Professor: Deleøkonomi på vej i elforsyningen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Professor: Deleøkonomi på vej i elforsyningen

Deleøkonomi i elforsyningen. Det lyder umiddelbart som en lidt umulig idé – men det behøver ikke være, hvis man skal tro professor Pierre Pinson fra DTU Elektro.

Han arbejder med matematikken bag nye elmarkedsmodeller, som kan omfavne det faktum, at flere og flere husstande anskaffer sig både solceller, varmepumper, batterier og elbiler, og dermed både bliver elproducenter og elforbrugere, såkaldte ‘prosumers’.

For samtidig med matematikken er den 36-årige professor med fransk baggrund dybt optaget af den demokratisering, som en kombination af de nye ejerformer og dele­platforme åbner mulighed for i en ellers hierakisk opbygget elsektor:

»Elmarkedsmodeller i dag sætter ikke forbrugeren i centrum. Som forbruger kan du for eksempel ikke frit bestemme, om du vil sælge sol-strøm til din nabo eller kun vil købe lokal vindmøllestrøm til din el-bil.«

»Jeg tror, at man ved at designe et marked med åbne platforme – hvor forbrugere kan købe strøm af hvem som helst, og hvor også producenterne kan handle direkte med kunderne – vil kunne skabe et vældigt engagement hos forbrugerne, der både vil kunne gøre forbruget mere fleksibelt, udnytte produktionsapparatet bedre og forbedre forsyningssikkerheden,« siger Pierre Pinson.

Landsby kobler sig af

Han påpeger, at udviklingen frem mod en mere decentraliseret forsyning er taget til i hele verden inden for det seneste halvandet år, hvor forsøg med lokal selvforsyning og deleøkonomi er piblet frem.

Her etablerer for eksempel en landsby eller en boligblok deres eget ‘microgrid’ og kobler sig eventuelt ud af det centrale el-net. Nogle fordi de vil have større forsyningssikkerhed; andre fordi de selv vil bestemme over deres elproduktion:

»Vi kan jo se, hvordan deleløsninger vinder frem inden for biler og boliger, så jeg er sikker på, at det også vil ske på energiområdet, og at det vil vende op og ned på strukturen i elsektoren og på den måde, de fleste betragter energi og energi­fremstilling på,« siger han.

Pierre Pinson er ikke alene om at have fokus på nye forretnings­modeller i fremtidens elmarked. Energinet.dk’s nu nedlagte Elforsk-pulje har flere gange givet forskningspenge til projekter, hvor Pierre Pinson er projektleder.

Herunder et, hvor man udforsker solcelleejernes motivation og adfærd og et andet ved navn The Energy Collective, som skal foreslå og analysere nye typer elmarkeder med forbrugerne i centrum.

I det sidste projekt samarbejder man konkret med et relativt nybygget bofællesskab med 50 familier uden for Roskilde, kaldet Svalin, med både solceller på taget, varmepumper og elbiler.

De vil gerne have styr på, hvilken strøm de køber – og gerne kunne købe deres egenproducerede solcelle­strøm til biler og varmepumper, hvilket ikke er muligt i dag.

Projektet, som netop er begyndt, fokuserer både på design-aspekter, nye muligheder inden for it og elnet-drift samt på institutionelle og samfundsmæssige aspekter af forbruger-centrerede elmarkeder.

Vejen til energidemokrati

Pierre Pinson erkender, at en virkeliggørelse af ‘true energy demo­cracy’ vil kræve ændringer af det systemmæssige set-up, af vilkår og måske også af rollerne, som netselskaberne og Energinet.dk i dag har.

Og så vil det også kræve ny lovgivning, mener han:

»For eksempel bør man designe nettarifferne, så de afspejler, hvor langt man skal transportere strømmen, så det bliver billigere, jo mere lokalt man køber sin strøm. På den måde kan man spare penge til kabeludbygning.«

Udbygningen med solceller og batterier hos private, der forventes at vokse markant fremover, er tidligere blevet kritiseret af energiforskere fra for eksempel Aalborg Universitet for at være en samfundsøkonomisk dyrere og mindre effektiv måde at omstille til grøn energi på.

I hvert fald i forhold til den nuværende og mere centraliserede udbygning med store havmølleparker, kraftværker på biomasse med videre.

Til det siger Pierre Pinson ligeud, at det sagtens kan være, at en model med forbrugeren i centrum umiddel­bart bliver dyrere:

»Jeg tror på, at dele-økonomien vil brede sig til elområdet, uanset om vi vil det eller ej. Til gengæld tror jeg, at vi i Danmark – takket være en engageret befolkning og stærke fællesskaber – har en god mulighed for at kunne udvikle nogle rigtig gode og brugbare elmarkedsmodeller, der kan sørge for at også elsystemet høster fordele ved deleøkonomi-løsningerne,« siger han.

...vil være at holde "vores" strøm ude af det offentlige elnet for så risikerer vi ikke at der kommer afgifter på...
Naboerne skal altså etablere egne kabler mellem ejendommene hvilket nok kun kan lade sig gøre når man ikke skal krydse offentlig vej.

  • 3
  • 0

Naboerne skal altså etablere egne kabler mellem ejendommene hvilket nok kun kan lade sig gøre når man ikke skal krydse offentlig vej.


Det er ikke lovligt med den nuværende lovgivning... Men det er ikke fornuftigt at opbygge besparelsen på at man ikke skal betale afgift til statskassen... Hvis ikke de penge kommer ind, så bliver staten nød til at opkræve dem på en anden måde (hvis man ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau)... Så konsekvensen er at man står med en dyre løsning og samtidig skal betale de samme afgifter, bare på en anden måde...

  • 16
  • 2

Så er der lige hensynet til at kombinere det hele på en fornuftig måde med varmeforsyningen. Der er en overfladisk tendens til at smide vores velfungerende kraftvarmesystemer ud med badevandet.
Poul Nielson

  • 11
  • 1

Derfor kommer rigtig billig energi ikke på banen her i landet :-(

Næh så hellere holde fast i at jorden er flad, alt mens individuel Ø-drift kommer buldrende i horisonten.

Bedst for samfundet er at udkonkurrere Ø-drift, som energipolitiken reelt føres her i landet så fremmes Ø-drift.

Let nu afgiften på sol/vind strøm, det "tabte" provenu kommer ind via samme slags synergi effekter som tiltænkes top-skattelettelserne og lempning af boligskatter.

Men..............
"Kun de rige må få mere, for det går da virkeligt ikke at pøblen får flere penge mellem hænderne"

Næste skridt bliver vel et forbud mod at dyrke grøntsager.

  • 5
  • 4

Det er ikke lovligt med den nuværende lovgivning... Men det er ikke fornuftigt at opbygge besparelsen på at man ikke skal betale afgift til statskassen... Hvis ikke de penge kommer ind, så bliver staten nød til at opkræve dem på en anden måde (hvis man ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau)... Så konsekvensen er at man står med en dyre løsning og samtidig skal betale de samme afgifter, bare på en anden måde...

Det er fuldstændig korrekt: Besparelse i form af 'mindre afgift' er en kunstigt skabt besparelse, som vil give bagslag i form at nye eller ændrede afgifter.

Det er derfor afgiftssystemet bremser alting ned: Fra forbrugernes side går alt ud på at undgå afgifterne, og fra statens side at lave nye hhv. ændre de eksisterende afgifter så forbrugerne skal betale alligevel.
Det er ikke konstruktivt, og det kommer der ikke noget godt ud af. Vi andet at bruge vores tid på, end at spilde den på at trække tov med hinanden.

  • 4
  • 3

Hvis ikke de penge kommer ind, så bliver staten nød til at opkræve dem på en anden måde

Hvilket vil være en god ting. Den høje el-pris er uholdbar og uhensigtsmæssig af flere årsager. Helt overordnet er det problematisk at forsøge at fastholde en meget høj el-pris når resten af verden løber den modsatte vej. Fordelingspolitisk er det en højst dubiøs måde at finansiere velfærdssamfundet på. Folks el-forbrug er ikke tæt koblet til deres økonomiske formåen. Så er der naturligvis også det forhold at elbiler og varmepumper bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet med fossile løsninger, jo lavere el-prisen er.

  • 7
  • 0

...vil være at holde "vores" strøm ude af det offentlige elnet for så risikerer vi ikke at der kommer afgifter på...

Der skal stadigt betales elafgift, efter Elafgiftsloven.

Allerede i første paragraf, slås dette fast:

"§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet."

Elafgiftsloven forholder sig på ingen måde til hvem der ejer, driver, distribuerer eller andet.

  • 6
  • 3

Det er fuldstændig korrekt: Besparelse i form af 'mindre afgift' er en kunstigt skabt besparelse, som vil give bagslag i form at nye eller ændrede afgifter.

Forkert - Pengene kommer retur via synergi effekter.
Ellers ville samfundet jo ikke kunne have overlevet de sidste 15 års rundhåndede skattelettelser.
Og der er stadigt snak om flere skattelettelser. (så pengene mangler jo ligesom ikke)

Om der er skattelettelse via afgiftsnedsættelser eller via skattestop til boligejere eller afgiftsnedsættelse på fossilebrænder eller topskattelettelser er og bliver **et fedt*

dvs der er en forskel........
Hvis afgiften på strøm lettes, så gavner det ALLE.
Topskat og bolig skattelettelser gavner kun

Det øgede råderum skaber mer forbrug, større beskæftigelse.
Dermed kommer pengene retur.

  • 3
  • 2

Der skal stadigt betales elafgift, efter Elafgiftsloven

Solcellestrøm der straksforbruges på matriklen er ikke omfattet af elafgiftsloven og er derfor afgiftsfrit.

I det omtalte projekt er de knap 50 huse ejerboliger, dvs boligerne står på hver sin udmatrikulerede grund, hvilket måske er en hindring i forhold til, hvis der for eksempel var tale om andelsboliger på en fælles matrikel.

Blandt andet nettomålerordningen, der bygger på en selvforsyningstanke, tillader ikke nettoberegning over skel.

  • 2
  • 0

Forkert - Pengene kommer retur via synergi effekter.
Ellers ville samfundet jo ikke kunne have overlevet de sidste 15 års rundhåndede skattelettelser.
Og der er stadigt snak om flere skattelettelser. (så pengene mangler jo ligesom ikke)


Man kan godt give skattelettelser, når man samtidig forringer kvaliteten af den offentlige service... F.eks. ved at fjerne en masse fordele ved det gule sygesikringsbevis og lade folk selv finanserne udgiften (eller forsikre sig). Lige som at dagpengeperioden er nedsat, kontanthjælpen er nedsat, ulandshjælp er nedsat, støtte til forskning er nedsat, bevilliger til uddannelsessystemet er nedsat osv. Jeg kan ikke komme på et eneste sted der har fået flere penge (omregnet til nutidskroner) de seneste 15 år...

  • 4
  • 2

Men det er ikke fornuftigt at opbygge besparelsen på at man ikke skal betale afgift til statskassen...


Selv om jeg godt kan forstå denne argumentation så er jeg uenig.
Når man kikker lidt på sin elregning vil man nok undres over at (så vidt jeg husker) afgifterne udgør over 80% af det man betaler, det er afgift på afgift af afgift +moms.
Det er på ingen måde rimeligt og slet ikke når man producerer strøm med solceller eller vindmøller.

Hvis min nabo har en mølle eller to og jeg har solceller så kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne forbinde vores anlæg for at maksimere besparelsen (vel at mærke forudsat at vi ikke afregner for strømmen).

  • 7
  • 1

Hvis min nabo har en mølle eller to og jeg har solceller så kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne forbinde vores anlæg for at maksimere besparelsen (vel at mærke forudsat at vi ikke afregner for strømmen).


Teknisk er der heller ikke det store i vejen med det... Der kan være noget med beskyttelsesudstyret (hvis i har hver sin stikledning) men ellers er der ikke de store problemer... Lovgivningen åbner bare ikke for den mulighed og det gode naboskab kan let gå i stykker hvis i ikke har nogen måler imellem jeres installationer og han opdager at han betaler for noget af den strøm du trækker fra nettet hvis det viser sig at den bedste forbindelse er gennem hans måler (strømmen løber den vej der er lettest) eller omvendt...

Men lige som at man ikke må betale for en TV-pakke og så dele signalet med de 20 andre på vejen, uden at det er en officiel antenneforening og en særlig afregning til udbyderen, så må man heller ikke lave et elnet der forsyner flere boliger, uden at man har oprettet et officielt netselskab... Og så hænger man jo på lovgivningen med alle dens afgifter, måleransvar og det hele...

  • 2
  • 2

I det omtalte projekt er de knap 50 huse ejerboliger, dvs boligerne står på hver sin udmatrikulerede grund, hvilket måske er en hindring i forhold til, hvis der for eksempel var tale om andelsboliger på en fælles matrikel.

Blandt andet nettomålerordningen, der bygger på en selvforsyningstanke, tillader ikke nettoberegning over skel.

Næh, men man må godt lade sin el-bil op med naboens solceller/vindmølle, man skal bare holde i hans indkørsel.
Man må også laves fælles vaskeri for hele vejen, bad, fryser, køkken.......

Noget besværligt javist, men man både kan og må.

  • 8
  • 0

Man kan godt give skattelettelser, når man samtidig forringer kvaliteten af den offentlige service... F.eks. ved at fjerne en masse fordele ved det gule sygesikringsbevis og lade folk selv finanserne udgiften (eller forsikre sig). Lige som at dagpengeperioden er nedsat, kontanthjælpen er nedsat, ulandshjælp er nedsat, støtte til forskning er nedsat, bevilliger til uddannelsessystemet er nedsat osv. Jeg kan ikke komme på et eneste sted der har fået flere penge (omregnet til nutidskroner) de seneste 15 år...

Skriver du lige at alle de synergi effekter der blev lovet er udeblevet!
Er det monstro fordi pengene kun er givet til nogle få udvalgte, der polstrer deres bankbøger frem for at sende dem ud i forbrug ?

Hvordan vil det så se ud hvis pengene var givet til lavindkomst segmentet?
Vil de også polstre deres bankbøger eller vil de købe de varer de ikke havde råd til før en sådan skattelettelse?

  • 2
  • 1

At herhjemme uddeler vi professor titler som var det slik til små børn og det er også sådan ca. erfaringsniveauet. Man kan jo bare se den anden såkaldte professor IDA fejlagtigt spejler sig i, Brian Vad Mathiesen, i sidste uge formår at modsige sig selv i 2 forskellige artikler samme dag på ing.dk og uden at komme med en reel løsning på den problematik der bliver fremsat til ham.

Jamen lad os da endeligt gøre rygraden i vores samfund endnu dyrere og demokratiserer det populistisk, fordi den er jo slet ikke dyr nok sløret af afgifter som faktisk forhindrer omstillingen af samfundet, så lad os endeligt sælge ud for en lidt ekstra frihed(altså til dem der har råd). Nej fusentaster er der nok af, og her er en der skal have penge til sine næste samfundsskadelige projekter.

  • 0
  • 6
  • 2
  • 1

Jeg syndes ikke at det her virker gennemtænkt.
Først så snakker han om:
"der både vil kunne gøre forbruget mere fleksibelt, udnytte produktionsapparatet bedre og forbedre forsyningssikkerheden"

Så siger han:
"For eksempel bør man designe nettarifferne, så de afspejler, hvor langt man skal transportere strømmen, så det bliver billigere, jo mere lokalt man køber sin strøm. På den måde kan man spare penge til kabeludbygning."

De to ting hænger jo ikke rigtig sammen. Hvis man gør det dyrt at transportere strøm over lange afstande, så bliver forbindelser til UK, Tyskland og de Norske vandmagasiner dyre at bruge. Og det bliver nok uinteressant at investere i den slags forbindelser fremover. Dermed vil vi blive nød til at investere voldsomt i overkapacitet og lagerkapacitet.
Hvordan hænger det sammen med "mere fleksibelt, udnytte produktionsapparatet bedre og forbedre forsyningssikkerheden"
Og "På den måde kan man spare penge til kabeludbygning" vil jo lægge ideen om et Europæisk "Super Grid" helt død. (Ikke at jeg personlig tror på lige den ideen)

Der snakkes også en del om såkaldt Ø-drift. Altså at forbruger, eller grupper af forbruger, kobler sig helt af det fælles elnet.
Men elnettet skal jo vedligeholdes. Og eventuelle besparelser ved at have et mindre net vil først komme om mange år.
Så som minimum vil det gøre det dyre for alle andre.
Og hvis nogen vil have Ø-drift, så skal det altså også være ægte Ø-drift. Altså uden muglighed for at koble på nettet hvis det lige kniber med varmen en kold vintermåned.
Ellers vil det være dybt uretfærdigt for den der ikke har råd/muglighed for Ø-drift, og derfor har betalt for vedligehold af nettet.
Så enten betaler man prisen for vedligehold af nettet, eller for tilstrækkelig egenkapacitet til også at klare sig gennem en hård vinter og lignende perioder med høj forbrug og/eller lav produktion.
Men så tror jeg det bliver meget dyrt.

I det hele taget syndes jeg at artiklen virker meget populistisk og ugennemtænkt.
Det jeg er enig i er at elafgifterne (og afgiftsystemet i det hele taget) trænger til en alvorlig revision.

  • 2
  • 1

Interessant men farlig anskuelse! For når befolkningen, vha ny teknologi, kan "fremstille" egen energi billigere end fælles-griden kan levere den - hvad så? Tvangsbetaling for ineffektivt system som skatteborgerne ikke vil anvende - nej vel?
Så derfor er samfundets store udfordring at sikre at de offentlige (monopol) leverancer er konstant konkurrencekraftige. Så kan vi undgå ovennævnte skrækscenarie.

  • 1
  • 0

Så derfor er samfundets store udfordring at sikre at de offentlige (monopol) leverancer er konstant konkurrencekraftige


Det løb bliver meget svært at vinde!

Udviklingen af Solceller med batteri drives af udenlandske markedskræfter i fri konkurrence med el-priser der er væsentligt lavere end vores.

Massive afgiftslettelser vil udskyde tidspunktet hvor folk finder Ø-drift attraktivt.
Alternativt så skal der indføres flere "Jorden er flad" love for at sikre monopolerne.

"du må ikke dyrke dine egne grøntsager/æbler/energi"

  • 1
  • 1

Næh, men man må godt lade sin el-bil op med naboens solceller/vindmølle, man skal bare holde i hans indkørsel.


Her kunne man indskyde, at man ikke behøves at have fælles skel, for at udnytte andres solceller.
Fx kan folk med en samkørselsordning, sikkert med fordel udnytte det samme solcelleanlæg skiftevis til opladning af bilen.

Mange andre relationer kan sikkert udnyttes med fordel efterhånden, som antallet af el-biler stiger.

  • 0
  • 0

Massive afgiftslettelser vil udskyde tidspunktet hvor folk finder Ø-drift attraktivt.


Den dag folk går af det fælles elnet og over til ødrift, der vil det fælles elnet naturligvis forsvinde... Det er ikke det store problem. Nogle virksomheder mister et marked, men det gjorde ridepiskmagerne også den gang vi fik automobilen... Skattefar skal nok finde andre måder at indkræve deres penge på en anden måde, så tro ikke at det bliver billigere for den enkelte, selv om man slipper for afgiften..

Problemet er overgangsperioden, hvor nogle fortsat er tilsluttet det offentlige net (som derved fortsat skal vedligeholdes) mens flere og flere forlader skuden... Det bliver dyrt for de sidste spredte tilslutninger...

Et andet problem er at de fleste ikke forstår hvor meget energi der skal gemmes for at flytte produktion fra om sommeren til om vinteren og hvor meget på spanden man er hvis der sker en kortslutning i dette batterilager om efteråret... Det bliver en kold vinter... En tesla kan i dag fås med et 100 kWh batteri, en gennemsnitsfamilie bruger i Danmark 4000 kWh om året. Skal man bare opbevare 2000 kWh så svare det til 20x Teslaens batteri (husk også at batterierne ikke har godt af at være mere end 80 % opladet og ikke bør aflades til mindre end 20 %)... Og være bliver det i huse med varmepumpe og når transport flyttes til elbiler, så kan man ikke nøjes med 4000 kWh/år... Jeg tror kke på at der er ret mange der går over på ø-drift foreløbig...

  • 2
  • 1

@Michael Rangård
Hvem siger produktion skal flyttes fra sommer til vinter og at der skal lagres mindst 2000Kwh?
Hvem siger man ikke kan have massiv overproduktion?
Hvem siger man ikke kan lave hele sit tag areal som en stor solcelle?
Hvem siger Ø-drift ikke inkluderer en generator, der både kan lave varme og lade batterier?
Hvem siger at batterilageret er koblet som et samlet batteri i samme indelukke?
Hvem siger man ikke kan have en 300watt vindmølle også
Hvem siger man ikke kan have et "skur" med 20.000L vand og solfangere på taget?

40KW solceller på taget vil producer en hel del Kwh, også når der er let til mellem skydække.
100 Kwh batterilager og 15Kwh dagligt forbrug, så er der til en uge.

Det er ikke mange timer en generator skal køre årligt.

Men det bliver så absolut ikke billigt at sætte op !

Jeg tror kke på at der er ret mange der går over på ø-drift foreløbig...


HELT ENIG !
Men tidshorisonten bliver mindre og mindre for hvert år der går!

  • 3
  • 0

ngen... Jeg tror bare ikke på det... Og slet ikke hvis det skal foregå inde i byer hvor størstedelen af befolkningen tros alt bor...


Fuld ø-drift er vi enige om ikke kommer i morgen.

Men solceller med batteri vil jeg tro snart laver en ketchup effekt. (2-3 år)

Jeg synes jeg så at EU's import told på solceller ville bortfalde i 2019, det passer med at alle de nye batterifabrikker også godt oppe i omdrejninger.

Det vil blive attraktivt for parcelhusejere.
Strøm "som vi plejer" vil blive udfordret !

Derfor mit gentagne forslag om fjernplaceret nettomåler ordning!
Jeg ser ikke rigtigt nogle gode alternativer?

Ja der kommer en skat i stedet for el-afgiften, men er en % stigning i person skatten et problem?

Altså for andre end de neo-liberale??
Eksisterende afgift er voldsomt socialt ubalanceret, mens en procentsats er lige for alle... balancering betyder at de fattige får forholdsvist flere penge mellem hænderne "fyyyy det må de ikke"

  • 6
  • 0

Michael jeg har spurgt før, men du har ikke svaret, så jeg må åbenbart gentage:

Helt konkret, hvad er det for nogen rundhåndede skattelettelser der har været givet de sidste 15 år?

Og jeg vil gerne understrege, at der ikke er et spørgsmål om hvorvidt den primære velfærd er blevet forringet (hvilket jeg mener der kan være mange årsager til), eller om hvorvidt kapitalverdenen og bankdirektører mv. har raget uhæmmet til sig, eller om hvorvidt nogle har bedraget vores skattesystem for milliarder, men helt præcist, hvilke skattelettelser er der givet?

  • 1
  • 0

Helt konkret, hvad er det for nogen rundhåndede skattelettelser der har været givet de sidste 15 år?

Boligskatter, grænsen for topskat, Bilafgifter.

Men da disse rundhånede skattelettelser betales af andre, betyder det at det samlede skattetryk er konstant. Hvilket du jo selv dokumenterer i dit link.

Og det er tilfældigvis også den dokumentation neo-liberale benytter for at understøtte deres hyleri om yderligere topskattelettelser.

Som igen skal betales af andre, hvorfor det samlede skattetryk igen ikke falder.......
Ret cirkulært og ekstremt egocentreret opførsel fra de der har nok.

Jeg har selv været i den gruppe, men det er efterhånden gået op for mig hvor stor prisen er for de der fik regningen!
Det vil jeg ikke være med til mere.

  • 3
  • 3

Boligskatter, grænsen for topskat, Bilafgifter.

Der er ikke givet lettelser i ejerværdien, men ja der har været et skattestop - og for mange der har købt hus da priserne toppede for 11-12 år siden, og som nu har set at deres huse har mistet 1/3 af værdien, så er det med til ikke at gøre hånen total.

Til gengæld er grundskylden eksploderet.

Skattefradraget fsva. renter er stort set ikke eksisterende mere.

Grænsen for topskat er sat op, så almindelige mellemindkomster ikke så nemt banker op over loftet, men det betyder altså stadig ikke at folk med høje lønninger ikke betaler langt over halvdelen af sidst tjente krone i skat.

Ja der er blevet fedtet lidt med bilafgifter, men alt i alt småting.

Så det er noget vrøvl at tale om "rundhåndede" skattelettelser, og i det hele taget er det en lidt mærkelig tankegang nogen har, at fordi en given person så kun har betalt lad os sige samlet set 50% af sin indkomst i skat, imod at betale 55%, så har han "fået" de 5% - han bidrager måske immervæk stadig med et stort beløb til samfundskassen.

Og ja så er der givetvis nogen helt oppe i toppen af systemet som ikke betaler ret meget skat, men det er imo kriminelle typer, som på snedige måder får unddraget sig at betale til fællesskabet, og de vil altid være der, uagtet hvilke procentsatser vi opererer med.

Vores helt store problem er mere det kæmpe fedtlag, af dem man ikke må nævne for så er der nogen der bliver fornærmede, der befinder sig i midten af den offentlige administration, som koster samfundet så mange penge med deres kontroller, regneark og hvad har vi, på bekostning af den primære velfærd.

Det er dette system i systemet vi skal have et opgør med.

Dermed ikke sagt at jeg ikke bryder mig om kopskatter som f.eks. el og vandafgifter mv. da de klart vender den tunge ende nedad (hvilket i øvrigt boligskatter også kan gøre, da de ikke har nogen kobling til indtjening), men der ville jeg mene at hvis vi skal dette uvæsen til livs, så skal vi have lavet en total skattereform, som gør vores skattesystem meget simplere og transparent (så dem der virkelig er ved muffen ikke kan snyde sig forbi), og så miljøafgifter vitterlig går til miljøet, ikke bare er et fiskalt instrument.

Endvidere mener jeg også at vi er nødt til at se på hvordan fremtidens skattesystem skal udformes, bla. som følge af robottisering, og der mener jeg at den eneste vej udenom er ved en ren OMS af alt, og i alle led, uden nogen form for fradrag, samt en kapitalakkumuleringsskat som beskrevet af Piketty.

  • 2
  • 0

I Grevinge i Odsherreds kommune ligger der et barmarksværk. Det blev bygget af kommunen (dengang Dragsholm) til at producere el på naturgas og så bruge kølevarmen til billig fjernvarme. Forventeligt ændrede forholdet på prisen på naturgas og prisen på el, til salg og fjernvarmekunderne blev med tvangslovgivning tvunget til at dække underskuddet i form at væsentlig højere fastafgifter og varmepriser end de var blevet lovet. Protester over det, gjorde at kommunen søgte om at måtte bygge fjernvarmeværket om og det fik man lov til. Der var så to muligheder: 1: montere varmepumper og blive køber/sælger af el efter de svingende priser.
2: bygge et træforbrændings anlæg på. Men i en kommune tænker man kortsigtet, så man valgte model 2.
Økonomiberegninger viste at det var en god ide. Men man undlod at lave samfundsmæssig økonomiberegninger. Så man gik væk fra billigt brændsel, der var afgiftebelagt over til dyrt brændsel, der ikke var afgiftebelagt og over til dyrt brændsel, der var afgiftefritaget.
Allerede nu viser det sig at være et tåbelig valg. Investeringen var alt for høj (men hvad gør det at man bruger nogle millioner forkert, når "bare" man kan tvinge nogen andre til at betale dem?) Så fjernvarmen stiger igen og pga. høj fast afgift og forblivepligt kan man ikke komme fri og må se sit hus falde i værdi og bliv komplet usælgeligt. Så nu betaler beboerne i Grevinge både mere i skatter (som erstatning for statens tab), mere for varmen og betaler tabet på deres huse. Og nogen påstår stadig at fjernvarme er både økonomisk og miljøvenlig godt. Det var det da varmen var et reelt spilprodukt, men at producere på biobrændsel og miste 40 % af energien i rør tab kan vel heller ikke kaldes miljøvenligt.

  • 4
  • 0