Opdateret
Mængden af kalk i drikkevandet har indflydelse på risikoen for at få huller i tænderne.
Så klar er beskeden fra Erik Arvin, Professor Emeritus ved DTU Miljø med speciale i vandbehandling. Ifølge ham vil drikkevand med mindre kalk – også kaldet blødere vand – have en negativ indflydelse på borgernes tandsundhed, da vand med en større mængde kalk – altså hårdere vand – indeholder mere calcium og fluorid.
»Drikkevandets calcium- og fluoridindhold er altså beskyttelsesfaktorer i forhold til caries (huller i tænderne, red.),« siger Erik Arvin.
Manglende forståelse for tandsundhed
Han fremhæver også sociale og kulturelle forhold som en faktor, der forøger risikoen for huller i tænderne. Og netop for de mennesker, hvor de sociale og kulturelle forhold har denne effekt, er drikkevandets kalkmængde vigtig.
»Der er både sociale og kulturelle forhold, som for eksempel lav familieindkomst og forbrug af meget sukker, som har negativ indflydelse på huller i tænderne. Hvis man reducerer calcium- og fluoridindholdet, bliver den negative indflydelse af de sociale forhold endnu større,« siger Erik Arvin.
Erik Arvin har tidligere dokumenteret den indflydelse sociale forhold og mængden af kalk i drikkevand kan have på tandsundhed, blandt andet i denne videnskabelige artikel.
Handler om mere end det hårde og bløde
Hofor har tidligere udtrykt, at man ønsker at blødgøre vandet i Hovedstadsområdet i sådan en grad, at det kan kategoriseres som middelhårdt vand, hvilket svarer til hårdheden af vandet mange andre steder.
Men Erik Arvin påpeger, at man ikke kan nøjes med at vurdere, hvor hårdt eller blødt vandet er. I hvert fald ikke, hvis man ønsker en præcis vurdering af, hvor meget calcium og fluorid drikkevand indeholder.
»Når man halverer hårdheden i drikkevandet, reducerer man samtidig calciumindholdet med tre gange, fordi hårdheden også omfatter magnesium, som er uvedkommende for tandsundheden,« siger Erik Arvin.
Praktisk og miljøvenligt
Hos Hofor har man, efter mange forespørgsler, valgt at blødgøre vandet, da det kan have en positiv effekt såvel rent praktisk, som miljømæssigt.
»Folk ville gerne slippe for generende kalk i for eksempel elkedler, vaskemaskiner og på badeværelset. Folk lagde også vægt på, at man kunne spare på rengøringsmidler og kemikalier – altså det miljømæssige,« siger Susanne Lykke Jakobsen, der er chefkonsulent og programleder hos Hofor.
Hun fortæller, at man hos Hofor valgte at blødgøre vandet i Hovedstadsområdet, efter man forhørte sig omkring sundhedsaspektet fra myndighedernes side, i dette tilfælde Styrelsen for Patientsikkerhed.
»Styrelsen for Patientsikkerhed har givet en vurdering af de sundhedsmæssige faktorer ved blødgøring. På den baggrund har Styrelsen godkendt, at vi blødgør vandet,« siger Susanne Lykke Jakobsen.
Nedenstående tilføjet 12/2.
Gevinster opvejer problemerne
Der kan være mange gevinster ved at blødgøre drikkevandet, også selvom blødgørelsesprocessen, hvor mængden af kalk i vandet reduceres, kan føre til en større risiko for at få huller i tænderne. Det vurderer sektionsleder ved Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne Hempel-Jørgensen.
»Der er sundhedseffekter (ved at blødgøre drikkevandet, red.), men der er også ting, der taler for.« siger Anne Hempel-Jørgensen.
Når man vælger at blødgøre drikkevandet, skal man derfor se på de samlede fordele og ulemper og lave en overordnet vurdering af tiltaget. Det giver ikke mening at se på de forskellige faktorer isoleret set, vurderer hun.
»Hvis det kun er på baggrund af caries, så er det jo nok ikke en god idé,« siger Anne Hempel-Jørgensen.
Opdateret 12/2 kl 13:34 med svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
