Den danske brintpille bliver udfordret af en professor fra Yale University, der mener, at brint i stedet skal bindes til væske. Det skriver Nature.
Væske vil gøre brinten langt nemmere at distribuere, da den blot kan komme i benzin- og dieseltankanlæggene.
Problemet med at binde brinten til en væske har hidtil været, at den frigives under en katalyse-proces, der kræver temperaturer på 600 grader. Det er ikke praktisk i en bil.
Det mener Robert Crabtree, at han har løst, da han har udviklet en organisk væske med kvælstof, som kan opbevare brinten og frigive det ved en øgning i temperaturen på kun 50 grader celsius.
Kvælstof binder sig ikke lige så stærkt til brinten som kulstof, og kvælstoffets tilstedeværelse svækker de resterende bindinger mellem kulstof og brint. Det gør det nemmere at få frigivet brinten, når væsken passerer en katalysator, og derfor kan temperaturen sænkes.
Væsken kan bruge et system med en almindelig benzintank. Herfra føres den gennem et opvarmet modul med en katalysator, som løbende slipper brinten løs, som i passende små doser føder en brændselscelle.
Restproduktet uden brint skal tappes af igen på tankstationen og kan derefter genbruges.
Det fremgår ikke, hvad de organiske væsker består af, eller hvor stor energitætheden i væsken er.
Den danske brintpille, der er udviklet af DTU-selskabet Amminex, benytter ammoniak til at binde brintet. Ammoniakken bliver lagret i salt, og når den er frigivet, kan saltet genbruges.
En lang række forskere verden over arbejder på systemer, som kan give brintpillen konkurrence.
Nu kender jeg udmærket til Prof. Crabtree via mit arbejde, da han er en højt anset kemiker i de videnskabelige kredse.
Men der er dog et lille problem som jeg ser det, og det er at denne organiske væske (har endnu ikke læst Nature artiklen) højest sandsynlig kommer fra olie, og så er vi ligevidt.
Nature-artiklen nævner ingen specifikke lagringsstoffer, men hævder, der er tale om et MOF, dvs. et metal organic framework. Så der er nok tale om et stof som det, der beskrives som CO2-lager-medium på websiden: Super Sponges Soak Up CO2 http://pubs.acs.org/cen/news/83/i50/8350no...
Der står specifikt i artiklen at Crabtrees vision er at man stadig skal hælde en organisk væske i "benzin"tanken, som derefter kan spaltes i H2 + biprodukt. Dette gøres ved at lede det over en katalysator. Og kender jeg Crabtree ret så er den med stor sandsynlighed Iridiumbaseret, da dette grundstof har været en af hans store kæpheste i mange år.
Men jeg ser stadig ikke noget revolutionerende i denne teknik, da væske med al sandsynlighed kommer fra en fossil kilde. At man så har en brændselscelle som "motor", rokker ikke ved at det bare er en anden måde at afbrænde væsken på, dog under mere kontrollerede forhold. Muligvis vil nyttevirkningen være større, men alligevel .... !
Det er sådan set heller ikke noget nyt at man kan oxidere organiske molekyler (dvs. fraspaltte H2) ved at lede det over en overgangsmetalkatalysator.
F.eks. kan Wilkinsons katalysator (rhodiumbaseret) faktisk gøre det samme med forskellige substrater.
OK, væsken er sikkert organisk - og oliebaseret. Men brint-lagringsvæsken genbruges vel? Så brug af den svarer ikke til benzin-afbrænding.
Sandsynligvis skal den regenereres. Men det er jo ikke omkostningsfrit (=masser af energi), plus den skal jo have noget H2 til at reducere biproduktet. Det er energikrævende og hvor kommer det H2 så fra ??
Meget forenklet: Alkan + katalysator --> Alken + H2
Dvs. alken er biprodukt, dvs. det skal hydrogeneres for at give det oprindelige brændstof. Så jeg tvivler ærlig talt på at det er så godt som det nu bliver præsenteret som. At det kommer i Nature er nu ikke nogen garanti for epokegørende. Alt hvad der har et snert af vedvarende energi er i disse tider nemmere at få publiceret.
I 90'erne var det jo f.eks. "self-assembly" man skulle skrive i sin overskrift hvis man skulle gøre sig håb om publikation i de store kemitidsskrifter. I dag er det "bare" erstattet af "nano" som blot er den naturlige efterfølger til "self-assembly".
Væsken kan vel være etylalkohol - det er vel ikke noget problem i Haldor Topsøes hjemland?
Én detonation i nabolaget = farvel optankede nitrobrintbil.
Der står ingen steder at det er en nitroforbindelse. Der står at det er en nitrogenholdig væske dvs. det højest sandsynlig er en amin.
”Nitro” for at markere familiens upålidelighed.
Kvælstofforbindelser er de mest upålidelige af alle. Mange andre end nitro’er eksploderer under passende omstændigheder og påvirkning.
Eksperters forsikringer om, at de og de omstændigheder og påvirkninger højst vil forekomme 1 gang i en milliard år, kender vi til bevidstløshed.
I det virkelige liv forekommer de altid indenfor relativt få år og flere gange efter hinanden.
Jamen der er jo mange vædsker brint kan opbevares i ,f.eks. syntetisk benzin fremstillet udfra CO2 og brint.CO2 kan jo komme fra kulfyrede skorstene hvor man nu vil til at pumpe det ned i undergrunden og H2 fra vindmøllestrøm og vand. Methanol er også en mulighed og der findes jo fuel celler som kan udnytte methanol direkte. Se også www.projektsamarbejde.dk
Rigtig nok at mange eksplosiver indeholder nitrogen, men det betyder så sandelig da ikke at alle nitrogenholdige forbindelser pr. definition er farlige (=eksplosive).
Almindelige kulbrinter (= benzin) er da ligeså farlige at opbevare, for de kan da også futte af.
Alle ting der er brandfarlige kan give eksplosive dampe hvis det ellers har det rigtige/optimale blandingsforhold med luft.
En hel anden ting er om stofferne kan detonere, og her kan man heller ikke bare sige at fordi en væske indeholder nitrogen, så vil den detonere for et godt ord.
Det er nonsens og illustrerer at du ikke har den fornødne viden om emnet, og meget nemt lader dig forfører af mediernes uvidenhed.
Din nedladende overfortolkning af mine bemærkninger og dit patroniserende vrøvl om brandfarlige stoffer afslører en højtflyvende teoretiker med ringe kendskab til organiske kvælstofforbindelser i praksis.
For min skyld kan du gerne købe dig en nitrobrintbil.
Da der ikke er tale om nitroforbindelser i Crabtrees artikel, så er det jo dig der vrøvler.
Hvis du ikke forstår hvad der står, så sæt dig ordentlig ind i tingene før du udtaler dig om det.
Jeg overfortolker skam ikke, jeg kommenterer bare det du skrev. Men det kan du åbenbart ikke selv se. Mit kendskab til organisk kemi og heraf også farligheden af organiske stoffer er betydeligt større end dit. Så tag lige og klap hesten.
Se dette link og fortæl mig hvor nitrogrupperne er :
Lagringsstofferne omtales i Crabtree-artiklerne
Clot E, Eisenstein O, Crabtree RH, Computational Structure-Activity Relationships in H2 Storage: How Placement of N Atoms affects Release Temperature in Organic Liquid Storage Materials. Chem. Comm, 2007, 2231-2233.
Crabtree RH, Peris E, Poyatos M, A Planar Chelating Bitriazole N-heterocyclic Carbene Ligand and its Rhodium(III) and Dirhodium(II) Complexes, Chem. Comm, 2007, 2267-2269.
Og det er helt korrekt, at stofferne ikke er nitroforbindelser. Det er heterocykliske ringsystemer, hvori N-atomerne sidder i en ring/flere ringe af kulstof
” ”Nitro” for at markere familiens upålidelighed. Kvælstofforbindelser er de mest upålidelige af alle.”
Nøjes med at forholde dig til det, der rent faktisk står Morten i stedet for at drage på korstog mod indbildte vantro.
” Mit kendskab til organisk kemi og heraf også farligheden af organiske stoffer er betydeligt større end dit. Så tag lige og klap hesten.”
Interessant argument. Hvilken hest taler du om - den du rider på i dit private korstog?
Du fabler stadig om nitroforbindelser, hvad sagen overhovedet ikke drejer sig om.
Din generalisering af at nitrogenforbindelser er de mest upålidelige er også nonsens.
Læs nu en kemibog og bliv lidt klogere. Der findes som oftest et kapitel om organiske nitrogenforbindelser, men det er vel også for meget at forlange.
Jeg er ikke ude i noget privat korstog, men jeg er træt af folk som ikke gider at sætte sig ind i tingene før du kæfter om alverdens ting som de tilsyneladende ikke har en skid forstand på.
Så hellere generalisere og derved skjule sin egen uvidenhed.
Forøvrigt har jeg selv arbejdet med flere af de stoffer som Crabtree har publiceret og der er intet farligt over dem, pånær hvis man æder dem.
Kort fortalt går Crabtree's metode ud på, at man på en fabrik/tankstation lagrer H ved at lade det reagere med et stof, der indeholder gruppen -N= bundet til kulstof i "begge ender". Stoffet med -N= omdannes så til det tilsvarende stof med -NH- Dette heri bundne brint afbrændes i bilens motor/brændselscelle efter at være frigivet vha en katalysator. På næste tankstation får man en ny portion af -NH-, og den portion af -N= man har i tanken, går tilbage til regenerering
Korrekt beskrevet, men fordelen er svær at få øje på. For under regenereringen skal der anvendes H2, og hvor kommer den så fra ? Det koster også energi at producere H2, og derfor synes fordelen at være minimal.
Det som man selvfølgelig ikke får at vide her er, at Yale Universitetet lider alvorligt af pengemangel, specielt deres kemiske institut. Deres laboratorier er nedslidte (ca. 80 år gamle), de har svært ved at holde på de ansete forskere (de flygter bogstaveligt talt derfra), og derfor har de brug for denne type nyheder som kan hente de tiltrængte penge til. På kemifronten er Yale et ganske lavtrangerende universitet, og de lider meget under storebroderen Harvard som har penge og prestige (masser af Nobelpriser).
Jeg kender adskillige som har været på Yale, og en af dem har været hos selvsamme Crabtree som post.doc. Hans udlægning er det som jeg har skrevet her. De har brug for positiv omtale, da ellers er det snart slut med kemiforskning.
”Forøvrigt har jeg selv arbejdet med flere af de stoffer som Crabtree har publiceret og der er intet farligt over dem, pånær hvis man æder dem.”
Ja, det er jo aldrig rart når man har bliver taget i at vrøvle.
Læs en kemibog, men det har du jo nok ikke grund til da du ikke kan forstå det alligevel.
Ignorant!
Kære læsere,
Tak for jeres engagement.
Inden denne tråd bliver for overophedet og personlig, henleder jeg opmærksomheden på vores debatregler, som også ligger på ing.dk/debat
"Før du kan skrive indlæg, skal du logge på. Indlæg skal holdes i en sober tone, og de skal naturligvis overholde gældende lovgivning. Redaktionen forbeholder sig ret til at skride ind mod indlæg, der ikke lever op til disse enkle krav. Du skal benytte dit rigtige navn."
En sober tone indbefatter, at vi ikke bruger nedsættende navne og betegnelser om hinanden. Det beder jeg jer om at respektere.
Mange hilsner og fortsat god debat Rolf Ask Clausen redaktionschef, Ingeniøren
Korrekt beskrevet, men fordelen er svær at få øje på. For under regenereringen skal der anvendes H2, og hvor kommer den så fra ? Det koster også energi at producere H2, og derfor synes fordelen at være minimal.
Fordelen er da let nok at få øje på - vi kan transporterer brint (H2) som en væske uden at skulle presse den sammen med flere hundrede atmosfære. Selvfølgeskal der bruges H2 når væsken skal "genoplades" - hele pointen er jo at væsken KAN genoplades. Ja det koster energi at producerer H2 - den får vi så igen (minus tab i hvert led) når H2'en driver vores bil frem. Hvor er problemet?
[/quote]Ja det koster energi at producerer H2 - den får vi så igen (minus tab i hvert led) når H2'en driver vores bil frem. Hvor er problemet?[/quote]
SÅ du mener altså at den energi der går til fremstilling af H2 for at genoplade "brændstoffet", kommer fra vores bil - eller har jeg misforstået dig her ?
...skyldes nok den sjove overskrift: Professor Brint skal lagres i væske (formodentligt ethylalkohol i rigelige mængder).
[quote]Ja det koster energi at producerer H2 - den får vi så igen (minus tab i hvert led) når H2'en driver vores bil frem. Hvor er problemet?
SÅ du mener altså at den energi der går til fremstilling af H2 for at genoplade "brændstoffet", kommer fra vores bil - eller har jeg misforstået dig her ?[/quote]
Ja, det har du misforstået. Det jeg mener er at det ikke er noget problem at det koster energi (der sikkert skal leveres af vindmøller eller lignende) at lave H2 - så længe vi får energien tilbage i en form (el) der kan drive vores bil fremad.
Der er jo ikke tale om at væsken skulle være en ny energikilde - bare en ny energibærer
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
