Professor: Ambitiøs CO2-reduktion i landbruget kræver, at vi dropper dyrene
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor: Ambitiøs CO2-reduktion i landbruget kræver, at vi dropper dyrene

Illustration: Americasroof/Wikipedia

»Hvis vi for alvor skal nedsætte CO2-udledningen fra landbruget, skal vi reducere kvægbestanden og holde op med at dyrke samtlige kulstofrige lavbundsjorder i Danmark. Alt andet er blot småtterier.«

At binde mere kulstof i jorden er grundlæggende i konflikt med, at vi gerne vil øge udbyttet mere og mere på marken

Så kontant beskriver professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen udfordringen, hvis landbruget virkelig skal gå ind i klimakampen og yde mere end blot sin andel af den CO2-reduktion på i alt 39 pct. i landbrug, transport og bygninger, som EU kræver.

Hans udtalelse kommer op til offentliggørelsen af regeringens klimaplan tirsdag, hvor landbrugets rolle i klimakampen indtil videre ikke har været særlig meget i fokus.

Læs også: ANALYSE: Klimaplanen er en hård nød at knække

Landbrugets CO2-udledning udgør i alt 10,5 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Heraf står dyreholdet for cirka 60 pct.

Fem virkemidler

En ny rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet, udført på bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet, udpegede på fem virkemidler inden for landbruget med en årlig effekt i 2030 på op til 2,75 mio. ton CO2e,

Læs også: Energidebat: Skal landbruget tvinges ind i klimakampen?

Professor Jørgen E. Olesen peger på, at CO2-udledningen fra landbruget er en konsekvens af, at vi dyrker jorden. Derfor er den svær at reducere. Illustration: Privatfoto

De fem virkemidler er ændret fodring af kvæg og opdræt, biogas under visse vilkår, forsuring af gylle i staldene, tilsætning af såkaldte nitrifikations-hæmmere til handels- og husdyrgødning samt braklægning af kulstofholdige jorder.

I det nationale CO2-regnskab skal reduktionen akkumuleres frem mod 2030, hvilket ifølge Jørgen E. Olesen giver cirka 14 mio. ton CO2. Det skal sammenlignes med en beregnet manko fra Energistyrelsen på 32-37 mio. ton i 2030.

Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille

»Sådanne virkemidler kan kun reducere udledningen til et vist niveau, for CO2-udledningen i landbruget er en direkte konsekvens af, at vi overhovedet opdyrker landbrugsjorden og holder kvæg. Og udledningen vil komme uanset, om landbruget er drevet økologisk eller konventionelt,« siger han.

Kunstigt kød og mælk

Men Jørgen E. Olesen opfordrer – med henvisning til den nye, alvorlige rapport fra FN's klimapanel – til, at vi stræber efter en større reduktion, end EU kræver. Og skal det realiseres, bliver vi i fremtiden nødt til at indstille os på et landbrug uden dyr, men hvor vi i stedet spiser kunstige kød- og mejeri-produkter, fremstillet i tanke på basis af planter:

»Ud over at vi skal have langt færre dyr, så skal vi også til at suge CO2 ud af atmosfæren. Her tror jeg, at fremstilling af bioenergi, kombineret med kulstoflagring af restproduktet, kan have en stor rolle at spille,« siger han og tilføjer, at også udvidelse af skovarealer verden over vil være nødvendigt.

Læs også: Fritgående kvæg er gift for klimaet

Han erkender dog, at meget spænder ben for så radikal en omlægning, der kræver at man globalt vil skulle ændre mentalitet og praksis på omkring en halv milliard landbrug over hele verden.

Professor Jørgen E. Olesen kunne godt tænke sig, at Danmark ville gå foran og vise nye veje på nogle af disse område. For eksempel omkring dyrkning af mad i tanke og nye metoder til, hvordan man effektivt reducerer udledningen fra dyreholdet her og nu:

Læs også: Eksperternes bud: Sådan skal landbruget håndtere tørke og skybrud

»Vi har brug for, at der kommer nytænkning ind i landbrugssektorens klimaarbejde og brug for, at teknologivirksomheder og kloge ingeniører fra andre brancher vil gå ind og arbejde med landbrugssektoren,« siger han.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Pas på med tryllepuljen

Når man regner på CO2-reduktioner i landbruget, spiller FN's såkaldte LULUCF-mekanisme også ind. Den kvantificerer ændringer i kulstof-optaget i jord og skov, og hvor Danmark har fået lov af EU til at trække 14 mio. ton CO2 ud af regnskabet med henvisning til denne mekanisme. Hvis altså der foregår et ekstra optag.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Ifølge professor Jørgen E. Olesen skal man være varsom med at tro, at LULUCF er en tryllepulje med masser af reduktioner, der bare kommer af sig selv:

»At binde mere kulstof i jorden er grundlæggende i konflikt med, at vi gerne vil øge udbyttet mere og mere på marken. LULUCF-mekanismen giver mening der, hvor man holder op med at dyrke kulstofholdige lavbundsjorder, hvilket også giver en række andre positive effekter for natur og biodiversitet,« siger han.

Læs også: Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage

Den 3. december inviterer iClimate – et interdisciplinært center ved Aarhus Universitet, der arbejder med klimaforandringer – i øvrigt til et netværksmøde for netop at skabe et tværfagligt forum for virksomheder og organisationer omkring CO2-reduktioner i landbruget.

Det er ikke lige det jeg havde forventet at høre i kampen om klimaet, men ideen er ganske god, mindr MRSA, metan, gylle osv osv.

Mangler stadig gode alternativer, øko alternativer til mælk bliver ofte dyrket i forurenet jord, når jeg har drukket disse alternativer bliver jeg fysisk dårlig af det og får kvalme.

Har ikke haft mod på kødalternativer men har hørt at det overhovedet ikke smager af kød.

  • 5
  • 9

Men det sker jo ikke. Der er for mange penge at tjene, og for mange folk der ikke kommer til at ændre sine vaner. Enten skal man tvinge det hårdt igennem ved lov, og være relativt sikker på at miste regeringsmagten, eller også skal man finde på noget andet der bedre kan lade sig gøre.

  • 14
  • 1

Rune:

Enten skal man tvinge det hårdt igennem ved lov, og være relativt sikker på at miste regeringsmagten


Tro du i virkeligheden ,at sanktioner imod landbruget vil have så stor vælgerimpakt? Landbruget er et meget lille erhverv. Jeg ville i hvert fald støtte op om en regering, der ville mindste landbrugets impakt på vores natur og klima - også selv om det ville kræve en reduktion af mit i forvejen ret beskedne kødintag.

mvh Flemming

  • 14
  • 13

Det er da sikkert rigtigt, men det er helt sikkert at hvad vi gør i Danmark er totalt ligegyldigt for CO2 i luften ( eller rettere metan er det vel som køer bøvser ud) . Det det drejer sig om for Danmark er at tjene penge på at sælge knowhow til andre lande, det vil i højere grad hjælpe klimaet.
Men derudover skulle man nok tage et godt tiltag og blive af med de andre bivirkninger af at opdrætte køer og spise kødet.
Kyllinger og insekter er billigere, kræver mindre foder og giver flere marker til at dyrke andet som enten er sundt eller kan blive til kyllinge og insekt foder ( kyllinger spiser jo også insekter).

  • 5
  • 10

Jeg ville i hvert fald støtte op om en regering, der ville mindste landbrugets impakt på vores natur og klima - også selv om det ville kræve en reduktion af mit i forvejen ret beskedne kødintag.

Helt ærligt, det rækker som en skrædder i helvede!

I hele denne klima debat savner jeg en vis portion realisme!
Den ene forsker efter den anden maler dagligt dommedagsprofetier......der skal reduceres i CO2 udledningen, det tror jeg snart alle har forstået.

Men hvordan og er der vilje?

Jeg ser ingen vilje fra politisk hold set i perspektivet af de dommedagsprofetier der males?
Og jeg forstår godt politikerne og for hver dag der går fremstår Lomborgs grundlæggende forslag til klimaforandringer bare som de eneste realistiske bud.

Udled CO2 som intet var hendt og brug alle resurser på fremstilling af process anlæg som kan trække CO2 ud af luften og lager den på bedst mulig måde.

Alt andet vil være resource spild som aldrig før set i menneskets hirstorie.

  • 8
  • 15

Det vil i første omgang skabe et tab i valutaindtægter på 164 mia, men på lang sigt vil det virke mest effektivt, da vi så kun kan føde den halve befolkning globalt - det vil skabe den største langsigtede reduktion i CO2.
Dernæst kan man stoppe flytransport - en langturs familie bruger et helt års varmeforbrug.
Det liver en helt anden verden.
Hvorfor er det helt overset at en befolkningsreduktion i de tmindste vækststop e rdet stærkest virkende?
Der er fortsat ikke megen vilje til at reducere boligsektoren - hvorfor?
I øvrigt har svineproduktion aldrig været mere effektiv kun 2,64 forderenheder per kg vægt at svinet.

  • 11
  • 3

Hvis man forstår grafen sådan, at den hvide kurve viser de planlagte CO2 reduktioner, er professorens udmelding vist baseret på at hele reduktionen kommer fra landbruget alene. Man kunne også bytte om på rækkefølgen og lade transportsektoren tage et større læs, og vedrørende energi i bygninger kan også meget gøres.
Faktum er at alle sektorer skal levere, men ikke ved at blive udslettede, og jeg kan ikke se man fremmer noget ved at melde så bombastisk ud - tværtimod støder man folk fra sig.

  • 10
  • 2

andbruget er et meget lille erhverv.


Ak ja, da. Så er det sat på plads, selv om erhvervet slæber enorme valutamængder til landet, så du og andre danske kan komme på ferie og købe kinesiske dagligvarer.
Hele myten om at landbruget er en stor klimasynder er populær, men den holder ikke.
Det beror på manglende kendskab til klimafysik, hvor en fejlagtig formel for GWP (global warminf potential) bliver anvendt over et 100 års forløb, også af klimagasser, der har en langt kortere levetid.
Metan er en svag klimagas, der ikke absorberer ret mange bølgelængder, og man se helt bort fra, at mange af disse er fælles med andre klimagasser.
Den sikkert glimrende professor indenfor jordbrugsvidenskaben ved for lidt om klimafysik, men der er andre og langt mere effektive løsninger, hvis man vil styre klimaet med klimagasserne.

Spis roligt oksekød, husdyrene er nødvendige for den globale produktion af fødevarer.
Det sikrer vekseldrift, der formindsker angreb af skadevoldere i afgrøderne.

  • 11
  • 12

Kære Jørgen E. Olesen

Efter at have skimmet rapporten nogle spørgsmål:

Når nu det hele handler om klima undrer jeg mig over, at der som supplement til tabel 1, 2 og 3 ikke også er en tabel som angiver den samlede CO2e-effekt af de kategorier der vises. Kan du henvise til en sådan...?

Hvorfor ses der slet ikke på kødkvæg - er det fordi det er malkekvæg, som reelt giver det store CO2e-bidrag blandt kvæg - og at kødkvæg har langt mindre klima-effekt end den generelle kamppagne mod "røde bøffer" kører på...?

Hvorfor ser rapporten slet ikke på effekter af at reducere antallet af dyr, som du jo selv angiver er nødvendigt hvis det skal batte noget...? Det kunne da være interessant at se, hvor stor en effekt det fx vil have, såfremt svineproduktionen fx blev halveret og de enorme arealer der hermed frigøres fra foderproduktion i stedet blev til skov med binding af CO2.... blot som et eksempel .... men det var måske en binding på rapporten, at den ikke måtte se på reduceret dyreantal...?

  • 9
  • 0

Lad os nu holde debatten til landbruget og flytte andre diskussioner til andre artikler.

Ifølge artiklen bidrager landbruget med en betydelig udledning af CO2 - hvilket vist ingen har kunnet anfægte objektivt.
I artiklen nævnes fem virkemidler - men hverken professoren eller journalisten gør sig den ulejlighed at kvantificere (skønne) over udgiften.

Andre af dagens artikler "jamrer" over Statens provenu-tab ved nedsættelse af afgifter og der er citeret tal. Bemærk her, at provenu-tab eller tilskud nødvendigvis må figurerer på samme måde i statsregnskabet.
DERFOR, kære journalist, havde det været professionelt, relevant og oplysende, at bringe tal for hvert af de fem virkemidler - som det er skrevet nu, så er det bare varm luft !
Og er disse fem virkemidler til rådighed her og nu, ELLER - penge ufortalt - taler vi om 5-10 års teknologi-udvikling ?

P.S.: Naturligvis kan adfærdsændringer og ny madteknologi for mennesker være en supplerende eller alternativ vej frem. Det er bare mere langsigtet (rationering og krigslignende mangelsituationer ufortalt).
Så hvis eet eller flere af de nævnte virkemidler kan bringes i anvendelse på få år, til en tilskudspris som er sammenlignelig med provenu-tabet for el-biler, så bare kom igang !

P.P.S.: Situationens alvor taget i betragtning: hvor stor en prisstigning taler vi om for at gøre det hele selv-financierende ? Er det ikke fortsat rimeligt at forureneren betaler ?

IKKE mere varm luft - hvor er de ØKONOMISKE fakta ?

  • 9
  • 0

Der er ingen der plæderer for at nedlægge landbruget, men danmark høre blandt verdens mest intensivt dyrkede lande - knap 2/3 af landets samlede areal er under ploven. Da der jo også skal være plads til boliger, industri, infrastruktur mv. så levner det i sagens natur stort set ingen plads til natur - selv når vi medregner de "grønne områder" midt i rundkørsler, kirkegårde og hvad ved jeg, så kan vi officielt kun snige os op på - vistnok - 17% natur, og det kan i høj grad diskuteres om det overhovedet er natur eller i højere grad rekreative områder - primært til mennesker. Strengt taget burde vi vel også medregne de arealer som landbruget indirekte lægger beslag på i bl.a. sydamerika til produktion af svinefoder - gør vi det, så er jeg ikke sikker på andet end at vi ender i negative tal.

Så skal Danmark - lige som alle andre lande - bidrage til at reducere drivhuseffekten, samt bevare biodiversiteten (og det skal vi naturligvis), så er der ingen vej uden om at reducere landbrugets bidrag hertil (og det fysiske areal landbruget lægger beslag på). Og her er noget af det mest effektive at nedbringe antallet af svin og kvæg. Den mindre kødproduktion vil der uden problemer kunne kompenseres for ved at udnytte en mindre del af de arealer der blev brugt til produktion af dyrefoder til i stedet at producere mere frugt og grønt til mennesker. I grove tal kan en hektar så vidt jeg husker i gennemsnit brødføde ca. 10 gange så mange mennesker hvis den anvendes til produktion af "menneskefoder" end hvis den anvendes til produktion af dyrefoder, så vi efterfølgende kan spise dyrene.

Vi behøver hverken sulte, eller blive vegetarer (med mindre man har lyst til det) men vi bliver sandsynligvis nødt til at reducere vore kødforbrug. BBC havde en glimrende udsendelse herom - som kan anbefales. Titlen var så vidt jeg husker "The truth about meat"

  • 8
  • 4

Men er det reelle problem ikke at vi er 7 og ikke 2 milliarder mennesker på jorden? Hvis antallet af mennesker blev reduceret, så ville vores natur kunne følge med? Vi prøver at lappe alle mulige steder, men det er en skrue uden ende hvis vi ikke får bremset eller helt stoppet befolkningstilvæksten.

  • 13
  • 6

Måske er det mest reelle, og kontrollerbare, problem, at "vi" i årenes løb har tilladt uæmmet forurening af mange, mange, forskellige slags - og kun meget langsomt griber ind, når problemerne er store nok.

Jeg nævner i flæng: lossepladser men alverdens grimme stoffer, plastik i floder --> havene. sodpartikler (afbrænding i bredeste forstand, dieselmotorer (skibe, biler, andet).
Nu er tiden kommet til CO2.

Selv den mest klima-skeptiske person BURDE vel kunne bringes til at indse, at forurening bør undgås ? CO2 er i den forstand principielt forurening.

Jeg synes der er noget smukt i "neutralitet" - ikke udlede mere end der optages, ikke forbruge mere end der kan genskabes.

Og det gælder for mig lige fra fisk (hvorfor tillade at have tømmes ?) til mursten (hvorfor kasserer brugbare materialer, som har været kostbare (energi) at fremstille ?), til beton (Hvorfor bruge stenmaterialer som tilslag, når gammel beton kan være delvis erstatning ?).

Uden at være fanatiker, så synes jeg der er noget billedskønt i "gengrug" og "0-forurening" !

  • 9
  • 1

Denne professor er tydeligvis ikke specialist i klimaforandringer. Selve titlen er komisk, synes jeg.

Hvis man vil se noget nyt om "klimaet" som jo altid forandrer sig kan man finde rigtigt gode bidrag her om CO2 effekter på det man kalder forcing og vandstandsstigninger.
Modsat IPCC bruger man her den indlysende ide at måle effekten af CO2 og andre GHG.

https://www.portoconference2018.org/upload...

https://www.portoconference2018.org/upload...

CO2 og andre GHG har slet ikke den effekt man påstår.

IPCC bruger uverificerede globale cirkulationsmodeller med masser af curvefitting til modellernes mange parametre, hver gang man tilføjer nye observationer til de allerede foreliggende. Cirkulationsmodellerne har altid skudt langt over målet gennem snart 20-30 år. Man har slet ikke styr på skyer og andre vigtige parametre, herunder de temperatursvingninger man ser i havet, som jo er den store jokernår man vil beregne en "gennemsnitstemperatur" for jordkloden. Der er mange mekanismer her el Nino, El Nina, Pacific Decadal Oscillation, Multidecadal Atlantic Oscillations mm. . Hertil kommer at cirkulationsmodellerne slet ikke stemmer med målte data for temperaturer i troposfæren hvor der skulle være et tydeligt fingeraftryk fra CO2.

Se f. eks. nylige bidrag her:

https://judithcurry.com/2018/09/17/a-test-...

Kunne man ikke oprette et professorat i "Sund fornuft og klimaændringer"?

  • 4
  • 10

Så vidt, jeg har forstået, så er humus i stand til at binde co2 - og hvis det er rigtigt, så bør landbruget omlægges, så man i stedet for, at avle "curling-planter", begynder at avle robuste planter, der ud af egen modstandskraft er i stand til at modstå svampeangreb - ligesom de også kan blive bedre til at optage kvælstof - jeg tror, at der mangler forskning i et landbrug, der samarbejder med naturens elementer i stedet for at bekæmpe naturen med kemi.

  • 2
  • 6

Hvordan kan man regne med flere køer og kødkvæg, når der de sidste 50 år har været et faldende antal? Er der regnet med lavere foderudnyttelse og tættere dyrebestand? Hvorfor skulle der blive flere dyr?
Når noget så simpelt som det halter, giver det ingen mening.
Er der nogen grund til at der bliver skrevet en rapport til ministeriet på engelsk? De kan skrive det på deres modersmål, og forstå det faglige først. Eller bruges engelsk blot for at sløre et lavt fagligt niveau? Jeg har ingen problem med engelsk, men foretrækker at der kun skrives på et sprog ad gangen. Er forfatterne usikre i sprog, bør det enten overlades til fagligt kompetente oversættere eller skrive i det primære sprog. Få lidt inspiration fra H.C. Ørsted og sproget.

Rapportens forudsætninger bør betragtes meget kritisk, og beregningerne bør tillægges de usikkerheder det giver med følsomhed for udsving i ændrede forudsætninger. Helt som et budget tager hensyn til prisfølsomhed.

Er forudsætningerne urealistiske, bliver konklusionerne blot tankespind.

  • 4
  • 0

Nu kan det godt være jeg stiller et dumt spørgsmål, men hvordan kommer de frem til et nævneværdigt CO2 udslip fra dyr?
Den carbon som er i dyrene og kommer ud af dem kommer eksklusivt fra det de spiser.
Den carbon der er i dyrenes fodder kommer i store træk fra planter dyrene enten selv høster eller vi har høstet. Hvis de er høstet af os er der en udledning i den sammenhæng, men så meget diesel bruger landbruget heller ikke.
Den carbon der er i planterne kommer praktisk talt eksklusivt fra fotosyntese.

Det vil sige at størstedelen af den CO2 som min bøf udleder har været optaget af plantemateriale i løbet af det forgående år, og vil optages igen af næste års høst. Den mængde CO2 som der dermed udledes af dyrehold er primært fra dieselen i maskinerne og strømmen til lys, udluftning og kornbehandling.

Enten så er der et eller andet meget stort glemt i ovenstående, eller også er der noget helt galt med vurderingen af dyrs CO2 udledning.

  • 8
  • 2

Jeg gad godt vide om der så tages højde for at den methan ret hurtigt omdannes til CO2 i atmosfæren...

Det ville være et relevant argument hvis der var tale om en "engangs-emission" som så stille og roligt blev omdannet til CO2, så atmosfærens indhold af methan med tiden vendte tilbage til hvad den var før emissionen fandt sted. Men det er ikke tilfældet - der sker en kontinuert tilførelse af methan fra dyrene så atmosfærens indhold af methan permanent er højere end den ellers ville have været. Og da methan er en betydeligt stærkere drivhusgan end CO2 (en faktor 20-25 stykker, afhængigt af hvor lang en periode man regner over), så er det ikke uden betydning.

  • 2
  • 3

Citat:Hvordan kan man regne med flere køer og kødkvæg, når der de sidste 50 år har været et faldende antal?

I landbruget arbejder man med "dyreenheder" og der er tallet stigende. Tænk bare på at i dag er der flere heste i DK, end der var da de blev brugt som trækraft. De får foder imens traktorerne får dieselolie. Begge dele udleder CO2. Nu dyrker man (især på Sjælland) utrolig meget foder til de "kæledyr". Det gælder jo også andre kæledyr. Vi producerer og forbruger uanede mængder af foder til dem og det skaber også CO2. Vi mennesker er at sammenligne med gæren i en vin-ballon. Så længe der er sukker æder de det, formerer sig og skider sprit, lige til de tager livet af sig selv. Jorden er "bare" en større ballon.
vh Mogens

  • 3
  • 1

Professor Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet går åbenbart efter at få befolkningen udskiftet med græsædende kloner, i stedet for alle os almindelige mennesker der erkender at vi fra naturens hånd trives bedst som altædende.

Veganerne er tydeligvis ved at gå amok i deres kamp imod ordentlig mad.

Margarine er jo et kemisk kunstprodukt der er notorisk usundt i forhold til smør, og uden kødproteiner degenererer vi til kummerform ligesom de fattige for nogle hundrede år siden.

  • 6
  • 2

I landbruget arbejder man med "dyreenheder" og der er tallet stigende.

Kilde?
https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikatio...
Det topper med 3,3 mio kvæg i 1955, vi er på 1,5 mio kvæg idag.
Indtil mekaniseringen i 1950,'erne var der ½ mio heste, der er ca. en tiendedel i dag.

Det er for groft at fremture med direkte usande påstande, for det er jo let for alle at slå op.
Ellers fremvis de falske datakilder!

  • 5
  • 2

Man laver methanol af korn og hælder på bilen og kalder det co2 neutralt.
Når man fodrer svin med samme korn er det en co2 belastning, fascinerende.

Vi fyrer co2 neutralt med udenlandske træpiller mens vi opnår et negativt co2 udslip ved at lave mere dansk skov, kreativt. Kan alle lande gøre det?

Økologi er ellers mantraet men kan syntetisk mad være økologisk. Hykleri

Når elbilproduktionen ikke kan følge med,kommer der så en eneste elbil mere i verden fordi danskerne stiller sig i køen på køber siden?panik

  • 7
  • 0

Dem der udleder CO2 eller andre klimagasser betaler 1 kr pr kg til en pulje der uddeles til dem der binder CO2. Det ville få industri, landbrug og forbrugere til at binde CO2 eller undgå at udlede det. Det bedste af det hele ville være at den mest effektive teknologi ville vinde et kapløb og vi ville få de røde CO2 tal vendt til sorte for mindst mulige beløb

  • 1
  • 3

Med mindre hele jordens befolkning skal tvinges til at være veganere, så vil der altid være et vist behov for animalske produkter. Og kunstigt kød er jo mere sjældent end el-biler.

Jeg har indtrykket af at dansk landbrug er rimeligt CO2 effektivt.
Spørgsmålet er så, hvis kødforbruget skal ned, hvor skal man nedlægge kødproduktionen, hvor den er med CO2 effektiv eller der hvor den sviner mest.

Det er som regel sådan markedet virker, at man overlader produktionen til de mest effektive. (Lige indtil politikerne blander sig.)

  • 6
  • 1

Udled CO2 som intet var hendt og brug alle resurser på fremstilling af process anlæg som kan trække CO2 ud af luften og lager den på bedst mulig måde.

Det er yderst realistisk at udtrække CO2 fra atmosfæren.

Jeg har skrevet om det de seneste 10-15 år, for døve øren (eller snarere blinde øjne).

I en lang årrække er CO2 blevet uddraget af atmosfæren på industriel basis i en mængde på 120.000.000 ton (120 Megaton) pr. år. Denne CO2 bliver brugt i en række industriprodukter. Den kan også benyttes til at producere drivmidler til motorer, f.eks. biler i et kredsløb: brændstof - CO2 -> brændstof ved hjælp af f.eks. US patent no. 1,746,464, applied 1926, som blev brugt i vid udstrækning af Tyskland under 2. verdenskrig.

Det tyske Bundesforschungsministerium bevilgede på et tidspunkt 100 mio. Euro (745 mio. kr.) til forskning i anvendelse af atmosfærisk CO2. Tyske forskere ser muligheder og ikke trusler, hvilket vel er årsagen, at de klarer sig så meget bedre end andre.

Klik på Et indlæg med links til dokumentation af metoder til uddragelse af CO2 fra atmosfæren

  • 6
  • 1

Hvorfor er det helt overset at en befolkningsreduktion i de tmindste vækststop e rdet stærkest virkende?

Nogle af os har indset det år tilbage, men enhver omtale af menneskehedens største problem, klimadebattens store tabu, den såkaldte 'elefant i en porcelænsbutik', bliver mødt med modstand (dog ikke i form af rationelle argumenter, højst med henvisning til den nu afdøde skønmaler, Hans Rosling ) samt nogle tåbelige thumbDown (dette indlæg bør kunne træke mindst 6) fra den del af befolkningen, som trækker den gennemsnitlige IQ ned til 100.


"Da FN’s klimapanel i sin tidlige barndom skulle overbevise skeptikerne om, at klimaforandringerne var menneskeskabte, benyttede de en populær graf, der viste, at antal ton CO2 i atmosfæren fulgte kurven for antal mennesker på Jorden. Det er derfor påfaldende, at spørgsmålet om overbefolkning ikke i dag optræder i klimadebatten, mener Jørgen Nørgård, der er lektor emeritus ved DTU." https://www.information.dk/udland/2009/06/...


Betragter man ulande og deres befolkninger med skyklapper på, har 'Læger uden Grænser' ydet en prisværdig indsats ved at redde menneskeliv og dermed skåne familiemedlemmer for sorg. Tager man skyklapperne af, afsløres et krystalklart billede af, at 'Læger uden Grænser' er en af de mest skadelige organisationer, der findes i vore dage.

Med deres velmente hjælp har fattige, uudviklede landes befolkninger kunne forøge sig ud over alle grænser (både i overført betydning og bogstaveligt talt) og til langt over, hvad deres hjemlande har af ressourcer og kan tilbyde deres vildtvoksende befolkninger af muligheder.

Sammen med andre nødhjælporganisationer har de holdt et stort antal mennesker i live, så deres børn og børnebørn står uden de muligheder for et godt liv, som de ellers langt færre overlevende forhåbentlig kunne have fået.

Nødhjælpsorganisationerne har muliggjort følgende udvikling:

Afrikas befolkningshistorie

År ......... antal ........... vækstrate
2015: . 1.186.178.000 .. 2.5%
2005: .... 920.239.000 .. 2.5%
1995: .... 720.416.000 .. 2.5%
1985: .... 550.028.000 .. 2.8%
1975: .... 416.490.000 .. 2.7%
1965: .... 321.999.000 .. 2.5%
1955: .... 253.963.000 .. 2.2%

I 2050 forventes afrikas befolkning at være ca. 2.000.000.000 .

  • 6
  • 1

Vi kan ikke forhindre folk I at få børn.

Næh, og det skal vi selvfølgelig heller ikke ... men er der mon en mellemting mellem slet ikke at få børn og så at hver kvinde i gennemsnit føder 6?

De muntre nyheder fra Nigeria og Zimbabwe:

Nigeria
2015 182,200,000 - og for tiden + 5.000.000 hvert år
1995 108,400,000
1975 .. 63,500,000
1950 .. 37,800,000

Zimbabwe
2015 15,600,000
1995 11,600,000
1975 . 6,100,000
1950 . 2,740,000

  • 6
  • 1

Er der nogen, som har tal for den fuldstændig overflødige udledning af drivhusgasser fra landet millioner af kæledyr: hunde, katte, kaniner, osv., osv.?

Du kan jo spørge professoren i "landbrug og klimaændringer", det må være hans speciale...
Han vil nok have en anbefaling i retning af at en ko svarer til ca 20 hunde, 40 katte etc. Man må så vælge mellem sit kæledyr eller en rød bøf. Det er det niveau manden opererer på....

For at forstå hele miseren der nu ruller efter endnu en "alarmerende" for 10. gang rapport fra IPCC og andre ideologske politisk motiverede folk anbefaler jeg meget stærkt at man læser et foredrag om de kulturer vi har som styrer hele udviklingen i dette spil. Samtidigt får man et lettere forståeligt overblik over IPCC, aktørerne vi ser på scenen(pressen, politikerne, interesseorganisationerne samt en forklaring på hvordan dette Kejserens nye klæder show i det hele taget kan fungere.

Endelig giver det en glimrende oversigt over klimaet og mekanismerne bag, som ikke er kontroversiel endda!!

https://wattsupwiththat.com/2018/10/09/ric...

  • 3
  • 4

@Torben Bauer
Jeg læste rapporten, og fokuserede på kvæg. Svin er ikke lagt under kvæg, men er kategoriseret for sig. Jeg har passet kvæg og ikke svin, så jeg kender forskellen.
Dyreenhedsomregning forklarer ikke væksten for kvæg i rapporten, for så skulle kvægets demografi ændres til en aldrende kvægbestand. Den forklaring køber jeg ikke.
DST har data fra CHR, så hvor kommer den kraftigt stigende kvægbestand i rapporten fra, hvad enten det er høveder eller dyreenheder?

  • 3
  • 1

Vertical farming er i sin vorden. I år steg de kinesiske venture investeringer over niveauet i USA.

Globalt vokser branchen 24% men det er altså den flade del af den traditionelle S-kurve som alle disruptive teknologier følger.

Vertical Farming er rigeligt effektiv til st sørge for fortsat kød på bordet.

Alger til at dække det danske protein forbrug fylder med den nuværende teknologi 17.2 x 17.2km.

Ved at lukke ned for landbrug undtagen til kulinariske specialiteter kan 30% af den anthropogene kul i tropospheren atter bindes af naturen.

  • 2
  • 7

Christian:

Og hvis vi ser bort fra fisk, hvad er det så som sørger for at du og resten af klodens 7.655.661.675 indbyggere (for et minut tids siden) får noget at spise?

Hvis man vil fejlfortolke (og pille ting ud af kontekst), kan man selvfølgelig altid ;o)

Når jeg brugte termen "lille erhverv", var det set i forhold til potentiel vælgerimpakt forårsaget af ændringer påtvunget erhvervet. Vi taler om ca 50.000 personer (fundet ved superhurtig googling)

Min pointe var (selvfølgelig) ikke, at vi skulle nedlægge landbruget, men at det IMHO (i modsætning til, hvad Rune foreslog) næppe ville flytte ret mange stemmer, hvis landbruget fik pålagt nogle restriktioner mht mere miljøvenlig produktion - og at det dermed ikke vil være et partipolitisk selvmål at gå den vej.

mvh Flemming

  • 5
  • 6

Min pointe var (selvfølgelig) ikke, at vi skulle nedlægge landbruget, men at det IMHO (i modsætning til, hvad Rune foreslog) næppe ville flytte ret mange stemmer, hvis landbruget fik pålagt nogle restriktioner mht mere miljøvenlig produktion - og at det dermed ikke vil være et partipolitisk selvmål at gå den vej.

Meget muligt, men medmindre du så også samtidig forbyder import af fødevarer, så vil resultat sikkert betyde at vi får endnu flere importerede fødevarer som er helt uden for vores kontrol, og transporten vil stige drastisk - det er hvad jeg vil kalde en lose-lose.

  • 4
  • 3

Meget muligt, men medmindre du så også samtidig forbyder import af fødevarer, så vil resultat sikkert betyde at vi får endnu flere importerede fødevarer som er helt uden for vores kontrol, og transporten vil stige drastisk - det er hvad jeg vil kalde en lose-lose.

At mindre landbrugsproduktion i Danmarks skulle øge transporten af landbrugsprodukter over den Danske grænse hænger meget dårligt sammen med, at Danmark er nettoeksportør af landbrugsprodukter!

Din pointe med at mere så vil blive produceret uden for Danmark - og dermed potentielt med endnu større miljøbelastning er dog rigtig - men er det i virkeligheden et godt argument? Vi sviner, men de andre sviner mere? Et sted skal det starte med reduktion af miljøbelastningen.

Måske kunne vores eksport (i kroner og øre) endda stige, hvis vi blev i stand til at brande os bedre som miljørigtige landbrugere - der er en kraftigt voksende awareness i verden omkring miljøet.

mvh Flemming

  • 5
  • 4

Hvis vi skal gøre noget ved landbruget, så skal vi hjælpe det, ikke gøre det til vores fjende.

100% enig - problemet er blot, at landbruget qua de seneste mange års håbløse planøkonomi i øjeblikket står i en helt umulig situation - specielt økonomisk.

Så ja: Min holdning er klart, at det skal gøres økonomisk attraktivt at være en miljøbevidst landmand - noget man jo allerede ser ved økologi - det skal bare drives meget videre. Og det min (naive?) tro, at det bør kunne gøres ved simple markedsøkonomiske tiltag - historien viser jo, at den planøkonomiske løsning har spillet fallit.

Jeg køber f.eks. oksekød til ca det dobbelte af, hvad det koster i supermarkedet, fordi det oksekød, jeg køber bliver til på en helt rigtig måde - og oven i det smager mere end dobbelt så godt. Bondemanden, der opdrætter køerne har faktisk en rigtig fin forretning og kan nemt sælge alt, han producerer - og jeg håber og tror på, at jeg ikke er den eneste, der "har set lyset".

mvh Flemming

  • 4
  • 2

Givet at vi f.eks. helt nedlægger landbruget:

  • det CO2, som atmosfæren i så fald ville spares for; HVOR helt præcist befinder det sig så i stedet for?

  • er det KUN i form af ikke-afbrændt fossilt brændstof? Hvor ellers?

  • 2
  • 0

@Jan C. Damgaard

Jeg læste rapporten, og fokuserede på kvæg. Svin er ikke lagt under kvæg, men er kategoriseret for sig.


Så svin udleder ikke CO2?
De bidrager da i den grad til at landbruget i DK nu står hvor næsten 40% af CO2 udledningen i DK.
Medregnes produktionen af soja - ja så ser det helt tosset ud!

Beklager - det er de samme "bortforklaringer" vi konstant møder fra dansk landbrug!

Skal der bare lidt styr på CO2 udledningen fra dyreproduktionen - ja så skal alle dyr som ikke kommer på græs opbevares / opdrættes i regulære svinefabrikker / kofabrikker / hønsefabrikker placeret i får større industriområder.
Gerne tæt på et slagteri.
Alt gylle / varme etc fra dyrene skal udnyttes i lokale biogasanlæg.
Så kan man for min skyld fortsætte denne produktion såfremt man finder noget foder som ikke belaster klimaet!

  • 3
  • 7

Så svin udleder ikke CO2?


Vi er nok enige i at svin udleder CO2, men ikke CO2-ækvivalenter. Det er derfor jeg ser isoleret på kvæg. Heste er der ca. 60.000 af i Danmark, mens får ikke tæller synderligt.
At landbruget står for 35% af drivhusgas, skyldes netop CO2-ækvivalenter, ergo kvæg!
Derfor mit ensidige fokus på kvæg.

Rapporten, Danmarks Statistik mm. er opgjort efter husdyrart. Vær venlig at henholde til det, fremfor automatreaktion fra hoften.

  • 5
  • 2

Han vil nok have en anbefaling i retning af at en ko svarer til ca 20 hunde, 40 katte etc. Man må så vælge mellem sit kæledyr eller en rød bøf. Det er det niveau manden opererer på....

Det er desværre langt mere kompliceret end som så ...

Outdoor cats are the leading cause of death among both birds and mammals in the United States, according to a new study, killing 1.4 billion to 3.7 billion birds each year.
http://www.washingtonpost.com/national/hea...

Hvor megen CO2 udleder så kattene i forhold til det enorme antal fugle?


Ovenstående overvejelser er en tragisk spøg, det ligger på niveau med nyttevirkningen af en række andre foreslåede tiltag.

Kortsigtet har vi valget mellem
'1. at uddrage CO2 fra atmosfæren i en langt større målestok end de nuværende beskedne 120 Megaton/år - kostbart, men det er både muligt og effektivt at fjerne ca. 40 Gigaton/år
eller
'2. at reducere udledningerne drastisk - noget som vil mislykkes, eftersom dette vil betyde så store indgreb i livskvalitet, at kun et verdensomspændende diktatur kan gennemføre det.

Langsigtet har vi valget mellem at reducere antallet af fødsler pr. kvinde til 2,11 eller færre og de to ovennævnte metoder, hvor udledningerne realistisk kan reduceres ved at erstatte nuværende energiproduktion med Sol, A-kraft (måske en skønne dag fusionskraftværker) og vind.

  • 3
  • 1

Og så viser det sig, at industrikyllinger er bedre for klimaet end økologi og dyrevelfærd - o tempora, o mores!

"Man kan ikke både være en økologisk og klimabevidst kødforbruger. Man bliver nødt til at vælge mellem at redde klimaet eller dyrene, for den økologiske kødproduktion tærer langt mere på klimaet end den konventionelle. Økologisk Landsforening mener, det er for forenklet."

»Hvis du vil gøre noget for klimaet, skal du droppe velfærdskyllingen og tage en kylling, der har været forpint i et konventionelt landbrug, fordi den simpelthen vokser hurtigere og spiser mindre.«

"Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster vedstår, at udregningen er korrekt."

https://www.berlingske.dk/nyheder/industri...

  • 2
  • 1

Et af problemerne er at bønderne har skilt kvæg og svineproduktion ad. Køerne skal hvae masser af ventilation og grisene skal have varme.

Lå staldene samlet kunne man afsuge metanen fra køerne og bruge det som forbrændingsluft til varmen for grisene.

Er der en metode til opkoncentrering af et afsug fra kvæget?

  • 2
  • 5

Sats på transport sektoren i stedet - her er muligheder: Hjemmearbejdspladser, små lejligheder tæt på arbejdspladsen der reducerer både transporttid og forbrug, el-biler, el-cykler, el-scootere, og el-bus og el-tog. Og der kan måske arrangeres kontorer tæt på, hvor folk bor, eller at virksomheden betaler for en hjemmearbejdsplads.

Indenfor opvarmning er et stort uudnyttet potentiale. Vi fyrer stadigt med olie og naturgas. Vi kunne fyre med strøm fra vindmøller og varmepumper. Når der er vind, er ofte større brug for varme. Og med intelligente el-målere, kan varmepumper fungere som aflastning for vindmøllestrøm.

Jeg er selv godt i gang. Bor ca. 100 meter væk fra virksomheden hvor jeg arbejder. Skal jeg flytte arbejde, er planen at bo i en lille lejlighed tæt på, og kun tage hjem i weekenden. Jeg er i gang med at optimere varmeforbruget, og forventer at kun bruge strøm, om et par år. Nu bruger jeg lidt naturgas til varmt vand, en gang om ugen. Alle pærer er for længst udskiftet med LED, og køleskabet, med et der har køleskab og fryser i et, og A+++ mærkning. Også tørretumble er udskiftet til A+++, der bruger ca. 240W, eller 1kWh for en 4-timers tørring.

  • 2
  • 5

Skræmmende at nogen ikke evner at forstå, at hvis hver kvinde i gennemsnit kun føder 2,11 børn, vil vi også i år 2100 være 7,7 milliarder og ikke 11.000.000.000 mennesker på Jorden, som bliver resultatet af den nuværende tolerance


Det er ikke helt korrekt. Det er korrekt at fødselsraten, er den der bestemmer befolkningsantallet på sigt, og derfor er en vigtig størrelse. Men, en stor del af befolkningstilvæksten i Afrika, skyldes også bedre levevilkår (længere levetid). Længere levetid, menes endog at medføre en lavere fødselsrate på sigt, og dermed være en fordel, selvom det er en ulempe i dag.

Problemet er, at det er alt alt for sent at gøre noget. Selvom vi totalt forbød alle kvinder at få børn, så vil der blive flere og flere, på grund af bedre levevilkår. Et totalt forbud, vil dog bestemt hjælpe, og er måske den eneste gode mulighed der er.

Jeg har altid ment, at vi her i Danmark bør gå foran, og forbyde børnefødsler. Filosofien er, at man styrer det, således at når vi er under det antal vi var i 1975, så tillader vi et år, at kvinder får børn. Denne metode, vil være nok.

  • 4
  • 3

Professor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen har naturligvis ret i, at vi for at redde kloden, skal nedslagte de danske drøvtyggere.

Det samme gælder selvfølgelig for andre methan-uhyrer, så som drager (men ikke St. Jørgen), elefanter, gnuer og bøfler på savannen m.f. Det har den beklagelige bivirkning, at kødædere som løver, leoparder, geparder m.m.m. vil krepere af sult.

Hvis verden skal overlades til fanatiske klimatosser som Olesen, så stiger jeg af og ser frem til et lunkent højvande.

  • 8
  • 1

Jeg er selv godt i gang.


Du er helt galt på den Jens. For at være inde i varmen er det ligegyldigt hvad du selv gør. Du skal udtrykke stor bekymring og angst for fremtiden og bede alle andre om at gøre noget, helst regeringer osv. Dette "walk the talk" er simpelthen gammeldags og giver ingen kredit.

  • 8
  • 2

Godt på vej:

Både ja og nej.

Fødselsraten er under 2,00 i Danmark (1,72) og andre rige lande, men de fattige lande i f.eks. Afrika følger ikke med og der er hovedproblemerne. Ikke blot vokser Afrikas befolkning med 2,5%/år, men deres ressourcer vokser jo ikke, de mindskes tværtimod, og de nyfødte fattiges hjemlande har derfor intet at byde på, samtidig med, at de fattige selvfølgelig ønsker at få en levestandard som europæernes og deres forbrug derfor vil medføre stærkt øget udledning af CO2 o.m.a. i indvandrerlandene oppe nordpå.

Virkeligheden i Afrika se således ud:
Name +++++++++++ 2018 Population Growth Rate (%)
Africa total +++++++++ 1.287.920.000 2.52%
Sub Saharan Africa +++ 1.050.136.000 2.69%
Eastern Africa ++++++++ 433.643.000 2.75%
Western Africa +++++++ 381.981.000 2.69%
Northern Africa ++++++ 237.785.000 1.79%
Middle Africa ++++++++ 168.538.000 3.08%
Southern Africa +++++++ 65.974.000 1.28%

  • 3
  • 2

Men, en stor del af befolkningstilvæksten i Afrika, skyldes også bedre levevilkår (længere levetid).

Selvfølgelig.

Nedenstående tre grafer viser den del af problemet og understreger, hvad jeg tidligere skrev om de forskellige hjælpeorganisationers skadevirkninger, alt gjort i den bedste mening, men uden tanke på, hvordan det vil påvirke fremtidens fattige befolkninger:

Mortality rate, adult, male (per 1,000 male adults)
Mortality rate, adult, female (per 1,000 female adults)
Mortality rate, infant (per 1,000 live births)

  • 3
  • 1

Skræmmende at nogen ikke evner at forstå, at hvis hver kvinde i gennemsnit kun føder 2,11 børn, vil vi også i år 2100 være 7,7 milliarder og ikke 11.000.000.000 mennesker på Jorden, som bliver resultatet af den nuværende tolerance.

Selv hvis vi fra idag reducerede antallet af fødsler pr kvinde ti 1,5 barn, ville der ske en stigning i den globale befolkning.

Skyldes udelukkende den forventede højere gennemsnitlige levealder og da de ældre generationer er større end de nye, vil det automatisk føre til et større befolkningstal.

  • 1
  • 3

@Jan C. Damgaard

Vi er nok enige i at svin udleder CO2, men ikke CO2-ækvivalenter. Det er derfor jeg ser isoleret på kvæg. Heste er der ca. 60.000 af i Danmark, mens får ikke tæller synderligt.
At landbruget står for 35% af drivhusgas, skyldes netop CO2-ækvivalenter, ergo kvæg!
Derfor mit ensidige fokus på kvæg.

Rapporten, Danmarks Statistik mm. er opgjort efter husdyrart. Vær venlig at henholde til det, fremfor automatreaktion fra hoften.


Det gør jeg skam også - problemet er bare at man (landbruget / regeringen glemmer at danske svin spiser rigtig meget soyabønner.

Medregnes produktionen af soya ifra Sydamerika spist af danske svin skal man medregne udledning af mindst 7,2 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød, når omlægning af savanne eller regnskov til landbrugsarealer tages med i beregningerne. Så bliver det nemt at se, at den danske svineproduktionen allerede nu tegner sig for mindst 14,4 millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

  • 5
  • 0

Metan tæller 25x


Ja - men nu er der så mere end 25 x så mange svin end køer!
Og målet var at reducere CO2 udslippet og løse verdens klimaproblemer.

Så det er meget enøjet og naivt kun at se på køer!

Beklager - jeg kan ikke se du kan redde den hjem med diverse bortforklaringer"

  • 4
  • 1

Sakset fra rapportens indledende sammendrag!

"De største bidrag kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 25 og 298 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid. For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt – den såkaldte CO2-ækvivalent."

Så i sammendraget tager man altså udgangspunkt i alle typer drivhusgasser!. Så belastningen af miljøet fra svin kan jeg kun se også bør indgå!

Men sådan ser vi sikkert forskelligt på tingene!

  • 3
  • 1

Så i sammendraget tager man altså udgangspunkt i alle typer drivhusgasser!. Så belastningen af miljøet fra svin kan jeg kun se også bør indgå!

Når antal kvæg prognostiseres? I tabel står der antal kvæg! Antal svin prognostiseres for sig.
Naturligvis lægges alle drivhusgasbidrag sammen.
Men det er nemt at kritisere når man ikke gider læse. Regnes der med et stigende eller faldende antal kvæg? Se tabel 1 side 18. Der gøres i øvrigt nogle interessante antagelser.
Kilden er: Nielsen et.al. 2017

  • 1
  • 3

Hermed tabel 1 fra side 18:

Kategori 2015 2020 2030
Malkevæg 561.004 577.690 612.090
Øvrig kvæg 1.197.118 1.231.253 1.287.255
Søer 1.031.667 967.391 833.004
Smågrise 31.505.372 30.607.850 31.397.870
Slagtesvin 19.861.372 18.931.150 18.363.320
Fjerkræ 124.652.636 134.230.231 132.232.025
Pelsdyr 3.400.420 3.633.613 4.100.000
Øvrige 3.665.896 3.896.419 4.362.579

Men hvad vil du egentlig fortælle med netop denne tabel?

Antal kvæg stiger med ca. 50.000 fra 2015 til 2030.
Antal grise holdes nogenlunde på samme niveau - men man kan komme i tvivl om hvorvidt de har taget svineproducenterne i ed. Her forventes at antal svin i denne periode nok vil øges!

  • 1
  • 0

Antal kvæg stiger med ca. 50.000 fra 2015 til 2030.


Så mangler der øvrige kvæg stiger med ca. 90.000
Samlet et plus på 130.000 kvæg. Henhold det til det link fra Danmark Stat der viser en vigende tendens.
Så valget af kilden giver dermed ikke et retvisende billede af antal kvæg, særligt når der antaget en meget øget procentsats økokvæg (mere græsning=mere metan).
Så enten er valget af kilden sket ukritisk, eller den er specielt udvalgt. Begge dele er useriøst.

  • 2
  • 2

Re: Det er muligt at jeg bliver upopulær på den her

Der er 7 milliarder og der bliver ikke færre. Slut. Vi kan ikke forhindre folk I at få børn.  

Det kan vi da sagtens. Det er bare et spørgsmål om magt eller incitamenter.


Her i Danmark får vi under 2 børn per par. I løbet af en generation er antallet af danskere faldet med 15%. Det vil sige, at vi efter 4 generationer kun er 50%. Om 100 år, er antal danskere halveret - og måske mere, hvis danskerne begynder at udvandre pga af forhold i landet. Kineserne ligger lidt under danskerne i fødselsrate. Det viser klart, at det er muligt at gøre noget.

Mange lande - og religioner - har mere styr på deres folk, end den danske regering. Og hvis deres præster siger, at det er guds vilje, at kvinder ikke skal have børn, så ændrer forholdene sig på et enkelt døgn. Så det som mangler, er nye præster.

  • 6
  • 0

https://judithcurry.com/2018/10/11/climate...

Fra indledningen :

On possibilities, known neglecteds, and the vicious positive feedback loop between scientific assessment and policy making that has created a climate Frankenstein.

I have prepared a new talk that I presented yesterday at Rand Corp. My contact at Rand is Rob Lempert, of deepuncertainty.org fame. Very nice visit and interesting discussion.

My complete presentation can be downloaded [Rand uncertainty]. This post focuses on the new material.

  • 4
  • 4

Det besvarer så de 10% reality gap. Der fuskes så med realiteten på alle knapper, var det en "flipper"-maskine viste den "tilt" hele tiden. At en dansk professor kan få sig selv til det?
Mennesker er underlige, så en analyse af deres motivationsstrukturer vil afsløre deres tidsspilde.
Den rapport er lige til pejsen.

  • 3
  • 2

Selv hvis vi fra idag reducerede antallet af fødsler pr kvinde ti 1,5 barn, ville der ske en stigning i den globale befolkning.

Skyldes udelukkende den forventede højere gennemsnitlige levealder og da de ældre generationer er større end de nye, vil det automatisk føre til et større befolkningstal.

Ganske rigtigt, men væksten vil være meget langsommere end i dag og vi vil ikke nå 11 mia. i 2050, men snarere 8,5-9,5 mia.

Til de som undrer sig:

Hvis i hver kvindes fertilitetsperiode fødes 1,5 barn (pr. kvinde), men i samme periode kun dør f.eks. 1,4 pga. højere levealder, vil der ske en langsom, men sikker tilvækst, vistnok indtil de i dag nyfødte når gennemsnitslevealderen (gider ikke regne det præcise tidspunkt ud, vil nok tage 2-3 timer).

  • 2
  • 1

Jeg bad dig oplyse hvad du egentlig ville fortælle med table 1 på side 18 i rapporten,

Reelt set viser tabellen blot at det går den forkerte vej indenfor landbruget med at reducere udslippet af drivhusgasser når antallet af dyr (køer / kvæg / grise) blot stiger.

  • 1
  • 0

I min forrige kommentar:

Samlet et plus på 130.000 kvæg. Henhold det til det link fra Danmark Stat der viser en vigende tendens.

I nogle kommentarer før det:

Det topper med 3,3 mio kvæg i 1955, vi er på 1,5 mio kvæg idag.

Der er stadig en faldende tendens.

Enten er der en pil op eller også går den ned. Både og findes ikke.
Jeg tror mere på DS end de tweek'ede forudsætninger i rapporten.

PS. Der står dyr og ikke dyreenheder alle steder, så der er ingen omregning.
Forudsætningerne er "worst case" + 10%. Jeg har ikke tjekket om de andre dyregrupper passer. I og med metan tæller ekstra så er afvigelsen fra normaludvikling mest betydende for kvæg.

  • 3
  • 1