Professor: Bier dør i massevis trods forbud mod insektgift

20. juni 2013 kl. 05:1210
Professor: Bier dør i massevis trods forbud mod insektgift
Illustration: Wikimedia Commons.
De forbudte neonikotinoider står langt nede på listen over årsagerne til bidød, mener dansk professor.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forbuddet mod insektmidler med den nikotinlignende insektgift neonikotinoid får ikke færre bier til at lægge sig på bunden af bistaderne med benene i vejret, vurderer Nina Cedergreen, professor ved Institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har deltaget i konferencer i Tyskland om neonikotinoider og bier og fremhæver, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem den udbredte bidød - også kaldet Colony Collapse Disorder (CCD) - og neonikotinoider.

Udmeldingen fra den danske professor kommer, selv om EU-Kommissionen netop har vedtaget et toårigt forbud mod brugen af bestemte neonikotinoider fra 1. december.

Forbuddet bygger på vurderinger af det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (EFSA), der mistænker insektmidlerne for at skade bier. EFSA vil have udført flere forsøg, før forbuddet evt. kan ophæves. Men den danske professor er skeptisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Alt for mange eksempler ude i naturen peger i en anden retning. F.eks. går bibestandene frem i områder i Australien og Sydamerika, hvor brugen af neonikotinoider er voldsom. I Canada har man også sat bistader ind i rapsmarker med bejdsede frø, og bierne har det fint. Bibestanden er til gengæld hårdt presset i Schweiz, hvor man slet ikke bruger neonikotinoider,« påpeger hun.

»Hvis neonikotinoider spiller en rolle, så er den meget lille, og insektmidlet er langt nede på listen over trusler mod bier,« siger Nina Cedergreen.

Urealistiske forsøg med insektmidler

Rapporterne bag EU-Kommissionens forbud peger ellers på, at bier udsat for neonikotinoider får svækket deres immunforsvar og mister orienteringsevnen.

Franske forsøg sidste år bekræftede det billede for neonikotinoidet thiamethoxam, og britiske undersøgelser viste, at humlebier havde sværere ved at lægge æg, hvis de blev udsat for neonikotinoidet imidacloprid. Men ligesom flere udenlandske forskere mener Nina Cedergreen ikke, at forsøgene afspejler virkeligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I de forsøg, jeg har set, har forskerne fodret bier med pollen og sukkervand med koncentrationer af neonikotinoider, der er urealistiske at finde i naturen,« siger hun.

Hendes synspunkt får opbakning fra det britiske miljø- og fødevareministerium Defra, der i marts konkluderede, at testene på humlebier var udført i laboratorier med koncentrationer af neonikotinoider, der 'ikke afspejler realistiske forhold, men ekstreme scenarier'. Defra finder derfor ikke grund til at bekymre sig om neonikotinoider.

Alligevel bakker flere forskere op om det midlertidige forbud mod neonikotinoider, blandt andre seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet, der varetager den offentlige bisygdomsbekæmpelse i Danmark.

'Forbuddet mod neonikotinoider er kommet, efter at tre ganske grundige rapporter fra EFSA rejste berettiget tvivl omkring negative effekter for honningbier og andre bestøvere. Det er så en afvejning af en række hensyn, der har ført til et midlertidigt forbud i de afgrøder, som besøges hyppigst af honningbier, men som også spiller en store rolle for andre biers fødegrundlag. Jeg forventer, at industrien vil bruge de to år på at søge at frembringe et vidensgrundlag for igen at opnå godkendelse af brugen af neonikotinoider i afgrøder, der søges af bestøvere,' skriver han i en mail til Ingeniøren.

Landmænd: Forbud koster os over en halv milliard

Neonikotinoider har længe været i forskernes søgelys og har også trukket overskrifter, blandt andet i den tyske delstat Baden-Württemberg i 2008, hvor 11.000 bifamilier - svarende til omkring 550 millioner bier - døde.

Årsagen var, at majsfrø var bejdset forkert med neonikotinoidet clothianidin, så støv med gift faldt af frøet og fyldte luften under tilsåningen. Det giftige støv lagde sig på bierne, der bukkede under. Bejdsede frø giver normalt ikke støvproblemer, men virker ved, at frøet optager giftstoffet og afgiver det løbende til planten.

Bejdsede frø bliver især brugt på rapsmarker, også herhjemme.

Bier vil have blomster

Blandt forskere og biavlere er der udbredt enighed om, at neonikotinoider ikke er øverst på listen over trusler mod bier. I Storbritannien - hvor en tredjedel af landets bier døde denne vinter - er pesticider nummer ni på listen over de største trusler mod bier. Vejret, manglen på foder og dronningedød ligger øverst.

Udbredt bidød er heller ikke et nyt fænomen, men kan dateres helt tilbage til 1869, langt før neonikotinoider fandtes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Årsagerne til bidød er mange, og herhjemme er en af de største udfordringer - foruden vejret og varroamiden - at skaffe tilstrækkelige områder med blomster til bierne. Vores land har masser af kedelig monokulturer. Bierne har brug for en blandet buket blomster,« siger Nina Cedergreen.

På verdensplan er værdien af bestøvning vurderet til 1.150 milliarder kroner. Heraf leverer honningbier 80 procent og vilde insekter 20 procent. I det regnskab er ikke medregnet værdien af den honning og andre produkter, som bierne producerer.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
26. juli 2013 kl. 18:36

"Hun har deltaget i konferencer i Tyskland om neonikotinoider og bier og fremhæver, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem den udbredte bidød - også kaldet Colony Collapse Disorder (CCD) - og neonikotinoider."

NEMLIG - for der er kun EEN faktor for hvilken der er påvist en direkte causal sammenhæng med CCD: Adskillige videnskabelige kontrollerede forsøg viser at radiofrekvent stråling (herunder mobilsstråling) af bistaderne direkte forårsager CCD. Årsagsmekanismerne er endog påvist: strålingen forårsager stress og nedsat orienteringsevne.

Desuden påvirker strålingen OGSÅ biernes immunforsvar.

der er altså god videnskabelig evidens for dette!!!!!. Men sjovt nok er det ikke noget diverse myndigheder vil følge op på.... Ej heller er det noget medierne vil skrive om.

-iøvrigt er eksponeringen af miljøet steget eksponentielt i samme periode som CCD er udbredt. Teleindustrien har fået kvalt omtalen bl.a. ved at henvise til at der er områder i USA der er lagt bi-øde, selvom der ikke er nogen mobilmaster. Men nu er mobilmaster (desværre) ikke den eneste udbredete kilde i USA - der har diverse militære overvågnings- og kommunikationsystemer der også er baseret på radiofrekvent stråling. Dette kan forklare udbredelsen af CCD i USA allerede i 90'erne. I Danmark er der derimod nok mobilmasterne der er den kraftigste kilde - de står med få hundrede meters mellemrum i alle bebyggede områder. Vi har 4-5 stykker per 1000 indbyggere.

10
20. juni 2013 kl. 15:58

Martin Wolsing skriver: "Der er er mange andre insekter, der bestøver planeter. Fx. sommerfugle og humlebier." Neonicotinoiderne rammer ikke kun bierne men alle insekter, også sommerfugle og humlebier, så disse arter overtager ikke lige jobbet med bestøvningen. Når giften er blevet anvendt vandrer den videre i systemet. Journalisten, der har skrevet dagens artikel, har tidligere anbefalet en artikel fra Journal of Applied Ecology. Den artikel beskriver ophobning af stofferne i jorden, og truslerne mod hele det økosystem, der er knyttet til agerlandet.

8
20. juni 2013 kl. 13:15

men som der står i artiklen leverer honningbierne 80% af bestøvningen, tror ikke sommerfugle og humlebier er klar til at overtage den del af markedet for bestøvning

6
20. juni 2013 kl. 10:56

Især må vi betænke at regler for græs og græspleje foreskriver at der ikke må være andet. Det er krydsoverensstemmelse og træk i støtte. Om det er EU eller de Dansk regelrytteri er underordnet.

Desuden er det ikke ligegyldigt hvilket pollen vinterbierne fodres med. Om der varoabehandles efter den sikre metode, eller den "lette" metode (kemi-pind), er også forskel på evnen til overvintring. Især da miden er blevet resistent mod insekticidet.

5
20. juni 2013 kl. 10:49

"Forbuddet mod insektmidler med den nikotinlignende insektgift neonikotinoid får ikke færre bier til at lægge sig på bunden af bistaderne med benene i vejret"

Nej problemet er vel også at bierne flyver ud, mister orienterings evnen og aldrig finder hjem igen og så er det jo klart at de ikke kan lægge sig i bunden af stadet ;).

Og landmændene mister 0,5 milliard, måske var de penge hver at ofre hvis bestøvningen er 1.150 milliarder hver som det nævnes i bunden af artiklen. Men generelt har landmændene det jo hårdt med det lave EU tilskud, den understøttede mælkepris osv.

4
20. juni 2013 kl. 10:47

"På verdensplan er værdien af bestøvning vurderet til 1.150 milliarder kroner."

Værdien må da være væsenligt højere. Hvis blomster ikke bliver bestøvet vil det betyder, at der ikke kommer frugter på træer og buske - alene dét må da overstige en værdi på langt over 1000 milliarder. Dertil vil hele økosystemet kolapse, hvis der ikke findes bestøvning.

Gad vide hvordan man er nået frem til 1.100 milliarder kroner..?

3
20. juni 2013 kl. 10:18

Nina Cedergreen nævner den nok vigtigste årsag til tilbagegangen af bier og andre bestøvere: At skaffe tilstrækkelige områder med blomster til bierne. Floraen yder pollen og nektar til bierne, men den sprøjtes systematisk væk fra de dyrkede arealer med ukrudtsmidler, grøftekanterne bliver slået og store arealer langs motorveje, i parker og haver holdes som blomsterløse, klippede græsflader.

2
20. juni 2013 kl. 10:14

Visse forskere ønsker tilsyneladende et givet resultat, og indretter forskningen efter det - Penkowa metoden.

1
20. juni 2013 kl. 09:31

I Journal of Environmental Immunology and Toxicology 1:1, 3-12, 2013 er der et review om neonicotinoider med titlen: Immune suppression by neonicotinoid insecticicides at the root of global wildlife declines. Det er et ganske tankevækkende review, som synes at vise, at der er grund til bekymring for disse systemiske stoffer.