Professor: Dårlig videnskab bag dansk bisphenol A-forbud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Dårlig videnskab bag dansk bisphenol A-forbud

Det danske forbud mod bisphenol A i produkter til børn op til tre år er baseret på dårlig videnskab. Sådan lyder kritikken fra professor Richard Sharpe fra den enhed ved universitetet i Edinburgh, som forsker i reproduktion.

Richard Sharpe, der sammen med kolleger fra blandt andet Rigshospitalet var med til at sætte hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen, har ikke selv udført forsøg med bisphenol A. Han har derimod fulgt og analyseret resultaterne af forskningen i bisphenol A, som hovedsagelig er udført på rotter.

»Vi ødelægger miljødagsordenen med noget, som ikke er baseret på videnskab,« siger Richard Sharpe om det danske forbud. Det dækker sutteflasker, tudekopper og emballage til babymad og bygger på en rapport fra DTU.

»Vi tager vores beslutninger af de forkerte grunde. Hvis vi gør det på alle områder, så ender vores miljøpolitik i et stort kaos,« advarer professoren.

Effekter har aldrig kunnet gentages

Richard Sharpe påpeger, at forskningen i effekterne af stoffet, der indgår i polycarbonat og epoxy, har været studeret i en meget lang række forsøg, og at ikke alle er sponsoreret af plastindustrien.

»Forskningen i bisphenol A har suget både bekymring og penge til sig, som kunne være brugt meget bedre på andre områder,« lyder det fra den skotske professor.

Han hæfter sig særligt ved, at de skadevirkninger, som er vist i nogle forsøg, aldrig har kunnet genskabes.

»Det er den gyldne regel inden for al videnskab, at forsøgene skal kunne bekræftes. Ellers er der for mange muligheder for tilfældigheder,« fremhæver Richard Sharpe.

Sukker var aldrig blevet godkendt i dag

Han fastslår, at der ikke er skyggen af bevis for, at bisphenol A har en østrogen-lignende effekt og dermed er hormonforstyrrende. Det er heller ikke, hvad Danmark har argumenteret med. En rapport fra Fødevareinstituttet DTU gentog derimod i marts, at det ikke kan udelukkes, at bisphenol A forringer indlæringsevnen.

Richard Sharpe erkender, at nogle studier har vist de effekter selv ved lave doser af bisphenol A. Men han er helt på linje med EU's fødevaresikkerhedspanel, Efsa, som i sidste uge afviste den bekymring, som DTU-rapporten rejser.

Dermed afviser Richard Sharpe ikke, at der kan være helbredsskadende effekter ved bisphenol A, som blot er et af de mange stoffer, der er kommet ind i vores hverdag i en tid, hvor det ikke behøvede godkendelse. Han sammenligner i stedet med sukker.

»Det er virkeligt noget, som gør skade på helbredet. Hvis sukker var et nyt produkt, så var det aldrig blevet godkendt, når vi ser på, hvor store skadevirkningerne er,« siger professoren.

Bisphenol A står langt nede på listen

Bisphenol A står derfor 'langt nede' på hans egen liste over miljøfremmede stoffer, som vi skal sætte ind over for. Helt i toppen står det, han selv forsker i, plastblødgørerne phthalater.

»For phthalater er data gode. Mennesker er meget udsatte for dem. Dyreforsøg har vist en række reproduktive problemer med dem, og de undertrykker det mandlige testosteron,« fremhæver Richard Sharpe.

Phtalater er forbudt i legetøj til børn under to år i hele EU. Danmark arbejder på at forbyde fire forskellige phthalater forbudt i produkter til børn.

Forbuddet mod bisphenol A skal nu genvurderes af EU-Kommissionen efter at videnskabsfolkene afviste konklusionerne i DTU's rapport.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Professoren og EFSA kan komme med alle de data de vil. Når først stemningen er pisket op på dette niveau er det nærmest umuligt få den vendt.
Gad vide hvad sociologerne har at sige om dette fænomen?
Jeg synes i det hele taget at NGO'ere og andre meningsdannere på forsigtighedsfløjen (miljø, sundhed, ernæring mm) er på vildveje. Det er som om at ingen undersøgelse er for ringe blot den taler for at stramme forsigtighedsskruen, mens alle undersøgelser der peger den anden vej affejes som "nok betalt af industrien" uden videre dokumentation.
Prøv engang i mellem at dykke ned i sagerne og læs de publikationer fløjene hver især henviser til.

  • 0
  • 0

"Hvis sukker var et nyt produkt, så var det aldrig blevet godkendt, når vi ser på, hvor store skadevirkningerne er,« siger professoren".
Dette citat viser, at han ikke har noget problem med at udtale sig om noget, han ikke har forstand på.

Når et kunstigt sødestof godkendes har man aldrig de mange års menneskeerfaring, som vi har med sukker (saccharose). Man har kun laboratorieforsøg at bygge på, og dette har været tilstrækkeligt for godkendelse af (og forbud for) flere kunstige sødestoffer, og det ville nok også være tilstrækkeligt for godkendelse af det naturlige sødestof saccharose. Om sødestoffer på langt sigt vil have utilsigtede virkninger ved man ikke på godkendelsestidpunktet.

Men er sukker (kulhydrat) nu også skadeligt ved moderat indtagelse? Nej, men alt er jo skadeligt, hvis man overdriver.

Vi er vant til at indtage sukker fra diverse (naturlige) planter og frugter Glucose - en bestanddel af saccharose - er livsnødvendigt. Hvad taler han om? Skal vi forbyde livet?

Jeg synes måske heller ikke at bisphenol A er det mest problematiske stof, vi er udsat for, men når han istedet peger på phthalater, så er jeg heller ikke helt enig. Her generaliserer han helt vildt. Der er mere end 50 forskellige phthalater i almindelig brug, og disse har meget forskellige egenskaber. Det er muligt at DEHP er farligere for nyfødte end bisphenol A, men det er jo også allerede reguleret.

Interessen og forskningen i phthalaters effekter på sundhed og miljø er også ældre end for bisphenol A. Jeg holdt selv et oversigtsforedrag om stofgruppen på en Nordforsk konference på Gotland i 1976, hvori også reproduktionseffekter blev nævnt og gav genlyd i den svenske presse. Derimod er interessen for bisphenol A relativt ny, og vi vil i de kommende år se mange nye og måske overraskende forskningsresultater.

  • 0
  • 0

ja du har ret, se bare det efterfølgende, hvor det hele bevidst bliver misforstået,- der er vel tale om sukker i rendyrket og rafineret form, i mængder over tid.
Udokumenteret pyllersnak, vil altid tale til følelser, ikke fornuft.
man kunne jo osse nævne natriumklorid, som måske har dræbt flere en det har reddet?

  • 0
  • 0

Professoren og EFSA kan komme med alle de data de vil. Når først stemningen er pisket op på dette niveau er det nærmest umuligt få den vendt.
Gad vide hvad sociologerne har at sige om dette fænomen?

"Folk" er "folk" - og det har de altid været.
Sociologerne burde bruge tid på at forstå, hvorfor øget sikkerhed i en folkegruppe i mange vestlige lande altid medfører større følelse af usikkerhed - og hvordan det kan forandres.

Et moment er let at forstå:
Når man i et "normalsamfund" - altså sådan som det har været i 200.000 år før de sidste par hundrede - oplevede at få 10 søskende, hvoraf kun 2 overlevede, til de selv fik børn, da festede man, når nogen døde gammel og mæt af dage. - Det var et mirakel.
Når det er så sjældent, at de færreste børn kender andre børn, der har en bror eller søster, der er død i ung alder, så bliver det "uretfærdigt", når det sker.
- Altså er sikkerheden og forudsigeligheden blevet det normale og det uforudsigelige "uretfærdigt".

Denne følelse af uretfærdighed - altså at "nogen" eller "noget forkert" må have skylden, når noget går galt - er universel i alle samfund, der har nået vort niveau af velfærd og helse. - Alligevel ser det dog ud til, at det er meget mere udtalt i samfund, som bedst kan karakteriseres "nordiske socialdemokratier" - "nordiske velfærdssamfund".
- For at sige det meget firkantet, så er det f.eks. i USA mere almindeligt at tænke, "de resursstærke skal støttes i deres stræben, så de kan tjene penge til alles bedste", mens man her oftere tænker, "de rige har stjålet fra fællesskabets kasse - altså fra de fattige.

Overskriften fra denne artikel:
http://ing.dk/artikel/112580-tysk-industri... :
> > >Tysk industrigigant: »Vi kan ikke undgå, at GMO spreder sig« <<<

Lyser jo langt væk af mistro og antydninger om, at vi bliver bedraget.
Ordene "tysk", "industri" og "gigant" har alle et vist negativt præg i vort samfund. - De er "goliatsynonymer".
Efter den indledning kan vi jo næsten ikke lade være med at betragte sætningen efter kolon som noget særdeles negativt - ja det må jo være "særdeles", da det er trukket ud af helheden og sat i overskriften.

Sætningen er dog bare nævnt i en bisætning - som en selvfølgelighed - af direktøren for Bayer Danmark, mens så centrale udtalelser som:
"I de næste 50 år behøver lige så meget mad, som mennesket har produceret de sidste 10.000 år"
......
"I Europa er vi mere fokuserede på risici, mens de andre steder fokuserer på mulighederne, som nye teknologier giver"
ikke fremhæves af journalsiten.

Kommentarerne i debatten fokuserer da også straks på, at "et firma" ikke tænker på at "føde verdens befolkning" - kun på at tjene penge osv.

Der er ingen tvivl om, at journalister generelt i i Vesten - og især i Nordeuropa, har påtaget sig rollen som "indpisker".
- Ikke som "indpiskeren" i et fodboldhold der siger: "Vi er stærke - dette kan vi - nu hjælper vi hindanden - dette bliver morsomt."
- Nej! nu lyder det: "Du gør altid det - eller i hvert fald noget - forkerte. - Stram dig op, din adfærd går ud over andre. - Vi tror ikke på dig/jer, før i har bevist, at I ikke vil narre de hjælpeløse."

  • Hvem har for øvrigt hørt en journalist sige "vi", når han påstår at nogen har snydt "fællesskabet"?
    Nej! - Han hverken snyder eller bliver snydt. - Han står udenfor som en gud - eller i hvert fald som en moralsk overdommer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Peter mfl.

Usædvanligt begavet tværfagligt indlæg Peter! :O)

Men/så for at svare;
Systemerne er også underlagt sociologiske spilleregler.
Som aktie op- og nedture også viser, når der opstår panik om et værdipapirs fremtid ol.

Og nøgleordet til systemernes fortsatte beståen er: "Tillid".
Vi skal have tillid til at systemet består, penge og aktivers fortsatte værdi, aktie- og ressourcekurser ... og til det vi putter i munden.

Det sidste - som jo er quae res - er især vigtigt i en tid, hvor maden bliver stadigt mere forarbejdet, dyrkes og forarbejdes på den anden side af Jorden og med en stadig stigende mængde forskning og kemi i.

Hvis bisphenol A udvaskes i en mængde svarende til fx. 5mg/år ved alm. anvendelse, så skal du også spørge dig selv om du ville in det hvis du fik de 5mg tilbudt på en teske og var bevidst om dets indhold

Jeg ville ikke, og jeg ville ISÆR ikke tilbyde min 2årige datter det!

... ville du?

Mvh Henrik

  • 0
  • 0

Henrik Rosnørn:

Hvis bisphenol A udvaskes i en mængde svarende til fx. 5mg/år ved alm. anvendelse, så skal du også spørge dig selv om du ville in det hvis du fik de 5mg tilbudt på en teske og var bevidst om dets indhold

Jeg ville ikke, og jeg ville ISÆR ikke tilbyde min 2årige datter det!

