Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie

Bestræbelserne på at bremse smitte blandt mennesker med den resistente stafylokokbakterie MRSA CC398 er blevet standset ved stalddøren ind til de svin, der er kilde til smitten.

Det viser mødereferater, Ingeniøren har fået aktindsigt i. Referaterne stammer fra en aktionsgruppe, der skulle komme med konkrete forslag til at ‘stoppe spredningen af MRSA fra svin’ – men alle de af gruppens forslag, der går på at begrænse udbredelsen af smitte blandt svinene, er blevet afvist af en styregruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Blandt begrundelserne var ‘begrænsede midler’ og risikoen for at stigmatisere landmænd med smittede svin. Men denne prioritering møder hård kritik fra professor og forskningsleder ved DTU’s Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi Frank Aarestrup:

»De to styrelser har valgt kun at tage sig af den del, hvor bakterien bliver spredt fra svinebesætningen og ud i samfundet, og Fødevarestyrelsen har tydeligvis givet op over for alt det, der har med spredningen blandt grisene at gøre,« siger Frank Aarestrup.

Nødvendige tiltag

Blandt de afviste projekter er test af samtlige danske svinefarme for MRSA-smitte for at klarlægge nøjagtigt, hvor udbredt bakterien er. Samtidig var det tanken at undersøge alle led i svineproduktionen for at finde frem til, hvor spredningen af smitten opstår.

Sådanne tiltag er ellers nødvendige, hvis man i sidste ende vil bekæmpe smittespredning blandt svin, lyder det fra flere eksperter, heriblandt overlæge Henrik Westh, der er leder af MRSA-videncenter ved Hvidovre Hospital:

»Man burde have handlet over for MRSA-bakterien i staldene for flere år siden,« siger Henrik Westh, der frygter, at flere mennesker vil blive inficeret med den resistente svinebakterie, hvis ikke der sættes ind over for roden til smitten.

Grise bliver ikke selv syge af MRSA-bakterien, men kan bære flere varianter, hvoraf særligt CC398 har bredt sig. Stikprøver fra 2012 viser, at 88 procent af svinene på de danske slagterier var inficeret med bakterien, der i modsætning til andre typer kan overføres fra dyr til mennesker, hvor den i værste fald kan forårsage dødelige blodforgiftninger, der ikke kan behandles med traditionelle antibiotika.

Sætter ind blandt mennesker

Aktionsgruppen mod MRSA-­smitte blev nedsat i 2012 af de daværende ministre for fødevarer og sundhed. Den ledes af cand.scient. ved Fødevarestyrelsen Gitte Bjerager, og hun bekræfter, at de tilbageværende fire projekter alle er rettet mod at mindske risikoen for smittespredning i samfundet – ikke i svinestaldene.

»Ingen af de udvalgte projekter vil standse spredningen af bakterierne blandt svinene,« siger hun.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra styregruppens formand, veterinærdirektør ved Fødevarestyrelsen Per Henriksen, eller fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen (S).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne jo skyldes at det såkaldte problem er helt ude af proportion i forhold til et meget større problem: at hospitalerne slet ikke har styr på smittespredningen med stafylokokker? HVOR finder man oversigten over, hvilke hospitaler der har problemer, og hvilke konsekvenser det har for patienterne? MRSA er jo ikke et problem i sig selv: De kan jo behandles. Men der findes jo fx multiresistente stafylokokker, indslæbt med mennesker fra lande, som slet ikke har et forhold til bakterieresistens. Og det vil være en katastrofe hvis de slipper løs på et hospital, som har problemer med hygiejnen!

  • 5
  • 11

Danskernes liv og helbred - eller visse dele af Landbrugets velbefindende ? Selvfølgelig skal enhver alvorlig smittekilde, og MRSA er alvorlig, forfølges hele vejen til sit udspring, uden fine fornemmelser eller misforståede hensyn. Alt andet er en ynkelig berøringsangst og ansvarsforflygtigelse, som i øvrigt bør være ansvarspådragende.

  • 21
  • 0

Svinsk kommentar, menneskenes helbred er selvfølgelig vigtigst. At landbruget så hidtil har rost sig af deres store indsats for at producere et sundt og uskadeligt produkt, viser sig nu at være usand, så er det altså op til landbruget at få bragt den side af sagen , der direkte berører dem, i orden - hvad der også burde være i deres interesse af hensyn til blandt andet eksportmarkedet. Men se nu hvad der i stedet skete!.

  • 7
  • 1

Nina Svanborg : Fødevartestyrelsen oplyser i jan.2013 at 88% af alle danske slagterisvin er smittede med MRSA CC398 og så er det jo du med din baggrund som dyrlæge kan fornægte det faktum at når en bakterie er tilstede i emne - her svinekød - er det jo kun en rift, på hånden, der skal til for at blive smittet når vi behandler kødet - Hvad med en undersøgelse af slagteriarbejdere - Nye amerikanske undersøgelser viser at hvis du mere end 1.6 km fra en inficeret svineproducent - har du dobbelt så stor risiko for at blive smittet med resistente stafylokokker. Til Asbjørn - er det i orden at et erhverv for at tjene penge på et lavudviklet produktions set - skal true mennesker på livet - Hvad fabler du om - ville ønske at fik det at føle på din egen krop - 200 sagesløse mennesker - er du blevet sindssyg -

  • 7
  • 2

Alting kommer med en risiko. Selvfølgelig skal man minimere den, men med den argumentation der bliver lagt for dagen af Mikael Ibsen og Torben Aagesen burde man også lukke alle offentlige steder for folk kan mødes - her bliver masser af mennesker smittet hverdag. Så vidt jeg ved er jeg ikke sindssyg, måske blot en smule mere pragmatisk end dig. Man kan ikke eliminere alle risici.

  • 2
  • 9

MRSA er jo ikke et problem i sig selv: De kan jo behandles. Men der findes jo fx multiresistente stafylokokker, indslæbt med mennesker fra lande, som slet ikke har et forhold til bakterieresistens. Og det vil være en katastrofe hvis de slipper løs på et hospital, som har problemer med hygiejnen!

Jo, MRSA er et stort problem. MRSA betyder Meticillin-Resistent Staphylococcus Aureus, hvilket betyder at man er nødt til at bruge fx vancomycin i behandlingen. Der er også set vancomycin resistente varianter, hvilket ikke gør det nemmere at behandle.

  • 9
  • 1

Erhvervet er så dysfunktionelt og fyldt med så mange ideologiske paradokser, så en bare nogen lunde velinformeret ekstern iagttager kun kan undre sig over, hvordan bonden af i dag overhovedet kan hænge sammen fysisk og mentalt, og hvordan det omgivende samfund til stadighed kan finde sig i konsekvenser og virkninger af erhvervets udvikling. Det er kendt, at myndighederne i årevis har skjult problemet med multiresistente bakterier. Det gør det imidlertid ikke mindre relevant at høre det igen. Og det bliver heller ikke mindre pinligt, når erhvervets mest fanatiske repræsentanter her som der skubber ansvaret fra sig igen og igen. Problemet melder sig i den lange række af eksempler på det, der i fagøkonomisk terminologi går under betegnelsen eksternaliteter. Det handler om positive og negative bivirkninger og effekter af den umiddelbare intention bag de pengeøkonomiske transaktioner markedets to sider imellem. Eksternaliteter er både af økonomisk art, men især også af ikke økonomisk art. Et erhverv, der forvalter 63 % af det danske areal har pr. definition meget stor indflydelse på landskabets fremtrædelse, biodiversiteten, grundvandet, faunaen, de indre danske farvande, livet på landet blandt alle her bosiddende mennesker, dvs. mange flere end dem der er knyttet til erhvervet. Men bønderne, disse åh.. så liberale bønder, har de sidste 30 år levet på lån og subsidier, de har ikke en gang i snæver økonomisk forstand kunnet bære sig selv på markedets vilkår, de har lakonisk benægtet hvert eneste problem, som de har påført samfundet og de beskriver sig selv som om, at de var rygraden i dansk økonomi (de bidrager med mindre end 2 % af BNP´et, hvis man benytter nogle lidt mere forpligtende opgørelser over tallet, end fødevareministeriets og Axelborgs egne). Erhvervet er en katastrofe i økonomisk forstand. Bankerne har 360 milliarder til gode ved erhvervet, lutter fromme forventninger om måske en gang at se lidt af beløbet komme ind. Man forbruger ressourcemæssigt stort set lige så meget, som man bidrager med, import og forbrug af vegetabilsk protein udgør en meget stor del af den mængde af animalsk protein, som eksporteres. Energiregnskabet står i minus og vil fortsætte med det, uanset hvor latterligt meget man vælger at fokusere selektivt på potentialerne i biogas lavet af gylle m.m. Udvaskning af kvælstof er stadig en væsentlig faktor og risiko for de indre danske farvande. Tabet af biodiversitet på land og i vand kan ikke måles økonomisk. Tabet af livskvalitet på landet, husprisernes drastiske fald mod afgrunden i hele den rådne banan kan for en stor dels vedkommende tilskrives det miljø, som landbruget har skabt. Lønniveauet i stalde og på marker er historisk lave, man benytter sig af østarbejdere som ansættes for ned til 30 til 40 kr. i timen. De beskæftigelsesmæssige konsekvenser for landet er ikke bare ubetydelige, når det kommer til den danske arbejdsstyrke, men katastrofale, fordi det almindelige lønniveau kommer ned under det, som almindelige danskere kan leve for. Belastningen af statens budgetter som følge af udbetaling af overførsel til den importerede arbejdskraft, når denne fyres igen, er systematisk fortrængt fra alle humanistiske forskningsinstitutioners opmærksomhed (man tænker økonomisk, dvs. lige som bonden, for hvem det betaler sig at benægte fakta om virkeligheden). De mest aktive repræsentanter kalder sig ”Bæredygtigt landbrug”, for lige som at understrege, at det ikke er nok for erhvervet at forpeste det fysiske miljø, men at man heller ikke holder sig tilbage med de mest bombastiske former for mental uvederhæftighed, og forurening. Bondens strategi, som Dan Jørgensen har overtaget, går ud på at benægte alt, hvad der ikke lige passer ind i bondens egen idealforestilling om sig selv og sin rolle i samfundet. Hvad der således ikke viser sig for bondens fattige forstand, det findes ikke for bonden, og, konkluderer bonden, hvad der ikke findes for ham, det findes slet ikke. Det sidste er hamrende forkert. Alligevel får bonde og myndighed lov at fortsætte med deres bondelogik i uhellig alliance.

  • 8
  • 3

I sidste ende kan det blive et problem for slut brugeren. Hvis det er korrekt med at omfanget af smittede svin ligger på de 80%, så vil jeg godt se hvordan slagterierne fødevare risikovurdere på dette. Hvordan vil de sikre at slut for brugeren ikke bliver smittede under håndteringen af råvaren. Det kan godt være at overførelsen af smitte er lille under håndteringen, men hvis tilstedeværensen af smittekilden er så massivt.

Rettidig omhu vil være passende, da hverken eksporten af svinekød, slut forbrugerne, medarbejderne i slagterierne og svineavlere er tjent med at man ikke for undersøgt omfanget af problemet.

  • 5
  • 1

I flg. Artiklen er 88% af de danske slagtesvin smittede. Hvordan kan det stigmatisere den enkelte landmand? Desuden harmonerer reglerne for landbrug og mennesker ikke. Fx skal en svineproducent underrette de ansatte, hvis han ved, at der er MRSA i besætningen. Men det bliver oftest ikke undersøgt. Hvis en ansat fra en MRSA-besætning (ikke undersøgt) tager arbejde i en anden besætning, kan smitten bringes videre. Økonomien forstår jeg heller ikke. Det er dyrt at behandle mennesker for MRSA, for slet ikke de mennesker, der bliver syge af det. At kortlægge spredningen og gøre noget ved sagen, vil umiddelbart være langt billigere, ikke mindst i længden. Men det er nok en anden kasse, der skal betale. Det er humlen ved det hele.

  • 11
  • 1

Det var hvis det samme argument det blev brugt i England, om Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Det er ikke et spørgsmål om "Man kan jo ikke lukke et helt erhverv fordi et par hundrede danskere bliver smittet." Mere et spørgsmål om at tage ansvar for sit erhverv.

  • 7
  • 2

Det er altid vigtigst at starte med det hvor der er flest der bliver smittet. Det er i hospitalmiljøet, men ved smart at omtale svinene, leder man opmærksomheden væk fra dette område. Desuden så er landbruget jo dejligt at bruge som prüggelknappe, det er jo de andre. Vi så det med forureningen af vandløb, straks blev landbruget udråbt som synder. Det hjalp ikke på forureningen, så med årtiers forsinkelse, bed politikerne i det sure æble og byggede de rensningsanlæg, der løste problemet.

  • 2
  • 2

Tak for den redegørelse...det kunne jeg ikke gøre bedre. Det er bare toppen af isbjerget. Men vil tilføje en kommentar fra Martin Merrild L og F forleden i dialog med Dan Jørgensen. På spørgsmålet, hvad de har tænkt sig at gøre ved grisedødeligheden, svarer manden: Vi ( læs..samfundet ) skal forske os frem til , at " fjerne den egenskab som gør, at grise bider haler! ". Jeg er stadig målløs. Hvad med at starte med at behandle dyrene noget mere humant f.eks. efter de gældende regler og så se hvornår de holder op med at bide haler. I stedet for den systematiske dyremishandling der foregår nu.

  • 4
  • 2

På spørgsmålet, hvad de har tænkt sig at gøre ved grisedødeligheden, svarer manden:

I stedet for at digte videre, bør man sætte sig ind i stoffet først.

Dødeligheden har landbruget været opmærksom på i over 4 år og løsningen er kun delvist pga. fejl. Hovedparten af problemet ligger i de avlsmål krydsningsavlen har brugt i over mere end 50 år. Løsningen i ændringer i avlen kan kun løses gennem flere generationer og krydsninger, hvor selv 10 år er kort tid. Landbruget har allerede nedbragt dødeligheden, men valg af økologisk svineavl løser intet da dødeligheden her er større. Så Dan J. har uret, igen. PS! Find selv de rapporter om emnet, hvis sindet ellers er åbent.

  • 1
  • 4

Det har længe været en tikkende bombe, men de folkevalgte har bare stukket hovedet i jorden og gnedet sig i hænderne over vores gode eksport osv. De har kun gjort minimale tiltag for at forhindre denne skandale!

  • 2
  • 0

Kære Jan Damgaard dette hverken af/bekræfter noget somhelst.

Myndighederne har haft fuld kendskab til at svin drak antibiotika i mange mange år, og det er først nu i senere år at der kommer fokus på det. I al den foregående tid har de bevidst vendt det blinde øje til denne skandale!

  • 3
  • 0

For grise og høns er den konventionelle dødelighed mindre end den økologiske, og alligevel vælger dyrene økologien. De er ikke anderledes end vi mennesker, vi vil også have en risikofyldt frihed og til gengæld levere på dødelighedens alter - bilkørsel, flyrejser, rygning, elastikspring.... - så åbne dyrebure er næsten altid tomme. Så intet mærkeligt i at dyrlæger/dyreværn, og dyrene selv vælger økologien.

  • 5
  • 1

Dan J. vil have dødeligheden ned konventionelt og økologisk. Han står for økologi/lav dødelighed, og ikke økologi/høj dødelighed. Jan Damgård skal rette ind på sigtekornet, hvis han vil ramme Dan J.

  • 3
  • 1

Man kan jo ikke lukke et helt erhverv fordi et par hundrede danskere bliver smittet.

burde man også lukke alle offentlige steder for folk kan mødes - her bliver masser af mennesker smittet hverdag.

Så vidt jeg ved er jeg ikke sindssyg

Bedømt ud fra dine indlæg, hvorfra ovenstående er citeret, er det vist relevant at bede om et bevis for den påstand.

De synes at demonstrere en udtalt mangel på empati med MRSA CC398-smittede samt en demonstreret manglende evne til at skelne mellem, hvilke risici, der er unødvendige og hvilke risici, der ikke kan undgås i et fungerende samfund.

Kunne du ikke sørge for selv at blive smittet med MRSA CC398, så har vi et bedre udgangspunkt for at debattere faren herved om et halvt års tid. Måske. I England og Wales døde 1.628 af MRSA i 2005 og næsten 1.650 i 2006.

  • 1
  • 3

Citat-fusk

Bedømt ud fra dine indlæg, hvorfra ovenstående er citeret,..

Udpluk ud af sammenhæng og sætninger, citatfusker?

Men lad os endelig følge dit råd og forgælde os dybt for at nogle få kan pudse glorien, mens andre smøger ærmerne op og løser problemerne ved at bruge den logiske sans. Empati hjælper ikke patienter, derimod faglig kompetence.

For at kende "hele" problemet, skal vi vide mest mulig. Desværre er det ikke begrænset til enkelte landmænd og fodermestre.

  • 1
  • 3

Citutfask?

Eftersom indlægget findes in extenso ovenfor, er der næppe det store problem i at citere netop de uddrag, som demonstrerer sindelag og ligegyldighed overfor andre mennesker.

  • 1
  • 0

Ideen med en fuldstændig kortlægning af MRSA CC398, som langt hyppigst er knyttet til dyr - svin, ja, men også kvæg, heste, hunde og muligvis flere dyrearter!

Hvis dette skal være et seriøst stykke udredningsarbejde og ikke blot noget der minder om en krydsning af heksejagt og skulder-flytning af aber, typisk igangsat af "helt uvildige forskere" der tilfældigvis smart mangler penge til er projekt eller en ansættelsesforlængelse eller en politiker eller en journalist der mangler en prygelknape og/eller en sentistion at svinge sig op på SÅ skal ikke kun svineproduktionen og potentielle smitte-reservoire & smitteveje her afdækkes, men også dem blandt kvæg, heste og mindre kæledyr. Det kunne være et hodt fagligt stykke arbejde!!! ...og så mangler der en plan for fuldstændig og lignende grundig udredning af alle de andre, væsentligt farligere & væsentligt hyppigere rene mennesketyper primært skabt i hospitalssystemet!!? Når al den viden er tilvejebragt - og betalt! - vil vi være i stand til at træffe ordentlige beslutninger i dtedet for at skulle høre på velmenende fæhovder og folk der i virkelig har en anden dagsorden og hypper egne kartofler:( Er det i virkeligheden ikke ynkeligt?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten