Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Illustration: Fotograf Peter Kristensen

En elektrificering af varmesektoren kan blive hundedyr, hvis alle danske bygninger og hjem udelukkende opvarmes med ren elvarme i stedet for varmepumper individuelt og i fjernvarmesystemet.

Det mener energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet på baggrund af en række beregninger, han har foretaget og som illustrerer investeringerne i de to situationer frem mod 2050. Han kommer frem til, at ren elvarme vil medføre investeringer i især ellagre og infrastruktur på 15.500 mia. kroner, mens det kombinerede system ’blot’ vil koste 280 mia. kroner:

Læs også: Professor: Tysk gigantbatteri et stort fejlskud

»Et system kun på elvarme i husene og uden varmelagre vil kræve stor vindmøllekapacitet, give en rigtig stor spidsbelasning i elnettet, som kræver udbygning af elnettet, og så vil det blive nødvendigt med store og meget dyre ellagre,« siger han.

Illustration: MI Grafik

Nul elafgift fremmer elvarme

Professor Henrik Lund erkender, at det måske er at gå til yderligheder at regne på en situation, hvor al opvarmning bliver elvarme.

Men han påpeger, at dels fremmer overdrivelse jo forståelsen – dels har nogle brancheforeninger faktisk argumenteret for helt at fjerne elafgiften på godt 90 øre pr. kWh. Og ifølge pressen har ministeren sagt, at det vil han da gerne, hvis han kan finde pengene et sted:

»Hvis elafgiften fjernes, bliver der jo ingen grund til at investere i de langt dyrere varmepumper. Så vil folk i stedet bruge elvarme, og scenariet kan blive virkelighed, « siger han.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Overrasket over de dyre ellagre

Det var faktisk førnævnte udmelding, der fik Henrik Lund til at begynde på regnerierne, som han blandt andet har præsenteret på en konference i Dubrovnik.

»Det har overrasket mig meget, hvor dyre de her ellagre vil blive i sammenligning med termiske lagre i fjernvarmen, som vi ellers arbejder med. Det viser virkelig, at der er meget at vinde ved at integrere el- og varmesektoren,« siger han.

Læs også: Energikommissionen: Vi kan snart ikke hælde mere vedvarende energi ind i systemet

Han forklarer, at han har diskuteret ellagerpriserne med flere forskere inden for ellagring, og at scenariets priser ligger på niveau med forskernes forventninger til de fremtidige prisreduktioner på lagringsteknologierne.

Timebelastning på 24 GW

Konkret sammenligner Henrik Lund et scenarie, hvor et varmebehov, der svarer til dagens behov, leveres alene via individuel elvarme med et scenarie, hvor opvarmningen klares af individuelle varmepumper og et tredje, hvor der udbygges med både individuelle og store varmepumper i fjernvarmen. Dagens varmebehov svarer til 47 TWh (2015), stigende til 53 TWh i 2050.

Ifølge beregningerne vil elforbruget til ren elvarme kræve etablering af ekstra 12.500 MW vindkraft i forhold til i dag. Time-spidsbelastningen i elnettet vil øges fra dagens 6 GW til 24 GW, og da en tredjedel af de mange vindmøllers produktion ikke passer med varmeforbruget, er der behov for betydelige mængder lager-kapacitet.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

I praksis ellagre med en effekt på 15 GW og et energiindhold på 10 TWh – og på grund af tab i lagrene er det så nødvendigt med ekstra 8-900 MW vindkraft.

Kurven viser, hvordan nødvendige investeringer i distributionsnettet vil vokse, i takt med at spidsbelastningen øges. Spidsbelastninger i dag er 6.000 MW. Rød linje forudsætter en omkostning på 75 mia. pr. MW - blå linje 37,5 mia. pr. MW. Illustration: Henrik Lund, Aalborg Universitet

Den høje time-spidsbelastning vil ligeledes kræve en massiv udbygning af distributionsnettet, hvilket alt i alt bringer investeringerne frem mod 2050 op på cirka 15.500 mia. kroner.

Varmelager reducerer prisen

Hvis man etablerer varmelagring i det enkelte hus, kan man reducere udgifterne til ellagre betragteligt – fra 15.000 mia. kroner til bare 1,8 mia. kroner. Men det vil kræve, at et standardhus skal udstyres med en gedigen vandtank på 40-50 kubikmeter, hvor en normal varmtvandsbeholder er på 300 liter.

Hvis man anvender solceller i stedet for vindmøller, vil behovet for udbygning af nettet forsvinde. Her skal der udbygges med 46 GW solceller, som koster 300 mia. kroner, mens det krævede ellager vil være meget større end med vindmøllerne.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Totalt set vil en sådan model koste 60.300 mia. kroner eller 5.500 mia. med individuel varmelagring i bygningerne.

Individuelle varmepumper næstdyrest

I Lunds andet scenarie produceres varmen via individuelle varmepumper i husene. Her sænkes behovet for ekstra vindkraftudbygning til 5.000 MW på grund af varmepumpernes større effektivitet (COP på 2,5); timespidsen øges ’kun’ til 17 GW, og ellagerbehovet til 10 GW/3,7 TWh. Det reducerer prisen inklusive net-forstærkning til omkring 5.850 mia. kroner.

Dette beløb kan også reduceres ved anvendelse af varmelagre ude i husene som i scenarie 1.

I scenarie 3 regner Henrik Lund både på små varmepumper udenfor fjernvarmeområderne og store varmepumper i fjernvarmen, og så er scenariet i øvrigt modelleret efter IDAs Smart Energy energiplan fra 2015 med solvarme, udnyttelse af overskudsvarme med mere.

Her falder udbygningsbehovet for vindkraft til 1.200 MW, timelast-behovet til 7,6 GW og fjernvarmesystemet overtager lager-funktionen. Til gengæld skal der investeres ekstra i fjernvarmenet og -units, hvilket alt i alt giver en omkostning for dette scenarie på 280 mia. kroner frem mod 2050.

Vigtig pointe

Alle tre scenarier er regnet igennem med indlagte besparelser, hvor varmebehovet sættes til 28 TWh i stedet for 47 TWh. Især i det første scenarie vil det betyde en kraftig reduktion i prisen – til omkring det halve.

»Pointen i regnestykkerne er at vise, at der er en række betydelige afledede omkostninger til elnet og ellagre, hvis man vælger elvarmevejen. Og hvis vi ikke har de omkostninger med i overvejelserne, kan vi gå helt galt i byen,« siger Henrik Lund.

Han tilføjer, at regnestykkerne ligeledes viser, hvor vigtige energibesparelserne er og at der er rigtig god økonomi i energibesparelser i alle scenarierene.

  • men funderet frit svævende i luften .....

Analysen synes at være en ren taløvelse fuldstændigt befriet for virkelighedens snærende bånd. Disse omfatter for eksempel segmentering af nuværende forbrugsmasse baseret på eksisterende opvarmningsform, separat beregning af nybyggeri som kan underkastes målrettede krav, samt generelle krav til energieffektivitet.

For eksempel, bare eet, så vil en eksisterende gaskunde, med vandradiatorer, jo ikke overgå til elvarmepaneler og elvandvarmer. Her vil en luft-vand varmepumpe med 30-1000 liters buffertank være en en indlysende mulighed - over 10-20 år, når det gamle gasfyr udskiftes.
Måske endda med solfanger som et integreres i buffertanken.
OK, der fjernede jeg så lige 1.000.000 forbrugere.
Så er der den eksisterende fjernvarme .......

Om igen.

  • 30
  • 1

Citat: "Hvis man etablerer varmelagring i det enkelte hus, kan man reducere udgifterne til ellagre betragteligt – fra 15.000 mia. DKK til bare 1,8 mia. kroner. Men det vil kræve, at et standardhus skal udstyres med en gedigen vandtank på 40-50 kubikmeter, hvor en normal varmtvandsbeholder er på 300 liter."

Det skal godt nok være et umanerligt utæt skur hvor man har glemt at montere ruder i vinduerne, hvis det skal kunne nå at forbruge så megen varme mellem to vejrsystemer.

  • 16
  • 0

Lysten til at etablere - eller gå over til - ren elvarme kan velbegrænses ved omlægning til anden afregningsform, f. eks. i form af taksering af spidsbelastning eller at lade "målerlejen" være afhængig af hvor mange kW man må (kunne) trække.
Så må man vælge at fryse, eller tænde op i brændeovnen når det er koldt, (eller netop anskaffe sig en varmepumpe) hvis man har sikret sig en lav grundpris mod at forlods at begrænse sit forbrug.
(Personligt skal jeg nok holde mig til mit ret nye gasfyr og min nye forureningsfri brændeovn.)

  • 6
  • 4

For eksempel, bare eet, så vil en eksisterende gaskunde, med vandradiatorer, jo ikke overgå til elvarmepaneler og elvandvarmer. Her vil en luft-vand varmepumpe med 30-1000 liters buffertank være en en indlysende mulighed - over 10-20 år, når det gamle gasfyr udskiftes.

Jan.

det regnestykke hænger da slet ikke sammen.
Bemærk der fordusættes store energibesparelser I bygningene.
Det kan betide at et gennemsnits parcelhus I stedet for 18 MWh/år, burger 12 MWh/år.

Uden afgifter kommer el til at koste omkring 60 øre/kWh.

Det vil sige, ved direkte elvarme, vil det koste 12.000 * 0,60 = 7.200,- kr./år.
Med en varmepumpe cop 2,5, reducers dette til 7.200 / 2,5 = 2.880,-
Plus service 1.500,- / år. = 4.380

Årlig besparelse, 7.200 - 4.380 = 2.820,- som skal finansiere en luft/vand varmepumpe til 80. 000 - 100.000, og udskifte denne hver 15.-20. år.
Ingen interesse.

  • 5
  • 11

Eller man kunne fastsætte elafgiften som en procentdel af elprisen. Det ville rette resulterer i, at strømmen ville blive noget nær gratis i perioder, og væsentlig dyrere I spidslast perioder. Jeg gætter på det ville gøre elvarme forbrug dyrere, men billiggøre et fleksibelt varmepumpeforbrug. Kunne ministeren stille mig det i udsigt, tror jeg nok lige han vil kun se mig i en fart integrere 30 m³ sand-varmelager under den del af mit nye hus der ikke skal have kælder. Her ville jeg så kunne gemme varme fra sommer til efterår og fra stormvejr til vindstille.

  • 5
  • 1

Eller man kunne fastsætte elafgiften som en procentdel af elprisen. Det ville resultere i, at strømmen ville blive noget nær gratis i perioder, og væsentlig dyrere Ved spidslast. Jeg gætter på det ville gøre elvarme forbrug dyrere, men billiggøre et fleksibelt varmepumpeforbrug. Kunne ministeren stille mig det i udsigt, tror jeg nok lige han vil kun se mig i en fart integrere 30 m³ sand-varmelager under den del af mit nye hus der ikke skal have kælder. Her ville jeg så kunne gemme varme fra sommer til efterår og fra stormvejr til vindstille.

  • 0
  • 0

Der er ikke helt sammenhæng mellem millionerne og milliarderne og billionerne i artiklen. Kigger vi på figuren kan der aflæses ud for 15 GW peak (15000MW) at der skal bruges 35-45 mia EUR på Grid. Det svarer til ca 300 mia DKK. I brødteksten er nævnt en pris på 15500 mia DKK, og pinedød skriver figurens billedtekst tal på tocifrede mia-beløb pr MW.

En stor rodebutik.

Nu giver omskiftning til 100% el jo heller ikke mening i byområder med fjernvarme, men i mange villakvarterer og fritliggende ejendomme i tyndt befolkede områder kan det jo være ganske fint som alternativ til oliefyr eller lignende.
Og har man i forvejen et vandbåren radiatorsystem i huset er en lidt større vandtank jo en fin løsning - om den så opvarmes med en varmepumpe eller elpatron må jo være op til den enkelte. Sandsynligvis kommer man til at betale en højre transmissionspris hvis man vil fyre 12kW af til direkte elvarme, og dermed skal kalkylen om man vil bruge elpatron eller varmepumpe også tage højde for det og ikke kun selve elprisen.

I øvrigt kan man jo også opnå en betydelig komfortforbedring ved også at have luftkøling på til de varme sommerdage, hvilket jo kunne tale for en varmepumpe.

  • 8
  • 0

Ren elvarme giver fin mening fremover.
Efter energiklasse 2015 er vi nede på 2-3MWh/år til ren opvarmning, så el gulvvarme i baderum og rum med klinkegulv, vil være et godt alternativ.
Billigt at installere, intet varmeanlæg, og desuden muligt at benytte til lastudjævning med en meget kort tidskonstant.
COP-værdien for varmt brugsvand er lavere, så alt iberegnet bliver tilbagebetalingstiden for en varmepumpe minimum 20 år, - og så er man klar til en ny pumpe.

Som nævnt ovenfor af andre, har mange eksisterende fjervarmekunder og pillefyrsejere intet incitament for at gå over til el. Naturgaskunder der står over for kedeludskiftning kan måske have et kortsigtet incitament til at gå over til el-patron, men er huset bare lidt oppe i årene er der bedre rationale i at erstatte kedlen med en varmepumpe.

  • 9
  • 1

Jeg gætter på det ville gøre elvarme forbrug dyrere, men billiggøre et fleksibelt varmepumpeforbrug.

Det er da en effektiv måde at skubbe folk over på brændeovne/træpiller på.

Varmepumper er stadig meget dyre i anskaffelse især for ældre huse der ikke er bygget til det, og lidt elvarme er meget enkelt og billigt at sætte op. Det har jeg været nødt til selv at gøre.

Hvis man vil have folk over på en bestemt varmeform, så skal prishindringen til det være lavest mulig.

  • 3
  • 1

er ikke egnede til vort vintervejr.
Min erfaring med en luft/vand varmepumpe er at jeg lige så godt kunneanvende konventionelle
elradiatorer fordi kondensatoren frøs til en isklump og radiatorvarmen blev så blev leveret varme elementet i varmepumpen. Det var ret dyrt.

  • 0
  • 4

Individuelle varmepumper.
"Det reducerer prisen inklusive net-forstærkning til omkring 5.850 mia. kroner."
Ville det ikke være naturligt at tage investeringen i de individuelle varmepumper med i regnestykket.
Måske læser jeg forkert, men det er ikke helt tydeligt hvilke investeringer der tages med i regnestykkerne.

  • 5
  • 0

Professoren kan ikke lide direkte elvarme og regner med alt for dyre vindmøller og solceller samt absurd store varmelagre per bolig.

Bortset fra det, så er jeg aldeles enig med professoren om at vi skal overveje varmepumper meget grundigt. Der er mange husstande udenfor både gasnet og fjernvarmenet. Dem kunne man overveje at give en statsgaranti til at låne til integration af jordvarme og så udnytte at de kan producere til lager.

Det vil kunne udnytte en større del af vores dansk producerede strøm fra solceller og vindmøller. Oveni hatten vil billigere varme i udkantsområder forhåbentlig kunne bidrage lidt til at fastholde beboelse og der er også en del beskæftigelse i det og mulighed for at spare på midler vi alligevel ellers ville skulle overføre.

  • 6
  • 1

Du har ret Bjarke. – Det må dog være fordamperen du mener.

Høj luftfugtighed og mange timer mellem 0 og 5 er noget af det værste for disse pumper, idet de skal afrimes ofte.
- Men vælger man en god (stor) pumpe med buffer-tank, så kan det fungere rigtig fint.

  • 2
  • 1

er ikke egnede til vort vintervejr.

Vi afsluttede totalrenoveringen af vores stråtækte 200+ kvm ejendom fra 1870 for et par år siden. Vi har etableret vandbåren gulvvarme i hele huset, og købt en Panasonic Luft/Vand T-Cap 12 Kw m/akk. tank. Køb og installation knap 70.000 + ca. 25.000 for køb og montage af Wavin AHC 9000 gulvvarme anlæg.

Vores samlede elforbrug til varme, varmt vand og øvrige elforbrug er nu ca. 8000 kWh/år. Anlægget har ingen problemer med at varme huset op (vi supplere typisk om aftenen med at fyre en enkelt gang i vores (nye) brændeovnen - mest for hyggens skyld).

  • 4
  • 0

Standard hus på 130 m2 i følge BR 18 37,7 kWh / m2 - år = 4900 kWh årligt forbrug til opvarmning.
Varmt-vandslager på 40 til 50 m3 ????
Det fordrer vel, at møllerne står stille det meste af vinter-halvåret og at solen er gået i sort.

  • 5
  • 0

Uden afgifter kommer el til at koste omkring 60 øre/kWh.

Det vil sige, ved direkte elvarme, vil det koste 12.000 * 0,60 = 7.200,- kr./år.
Med en varmepumpe cop 2,5, reducers dette til 7.200 / 2,5 = 2.880,-
Plus service 1.500,- / år. = 4.380

Årlig besparelse, 7.200 - 4.380 = 2.820,- som skal finansiere en luft/vand varmepumpe til 80. 000 - 100.000, og udskifte denne hver 15.-20. år.

Nej strøm koster i dag:

Basis el: 0,30 kr/kWh
Transport: 0,22 kr/kWh
Nettarif: 0,059 kr/kWh
Systemtarif: 0,024 kr/kWh
El-afgift: 0,91 kr/kWh
PSO: 0,144 kr/kWh
Moms: 0,42 kr/kWh
Total: 2,08 kr/kWh

Bortfalder elafgiften på 0,91 plus moms så ender vi på 0,94 kr/kWh.

Med direkte elopvarmning betaler du 12.000 * 2,08 = 25.000 kr/år nu. Uden afgift bliver det 11.300 kr/år.

Moderne A+++ varmepumper kan levere et årsgennemsnit på over 5 SCOP. Det vil sige at din udgift kun er 2.300 kr/år.

Forskellen over 15 år bliver til 135.000 kr.

En god mærkevare luft til vand varmepumpe kunne være Panasonic Aquarea All in One med 10 års garanti til 58.000 kr:

https://scanheat.dk/panasonic-luft-vand-va...

Det kan du så få 11.200 kr i tilskud til, så du betaler 46.800 kr.

Montage koster 17.000 kr: https://scanheat.dk/luft-til-vand-varmepum...

Så i alt har vi en investering på 64.000 kr der giver en besparelse på 135.000 kr. Det er også en slags penge.

Hvis du ikke har pengene, så er det muligt at lease en løsning.

Derudover er det ret enkelt: elopvarmning som eneste opvarmningsform i husstande kan gøres ulovligt. Så er der ikke nogen der tager den nemme (men dyre) vej.

  • 8
  • 0

Frankrig har en meget lav målerpris og få varmepumper.
Således er der stort behov for elektricitet om vinteren.
Tyskland har næsten den dobbelte målerpris.
Så vidt forstået; så fryser de fattige.
Min tyske familie har gasvarme.
Tyskland venter utålmodigt på mere russisk gas.

  • 2
  • 3

Bortfalder elafgiften på 0,91 plus moms så ender vi på 0,94 kr/kWh.
Med direkte elopvarmning betaler du 12.000 * 2,08 = 25.000 kr/år nu. Uden afgift bliver det 11.300 kr/år.
Moderne A+++ varmepumper kan levere et årsgennemsnit på over 5 SCOP. Det vil sige at din udgift kun er 2.300 kr/år.

Baldur.
To unøjagtigheder.

PSO er på vej ud, så det giver lidt under 80 øre / kWh.
ellers køber jeg din forklaring

SCOP er KUN til rumvarme.
Når der også skal præsteres varmt vand, får vi Årsvirkningsgraden, som er en hel del lavere end SCOP.
Ikke mindst I huse, hvor der er sparet meget på rumvarme, så varmt vand bliver dominerende.

  • 2
  • 1

Jeps.
Til 25.000 up front.

Nu tænker du på en specifik løsning fra en virksomhed der sælger en løsning i dag.

Men vi taler om hvad folketinget kunne gøre. De kunne sikre at der blev finansieringsmuligheder. Så at varmepumpen ikke bliver fravalgt af folk, der ikke har likviditet til at lave en investering med tilbagebetalingstid på mere end et par år.

Kombineret med at elvarme faktisk ikke er lovligt at installere som primær opvarmningsform i de fleste boliger, så er professorens regnestykke helt i hampen. Han regner på hvad der vil ske hvis samtlige husstande i landet brød loven og ignorerede, den ret solide besparelse du får af en varmepumpe, selv uden elafgift.

  • 8
  • 1

Baldur.
Vi debatteret vel hvordan vi kan forsyne os med varme i fremtiden ?
I det perspektiv er fradrag for energi ikke en given ting.
Ligeledes er forbud mod direkte elvarme jo ikke en naturlov.

Hvordan med SCOP ?
Er du med på hvordan den bestemmes ?

  • 2
  • 0

Det fordrer vel, at møllerne står stille det meste af vinter-halvåret og at solen er gået i sort.


Jeg gætter på, at den kære professor har gjort samme fejl som så mange andre før ham: Han har regnet med, at ellageret skal flytte el fra en sæson til en anden - uden at regne på, om det i stedet ville være billigere at etablere flere vindmøller, så der selv i den dårligste sæson produceres mere el, end der forbruges.

Og dermed bliver han også nødt til at forudsætte, at husstandsvarmelagrene skal kunne flytte varme fra en sæson til en anden, hvis de skal kunne aflaste ellagrene.

Men hans forudsætninger er generelt ude i hampen. Hans hovedtese ser ud til at være, at hvis vi fjerner elafgiften, bliver elektriciteten så billig for forbrugerne, at de ikke har noget incitament til at spare på strømmen. Derfor vil vælge direkte elvarme. Det vil skabe nogle behov for nogle kæmpe ellagre til flere tusinde milliarder, hvis forbrugernes efterspørgsel af el skal dækkes.

Så er jeg nødt til at spørge: Hvad kommer en kWh mon til at koste, hvis den skal trækkes fra et af disse eksorbitant dyre ellagre? Den bliver naturligvis dyr. Og dermed har forbrugeren jo netop et incitament til at spare på strømmen. Altså bliver den forudsætning, professoren har stillet op, aflivet af den konklusion, han når frem til. Og det har han så åbenbart ikke selv opdaget.

  • 15
  • 0

Standard hus på 130 m2 i følge BR 18 37,7 kWh / m2 - år = 4900 kWh årligt forbrug til opvarmning.

Krav til ventilation 0,3 l/s pr m2 > 130 * 0,3 = ca 40l/s

Inde temperatur 20C
Varmtvands-forbrug 300 kWh/mdr
Middel temp ude 0C for dec -jan for hele landet ( DMI ).

Varmepumpe i ventilationen ( fordampertemp -5C)

Energi i vent-luft kW = 1,2 delta t( 20 - -5) 40/1000 = ca 1,2kW > 29 kWh/ døgn * 30 = 870 kWh

I min optik vil en varmepumpe i ventilationen være oplagt, sammen med et varmelegeme i en 2m3 varmtvands lager ( lagdelt ).

Højt cop om varmepumpen hovedsagligt bruges til opvarmning ( el-patronen fylder lager ( 30 > 95 C ) med overskudsstrøm til varmt forbrugsvand ).

Spørgsmål: Er der nogen herinde, der har regnet vindmølle-produktion - varmebehov i boliger ( BR 15 > BR 18 ) i vinter-halvåret?.

  • 1
  • 0

Er jeg den eneste der er lidt skuffet over at læse Professorens redegørelse? Det har jo absolut ingen sammenhæng med virkeligheden, og alle de mange fine tal vil sikkert blive misbrugt til evighed af uoplyste politikere i deres næste bud på en falleret energipolitik.

Det nuværende system med forbud må 1:1 elopvarmning, men til gengæld kWh rabat med varmepumpe fungerer da fint!

Behold forbuddet med cop1 på elvarme, og fortsæt med at give gevinst til forbrugere der af egene skattetjente penge investerer i en varmepumpe, og for pokker da også solceller og solvarme.

Det er jo direkte deprimerende at se hvor lille en andel af ens energiregning der rent faktisk går til produktionen af den energi man aftager! Resten går jo til “udvidelse” i et aftagende marked (vi skal jo alle spare), og diverse direktøres fratrædelsesbonusser og hvad ellers.

  • 10
  • 1

En færdig pillefyrsløsning med montering kan fås til under 31.000 kr:

https://www.hedestoker.dk/pillefyr_inkl_mo...

Det er det varmepumperne skal konkurrere imod

Nu var det langt fra den billigste varmepumpe jeg fandt. I sidste ende er arbejdet med at tilslutte et anlæg til husets vandrør det samme uanset om det bruger strøm, træpiller eller gas.

Varmepumpen er dyrere end et pillefyr men det fylder også mindre og det er vedligeholdelsesfrit. Mange gider ikke bakse med træpiller. Derudover kan vi forvente et forbud i byerne på grund af partikelforurening.

  • 8
  • 0

Flemming.

Jeg kan se du udelader varmegenvinding i ventilationsanlægget.

Der er monteret luft/vand varmepumpe i ventilations-anlægget, som varmegenvinding.

Varmepumpe i ventilationen ( fordampertemp -5C)

Delta t på 25C samt kondenserings-temp på 30C skulle alt andet lige kunne give et højt cop.

  • 0
  • 0

Jeg havde en ComfortZone Excellence EX35 eller lignende i tankerne,
HBD 2100 * 600 * 650 mm
Indbygget varmelager 170l
Lyd effekt niveau 44dB ( A ).

Den tror jeg fint kan passe ind i bryggers.

Skal der et varmelager på 2m3 + isolering ind også, så fylder det samlet en hel del.

  • 0
  • 1

"Husk at prissætte, at varmepumper både karmer, fylder og ser dumme ud!"

Jeg ved kun lige akkurat nok til at stille nogle relevante dumme spørgsmål om lyd-Tryk, lyd-effekt og logaritme-skala. Men det er som regel nok til at konstatere, at de fleste sælgere enten ved endnu mindre, eller blot er almindeligt ligeglade/skruppelløse når de lovpriser deres varmepumpe som værende stort set lydløs. Det er åbenbart kotyme at oplyse det lyd-Tryk det er udsendes med 30 % drift belastning, og det er måske til at leve med. Men Mange luft til vandvarmepumper-også de dyre-udsender 60+ db når de kører på fuld skrue en kold vinterdag eller når familien tager bad. Den vil ofte være svært at placere, når den ikke må larme mere end 35 dB i naboskæl, og man heller ikke vil have den stående ved egen terrasse/ soveværelse.
Når der er korrigeret for denne subjektive Prissætning ender luft/vand- pumpen i mit tilfælde med at blive alt for dyr.

  • 3
  • 1

Der er monteret luft/vand varmepumpe i ventilations-anlægget, som varmegenvinding.

Magnus.
Energimæssigt er det en ineffektiv løsning.

Luften fra det fri skal opvarmes til nær rumtemperaturen.

Dette kan gøres med en vatmrpumpe med en høj COP. For eksempel 5.
Her vil den tilhørte varme til luften koste 20% el, nemlig den el som vp har behov for.

Alternativet kunne være et anlæg med effektiv traditionel varmegenvinding. For eks 85% effektiv.
eftervarmning kan ske med varme fra en varmepumpe.
Behovet her er reduceret til 20% af de manglende 15%. Altså et elforbrug på blot 3% set i forhold til hele opvarmningen af indblæsningsluften.

Husk at betragte hele systemet og ikke kun dele af det.

  • 1
  • 0

Noget der fylder og larmer, det er alle dem der med deres lille bauhaus trailer febrilsk jagter tilbud på brændsel til deres rygende og vedligeholdelseskrævende pillefyr ude ved byggemarkederne i rush hour i weekenderne.

Jeg syntes personligt, at det er useriøst at sige at pillefyr er en bedre løsning end en god kvalitetsvarmepumpe!

Ved i hvad der larmer? Det gør den lastbil fyldt med polske træpiller der mandag morgen klokken 5:30 fylder hele naboens foretog med paller af transporteret affaldstræ! Tåbeligt og ineffektivt.

Elektricitet kan gøres billigere/gratis, men produktion og transport af fast brændsel er dælme en tung en at optimere på.

  • 9
  • 1

Her vil en luft-vand varmepumpe med 30-1000 liters buffertank være en en indlysende mulighed mulighed

Hvilke udsving skal sådan en buffer udjævne og hvordan skal den dimensioneres ?

Jeg spørger fordi jeg selv står med et hus med et gammelt oliefyr og netop overvejer en luft-vand varmepumpe. Det skal siges at huset står ved Middelhavet med en fyringssæson på kun 10-12 uger, og at det i det tidsrum kun bruges i samlet 4-5 uger. Olieforbruget til opvarmning er dog ret stort, nogle hundrede liter per år. Varmepumpen vil jeg kombinere med nogle solpaneler, og så primært opvarme i dagtimerne, det burde kunne gå når jeg har fået lukket husets værste utætheder, murene er 8-10 dm tykke og ændrer kun langsomt temperatur.

  • 1
  • 0

jagten på energioptimering er gået over gevind.

Vi skal producere os ud af problemet i stedet!

20 Kwp solceller = 170.000 inkl montering
5m3 beholdere med elpatron & isolering kan laves for 50.000,-

I alt 220.000,- altså kun ca 80-100.000 mere end en jordvarmepumpe*

På den måde kan man sige at der er tale om meget billig strøm;
100.000,- /(18.000Kwh strøm x30 år)= 19 øre/kwh.

  • (VP går i stykker i løbet i de 30 år, den skal have jævnlig service. Invertere går i stykker og skal skiftes. Jeg har valgt at sætte ca samme driftvedligeholdsomkostning over de 30 år om det valg så er korrekt ved jeg ikke)

Overskudsstrøm sælges til nettet, samfundet får billig strøm.
Og når solen ikke leverer så køber man strøm fra nettet og varmer op med direkte elvarme.

  • 2
  • 2

Den tror jeg fint kan passe ind i bryggers.


Det kan den godt - det bør den bare ikke, bare spørg installatøren.
Std. varmepumper skal være udendørs ellers er der ikke nok materiale (dvs. luft) at arbejde med. De flytter varme fra luften til vandet, dermed bliver luften afkølet og det vil i et lukket lokale betyde at temperaturen ville falde og effektiviteten ville så også falde. Hvis der kan etableres indsugning / udblæsning så kan det måske gøres men så bliver projektet en hel del dyrere.

  • 0
  • 0

Flemming

Enig i at tilført / afgiven energi = 0

I BR 18 huset med et så lavt forbrug, er der indregnet en hel del spildvarme inden for klima-skærmen ( person-varme + el udstyr ).

Energimæssigt har jeg denne ide : ( ret mig om det er forkert )

Energi fra påbudt luftskifte + person-varme + el udstyr med 20C afgangsluft.

Kompressor, cirkulationspumpe, og vent-motor inden for klimaskærmen.

Ved en rimelig lav fordamper-temp , tror jeg at det er muligt at opnå et cop på ca 4, ( har dårlig erfaring med min exhausto krydsveksler virkningsgrad < 50 %)

Pris for samlet pakke med ventilering ( alt inden for klimaskærmen ) er billig i forhold til pløjning af jordvarme-slanger + varmepumpe +brinepumpe + cirkulationspumpe + ventilations anlæg .

Er det muligt at opnå cop på 5 for en vand til vand varmepumpe , med at så lille anlæg som standard huset fordrer, i virkelighedens verden.

  • 0
  • 0

Maciej

BR 18 standard huset, kan ikke i min optik lade sig gøre uden mek-ventilations-anlæg.

Fordamper sidder i afkast-kanal, rumtemperatur 20C, udetemperatur 0C.

Afkast luft eks, -10C dette medfører Delta t = 30C som er større end erstatnings-luft som er 0C ( skulle kunne opfylde varmebehovet sammen med persons+div elvarme).

Udfordringen er om det er nok, når ude- temperaturen går langt ned.

  • 0
  • 0

jagten på energioptimering er gået over gevind.

Vi skal producere os ud af problemet i stedet!

20 Kwp solceller = 170.000 inkl montering
5m3 beholdere med elpatron & isolering kan laves for 50.000,-


Du rammer du lige præcis problemet når du installerer solceller og elvarme. Solcellerne producerer næsten intet i vinter månederne hvor du bruger mest strøm. Derfor er energisektoren nødt til at bygge lagerløsninger til vindkraft.
Man skal huske på at uanset hvilken løsnings-kombination man vælger, så vil der både være fordele og ulemper. Der er ingen tvivl om at elkraft til opvarmning er den rette løsning. Det vil give en langt renere luft i byerne. Men det kommer ikke til at ske før prisen på strømmen kommer ned i et fornuftigt niveau.
Med den nuværende el produktions-teknologi er der ingen tvivl om at vi på den lange bane bliver nødt til at bygge nogle lagerløsninger. Hvorfor kigger man ikke på kraftvarme sektoren? Der er flere kraftvarme værker, som allerede har ganske store termiske lagre til termisk solenergi. Det ville da være relativt billigt at spare brændsel på disse værker ved at lade dem aftage billig overskudsvindkraft. Sparet brændsel (halm/flis/affald) er jo en rigtig god måde at oplagre energi.

  • 0
  • 0

Vi skal producere os ud af problemet i stedet!

Helt enig.

Det helt optimale i min optik ville være at halvdelen af pengene ( 85.000 kr kunne investeres i vindmølle ( høj produktion vinterhalvåret).
85.000 kr svarer ca til 10kW mølle-effekt, på en gunstig placering vil produktionen middel være 5kW *8760 = 43.800 kWh/ år

Forbrug i standard hus 130m2 BR 18 4900 kWh / år til opvarmning.

Der er 43.800 - 4900 = 38.900 kWh der kan sælges for en eller anden spotpris.

5m3 lageret kan sansynligvis eliminere fossil afbrænding og kan jævne last på nettet.

  • 3
  • 0

Nu var det langt fra den billigste varmepumpe jeg fandt. I sidste ende er arbejdet med at tilslutte et anlæg til husets vandrør det samme uanset om det bruger strøm, træpiller eller gas.

Varmepumpen er dyrere end et pillefyr men det fylder også mindre og det er vedligeholdelsesfrit. Mange gider ikke bakse med træpiller. Derudover kan vi forvente et forbud i byerne på grund af partikelforurening.

Nej, men det var nok en varmepumpe der skulle forestille at være tilpas driftsikker og have en god COP værdi.

Min pointe kom mere af min egen oplevelse mht. mit eget hus, der var bygget op omkring brændeovn og senere oliefyr.

Jeg vil selv gerne have varmepumpe, men alle fortæller mig, at jeg har bedre gavn af et pillefyr, fordi det vil være langt, langt billigere at stille op.

  • 0
  • 0

Solcellerne producerer næsten intet i vinter månederne hvor du bruger mest strøm. Derfor er energisektoren nødt til at bygge lagerløsninger til vindkraft.


20 Kwp solceller vil kunne levere mellem 1500-2000 Kwh fra nov-feb.
Hvilket er en pæn andel at lavenergihusets varmebehov i de måneder.

Dertil giver 5m3 indenfor klimaskærmen fantastisk mulighed for at lagre vindmølle strøm, det er stort nok, til sammen med solcellerne at kunne "træde over" og dække varmebehovet i huset indtil næste blæsevejr.

Hvorfor kigger man ikke på kraftvarme sektoren? Der er flere kraftvarme værker, som allerede har ganske store termiske lagre til termisk solenergi.


Solenergi fra solceller kan nu lagres ganske fint i disse termiske lagre.

Solceller har væsentligt højere samfundsnytte end solfangere.
Energien kan:
Bruges direkte over hele landet
Det kan benyttes i elbiler, med lagring til flere dages kørsel.
lagres som varme, alle steder.

Solfangere kan kun lave varmt vand og kun lokalt for direkte tilsluttede brugssteder.

Og i modsætning til vinden så leverer solceller altid om dagen hvor vores elforbrug er højest, også om vinteren.

  • 2
  • 0

Sett fra Norge er det mye å undre seg ved strømsituasjonen i Danmark. Dersom en ser nærmere på det er sikkert det meste logisk!

I Norge er det ca 2,4 millioner husholdninger og nesten halvparten har varmepumper og 90% av disse er luft til luftpumper! Det er derfor vanskelig for meg å forstå hvorfor eneste alternativ med hensyn til varmepumper i Danmark synes å være luft til vann eller vann til vannpumper som er tre til 10 ganger dyrere enn luft til luftpumper. Ikke bare det, med høyere temperaturer i fyringssesongen vil også SCOP (snittverdi for COP gjennom fyringssesongen være bedre. Men dersom de aller fleste hus i Danmark er basert på vannbåren varme så skjønner jeg det bedre (er også klar over at 60% av husholdningene har fjernvarme, så her er ikke varmepumper i husene aktuelle).

Selv har jeg en luft luft til luftpumpe som ble tjent inn på tre år (strømpris 65 øre per kWh (inkl.,strøm, nett og avgifter, pumpepris kr 14.000 inkludert installasjon, kommunal støtte kr 2.300 til fradrag, alt oppgitt i danske kroner). Jeg sparer ca 6.500 kWh per år og SCOP er ca 3.

Min nettleie er ca 18 øre per kWh, ekskludert moms og avgifter. Jeg ser at Radius forlanger 26 og 67 øre (lav og høysats eksklusive moms og avgifter). Dette er himmelropende dyrt! Jeg selv bor i Oslo og her har vi ca lavest nettleie i hele Norge. Mens altså noen av dere må betale mer i nettleie (netto) i tidsrommet 17-20 enn vi betaler totalt for hver kWh (inkl. strøm, nettleie, moms og avgifter). Skremmende fra et norsk synsvinkel.

For et nettselskap er kanskje kostnaden 80% knyttet til hver husholdning og bare 20% til antall kWh som blir levert. I Norge som i Danmark må kanskje nettselskapet ha ca kr 3000 netto per husholdning i inntekt. I Norge et snittforbruket per husholdning 16.000 kWh og nettselskapet må derfor ha ca 19 øre per kWh. I Danmark er snittforbruket kanskje 5.000 kWh (her gjetter jeg) og nettselskapet må ha 60 øre per kWh. Så min konklusjon blir 1) kanskje er ikke nettlieien så høy i Danmark (!) og 2) dersom det skjer en stor overgang til elektrisk (varmepumper i hus til både varme og varmt vann og elbiler) så vil strømforbruket øke og gi anledning til lavere nettleie per kWh!

  • 4
  • 0

Hvorfor kigger man ikke på kraftvarme sektoren? Der er flere kraftvarme værker, som allerede har ganske store termiske lagre til termisk solenergi.

Solfanger i fjernvarmeanlæg kan jeg ikke se som optimal løsning.

Ringkøbing fjernvarme ( 4251 målere ) har investeret 32 mill kr i solfanger, årsproduktion 2015, 6058,5 MWh ( produktionen dækker ikke en gang tab i rør i sommer-månedenerne).

32 mill kr investeret i solceller kan producere 4000 > 4500 MWh el ( om jeg har regnet rigtigt ) kan sendes uden væsentlige tab, og kan bruges direkte.

  • 0
  • 3

Har hørt en gammel huske regel der siger, at solceller koster 3 gange så meget per kvadrat meter og producerer en 3 del af hvad solfanger gør per kvadrat meter.
Ved ikke om den stadig er gældende, da jeg tror der er mere udvikling i solceller end solfangere.

For 2 år siden kostede et privat 6KW solcelle anlæg omkring 100.000kr. med det hele, hvis man ganger det op med 32mill, så regner jeg det til 1920KW.
32mill/100,000=320
6KW*320=1920KW

Lad os sige at momsfrit, gode aftaler osv. er det måske 3000KW for 32mill indvistering.
Ved ikke hvem der har regnet forkert, vi er ihvertfald langt fra enige.

Sol vand varme har den store fordel, at det kan lagres til meget billige penge.
Hvis el skal lagres billigt skal det ske via varmepumper og buffertanke ude ved forbrugeren.

  • 1
  • 0

Centrale varmepumper er bedre CO2 varmepumper kan komme op på 75c uden at miste cop. Ammoniak er også effektive. Direkte el er bedst hvor hurtig regulering eller høj temperatur er vigtigt.

  • 1
  • 0

Fejl :

Prisen for solceller på verdens-marked er raslet ned. Ved at lede lidt på nettet fandt jeg at, pris pr W går fra 1 dollar ned til 0,5 dollar ( uden afgifter og montering ).

Omregnet til Dkr 6000 > 3000 kr / kW

Tar vi det anlægget til 3000 kr/ kW og lægger 1500 kr oveni for montering, bliver regnestykket
32 mill kr / 4500 kr = 7,1 MW hvilket medfører el-produktion på 6700 MWh ( mere end solfangere 6058,5 MWh )

Det lyder for godt til at være sandt, har der sneget sig en fejl ind her ???

  • 0
  • 0

"Noget der fylder og larmer, det er alle dem der med deres lille bauhaus trailer febrilsk jagter tilbud på brændsel til deres rygende og vedligeholdelseskrævende pillefyr ude ved byggemarkederne i rush hour i weekenderne.

Jeg syntes personligt, at det er useriøst at sige at pillefyr er en bedre løsning end en god kvalitetsvarmepumpe!"

Helt enig! Og derfor tror jeg både vand/luft OG pillefyr kan fravælges hvis opgaven er at opvarme et mindre velisoleret hus med et begrænset energiforbrug. Etablering af elvarme 1 : 1 koster i sammenligning, om ikke gratis, så i hvert fald billig. Og det :

  • skæmmer ikke omgivelserne.
  • fylder ikke.
  • larmer, oser, støver og ryger ikke
  • ingen afisning og ingen magasinfyldning.
  • ingen lastbiler der knækker fliser i indkørslen.
  • har minimal vedligholdelse. Ingen tærede kedler eller døde pumper og kompressorer.
  • kræver ikke årligt eftersyn til 1200kr

Når det går op for folk hvor lidt 35 db er så kommer naboklagerne over varmepumperne, og utilfredsheden med røg er vist ing.dk-læsere bekendt.

  • 5
  • 1

Hvordan er det lige med arealet af solvarmepaneler kontra solceller, der er jo også indkøb af jord og af invertere samt stativer. Mit bud er at det er dyrere at opsætte solcellerne end bare prisen på panelerne.

  • 0
  • 0

Der er ikke noget vi hellere vil have end 1:1 elvarme...

Vi har et 50 kilowatt "modernet" pillefyr, det blev valgt på grund af at på det tidspunkt kunne varmepumper ikke levere høj nok fremløbstemperatur, men absolut også på grund af omkostningen, som i vores tilfælde også betød en større ændring af radiatorer.

Vi har senere fået monteret en 20 kilowatt standalone elpatron, som kostede os ca. 15 tusinde monteret.

Vi vil meget gerne af med vores pillefyr, det er noget bøvl når man rejser mm.

Det seneste tilbud vi fik på 2 stk højtemperatur varmepumper var på 279.000, nå pillefyr lidt endnu :-)

  • 1
  • 0

Da vi fik det monteret kostede det ca 175.000

Det er med en silo og automatisk fremføring af piller, samt 1500 liter varmtvandsbeholder.

Det bud vi fik på varmepumper den gang var på 479.000, da der skulle skiftes ca 30 radiatorer og monteres 2 stk 25 kilowatt varmepumper.

Jordvarme er ikke en mulighed på grund af undergrunden

  • 0
  • 0

Sol vand varme har den store fordel, at det kan lagres til meget billige penge.
Hvis el skal lagres billigt skal det ske via varmepumper og buffertanke ude ved forbrugeren.


Varmelagring koster det samme uanset hvad der varmer det op.

Prisen for den energi man propper ind i varmelaget kan være forskellig.

Men hvad er egentligt billigst over 30 år ?

Varmepumpe + 1m3 varmelager + strøm
(plus øvrigt strømforbrug + transport)

eller
Solceller + 5m3 varmelager
(inklusive delvis dækning af øvrigt strømforbrug + ret mange km i elbil)

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikke rigtigt hvordan du vil bruge de 5m3 varmt vand men hvis du vil varme det helt op med solcellestrøm så bliver der ikke meget tilbage til bilen. Om vinteren kommer der intet til bilen. Umiddelbart er det ikke en brugbar løsning. Så mit bud er da at varmepumpen vinder om ikke andet så på brugbarhed.

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikke rigtigt hvordan du vil bruge de 5m3 varmt vand men hvis du vil varme det helt op med solcellestrøm så bliver der ikke meget tilbage til bilen. Om vinteren kommer der intet til bilen. Umiddelbart er det ikke en brugbar løsning. Så mit bud er da at varmepumpen vinder om ikke andet så på brugbarhed.

Med 20KW solceller vil der i sommerhalvåret være rigeligt til både at fylde varmelageret og sikre at der er 350 Km på elbilen hver mandag morgen, der vil i løbet af ugen også være lidt til elbilen når man kommer hjem fra arbejde.

Om vinteren vil solcellerne dække en mindre del af husets energibehov, men lageret kan optage og lagre en solid mængde vindmøllestrøm.

Der vil ganske korrekt ikke være solcelle strøm til at lade bilen op om vinteren.

Med varmepumpe+varmelager til at håndtere varierende vind, skal du hele året tilkøbe 100% af dit energiforbrug udefra; varme, strøm, transport.

Begge løsninger er klart brugbare, spørgsmålet er hvad der er billigst i længden?

  • 0
  • 1

Jeg er komplet uenig.

Det du foreslår er, at varm bolig og varmt vand skal produceres ad-hock med 1:1 elpatroner i velisolerede boliger uden buffer og akkumuleringstanke.

Jeg behøver ikke engang at lave regnestykket for at forstille mig hvor mange tusinde ampere der skal stilles til rådighed i nybyggerkvartererne, for blot at facilitere en kort spidsbelastning i læbet af dagen.

Men du har da helt sikkert erstattet kompressorstøj med en massiv summen fra alle de højspændingstransformere der skal klemmes ind mellem cykelskurene i de nye boligkvarterer. Og hvad med de ikke så velisolerede huse? Det er trods alt dem som der er flest af.

1:1 elopvarmning uden akkumulering og dermed forbrugsforskydelse er nok det mest ineffektive setup jeg kan forstille mig. Det tillader hverken brug af solvarme eller solceller, da spidsbelastning forgår tidligt og sent på dagen, og sjældent er særligt modulerende i effekt.

I min optik så har det optimale hus en akkumuleringstank stor nok (1000L) til at kunne lagre 10-30 kWh I kedelvand til brug for boligens behov for opvarmning når el er dyrt eller skyerne er tunge, eller om natten hvor solenergien er komplet fraværende.

Det er trist at “ulemperne” ved varmepumpens udedel overdrives så voldsomt herinde. Det vidner om at man taler ud fra et uoplyst grundlag.
Varmepumper er den perfekte løsning til at vi slipper for at skære landet halvvejs over med Putins gasledning, og fylde villavejene med udenlandske brændselslastbiler, for ikke at nævne at villavejen ikke skal graves op for 117 gang for at endu en privat virksomhed kan nedgrave er nyt energiforsyningsmonopol.

Har man haft plads til gas eller oliefyr, har man snildt også plads til en lækker varmepumpe med tilhørende akkumuleringstank.

  • 5
  • 3

Solfanger i fjernvarmeanlæg kan jeg ikke se som optimal løsning.


Ups... Jeg fik ikke udtrykt mig klart nok. Idéen er at bruge el overskud til fjernvarme i kraftvarmeværker. F.eks. har vores lokale værk (Masnedø Værket) en flis brænder, som de bruger til fjernvarme, når der ikke er brug for strøm. Det ville da være en simpel ting at supplere med elvarme også.
Hvis kraftvarme værkerne kan spare brændsel, så vil det samfundsmæssigt være bedre end at forære strømmen til udlandet. Hvis fremtiden byder på langt mere vind og solkraft, så vil der være lange perioder hvor der er alt for meget billig elektrisk energi til rådighed. Udfordringen bliver at finde lagringsløsninger som ikke koster kassen.

  • 3
  • 0

Desværre er det ikke gunstigt for varmeværket at varme med overskuds el, så ville de længe have gjort det.
Grundene kunne være at afgifterne gør det uøkonomisk eller også har offentligheden ikke tilgang, til aktuelle elpriser på en måde så køb og salg kan automatiseres.

Hvis køb og salg kunne automatiseres vil el lagrings problemet kunne løses af private virksomheder, der enten lagrer strømmen eller indretter deres forbrug efter el prisen.

  • 0
  • 0

De er fortsat ikke særligt attraktive.

Med de nye afgiftsnedsættelser der er planlagt af regeringen så koster strøm til en varmepumpe 65 øre/Kwh når PSO'en er fuld udfaset.

En ammoniak varmepumpe som optager energi ved at køle luft vil typisk kunne gøre det ved at 3-doble strømmen til varme.

Hvis varmepumpen skal søge mod overskudsstrøm så kan den givet ikke få mere end 3500 timers produktion årligt.

Ved en installationspris på 3 mio pr. mw varmekapacitet og 20 års afskrivning er varmeprisen 280 kr/Mwh hvis opstillingen kan vedligeholdes for 10 kr/Mwh.

Varme fra en ny fliskedel koster typsik 300 kr/mwh.

  • 0
  • 1

Når man skanner disse mange indlæg får man en grim fornemmelse af at det hele er ihærdige forsøg på ”Damage Control” efter at have konstateret at den vedvarende energi ikke er mere vedvarende end at der er behov for andet.

Heldigvis kan lille Danmark få hjælp fra gode naboer.
Når vi køber elektricitet, mest i Norge, betaler vi KUN det dobbelte af det vi får når vi er nødt til at eksportere overskud.

Der tales meget om at forbinde det Europæiske net og få stabil kraft.
OK
Net siden WindEurope, der stråler af begejstring for vindkraft, giver en oversigt over den Europæiske vind.
Se https://windeurope.org/about-wind/daily-wind/
Ved første øjekast ser det lovende ud.
Data for første halvår 2017:
Offshore vind kapacitet 14,0 GW
Onshore vind kapacitet 145,5 GW
Maksimum udbytte fra vind 22. februar: 75 GW

Så snart man bearbejder tallene, kommer der mere frem:
Det er let at beregne kapacitetsfaktor for ”Rekord-Dagen” 22. februar.
47 %, der just ikke er imponerende.
.
Naturligvis kan man ikke holde varmen med strøm der var produceret i forrige måned.
Derfor:
På diagrammet ses at på ”Minimums-Dagene” var udbyttet 20 GW
Deraf beregnes en kapacitetsfaktor på 12,5 %
.
Derefter er det fristende at overveje ”Det Grønne Mål”, der vil være forsyning med kraft og varme udelukkende fra sol og vind.
Altså:
Uden hjælp fra forurenende kraftkilder som kul og gas.
Og naturligvis uden den forhadte A-kraft.

For at holde strøm på nettet 24-7-365 skal der således være tilgængelig vind-KAPACITET på mindst 8 gange forbruget.
Disse mange vindmøller vil naturligvis stå stille eller køre i tomgang det meste af tiden.
Dertil kommer en næsten ufattelig mængde højspændingsledninger, der vil blive nødvendige for at forene forsyning og behov på tværs af det Europæiske kontinent.
For ikke at tale om ledningstab, der vil blive betydelige og kræve flere vindmøller.
Solkraft (PV) vil kun forværre billedet.

Det bliver temmelig dyrt.

  • 0
  • 10

Thorkil Søe

Hele ideen med at overgå til vedvarende energi er ikke bundet til kun at dække elektricitet.

Det er hele paletten af al menneskeligt energiforbrug, der skal og vil overgå til vedvarende energi.

De billigste vedvarende energi projekter indgår aktuelt bindende kontrakter for 20 år frem i tiden om levering af elektricitet til ca. 10øre per kWh.

Den pris vil fortsætte med at falde.

Det bliver ikke dyrt.

Vores største problem er at regeringsledere over hele kloden subsidierer FF og KK voldsomt og lægger sten i vejen for vedvarende energi.

Det er både omsonst og skadeligt, men hører vel på et eller andet tidspunkt op.

Man ser jo heller ikke mange kærrer i trafikken mere.

  • 2
  • 1

Nu da jeg har forsøgt at rette ind beder jeg jer hjælpe mig til at fine FAKTUELLE fejl på


Jeg ved ikke, om det kan betragtes som en FAKTUEL fejl, men er du selv klar over, at du i din blog viser, at vindkraft vil være helt usandsynligt billigt? Det var vel det modsatte, der var din hensigt?

Du viser med dine beregninger, at en investering på 6000 kr i vindkraft giver et døgngennemsnit på 1 kW i det allerdårligste døgn.

Det er det samme som 8900 kWh produceret på et år, selv hvis vi bortkaster "overskuddet" fra alle de andre, bedre døgn.

Dvs. at hvis vi opstiller de mange vindmøller, producerer i et år, og derefter piller møllerne ned igen, har strømmen kun kostet os cirka 70 øre/kWh.

Lader vi møllerne stå i 20 år, ryger vi ned på en brøkdel af de 70 øre/kWh, selv under hensyntagen til forrentning.

Er du sikker på, at du har regnet rigtigt?

Nu vil du måske indvende, at der jo stadig er variationer inden for døgnet (men du må jo selv have forudsat, at disse variationer skulle udjævnes, da du lavede din beregning). Så lad os smide et 24 kWh lager oven i. Med dagens priser kan det vel fås for 30.000 kr.

Nu har du med en investering på 36.000 sikret dig en klippestabil produktion på 1 kW, døgnet rundt i de næste 10-25 år. Det vil resultere i en pris pr. kWh, som ligger langt under prisen for atomstrøm fra Hinkley Point C.

Nåja, og for nu lige at komme tilbage til trådens emne:
Hvis vi følger dit forslag, får vi eksorbitante mængder "gratis" overskudsstrøm, som vi kan bruge til boligopvarmning, elbiler, brintproduktion og andre former for tidsforskydeligt forbrug. Det er da en gevinst, der vil noget.

  • 3
  • 0

@ Jens Stubbe

Vores største problem er at regeringsledere over hele kloden subsidierer FF og KK voldsomt

Kulkraft subsidiers, nogle steder voldsomt.
Kernekraft BLEV subsideret i udviklingsfasen. Men det er snart længe siden.
På grund af chikane og specialbeskatning bliver kernekraften i "Westen" dyr og vil snart få brug for lige vilkår.
Kernekraft i Rusland, Kina og Korea subsidieres næppe.
Problemet kan ikke klares med gamle slagord og påstande.
Derfor har jeg prøvet at samle trådene på https://wp.me/s1RKWc-4c

  • 1
  • 2

@ Michael Mortensen

Vind+sol+vandkraft+bæredygtig biomasse


Du står bestemt ikke ene med dette.
MEN
På Europæisk plan er der ikke meget "bæredygtig biomasse"
Det bliver dyrt hvis det kun skal bruges som backup.
Også: Der er meget få uudnyttede muligheder for vandkraft.
Men behovet bliver enormt.
Sol og Vind vil ikke køre parløb - det meste af tiden.

Nej vi ligger som vi har redt.

  • 1
  • 4

Sol og Vind vil ikke køre parløb - det meste af tiden.


Heldigvis da, det ville være skidt hvis de gjorde.

Det manglende parløb muliggør en større andel VE i det samlede pan europæiske el system.
Behovet for biomasse, øvrigt lagringsbehov og trækket på vand ressourcerne bliver mindre, udelukkende fordi sol og vind ikke kører parløb, og kun i begrænset omfang yder på samme tid.

Blæser det meget om natten kan elbilen lades op der.
Blæser det meget om dagen mens solen skinner kan elbilen lades op der.

Yder sol+vind ikke så meget, så venter jeg(vi) bare en, eller tre dage med at lade op.
Nøjes med begrænset sjat opladning i de få gange om året hvor både sol og vind yder lavt i flere dage i træk.

Nøgle ordet er fleksibelt elforbrug !
Det er her Danmark, grundet vores tradition for latterlig høj elafgift, har en fuldstændig unik mulighed for at vise hvordan man kan motivere folket:

Masser af vind/sol = Ingen elafgift
Lav sol/vind = Nuværende afgift niveau

  • 2
  • 0

@ Thorkil Søe

(supplerende Michael Mortensen, som kom først (herover), men hvor jeg lægger mere vægt på anvendelse af biomasse og nøjes med danske forhold, hvor det fluktuerende bidrag nok fortsat vil være stærkt forskudt imod vind)

Jeg har nu vist desværre glemt, hvor tallet kommer fra, men mener, at det gentagne gange er blevet vurderet, at der – hvis prioriteret – bæredygtigt og med anden fornuft årligt vil kunne tilvejebringes omkring 250 PJ biomasse og affald her i DK. Hvis hovedparten blev anvendt på effektive kraftvarmeværker, ville det kunne blive til omkring 100 PJ el og mindst ligeså meget udnyttelig restvarme.

Koncentreret på – lad os groft sige halvdelen af tiden – svarer det effektmæssigt til "virkningen af" til 200 PJ el og - igen - mindst ligeså meget restvarme. Ved anvendelse af noget af el-produktionen til varmepumper vil en ikke ubetydelig mængde ”omgivelsesvarme” kunne supplere varmeproduktionen.

Der kan - om fortsat fornødent - suppleres med noget importeret biomasse, fra lande der har rigeligt.

Summen af det nævnte, vil da vist kunne blive til et ganske godt rygstød til et - i det mindste –lige så stort fluktuerende bidrag fra vind og sol (som overvejende vil være effektivt anvendeligt el, hvilket bidrager til at reducere bruttoenergiforbruget).

– Også uden at forudsætte et problematisk stort omfang af energibesparelser, fleksibelt forbrug, lagring, afstivning af elnettet og el-udveksling med udlandet.

Til bl.a. den vanskeligt elektrificerbare transport, vil der formentlig kunne suppleres med både (mere eller mindre færdigfremstillede) importerede biobrændstoffer og elektro-fuels produceret i både DK og på (ultra-billig) solcellestrøm produceret nær ækvator.

Mon ikke, at vi kan komme til at ”ligge” ganske udmærket?

  • 0
  • 0

@ Peder Stoholm
Jeg er ked af at måtte skuffe dig lidt.
Du er for optimistisk.
ET EKSEMPEL
Hvis biomasse skal indgå som del af back-up bliver der brug for store investeringer og lagre.
Almindeligt husholdningsaffald vil man vist ikke have liggende for længe.
MEN
Du skriver om at få både energi (EL) og restvarme fra det samme brændsel.
Der støder du hovedet mod noget termodynamik.
Kort fortalt er EL højkvalitet og varme (varmeforskel) lavkvalitet.
Du kan nemt lave varme fra EL men hvis du vil den anden vej er virkningsgraden omkring 50 %
Den teoretiske grænse er:
1 minus ”det kolde” divideret med ”det varme”. Målt i absolut temperatur.
Restvarmen skal ’sådan bare’ VÆK. Til havet eller med køletårne.
Ellers vil det forstyrre den fine ligning.
Man kan lave samproduktion med mindre EL og lidt lunket vand.

Håber at jeg ikke støder hovedet mod nogle, der ved mere om termodynamik.

  • 1
  • 0

@ Thorkil Søe

Jeg er lidt usikker på, hvorfor vi ikke forstår hinanden bedre, men forsøger med følgende:

”Hvis biomasse skal indgå som del af back-up bliver der brug for store investeringer og lagre.
Almindeligt husholdningsaffald vil man vist ikke have liggende for længe.”

De fleste større aktive kraftvarmeværker kan allerede fyres med træ og/eller halm. For også at kunne benytte halm og andre fyringsteknisk vanskelige og/eller næringsstofholdige brændsler på de større effektive kul-/træstøvfyrede blokke, kan der – forholdsvist billigt og økonomisk fordelagtigt - tilføjes en brændselsfleksibilitetsgivende og askeseparerende forkoblet lavtemperaturforgasser.

Generet kan passende tørre/tørrede organiske produkter langtidslagres, og dertil benyttes allerede en række forskellige lagringskoncepter, – typisk ude hos landmændene/producenterne, hvorfra der leveres til korttidslagre på kraftvarmeværkerne.

Husholdningsaffald og deraf opnåelige fraktioner (RDF) er et ”kapitel for sig” (bl.a. m/u biogas), så lad os om ønsket vende tilbage til dette.

”Du skriver om at få både energi (EL) og restvarme fra det samme brændsel.”

Det gøres allerede i stor stil og på en række måder og kaldes ”kraftvarme”. Imod accept af, at elvirkningsgraden falder med blot 10 – 15 %, kan nær halvdelen af den indfyrede effekt opnås ved en temperatur, der er høj nok til fjernvarme.

  • 0
  • 0

Hold nu op med at inddrage de forbistrede elbiler. Der bliver udelukkende tale om hvor hurtigt hele ejendomsmassen er omlagt til anden opvarmning end uhensigtsmæssig brændsel.

"En elektrificering af varmesektoren kan blive hundedyr, hvis alle danske bygninger og hjem udelukkende opvarmes med ren elvarme i stedet for varmepumper individuelt og i fjernvarmesystemet" siger Henrik Lund fra Aalborg Universitet.

»Hvis elafgiften fjernes, bliver der jo ingen grund til at investere i de langt dyrere varmepumper. Så vil folk i stedet bruge elvarme, og scenariet kan blive virkelighed, « fortsætter han.

Så enkelt er det ikke. Henrik Lund går til yderlighederne i sine udtalelser som han selv påpeger. Budskabet er forstået, men er åbenbart gået under radaren hos dem der burde have indsigt. Der er eksempelvis forskel på om man er 30 eller 60 år når overvejelserne om skift af varmesystem skal realiseres.

Henrik Lund trykker bare de inkompetente politiker på maven for at udstille deres inkompetence hvor illusionen om en one size fits all model er en død sild. Der er detaljer jeg ikke er enige i, men overordnet har han min fulde støtte i budskabet.

  • 1
  • 0

Du kan nemt lave varme fra EL men hvis du vil den anden vej er virkningsgraden omkring 50 %
Den teoretiske grænse er:
1 minus ”det kolde” divideret med ”det varme”. Målt i absolut temperatur.

Det er Carnots ligning. Men den virker i begge retninger. For at lave varme skal du bruge en varmepumpe. Hvis temperatur differencen er lille, så kan varmepumpens effektivitet være høj. Moderne luft til vand varmepumper kan være op til 500% effektive i gennemsnit på årsbasis.

  • 1
  • 0

»Hvis elafgiften fjernes, bliver der jo ingen grund til at investere i de langt dyrere varmepumper.

Har Hr. Lund måske ikke læst varmeforsyningsloven se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710... Det er meget svært at få samfundsøkonomi i varmeprojekter som bruger el hvor strømmen mangedobles til varme via varmepumper. Ren el-drift via el-patroner vil gøre det endnu sværere at få samfundsøkonomi i projekterne, så de kan godkendes.

  • 0
  • 2

»Hvis elafgiften fjernes, bliver der jo ingen grund til at investere i de langt dyrere varmepumper. Så vil folk i stedet bruge elvarme, og scenariet kan blive virkelighed, « fortsætter han.

Det som der er tale om er en reduktion af afgiften fra 40,5 øre/KWh til 25 øre/Kwh i første omgang og så yderligere til 15 Øre/Kwh i 2020. https://ing.dk/artikel/lavere-pris-paa-elv...

En alm. elforbruger betaler i dag 215 øre/Kwh hvor moms. udgør 43 øre. PSO udgør 25 øre og el-afgifter udgør 80,5 øre, fortjeneste til el-selskabet udgør 20 øre, og nettransport og selve el-prisen udgør resten.

Dvs. hvis den private el-varmebruger når PSO'en er helt udfaset og afgifterne på el til varme nedsættes helt til 15 øre/Kwh så må hans el-pris være 82 øre/Kwh puls moms = 102 øre/Kwh.

TIl sammenligning koster 1 M3 naturgas 6,5 kr. inkl moms eller 60 øre/Kwh.

  • 0
  • 2