Al denne bekymring for "kemi", "gmo" osv. er tydeligvis kraftigt drevet af en stigende folkelig opfattelse af, at "det naturlige" er ufarligt.

Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor:
De få "skandaler", der har været mht. medicin og kemikalier - f.eks. tailadomide og Agent Orange - har været kraftigt fokuseret.
Derfor er der en kolossal stor aktivitet med at teste nye kemikalier for negative bieffekter.
"Det naturlige" synes derfor hos lægmand at være risikofrit, og "kemikalier" farlige.

Om dit spørgsmål:
Den måde at stille spørgsmål på er groft manipulerende.
Da Bisphenol A er vel afprøvet, ville jeg ikke have nogen problemer med at bruge en sutteflaske af polykarbonat. - Jeg ville selvfølgelig koge den et stykke tid, før jeg tog den i brug og sørge for, at mælken ikke er længere i flasken end nødvendig.

Som parallel til det ovennævnte forhold mellem "det naturlige" og "kemien", forudsættes det ofte - mere eller mindre bevidst - at det eksisterende alternativ er uden risiko.
Polykarbonat har alle glassets fordel, men ingen af dets ulemper.
I modsætning til andre plastprodukter som kan bruges til sutteflasker, så er det klart og uden mikrospækker, så det er let at se, om flasken er helt ren.
Da jeg er sikker på, at forgiftninger pga. "naturlige" bakterier er et langt større problem for et spædbarn end forgiftninger pga. "unaturlige" kemikalier, ville jeg selvfølgeligt bruge polykarbonat uden særlige betænkeligheder.

Det er et tankekors, at hvis man kunne tænke sig, at en "aliens" lyttede til os fra en helt anden verden, da ville han uden tvivl få den opfattelse, at vi levede meget længere, da alt var "naturligt", og ingen endnu var begyndt at manipulere "det naturlige" med kemikalier.

Dagens "leder" om Bisphenol A gør desværre den samme fejl, som altid gøres i debatten. - Den gør striden til et spørgsmål om politisk "spin".
Pressen har dog selv det største ansvar, idet den ikke er bevidst om at gøre opmærksom på de sociologiske mekanismer omkring "bekymring", som jeg her påpeger.

Alene det faktum, at hvis man googler på "Bisphenol A", så får man her i Norge 1900 træf, mens man i Danmark får 35900 træf, bekræfter, at sådanne "bekymringer" er medieskabte.
- Alligevel ser man gang på gang, at de samme medier bagefter mistænkeliggør de kræfter, de først selv har hoiset op.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Er det dårlig videnskab at et forsøg viser en effekt af et hormonlignende stof. Nej. Det er velkendt faktum at kroppen styres af hormoner. Og man kan ikke forvendte at kunne påvise effekten hver gang.

Problemet er om den samme effekt viser sig i menneske kroppen.
Det kan man ikke være sikker på. Og hvis der en effekt kan den både være gavnlig og skadelig på en gang.

Problemet er om kroppen kan nedbryde Bisphenol A på næsten samme måde som naturlige hormoner, så at kroppen kan tage hensyn til Bisphenol A på samme måde som den tager hensyn til naturlige hormoner i kosten.

  • 0
  • 0

Læg mærke til Richard Sharpe´s kommentar

"Bisphenol A står derfor 'langt nede' på hans egen liste over miljøfremmede stoffer, som vi skal sætte ind over for. Helt i toppen står det, han selv forsker i, plastblødgørerne phthalater".

Oversat til dansk: "Støt mig! Støt mig! ikke de andre!!!". (til forskel fra alle de andre i pressen...)

Det er altid godt at sprede et budskab baseret på en enkelt såkaldt vildig ekspert udtalelse, som man siger.

Så hvad kan vi bruge disse artikler til? Sprede viden? Uddanne folk indenfor sundhedsfaglig rådgivning? Gøre folk mere beviste om, hvad de omgiver sig med i deres hverdag? Eller skraldespanden..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten