Professor: Betragt planter som et fodboldhold, der skal spille sammen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Betragt planter som et fodboldhold, der skal spille sammen

Professor Jacob Weiner har sammen med en forskergruppe undersøgt, hvordan hvedesorter giver det bedste udbytte. Foto: Københavns Universitet

Når planteforædlere skal udvikle en ny type afgrøde, så kigger de i høj grad på udbytte. Landbruget skal være mere effektivt for at mætte den voksende befolkning i verden.

Derfor går man normalt efter de stærkeste planter i flokken, vinderne - men det er ikke ubetinget en god idé.

For ny dansk forskning med hvede viser, at udbyttet kan bliver op til 35 procent større, når man dyrker planter, der er gode til at samarbejde i stedet for selv at køre et ’egotrip’.

Studiet stammer fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Her har professor i planteøkologi Jacob Weiner og hans kolleger testet gruppedynamik på 35 forskellige sorter af hvede sået på forsøgsmarker i både bestande bestående af kun én sort og blandingsbestande med alle sorter sammen.

Det viste sig, at de ellers meget konkurrencedygtige hvedeplanter kun gav et middelmådigt udbytte, når de blev plantet i en gruppe af samme type. Derimod gav de mindre konkurrencedygtige sorter et større udbytte – op til 35 procent.

Brasilien mod Tyskland

Man kan sammenligne det med fodboldhold, hvor hold med mange individualister ofte taber til hold, der forstår at spille sammen, forklarer Jacob Weiner til Ingeniøren:

Læs også: Bioetikerne har fået travlt: Er det moralsk korrekt at skabe kunstigt liv?

»Hvis vi tager Brasilien og Tyskland, så vinder Tyskland på grund af deres samspil, mens Brasilien taber, fordi holdet har mange individualister, der selv vil score i stedet for at sende bolden videre til en medspiller, der i stedet scorer målet.«

Det samme gælder for planter, hvor den stærkeste plante ikke altid vil gavne den samlede plantegruppe.

»Vi kan sagtens tænke på egenskaber, der gavner individet, men som ikke gavner gruppen,« fortæller Jacob Weiner.

For når planter konkurrerer mod hinanden, bruger de så mange ressourcer, fordi de står tæt sammen, at de lægger færre kræfter i at give udbytte. Omvendt var det for mindre konkurrencedygtige planter, der voksede sammen.

»Og i planteforsøget med hveden kunne vi også se, at grupper med lave planter faktisk voksede bedre end høje planter,« siger Jacob Weiner.

Burde inspirere planteforædlere

Den type forskning kaldes evolutionær agroøkologi eller darwinistisk landbrug, og der er bestemt ikke enighed omkring teorien om, at man ikke skal fremhæve den stærkeste (Darwins teori om individuel selektion), men i stedet kigge på gruppeselektion, erkender Jacob Weiner.

Læs også: Bioteknologi kan gøre økologisk hvede resistent over for ildelugtende svampeangreb

Men han mener, at planteforædlere bør tænke på gruppeselektion, når de udvikler nye sorter for at øge udbyttet.

Forskningsresultatet er netop udgivet i tidsskriftet Ecology.