Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Illustration: Fotograf Peter Kristensen

En elektrificering af varmesektoren kan blive hundedyr, hvis alle danske bygninger og hjem udelukkende opvarmes med ren elvarme i stedet for varmepumper individuelt og i fjernvarmesystemet.

Det mener energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet på baggrund af en række beregninger, han har foretaget og som illustrerer investeringerne i de to situationer frem mod 2050. Han kommer frem til, at ren elvarme vil medføre investeringer i især ellagre og infrastruktur på 15.500 mia. kroner, mens det kombinerede system ’blot’ vil koste 280 mia. kroner:

Læs også: Professor: Tysk gigantbatteri et stort fejlskud

»Et system kun på elvarme i husene og uden varmelagre vil kræve stor vindmøllekapacitet, give en rigtig stor spidsbelasning i elnettet, som kræver udbygning af elnettet, og så vil det blive nødvendigt med store og meget dyre ellagre,« siger han.

Illustration: MI Grafik

Nul elafgift fremmer elvarme

Professor Henrik Lund erkender, at det måske er at gå til yderligheder at regne på en situation, hvor al opvarmning bliver elvarme.

Men han påpeger, at dels fremmer overdrivelse jo forståelsen – dels har nogle brancheforeninger faktisk argumenteret for helt at fjerne elafgiften på godt 90 øre pr. kWh. Og ifølge pressen har ministeren sagt, at det vil han da gerne, hvis han kan finde pengene et sted:

»Hvis elafgiften fjernes, bliver der jo ingen grund til at investere i de langt dyrere varmepumper. Så vil folk i stedet bruge elvarme, og scenariet kan blive virkelighed, « siger han.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Overrasket over de dyre ellagre

Det var faktisk førnævnte udmelding, der fik Henrik Lund til at begynde på regnerierne, som han blandt andet har præsenteret på en konference i Dubrovnik.

»Det har overrasket mig meget, hvor dyre de her ellagre vil blive i sammenligning med termiske lagre i fjernvarmen, som vi ellers arbejder med. Det viser virkelig, at der er meget at vinde ved at integrere el- og varmesektoren,« siger han.

Læs også: Energikommissionen: Vi kan snart ikke hælde mere vedvarende energi ind i systemet

Han forklarer, at han har diskuteret ellagerpriserne med flere forskere inden for ellagring, og at scenariets priser ligger på niveau med forskernes forventninger til de fremtidige prisreduktioner på lagringsteknologierne.

Timebelastning på 24 GW

Konkret sammenligner Henrik Lund et scenarie, hvor et varmebehov, der svarer til dagens behov, leveres alene via individuel elvarme med et scenarie, hvor opvarmningen klares af individuelle varmepumper og et tredje, hvor der udbygges med både individuelle og store varmepumper i fjernvarmen. Dagens varmebehov svarer til 47 TWh (2015), stigende til 53 TWh i 2050.

Ifølge beregningerne vil elforbruget til ren elvarme kræve etablering af ekstra 12.500 MW vindkraft i forhold til i dag. Time-spidsbelastningen i elnettet vil øges fra dagens 6 GW til 24 GW, og da en tredjedel af de mange vindmøllers produktion ikke passer med varmeforbruget, er der behov for betydelige mængder lager-kapacitet.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

I praksis ellagre med en effekt på 15 GW og et energiindhold på 10 TWh – og på grund af tab i lagrene er det så nødvendigt med ekstra 8-900 MW vindkraft.

Kurven viser, hvordan nødvendige investeringer i distributionsnettet vil vokse, i takt med at spidsbelastningen øges. Spidsbelastninger i dag er 6.000 MW. Rød linje forudsætter en omkostning på 75 mia. pr. MW - blå linje 37,5 mia. pr. MW. Illustration: Henrik Lund, Aalborg Universitet

Den høje time-spidsbelastning vil ligeledes kræve en massiv udbygning af distributionsnettet, hvilket alt i alt bringer investeringerne frem mod 2050 op på cirka 15.500 mia. kroner.

Varmelager reducerer prisen

Hvis man etablerer varmelagring i det enkelte hus, kan man reducere udgifterne til ellagre betragteligt – fra 15.000 mia. kroner til bare 1,8 mia. kroner. Men det vil kræve, at et standardhus skal udstyres med en gedigen vandtank på 40-50 kubikmeter, hvor en normal varmtvandsbeholder er på 300 liter.

Hvis man anvender solceller i stedet for vindmøller, vil behovet for udbygning af nettet forsvinde. Her skal der udbygges med 46 GW solceller, som koster 300 mia. kroner, mens det krævede ellager vil være meget større end med vindmøllerne.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Totalt set vil en sådan model koste 60.300 mia. kroner eller 5.500 mia. med individuel varmelagring i bygningerne.

Individuelle varmepumper næstdyrest

I Lunds andet scenarie produceres varmen via individuelle varmepumper i husene. Her sænkes behovet for ekstra vindkraftudbygning til 5.000 MW på grund af varmepumpernes større effektivitet (COP på 2,5); timespidsen øges ’kun’ til 17 GW, og ellagerbehovet til 10 GW/3,7 TWh. Det reducerer prisen inklusive net-forstærkning til omkring 5.850 mia. kroner.

Dette beløb kan også reduceres ved anvendelse af varmelagre ude i husene som i scenarie 1.

I scenarie 3 regner Henrik Lund både på små varmepumper udenfor fjernvarmeområderne og store varmepumper i fjernvarmen, og så er scenariet i øvrigt modelleret efter IDAs Smart Energy energiplan fra 2015 med solvarme, udnyttelse af overskudsvarme med mere.

Her falder udbygningsbehovet for vindkraft til 1.200 MW, timelast-behovet til 7,6 GW og fjernvarmesystemet overtager lager-funktionen. Til gengæld skal der investeres ekstra i fjernvarmenet og -units, hvilket alt i alt giver en omkostning for dette scenarie på 280 mia. kroner frem mod 2050.

Vigtig pointe

Alle tre scenarier er regnet igennem med indlagte besparelser, hvor varmebehovet sættes til 28 TWh i stedet for 47 TWh. Især i det første scenarie vil det betyde en kraftig reduktion i prisen – til omkring det halve.

»Pointen i regnestykkerne er at vise, at der er en række betydelige afledede omkostninger til elnet og ellagre, hvis man vælger elvarmevejen. Og hvis vi ikke har de omkostninger med i overvejelserne, kan vi gå helt galt i byen,« siger Henrik Lund.

Han tilføjer, at regnestykkerne ligeledes viser, hvor vigtige energibesparelserne er og at der er rigtig god økonomi i energibesparelser i alle scenarierene.

  • men funderet frit svævende i luften .....

Analysen synes at være en ren taløvelse fuldstændigt befriet for virkelighedens snærende bånd. Disse omfatter for eksempel segmentering af nuværende forbrugsmasse baseret på eksisterende opvarmningsform, separat beregning af nybyggeri som kan underkastes målrettede krav, samt generelle krav til energieffektivitet.

For eksempel, bare eet, så vil en eksisterende gaskunde, med vandradiatorer, jo ikke overgå til elvarmepaneler og elvandvarmer. Her vil en luft-vand varmepumpe med 30-1000 liters buffertank være en en indlysende mulighed - over 10-20 år, når det gamle gasfyr udskiftes.
Måske endda med solfanger som et integreres i buffertanken.
OK, der fjernede jeg så lige 1.000.000 forbrugere.
Så er der den eksisterende fjernvarme .......

Om igen.

  • 30
  • 1

Citat: "Hvis man etablerer varmelagring i det enkelte hus, kan man reducere udgifterne til ellagre betragteligt – fra 15.000 mia. DKK til bare 1,8 mia. kroner. Men det vil kræve, at et standardhus skal udstyres med en gedigen vandtank på 40-50 kubikmeter, hvor en normal varmtvandsbeholder er på 300 liter."

Det skal godt nok være et umanerligt utæt skur hvor man har glemt at montere ruder i vinduerne, hvis det skal kunne nå at forbruge så megen varme mellem to vejrsystemer.

  • 16
  • 0

Lysten til at etablere - eller gå over til - ren elvarme kan velbegrænses ved omlægning til anden afregningsform, f. eks. i form af taksering af spidsbelastning eller at lade "målerlejen" være afhængig af hvor mange kW man må (kunne) trække.
Så må man vælge at fryse, eller tænde op i brændeovnen når det er koldt, (eller netop anskaffe sig en varmepumpe) hvis man har sikret sig en lav grundpris mod at forlods at begrænse sit forbrug.
(Personligt skal jeg nok holde mig til mit ret nye gasfyr og min nye forureningsfri brændeovn.)

  • 6
  • 4