forædling mod kornsygdomme.

  • 20
  • 4

En af de ting der irriterer mig er, at det er et stof der kan undværes. Det handler ikke om at give gode vækst-vilkår, men om at gøre det lettere at konservere kartoflen. Og, så irriterer det mig, at de ikke vil gå hele vejen og mærke deres produkt med "sprøjtet med diquat" ... så behøver vi slet ikke ha' diskussionen.

  • 15
  • 8

Hun anerkender, at diquat er farligt, men at risikoen for at blive forgiftet med stoffet, er lav. Og ifølge hende, så er det netop risikoen, som myndighederne forholder sig til

Helt generelt er min største bekymring ved anvendelse af pesticider ikke først og fremmest hensynet til mennesker og deres sundhed - vi har mulighed for at tage vores forholdsregler når der sprøjtes, ligesom vi har mulighed for at vælge visse fødevarer helt fra hvis vi er bekymret for evt. sundhedseffekter af at noget er sprøjtet. Og går noget galt og skidtet fx ender i drikkevandet så kan vi rense os ud af det.

Den mulighed har stort set ingen af de øvrige dyr og planter på denne planet, som enten direkte eller indirekte kan komme i kontakt med disse stoffer. Alligevel syntes logikken at være at anvendes pesticider på en måde som ikke udgør en væsentlig risiko for mennesker, så er det ok at anvende. Det er egoisme man kan tage at føle på.

  • 9
  • 4

Selv om jeg har et lidt anstrengt forhold til Miljøstyrelsens publikationer har jeg kiggt den igennem. Hvor finder du PBI for diquat?

  • 2
  • 0

Diquat skulle bindes meget kraftigt til ler, hvilket ikke taler for at det trænger ned i grundvandet under lerholdige jorde. Men det bindes ikke til organisk stof, så usikkert mht. de mest sandede egne ? https://www.sciencedirect.com/topics/chemi...

Et EU-dokument fra 2015 ser på eksisterende risikovurderinger og mangler i vurderingerne over stoffet https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/e.... Et gennemgående udtryk i "Summery" er "data gaps". Man kunne få det indtryk, at udover de fremhævede mulige risici, mener EU, at hidtidige undersøgelser mht. en stribe delrisici er utilstrækkelige/ikke repræsentative. (Som så meget andet EU stof er det indforstået og tungt at læse).

Politico skrev i 2018 om pres fra den agrokemiske virksomhed Syngenta på EU https://www.politico.eu/article/how-syngen.... Begge parter mente, at den andens arbejde var ukorrekt/utilstrækkelig.

Hvem har mest styr på data: EU eller KU's forsker/Syngenta i denne sag?

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten