Professor efterlyser vilkår for private solceller i nyt forlig
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor efterlyser vilkår for private solceller i nyt forlig

Små, private solcelleanlæg med og uden batterianlæg er rent samfundsøkonomisk en dyr fornøjelse, men alligevel mener DTU-professor Poul Erik Morthorst, at politikerne bør huske at sikre langsigtede rammevilkår og incitamenter for privates solcelleanlæg på taget:

Illustration: MI Grafik

»Mange vil gerne bidrage til den grønne omstilling, men dagens regler og vilkår er ikke holdbare, fordi økonomien hviler på, at man ikke betaler afgift for den strøm, man selv producerer og forbruger, hvilket reelt svarer til et tilskud på 2 kroner pr. kWh,« siger Poul Erik Morthorst, der er professor i system­analyse og medlem af Klimarådet.

Han vurderer, at yderligere prisfald på solceller og batterier kan føre til så mange nye solcelle-/batterianlæg, at det skaber et stort afgiftshul i statskassen, der vil kræve endnu et politisk hovsa-indgreb.

En passende forrentning

»Private solcelleejere skal ikke forgyldes, men blot sikres en passende forrentning, og så skal det i øvrigt være nemt at få lov til at lægge paneler op,« siger han og indrømmer, at han ikke umiddelbart selv kunne forstå de aktuelle, komplicerede regler.

Morthorst tilføjer, at de eksisterende vilkår giver private gode incitamenter til at anskaffe sig et batteri-anlæg til solcellerne, og at politikerne derfor bør se på, hvordan man får disse anlæg til at samarbejde med energisystemet i stedet, så vi får maksimalt gavn af dem.

Også adm. direktør i installatørernes brancheforening, Tekniq, Niels Jørgen Hansen, minder politikerne om, at de skal huske de private forbrugeres vilkår:

»Det er vigtigt, at man skaber de rigtige rammer og vilkår for private energiforbrugere, så de kan investere korrekt i energibesparelser, solceller eller andre former for vedvarende energi – set i forhold til samfundets overordnede mål,« siger han og tilføjer, at både store og små forbrugere skal kunne se deres plads i en stor samfundsmæssig investering som den grønne omstilling.

»- dagens regler og vilkår er ikke holdbare, fordi økonomien hviler på, at man ikke betaler afgift for den strøm, man selv producerer og forbruger, hvilket reelt svarer til et tilskud på 2 kroner pr. kWh,«
Det forekommer som en selvfølge, at elafgift på 91,4 øre og nettariffer op til 66,8 øre + moms = 2kr pr kWh er et strålende incitament til at investere i solceller og batterier. I stedet for at klynke over at det (ganske rigtigt) ikke er samfundsøkonomisk gavnligt med små individuelle løsninger til optimering af parcelhusejeres privatøkonomi og kaste sig ud i fantasier om beskatning af elektromagnetisk indstråling på egen matrikel, så er det på tide at se realiteterne i øjnene. Stærke kræfter arbejder på, at fremtidens tagbelægning er energiproducerende uden at være dyrere i sin levetid og batteriteknologi er inde i en hastig udvikling, som vi kun har set begyndelsen af. Vi er nødt til at tænke decentrale energisystemer ind, og vi er nødt til at bevæge os væk fra frygten for afgiftshuller i statskassen og hos netselskaberne. Disse huller er helt selvforskyldte pga alt for høje afgifter og tariffer.

  • 29
  • 0

10KW monteret på taget kan levere strøm over 30 år, til en samfundøkonomisk pris af 39 øre/kwh.
Det er i dag.

De 10KW kan ikke kun lave strøm til nettet og huset.
De kan også lave en synlig andel af den varme/varmt vand man skal bruge. Dertil kommer en andel af elbilens forbrug.

"I morgen" falder prisen.

Et husstandsbatteri virker måske dyrt, men kan belastningsudjævne og hvis de kan spare os for opgravning af Y meter trafikeret vej pr husstand til øget distributionskapacitet
Så skal disse Y meters gravearbejde medtages i regne stykket.
Inklusive det tilhørende samfundsøkonomiske tab der er som følge af den trafikforsinkelse vejarbejdet giver.

Påtages der bevidst skyklapper og ses der totalt isoleret på elprisen uden den er leveret ab forbruger?
Så er strømmen intet værd, da forbrugeren ikke kan bruge strøm der ikke er leveret.

  • 13
  • 1

Hvem kommer til at betale for affaldet, når solanelerne og batterierne skal bortskaffes og forhåbentligt genbruges om 20-25 år?

Hele energiproduktionen i Danmark, og resten af verden, forudsætter at affaldet, dvs CO2, NOx, aske, og alt det andet skidt, hældes ud i naturen uden at nogen "betaler" for konsekvenserne,

Solceller og batterier er ingen undtagelse, og her har vi flyttet den giftige produktion, om på den anden side af jordkloden.

Der er foreløbigt kun en energiform, hvor produktion, drift og affald er gennemarbejdet og hvor der afsættes penge og resourcer til hele processen!

  • 0
  • 18

Solceller er ineffektivt på grænsen til det ubrugelige i Danmark.

Med en kapacitetsfaktor på 0,1 i gennemsnit over et år og med en KF på kun 0,02 i December og Januar, kræver det et produktionsanlæg der overdimensioneres i absurd grad.

At solceller producere strøm ca 4000 timer ud af året 8766, er rigtigt, men i vinterhalvåret kræves et anlæg der 7-8 gange større end i sommerhalvåret, for samme produktion!

At få et lille privat anlæg til et parcelhus til at fungere, er nok muligt, men solceller kommer overhovedet ikke i nærheden af de mængder energi som et moderne samfund behøver, til industri, landbrug, offentlige bygninger etc!

  • 2
  • 17

@Jens - industri-priser gives oftest i forskellige udgaver.
Mest relevante er
"ab fabrik" hvor den skal bruges - afsender har fragtomkostning inkluderet i pris
Ellers - køber står for fragt og andre udgifter.

Når du køber strøm er prisen på transporten i samme boldgade som varen (din kWh).
Derfor er det relevant at du kan spare både transport og afgifter hvis du selv laver den, som du kan ved at have solceller på taget

  • 6
  • 1

@Jens - industri-priser gives oftest i forskellige udgaver.
Mest relevante er
"ab fabrik" hvor den skal bruges - afsender har fragtomkostning inkluderet i pris
Ellers - køber står for fragt og andre udgifter.

Når du køber strøm er prisen på transporten i samme boldgade som varen (din kWh).
Derfor er det relevant at du kan spare både transport og afgifter hvis du selv laver den, som du kan ved at have solceller på taget

Jeg kender - og forstår - godt ab (=fra) fabrik/producent.
Det jeg ikke forstår - og slet ikke i den konkrete kontekst - er ab (=fra) forbruger/strømforbruger?

Menes der prisen "mit alles" hos forbrugeren?
Eller menes der prisen "ab producent" i de tilfælde hvor man har et solcelleanlæg på huset (og derved har rollen producent) i forbindelse med at der sælges strøm til "nettet"?

Termen "fra forbruger" forstår jeg simpelthen ikke.
Termen "landed cost price" (pris hos forbruger "mit alles" forstår jeg.

Hvad er det skribenten søger at kommunikere hér - og skal det måske bare omskrives lidt for at også jeg kan forstå det?

  • 3
  • 1

Nu er jeg ikke ekspert i vedvarende energi, men lidt research og min egne vurdering peger på at vindenergi er langt mere effektivt end solenergi i et land som Danmark.
Giver det overhovedet mening at hver enkelt husstand skal bøvle med økonomi, installation og vedligeholdelse af solceller når man i stedet kan lave centrale vindmølleparker (eller solcelleparker) som kan levere til mange husstande over det eksisterende net?

Personligt har jeg holdt mig fra solceller da både teknologi og lovgivning hele tiden ændre sig, så det handler næsten mest om held at få et samlet økonomisk overskud ud af det.

  • 0
  • 3

Nu er jeg ikke ekspert i vedvarende energi, men lidt research og min egne vurdering peger på at vindenergi er langt mere effektivt end solenergi i et land som Danmark.

Effektiviteten er ligegyldig, det handler om hvad produktionsprisen er, inklusive miljøomkostninger.

Den meget store forskel på sol og vind er financieringen, solceller kan financieres indenfor den enkelte parcel og bortset fra fredede ejendomme er der frit slav for alle med et passende tag.

Vindmøller kræver derimod megen plads og stor afstand til naboerne og financiering på et niveau hvor advokater ikke kan undgås.

Derfor er der ikke noget "sol eller vind" valg at foretage, dem der kan investere i solceller er ikke de samme som dem der kan investere i vindmøller.

  • 11
  • 0

at kalde fraværet af en voldsom beskatning på noget for et tilskud... Hahaha hold da kæft, hvor er det kommet langt ud når man betragter 90% beskatning, som udgangspunktet.

  • 10
  • 0

Derfor er der ikke noget "sol eller vind" valg at foretage, dem der kan investere i solceller er ikke de samme som dem der kan investere i vindmøller.


Det er nok mere et valg om man vil have egen-produktion, eller få det udefra, hvad teknologierne så end måtte være.

Mit hus er ideelt til solpaneler, men det er ikke noget jeg vil kaste mig ud i.
Min erfaring med alt uanset om det er hårde hvidevarer, gasfyr, elektronik eller bil mv er at den slags er forbundet med en masse uforudsete udgifter, så jeg skal ikke have mere isenkram end højst nødvendigt som bare æder min økonomi.

Så mit valg er at få leveret strøm udefra - om det så kommer fra kul, vind eller noget helt 3.
Så tænker jeg i stedet på miljøet når jeg køber el-pærer og åbner for vandhanen mv.

  • 1
  • 3

Derfor er der ikke noget "sol eller vind" valg at foretage, dem der kan investere i solceller er ikke de samme som dem der kan investere i vindmøller.

Samlet set. Det vil sige samfundsøkonomisk er det jo ikke helt ligegyldig om vi betaler mere for en given vare, end nødvendigt.

Samfundsøkonomi ser ikke på hvem der betaler hvad.

Derfor er det også yderst relevant at se på ordningerne for private solcelleanlæg, så de ikke I voldsom grad forringer vores fælles økonomi. (Samfundsøkonomi)

  • 1
  • 2

Alternativet er ikke at de mennesker der for deres egne surt sammen sparede penge vil have batterier og solceller lige pludseligt finder på at aflevere penge på en konto hos den planforvirrede professor.

Alternativet er alt hvad de mennesker ellers kunne have brugt pengene på fra rødvin til samtalekøkkener eller charter rejser.

Det der planøkonomiske vrøvl må simpelthen ophøre.

Læg eventuelt noget klædeligt selvcensur ovenpå jeres vanvid og tag så lige at respekter individuel frihed til at anvende frie midler.

Iøvrigt ville vi overhovedet ikke have haft planøkonomiske vindmøller eller solceller så professorer af den art er strengt taget nyttesløse i sammenhængen.

  • 7
  • 1

Alternativet er alt hvad de mennesker ellers kunne have brugt pengene på fra rødvin til samtalekøkkener eller charter rejser.

Det der planøkonomiske vrøvl må simpelthen ophøre.


Man kan opspare 150.000,-

Tage 3 mdrs orlov fra arbejdet og brænde alle pengene af på en jordomrejse.
Eller
Smide dem på 8KW solceller og en powerwall.

Jeg ved godt hvilken af disse ting der giver bedst samfundsøkonomi.

Men djøfferne i finansministeriet og hele energisektoren er så underlige at de tror folket udelukkende køber dansk producerede samtalekøkken-spelt-økovarer for vores penge.

  • 6
  • 1

I artiklen står:
"... man ikke betaler afgift for den strøm, man selv producerer og forbruger, hvilket reelt svarer til et tilskud på 2 kroner pr. kWh,« siger Poul Erik Morthorst,".

Det er een af de sædvanlige vrangforestillinger, som viser en mangel på fatuel og historisk forståelse.

Energiafgiften, som ikke er "2 kroner pr. kWh", er indført som en adfærdsregulerende afgift - ganske som mange andre. Provenuet er, på grund af forøgede afgifter, vokset til et niveau med betydning for statskassen - og er dermed vanskelig at afskaffe (som mange andre afgifter inklusiv bilernes registreringsafgift).

En grøn omstilling, med egne solceller, er sandsynligvis gunstig for miljøet i forhold til at bruge en andel af den ikke-grønne energi som kommer fra vejkablet. Derfor er argumentet falsk.
Om det så totalt over levetiden er den bedste løsning er en helt anden sag.

  • 6
  • 0