HOFOR gør drikkevandet blødere: Vær med til at sikre bæredygtig indvinding i stort vandforsyningsprojekt menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I mange år kunne langelænderne få renset deres tøj på Ørstedsgade 26 i Rudkøbing. I dag er renseriet for længst lukket, men grunden er kraftigt forurenet med klorerede opløsningsmidler, der trænger op fra jorden og ind i huset, og gør luften stærkt forurenet.
Det sker blandt andet gennem faldstammen til toilettet. Og forureningen har man blandt andet målt med et såkaldt prøvetoilet, der er udviklet og afprøvet af det landsdækkende rådgivningsfirma Dansk Miljørådgivning A/S, DMR.
Firmaet har sammen med fire andre private firmaer gennem halvandet år testet otte forskellige nyudviklede teknologiske løsninger på ejendommen i samarbejde med Region Syddanmark og Danske Regioners partnerskab med Miljøstyrelsen og branchen gennem Danish Soil Partnership.
Region Syddanmark købte ejendommen for år tilbage for at rive den ned og oprense jorden. Men så besluttede man sig for, at ejendommen skulle være en testgrund, forklarer Kristian Dragsbæk Raun, civilingeniør i Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark:
»Vi kalder projektet for ’Obduktionsprojektet’, fordi vi skiller ting ad i huset. Normalt bor der folk, og der er det ikke optimalt at begynde at hive vægge ned og skille ting ad for at se, hvordan huset er bygget op.«
»Men her var der en unik mulighed for at gennemføre destruktive eller utraditionelle undersøgelser, helt uden hensyntagen til følsomme aktiviteter eller brugere/beboere, hvilket normalt ikke kan lade sig gøre,« siger Kristian Dragsbæk Raun.
Firmaerne har testet mange forskellige ting, og de har haft frit spil til at ’ødelægge’, hvad de ville, bare de ikke ødelagde det for de andre i projektet.
Eftersom regionen i forvejen havde gennemanalyseret ejendommen, var testgrunden en oplagt legeplads for private firmaer til at teste miljøteknologi. Og det har som nævnt blandt andre DMR benyttet sig af.
Tidligere, når DMR skulle måle forurening gennem faldstammen ved toilettet, lavede man en aftale med grundejeren om, at en medarbejder ville komme forbi på et aftalt tidspunkt, typisk i arbejdstiden, og tage en luftprøve og så analysere den for giftige stoffer.
Det foregik ved, at man satte en slange i vandlåsen på toilettet og så udtog 10 liter luft over 10 minutter.
Metoden var dog ikke særlig effektiv, for prøven blev taget på et helt tilfældigt tidspunkt og uafhængigt af, hvornår der trængte gas op gennem kloakken i faldstammen. Det afhænger nemlig af differenstrykket, forklarer civilingeniør og udviklingsleder i DMR Per Loll, der har været projektleder på Ørstedsgade 26:
»Der skal være et lille overtryk inde i kloakken i faldstammen, så den ligesom puster luften ud af det lille hul. Hvis der er et lille undertryk, står den faktisk og suger luften inde fra huset ud i kloakken. Det vil sige, at vi skal typisk have styr på differenstrykket – altså om luften bliver suget ind i kloakken eller pustet ud af kloakken. Ligesom vi skal have styr på koncentrationen.«
»Det nye ved vores projekt er, at vi sætter et apparat op (prøvetoilettet, red.), der måler koncentrationen og differenstrykket løbende. Dermed kan vi sætte en ’automatisk prøvetager’ til at tage en prøve fra faldstammen, lige præcis når kloakken har en høj koncentration, og når kloakken puster luft ind i huset,« siger Per Loll.
Det er smart. Det hele foregår automatisk, så man er uafhængig af, om det er dag eller nat, eller om man har en aftale med grundejeren. Samtidig moniterer DMR det hele over nettet, så man kan se, om der er taget en prøve, ligesom prøvetoilettet faktisk sender en sms.
»Grunden til, at det er vigtigt, at vi får taget prøven, lige når det er værst, er fordi vi laver risikovurderinger, hvor vi skal tage højde for, hvornår koncentrationen er værst. Vi skal have fat i 'worst case',« siger Per Loll.
Region Syddanmark har i Rudkøbing især haft fokus på, hvordan forureningen spreder sig fra jorden over i kloakkerne og videre ind i bygningen og dermed nemt ’bypasser’ gulvkonstruktionen.
Undervejs har de fem virksomheder (DMR, Cowi, Rambøll, Sweco og Take a Walk) testet nye teknologier inden for måleapparater og brugen af visuelle værktøjer som 3D-scanninger og drone-3D-opmålinger.
»Først startede vi med at blotlægge faldstammer og kloakker inde i huset ved at åbne op ind i væggene, loftet og gulvene, så kan man se kloakker og andre rørføringer. Det ville være svært at undersøge, når der boede nogen. Under forløbet har vi simuleret almindeligt brug, blandt andet har huset været opvarmet,« forklarer Kristian Dragsbæk Raun fra Region Syddanmark.
»Hele tiden har vi sammenlignet med konventionelle metoder for at se, om man kan bruge det fremadrettet,« siger han.
Og der er kommet brugbar teknologi ud af det, som firmaerne kan anvende i deres tilbud til jordrensning og afværgeforanstaltninger i Danmark og udlandet.
Mens Takeawalk har demonstreret, hvordan man kan anvende en interaktiv plantegning med 360°/VR-billeder, har Rambøll testet en maskine, der kan udtage og analysere luftprøver kontinuert hver 10. minut, og som gør det muligt hurtigt at få en række målinger af det klorerede indeklima.
Cowi har blandt andet monteret et stykke gennemsigtigt plastik som vindue i faldstammerne, så man kan se ind i dem og følge røg, der kører og op ned, og Sweco har udviklet og testet tre metoder til passiv prøvetagning i kloak (passiv vil sige uden brug af strøm).
Når man har en forurening og skal afværge, laver man i nogle tilfælde et hulrum under gulvet eller lægger drænslanger i et kapillarbrydende lag under gulvet.
Den forurenede luft kan herefter fjernes ved hjælp af passiv drift eller ved hjælp af en motor og udledes over tag.
Endelig har DMR altså udviklet og testet en såkaldt udstyrspakke til at udtage prøver på bestemte tidspunkter, alt efter hvordan trykket er i den omgivende luft, og luften er i kloakken, og den teknologi spiller så sammen med prøvetagnings-wc'et.
Region Syddanmark har investeret cirka 800.000 kroner i selve prøvetagningsprojektet. Derudover har rådgiverne også selv brugt tid og penge på det, for de været interesseret i at få udviklet tingene.
»Det har været en rigtig spændende proces, for der har været en anden åbenhed, end der normalt er, for vi skal ikke glemme, at de her firmaer jo normalt er konkurrenter,« fortæller Kristian Dragsbæk Raun.
Betingelsen for at være med var, at man ikke holdt ting hemmeligt, og relevante resultater blev delt digitalt.
»Målet er at få viden spredt til andre aktører på miljøområdet, så der kommer så megen erfaringsudveksling og viden ud af det her projekt som muligt. Allerede nu har resultater fra projektet været præsenteret på danske såvel som udenlandske konferencer,« fortæller Kristian Dragsbæk Raun.
Nogle af teknologierne, der er blevet udviklet undervejs, har stort potentiale.
»Det er læringspunkter og teknologier, som vi også kommer til at bruge fremadrettet. Det er ikke teknologier, der er store og banebrydende, så rådgiverne kan nok ikke gå ud og sælge for hundredvis af millioner kroner. Men det er ting, der kan hjælpe regionerne og andre i branchen med at blive klogere på, hvordan forureningsspredningen sker i et hus,« siger Kristian Dragsbæk Raun.
De sidste forsøg på Ørstedsgade 26 er netop blevet færdige, og i efteråret skal bygningen rives ned. Dernæst skal regionen undersøge restforureningen under bygningen og i samme ombæring lave afværgeforanstaltninger, så man hurtigst muligt får beskyttet naboerne mod forureningen.
Regionen har nemlig også målt klorerede opløsningsmidler i indeklimaet hos naboerne, men dog ikke akut høje værdier, fortæller Kristian Dragsbæk Raun:
»Naboerne er informeret og rådgivet om, hvordan de kan skærme sig mod påvirkningen med udluftning osv. Når man ser på koncentrationen, skal man huske, at risikoen skal vurderes over livstidseksponering, og der er risikoen lille. Men den er der.«
Læs mere om projektet Ørstedsgade 26 på Danish Soil Partnerships hjemmeside.
Og se de fascinerende dronefilm og interaktive videoer på Takeawalk VR's hjemmeside.
