Forbuddet mod insektmidler med den nikotinlignende insektgift neonikotinoid får ikke færre bier til at lægge sig på bunden af bistaderne med benene i vejret, vurderer Nina Cedergreen, professor ved Institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Hun har deltaget i konferencer i Tyskland om neonikotinoider og bier og fremhæver, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem den udbredte bidød - også kaldet Colony Collapse Disorder (CCD) - og neonikotinoider.
Udmeldingen fra den danske professor kommer, selv om EU-Kommissionen netop har vedtaget et toårigt forbud mod brugen af bestemte neonikotinoider fra 1. december.
Forbuddet bygger på vurderinger af det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (EFSA), der mistænker insektmidlerne for at skade bier. EFSA vil have udført flere forsøg, før forbuddet evt. kan ophæves. Men den danske professor er skeptisk.
»Alt for mange eksempler ude i naturen peger i en anden retning. F.eks. går bibestandene frem i områder i Australien og Sydamerika, hvor brugen af neonikotinoider er voldsom. I Canada har man også sat bistader ind i rapsmarker med bejdsede frø, og bierne har det fint. Bibestanden er til gengæld hårdt presset i Schweiz, hvor man slet ikke bruger neonikotinoider,« påpeger hun.
»Hvis neonikotinoider spiller en rolle, så er den meget lille, og insektmidlet er langt nede på listen over trusler mod bier,« siger Nina Cedergreen.
Rapporterne bag EU-Kommissionens forbud peger ellers på, at bier udsat for neonikotinoider får svækket deres immunforsvar og mister orienteringsevnen.
Franske forsøg sidste år bekræftede det billede for neonikotinoidet thiamethoxam, og britiske undersøgelser viste, at humlebier havde sværere ved at lægge æg, hvis de blev udsat for neonikotinoidet imidacloprid. Men ligesom flere udenlandske forskere mener Nina Cedergreen ikke, at forsøgene afspejler virkeligheden.
»I de forsøg, jeg har set, har forskerne fodret bier med pollen og sukkervand med koncentrationer af neonikotinoider, der er urealistiske at finde i naturen,« siger hun.
Hendes synspunkt får opbakning fra det britiske miljø- og fødevareministerium Defra, der i marts konkluderede, at testene på humlebier var udført i laboratorier med koncentrationer af neonikotinoider, der 'ikke afspejler realistiske forhold, men ekstreme scenarier'. Defra finder derfor ikke grund til at bekymre sig om neonikotinoider.
Alligevel bakker flere forskere op om det midlertidige forbud mod neonikotinoider, blandt andre seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet, der varetager den offentlige bisygdomsbekæmpelse i Danmark.
'Forbuddet mod neonikotinoider er kommet, efter at tre ganske grundige rapporter fra EFSA rejste berettiget tvivl omkring negative effekter for honningbier og andre bestøvere. Det er så en afvejning af en række hensyn, der har ført til et midlertidigt forbud i de afgrøder, som besøges hyppigst af honningbier, men som også spiller en store rolle for andre biers fødegrundlag. Jeg forventer, at industrien vil bruge de to år på at søge at frembringe et vidensgrundlag for igen at opnå godkendelse af brugen af neonikotinoider i afgrøder, der søges af bestøvere,' skriver han i en mail til Ingeniøren.
Neonikotinoider har længe været i forskernes søgelys og har også trukket overskrifter, blandt andet i den tyske delstat Baden-Württemberg i 2008, hvor 11.000 bifamilier - svarende til omkring 550 millioner bier - døde.
Årsagen var, at majsfrø var bejdset forkert med neonikotinoidet clothianidin, så støv med gift faldt af frøet og fyldte luften under tilsåningen. Det giftige støv lagde sig på bierne, der bukkede under. Bejdsede frø giver normalt ikke støvproblemer, men virker ved, at frøet optager giftstoffet og afgiver det løbende til planten.
Bejdsede frø bliver især brugt på rapsmarker, også herhjemme.
Blandt forskere og biavlere er der udbredt enighed om, at neonikotinoider ikke er øverst på listen over trusler mod bier. I Storbritannien - hvor en tredjedel af landets bier døde denne vinter - er pesticider nummer ni på listen over de største trusler mod bier. Vejret, manglen på foder og dronningedød ligger øverst.
Udbredt bidød er heller ikke et nyt fænomen, men kan dateres helt tilbage til 1869, langt før neonikotinoider fandtes.
»Årsagerne til bidød er mange, og herhjemme er en af de største udfordringer - foruden vejret og varroamiden - at skaffe tilstrækkelige områder med blomster til bierne. Vores land har masser af kedelig monokulturer. Bierne har brug for en blandet buket blomster,« siger Nina Cedergreen.
På verdensplan er værdien af bestøvning vurderet til 1.150 milliarder kroner. Heraf leverer honningbier 80 procent og vilde insekter 20 procent. I det regnskab er ikke medregnet værdien af den honning og andre produkter, som bierne producerer.
