Professor advarer: Blødgjort københavnervand forøger risikoen for huller i tænderne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Professor advarer: Blødgjort københavnervand forøger risikoen for huller i tænderne

Illustration: sonnydaez / Bigstockphoto.com

Opdateret
Mængden af kalk i drikkevandet har indflydelse på risikoen for at få huller i tænderne.

Så klar er beskeden fra Erik Arvin, Professor Emeritus ved DTU Miljø med speciale i vandbehandling. Ifølge ham vil drikkevand med mindre kalk – også kaldet blødere vand – have en negativ indflydelse på borgernes tandsundhed, da vand med en større mængde kalk – altså hårdere vand – indeholder mere calcium og fluorid.

»Drikkevandets calcium- og fluoridindhold er altså beskyttelsesfaktorer i forhold til caries (huller i tænderne, red.),« siger Erik Arvin.

Manglende forståelse for tandsundhed

Han fremhæver også sociale og kulturelle forhold som en faktor, der forøger risikoen for huller i tænderne. Og netop for de mennesker, hvor de sociale og kulturelle forhold har denne effekt, er drikkevandets kalkmængde vigtig.

»Der er både sociale og kulturelle forhold, som for eksempel lav familieindkomst og forbrug af meget sukker, som har negativ indflydelse på huller i tænderne. Hvis man reducerer calcium- og fluoridindholdet, bliver den negative indflydelse af de sociale forhold endnu større,« siger Erik Arvin.

Erik Arvin har tidligere dokumenteret den indflydelse sociale forhold og mængden af kalk i drikkevand kan have på tandsundhed, blandt andet i denne videnskabelige artikel.

Handler om mere end det hårde og bløde

Hofor har tidligere udtrykt, at man ønsker at blødgøre vandet i Hovedstadsområdet i sådan en grad, at det kan kategoriseres som middelhårdt vand, hvilket svarer til hårdheden af vandet mange andre steder.

Men Erik Arvin påpeger, at man ikke kan nøjes med at vurdere, hvor hårdt eller blødt vandet er. I hvert fald ikke, hvis man ønsker en præcis vurdering af, hvor meget calcium og fluorid drikkevand indeholder.

»Når man halverer hårdheden i drikkevandet, reducerer man samtidig calciumindholdet med tre gange, fordi hårdheden også omfatter magnesium, som er uvedkommende for tandsundheden,« siger Erik Arvin.

Praktisk og miljøvenligt

Hos Hofor har man, efter mange forespørgsler, valgt at blødgøre vandet, da det kan have en positiv effekt såvel rent praktisk, som miljømæssigt.

»Folk ville gerne slippe for generende kalk i for eksempel elkedler, vaskemaskiner og på badeværelset. Folk lagde også vægt på, at man kunne spare på rengøringsmidler og kemikalier – altså det miljømæssige,« siger Susanne Lykke Jakobsen, der er chefkonsulent og programleder hos Hofor.

Hun fortæller, at man hos Hofor valgte at blødgøre vandet i Hovedstadsområdet, efter man forhørte sig omkring sundhedsaspektet fra myndighedernes side, i dette tilfælde Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Styrelsen for Patientsikkerhed har givet en vurdering af de sundhedsmæssige faktorer ved blødgøring. På den baggrund har Styrelsen godkendt, at vi blødgør vandet,« siger Susanne Lykke Jakobsen.

Nedenstående tilføjet 12/2.

Gevinster opvejer problemerne

Der kan være mange gevinster ved at blødgøre drikkevandet, også selvom blødgørelsesprocessen, hvor mængden af kalk i vandet reduceres, kan føre til en større risiko for at få huller i tænderne. Det vurderer sektionsleder ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne Hempel-Jørgensen.

»Der er sundhedseffekter (ved at blødgøre drikkevandet, red.), men der er også ting, der taler for.« siger Anne Hempel-Jørgensen.

Når man vælger at blødgøre drikkevandet, skal man derfor se på de samlede fordele og ulemper og lave en overordnet vurdering af tiltaget. Det giver ikke mening at se på de forskellige faktorer isoleret set, vurderer hun.

»Hvis det kun er på baggrund af caries, så er det jo nok ikke en god idé,« siger Anne Hempel-Jørgensen.

Opdateret 12/2 kl 13:34 med svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange tandpastaer er tilsat fluor - så det er ikke et reelt problem, når tandpasta med den rette mængde fluor benyttes.

Tandlægerne er helt klart de bedste til at vejlede deres patienter - din tandlæge ved jo hvor du har bopæl - så spørg din tandlæge hvilke tandpasta med fluor du bør anvende. Tandlægerne kan let finde ud af hvor meget fluor, der er i drikkevandet i dit område.

videnskab.dk: Er fluor i tandpasta farligt?:
Citat: "...
I andre lande (USA, England, Irland, m.fl.), når der tilsættes fluorid i drikkevand er det normalt til en koncentration af 1 part per million. I USA har der været tilfælde, hvor mennesker er blevet akut forgiftet af fluorid, fordi der var tilsat for meget af det til drikkevandet.
...
»Hvis du ikke har problemer med at få huller i tænderne og altid har brugt en tandpasta uden fluorid, så må du for min skyld gerne fortsætte. Vi tandlæger kan blot anbefale at bruge tandpasta med fluorid, fordi det er virkelig veldokumenteret, at det virker,« siger forskeren.
Han fortæller dog, at det kan være meget svært helt at undgå fluorid, da stoffet også findes i eksempelvis te og fiskekonserves og fra naturens hånd også i drikkevandet. I nogle lande tilsætter man endda fluorid til drikkevandet. Det gør vi ikke i Danmark.
..."

dinmund.dk: Fluor:
Citat: "...
Der er tilsat fluorid i langt de fleste tandpastaer som led i den forebyggende tandpleje i Danmark. Undersøgelser viser, at det har stor effekt.
..."

17. sep 2015, kemi.taenk.dk: Er fluor i tandpasta farligt?:
Citat: "...
Drikkevand kan indeholde fluor.
Drikkevand indeholder naturligt mere fluor enkelte steder i Danmark. I de områder kan det være en god ide at spørge din tandlæge til råds om den anbefalede fluorkoncentration i familiens tandpasta.
...
Fluorid findes også naturligt i visse fødevare og kan være tilsat i mundskyllevæsker, fluortabletter og visse former for tyggegummi.
...
Dog skal det huskes, at drikkevandet også indeholder fluorid. Barnet på 10 kg skal drikke næsten en en halv liter vand med 0.3 ppm fluorid (som er gennemsnittet for landet), før grænsen til de 0,1mg fluorid per kg per dag er nået.
I Jylland er der næsten ikke fluorid i drikkevandet. Det stiger på Fyn og hen over Sjælland og i cirka 8 kommuner, er der cirka 1 ppm fluorid i drikkevandet.
..."

  • 1
  • 0

Jeg glæder mig til at københavnernes hårde hvidevarer kommer til at leve næsten ligeså længe som jydernes :-)

Og vi kommer til at bruge mindre sæbe, opvaskemidler og vaskemidler osv. Jubii...

31. jan 2019, ing.dk: Blødgjort vand i hanerne: Brøndby-forsøg bekræfter fordelene.
Hofor ruller blødere vand ud i hovedstadsområdet, og en undersøgelse fra DTU Miljø har set nærmere på effekterne. F.eks. sparer man ikke strøm i elkedlen ved blødere vand
:
Citat: "...
Den store besparelse vil dog også skulle findes i forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler.
..."

  • 11
  • 0

Jeg syntes at det lyder spændende, med flere huller i tænderne ved mindre kalk i vandet.
Jeg kunne godt have tænkt mig at det studie som Erik Arvin har også havde omfattet andre steder hvor der er naturlig mindre kalk i vandet, så som i Norge og i Grønland som også bruger overflade vand til drikkevand, det er offentligt kendt at der er mange huller i tænderne på Grønland, kunne det skyldes at det er en medvirkende faktor at der ikke er så meget kalk i vandet

  • 1
  • 0

Når calcium fjernes, gøres det ved at erstatte det med natrium.
Har nogen mon overvejet, hvor sundt det er at øge natriumindholdet helt op til grænseværdien ?
Jeg synes at huske at det er natrium, der er årsagen til at vi bør spise mindre salt (natriumklorid). Det skulle specielt være usundt for overvægtige og folk med kredsløbsproblemer - og dem er der i hvert fald ikke blevet færre af siden min børnelærdoms tid....

  • 5
  • 2

Norge ser ud til at have højere forekomst end Danmark, men stadig på et meget lavt niveau - ifølge denne redegørelse: file:///C:/LocalCache/NKD01100.SBO/PRV-SBO/Downloads/1739564-2368020-1.PDF

Forskellen er nok ikke stor nok til at nordmændene styrter og ud og tilsætter en masse kalk og andet skidt til drikkevandet aht. folkesundheden.

  • 3
  • 0

Kære Erik Arvin, Dette er blevet en mærkesag for dig. Hvor er den tandlægevidenskabelige dokumentation. Mange drikker vand uden kalk. f.eks i Norge. Kunne du overveje at skrive en advarsel til norske vandforbrugere om faren ved blødt vand for tandsundheden? Næppe. Noget helt andet er at kalk i mineralsk form som f.eks i hårdt vand ikke optages i tænder og knogler. Kalkpillefirmaer er berygtede for at sælge kalktabletter hvor kalken havner i blodkarrene i stedet for i knogler og tænder. Derfor er Berthelsen på markedet med organisk kalk og magnesium i citratform tilsat D3 og K2 hvilket får kalken til at indlejre sig i tænder og knogler. Selv om jeg ikke er meget for Hofors idelige forsøg på at tækkes rådgivere og entreprenører, så kan man godt se et perspektiv i forhold til kalk i badeværelse og kogekedler. Problemet er dog ikke så stort som Hofor fremfører. Husk på at der sænkes kun dH fra 20 til 12. så problemerne med kalk er langtfra løst. Men derimod får Hofors direktør som også er formand for Danva en masse ud af konstant at købe kostbart udstyr på vandforbrugerne vegne, der jo blot ser umælende til og accepterer højere og højere vandpriser. Ved du hvor stor en del af Danva-budgettet stammer fra indbetalinger fra rådgivere og entreprenører? Ja det er rigtigt 60%. Så der skal hele tiden findes nye investeringsprojekter som vi vandforbrugere skal betale til.

  • 6
  • 2

Vil det også kunne give anledning til øget knogleskørhed for de kvinder og til øgede knoglebrud hos den ældre del af befolkningen, som i forvejen ikke tager kalk tilskud ?

Man kan nemt negligerer denne type problemstillinger, når man selv tilhører den bedre bemidlede/oplyste del af befolkningen men for samfundets svageste kan dette blive en anselig omkostning som i sidste ende, i store omfang betales af samfundet.

Jeg synes det er en reel problemstilling at tage op underordnet hvordan tandhygiejnen forholder sig i Norge men derved ikke sagt at man ikke kan kigge mod Norge og søge erfaring derfra!

  • 1
  • 0

Supplering af:

Norge ser ud til at have højere forekomst end Danmark, men stadig på et meget lavt niveau - ifølge denne redegørelse: file:///C:/LocalCache/NKD01100.SBO/PRV-SBO/Downloads/1739564-2368020-1.PDF

Forskellen er nok ikke stor nok til at nordmændene styrter og ud og tilsætter en masse kalk og andet skidt til drikkevandet aht. folkesundheden.

Februar 2012, rk.dk: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries. Notat udarbejdet for Københavns Energi.
Citat: "...
12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København.
Om konsekvenserne af at blødgøre drikkevandet i København, kan det siges at:
...
Cariesforekomsten i Danmark og nabolande er reduceret dramatisk siden 1980’erne uafhængigt af drikkevandskvaliteten. I Danmark er det gennemsnitlige DMFT blandt 12-årige reduceret fra omkring 5 til 0,6 DMFT (ca. 7,5 til 0,9 DMFS) i 2010. I internationale sammenhænge betegnes Danmarks cariesniveau som meget lavt.
...
Cariesforekomsten er påvirket af en lang række faktorer, der blandt andet inkluderer socioøkonomiske forhold, heriblandt tandplejetilbud, indkomst, men også drikkevandskvalitet. Fluoridkoncentrationen menes at forklare 35 % af variansen i danske unges DMFS-niveauer og inkluderes calcium i modellen øges forklaringen til 45 %.

Ovennævnte relation mellem calciumindholdet i drikkevand og forekomsten af caries, er ikke bevist som en kausal sammenhæng, og der er flere uafklarede faktorer, der komplicerer den mulige forklaring. For eksempel kan det nævnes, at mineraler med betydning for tændernes remineraliseringsproces under alle omstændigheder er overmættet i spyt, i det nuværende drikkevand, såvel som i blødgjort drikkevand. Dog er mængden af frit calcium i blødgjort drikkevand omtrent 44 % højere end i spyttet. I det nuværende Københavnske drikkevand er mængden af frit calcium omtrent 200 % højere end spyttets naturlige indhold.
...
Et reduceret calciumindhold i drikkevand vil muligvis påvirke andre sygdomme end caries, herunder børneeksem, nyresten og knogleskørhed, hvoraf nogle vil påvirkes i positiv retning og andre i negativ retning. Sygdommene er domineret af andre faktorer end drikkevandets sammensætning.

På baggrund af en litteraturgennemgang og korrespondance med fagfolk beskæftiget med blødgøring af drikkevand står det klart, at der i Belgien, Holland og Sverige ikke regnes med at blødgøring ved fældningsmetoden vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er mulige sundhedskonsekvenser af etableret blødgøring ikke undersøgt.
..."

  • 2
  • 0

Min tandlæge brokker sig altid over kalken - vi har stort kalkindhold i vandet, og derfor er der et tykt lag kalk til hver tandeftersyn, som tandlægen må stikke, brække, ryste, slibe og hamre af. Ofte gør det mere ondt efter behandlingen end før jeg kommer til tandlæge.

  • 3
  • 0

Jeg går ud fra at det er "tandsten" du for fjernet?
Jeg ser ikke rigtigt nogen sammenhæng mellem dine tandsten og kalk i vandet.

At tandsten er forkalket plak har intet med kalk indholdet af det vand du drikker, som jeg forstår det. Det er kalk fra spyttet som er medvirkende til tandstens dannelse.

  • 2
  • 0

Februar 2012, rk.dk: Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries. Notat udarbejdet for Københavns Energi. (ing.dk blokerer for linken så den kan ikke isættes. Google-søg på overskrifen så findes den)
Citat: "...
12. Konklusioner i forhold til indførelse af blødgøring i København.
Om konsekvenserne af at blødgøre drikkevandet i København, kan det siges at:
...
På baggrund af en litteraturgennemgang og korrespondance med fagfolk beskæftiget med blødgøring af drikkevand står det klart, at der i Belgien, Holland og Sverige ikke regnes med at blødgøring ved fældningsmetoden vil have negative sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er mulige sundhedskonsekvenser af etableret blødgøring ikke undersøgt.
..."

  • 1
  • 0

»Der er både sociale og kulturelle forhold, som for eksempel lav familieindkomst og forbrug af meget sukker, som har negativ indflydelse på huller i tænderne. Hvis man reducerer calcium- og fluoridindholdet, bliver den negative indflydelse af de sociale forhold endnu større,« siger Erik Arvin.

En stor del af det ekstra sukkerforbrug i lavindkomstfamilier skyldes, at der drikkes sodavand og øl til måltiderne i stedet for postevand eller mælk. Her vil kalk i vandet ikke gøre forskel. Et mere effektivt tiltag vil være, at al sodavand og øl tilsættes calcium, magnesium og flour i nemtoptagelige forbindelser. Plus evt. lidt D-vitamin, som hjælper på optaget, og som mange danskere får for lidt af.

  • 0
  • 0

https://www.rk.dk skråstreg index.php spørgsmålstegn eID lig tx_rkdoc_attachment og uid lig 234984 og filename lig skråstreg 1739564-2368020-1.PDF

Standarlinkmetoden som beskrevet under hjælp til formatering går skævt: lad os prøve som bliver oversat til forkerte https://ing.dk/artikel/www.rk.dk/ Siden blev desværre ikke fundet - quelle surprise!

Er der mon en eller anden, som er kaldt til torskegilde i Rødovre Kommune? :-)

lad os så prøve en rå www.rk.dk uden fiduser med link indsat med ledetekst.
Det gik fint, hul igennem til Rødovre Kommune.

Da jeg klistrede dit link sammen, og kopierede det ind i en anden tab, fik jeg korrekt en .pdf: "Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries Notat udarbejdet for Københavns Energi"

Da jeg brugte det som link på ing.dk, gik det helt skævt: "The requested URL was rejected. Please consult with your administrator."

hvilket er perverst, for www.rk.dk er selveste dødsensfarlige Rødovre Kommune.

whois rk.dk

Domain: rk.dk
DNS: rk.dk
Registered: 1997-06-30
Expires: 2021-06-30
Registration period: 3 years
VID: no
Dnssec: Unsigned delegation
Status: Active

Registrant
Handle: RK8413-DK
Name: RØDOVRE KOMMUNE
Attention: Kim Bech Andersen
Address: Rødovre Parkvej 150
Postalcode: 2610
City: Rødovre
Country: DK

Administrator
Handle: RK8802-DK
Name: RØDOVRE KOMMUNE
Address: Rødovre Parkvej 150
Postalcode: 2610
City: Rødovre
Country: DK

Nameservers
Hostname: ns-auth03.kmd.dk
Handle: PD73-DK
Hostname: ns-auth04.kmd.dk
Handle: PD73-DK

Nogen må gøre noget - og denne nogen er admin. af ing.dks debatindlæg.

  • 6
  • 0

En vicevært fortalte mig at de gamle rør blev holdt tætte af kalkaflejringer på indersiden. Da de fik blødgøringsanlæg i ejendommen, blev dette kalk langsomt skyllet af og rørene blev utætte. Jeg har hørt dette flere steder og det betyder så at HOFOR og Store Heddinge Vandværk har startet en tikkende bombe.

  • 0
  • 1

Svar på vås:

En vicevært fortalte mig at de gamle rør blev holdt tætte af kalkaflejringer på indersiden. Da de fik blødgøringsanlæg i ejendommen, blev dette kalk langsomt skyllet af og rørene blev utætte. Jeg har hørt dette flere steder og det betyder så at HOFOR og Store Heddinge Vandværk har startet en tikkende bombe.

Det er ikke kalkfrit vand i sig selv, som katalyserer tæring af vandrør.

Det er derimod kalkfrit vand (dH nul) med meget opløst CO2 (lav pH) - og her kaldes CO2 så for aggressiv kuldioxid:

18. sep 2005, ing.dk: Natriumlud stopper tæring af vandrør:
Citat: "...
Natriumlud [NaOH] har løst problemet med, at aggressiv kuldioxid i brugsvand med lavt indhold af kalk giver tærede og tilstoppede vandrør.
Det viser et forsøg på Rønne Vandværk, der har tilsat natriumlud til grundvandet i et år. Væsken neutraliserer vandets pH-værdi, og der kan ikke længere måles aggressiv kuldioxid, som ødelægger rørene, i vandet. Natriumlud, NaOH, er uskadelig, hvis der tilsættes den rette mængde, da den opløses under sit arbejde.
Aggressiv kuldioxid findes især i grundvandet kalkfattige steder i Danmark, og Rønne Vandforsyning har længe kæmpet med stoffet, som opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter galvaniserede vandrør mod [elektrolyse?] tæring fra f.eks. kobberforbindelser [kobberrør?].
..."

  • 1
  • 0