Professor efter forbud mod ftalater: Husk stadig udluftning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor efter forbud mod ftalater: Husk stadig udluftning

Billedet stammer fra et eksperiment på DTU, hvor man har udsat mænd for to forskellige typer ftalat-estere, Diethylphthalat (DEP) og Dibutylphthalat (DnBP), for at se, hvor meget huden optager. Læs mere om forsøget i artiklen. Illustration: Gabriel Bekö DTU Byg

Torsdag kom det frem, at EU på baggrund af blandt andet en dansk undersøgelse fra 2008-2009 har vedtaget et såkaldt begrænsningsforslag for brugen af fire hormonforstyrrende ftalater i hverdagsprodukter med virkning fra 7. juli 2020.

Beslutningen betyder, at produkter kun må indeholde 0,1 procent af ftalaterne DEHP (di-ethyl-hexyl-phthalat), BBP (butyl-benzyl-phthalat), DBP (di-butyl-phthalat) og DIBP (di-iso-butyl-phthalat), og det vil ifølge Miljø- og Fødevareministeriet reelt virke som et forbud mod de fire blødgørende stoffer i hverdagsprodukter som regntøj, gummistøvler, vinylgulve, cykelhåndtag, voksduge, badeforhæng og badebassiner.

Professor på DTU Byg Bjarne Olesen blev selv citeret i undersøgelsen fra 2008-2009, hvor man havde kigget på to-åriges kontakt med kemi i dagligdagen. Nu roser han EU for beslutningen – men han peger samtidig på et problem, der ofte følger i kølvandet på forbud:

»Når nogle stoffer bliver forbudt, forsøger producenter at finde andre stoffer, der har samme funktioner, som de forbudte – f.eks. blødgørere i tekstiler eller plastic. Og ved mange af de nye stoffer, der kommer som alternativer til de forbudte, kender man ikke langtidseffekten. Og derfor kan man have svært ved at sikre sig 100 procent,« siger Bjarne Olesen.

Gennemtræk renser

Så selv om et forbud rammer bestemte stoffer, er vi eksponeret, især inden døre. Derfor er det stadig vigtigt at lufte grundigt ud med gennemtræk 3-4 gange om dagen i cirka 10 minutter ad gangen.

Læs også: Dansk undersøgelse virkede: EU forbyder fire phthalater

»Gennemtrækket nedsætter koncentrationen af stofferne i luften og minimerer også effekterne af stofferne, så vi kan derigennem selv gøre en effektiv indsats,« siger Bjarne Olesen.

Derudover kan ftalater også trænge gennem huden direkte fra luften, og huden har dermed afgørende betydning for optagelsen af stoffer i kroppen og blodet. Det viser de seneste års forskning i Bjarne Olesens forskningsgruppe, så derfor er forbud for stofferne gennem tøj meget vigtigt også.

Huden optager også meget

»Vi tænker normalt, at vi optager flest stoffer gennem ind- og udånding, for når vi trækker vejret, kommer der 15 kilo luft ned i lungerne og op igen i døgnet. Men vores undersøgelser viser, at nogle af stofferne optages gennem hudkontakt. Og optagelsen gennem huden er nok større, end vi har troet,« siger Bjarne Olesen.

Hans kollega Gabriel Bekö har stået i spidsen for flere DTU-eksperimenter, hvor et fra 2015 er mest kendt. Der lod man seks næsten nøgne mænd sidde iført kun shorts i et rum og arbejde i seks timer – tre ad gangen på hinanden to følgende dage.

Illustration: DTU Byg

I rummet var der kendte koncentrationer af to ftalat-estere Diethylphthalat (DEP) og Dibutylphthalat (DnBP). Før og efter eksponeringen tog man urinprøver, så man kunne måle, hvor meget der samlet blev optaget i kroppen gennem indånding og huden.

Ugen efter lavede man igen to forsøgsdage med de seks mænd, men der havde forsøgspersonerne en ’breathing hood’ over hovedet, hvori der kom frisk luft. Så de trak ikke vejret gennem luften i rummet.

På den måde kunne man ved hjælp af urinprøver igen se, hvor meget der blev optaget gennem huden. Det var vigtigt, at der var nogle dage imellem de to forsøg, fordi det tager et par døgn efter eksponeringen af eliminere alle ftalater fra kroppen via urin, forklarer Gabriel Bakö.

Begge grupper mænd var sunde og raske, og de havde ingen sår på kroppen, som kunne forstyrre billedet, så optaget blev højere. Og for begge grupper analyserede man al urin, de udskilte de første 54 timer efter forsøget, og de var underlagt en særlig diæt, ligesom de ikke måtte bruge hudplejeprodukter i 12 timer op til forsøget og 54 timer efter. Derigennem kunne man klart se, at huden spiller en væsentlig rolle for vores optag af ftalater.

Solfiltre, nikotin og SVOC

Siden har DTU sammen med andre forskningsinstitutioner undersøgt hudens optag af andre stoffer, herunder UV-filtret benzophenone-3, der findes i solcreme, plastic og noget af det tøj, der er UV-beskyttende.

Man har også undersøgt kroppens optag af nikotin fra luft og tøj, samt tøjs evne til både at øge optagelsen og beskytte mod hudens optag af flygtige organiske forbindelser, SVOC.

De undersøgelser viser samme billede, nemlig at huden optager stoffer fra både tøj og luft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten