Professor efterlyser vilkår for private solceller i nyt forlig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor efterlyser vilkår for private solceller i nyt forlig

Små, private solcelleanlæg med og uden batterianlæg er rent samfundsøkonomisk en dyr fornøjelse, men alligevel mener DTU-professor Poul Erik Morthorst, at politikerne bør huske at sikre langsigtede rammevilkår og incitamenter for privates solcelleanlæg på taget:

Illustration: MI Grafik

»Mange vil gerne bidrage til den grønne omstilling, men dagens regler og vilkår er ikke holdbare, fordi økonomien hviler på, at man ikke betaler afgift for den strøm, man selv producerer og forbruger, hvilket reelt svarer til et tilskud på 2 kroner pr. kWh,« siger Poul Erik Morthorst, der er professor i system­analyse og medlem af Klimarådet.

Han vurderer, at yderligere prisfald på solceller og batterier kan føre til så mange nye solcelle-/batterianlæg, at det skaber et stort afgiftshul i statskassen, der vil kræve endnu et politisk hovsa-indgreb.

En passende forrentning

»Private solcelleejere skal ikke forgyldes, men blot sikres en passende forrentning, og så skal det i øvrigt være nemt at få lov til at lægge paneler op,« siger han og indrømmer, at han ikke umiddelbart selv kunne forstå de aktuelle, komplicerede regler.

Morthorst tilføjer, at de eksisterende vilkår giver private gode incitamenter til at anskaffe sig et batteri-anlæg til solcellerne, og at politikerne derfor bør se på, hvordan man får disse anlæg til at samarbejde med energisystemet i stedet, så vi får maksimalt gavn af dem.

Også adm. direktør i installatørernes brancheforening, Tekniq, Niels Jørgen Hansen, minder politikerne om, at de skal huske de private forbrugeres vilkår:

»Det er vigtigt, at man skaber de rigtige rammer og vilkår for private energiforbrugere, så de kan investere korrekt i energibesparelser, solceller eller andre former for vedvarende energi – set i forhold til samfundets overordnede mål,« siger han og tilføjer, at både store og små forbrugere skal kunne se deres plads i en stor samfundsmæssig investering som den grønne omstilling.

»- dagens regler og vilkår er ikke holdbare, fordi økonomien hviler på, at man ikke betaler afgift for den strøm, man selv producerer og forbruger, hvilket reelt svarer til et tilskud på 2 kroner pr. kWh,«
Det forekommer som en selvfølge, at elafgift på 91,4 øre og nettariffer op til 66,8 øre + moms = 2kr pr kWh er et strålende incitament til at investere i solceller og batterier. I stedet for at klynke over at det (ganske rigtigt) ikke er samfundsøkonomisk gavnligt med små individuelle løsninger til optimering af parcelhusejeres privatøkonomi og kaste sig ud i fantasier om beskatning af elektromagnetisk indstråling på egen matrikel, så er det på tide at se realiteterne i øjnene. Stærke kræfter arbejder på, at fremtidens tagbelægning er energiproducerende uden at være dyrere i sin levetid og batteriteknologi er inde i en hastig udvikling, som vi kun har set begyndelsen af. Vi er nødt til at tænke decentrale energisystemer ind, og vi er nødt til at bevæge os væk fra frygten for afgiftshuller i statskassen og hos netselskaberne. Disse huller er helt selvforskyldte pga alt for høje afgifter og tariffer.

  • 29
  • 0

10KW monteret på taget kan levere strøm over 30 år, til en samfundøkonomisk pris af 39 øre/kwh.
Det er i dag.

De 10KW kan ikke kun lave strøm til nettet og huset.
De kan også lave en synlig andel af den varme/varmt vand man skal bruge. Dertil kommer en andel af elbilens forbrug.

"I morgen" falder prisen.

Et husstandsbatteri virker måske dyrt, men kan belastningsudjævne og hvis de kan spare os for opgravning af Y meter trafikeret vej pr husstand til øget distributionskapacitet
Så skal disse Y meters gravearbejde medtages i regne stykket.
Inklusive det tilhørende samfundsøkonomiske tab der er som følge af den trafikforsinkelse vejarbejdet giver.

Påtages der bevidst skyklapper og ses der totalt isoleret på elprisen uden den er leveret ab forbruger?
Så er strømmen intet værd, da forbrugeren ikke kan bruge strøm der ikke er leveret.

  • 13
  • 1