Prøv testen: Kan du blive oversætter i EU? Mød ingeniøren, der kunne

Det var ikke drømmejobbet, civilingeniør Michael Vang sagde ja til, da han begyndte som oversætter i Generaldirektoratet for Oversættelse i EU i 1996:

»Jeg indrømmer blankt, at jeg blev oversætter, fordi jeg som medfølgende ægtefælle ikke kunne finde ingeniørrelevant arbejde i Bruxelles. Jeg havde set en helt anden karriere for mig, men som tingene er faldet ud, er jeg glad for, at det gik, som det gik,« siger han.

Michael Vang er oprindeligt uddannet civilingeniør, men har nu arbejdet 19 år som oversætter i EU. Illustration: Lars Bertelsen

Glæden og tilfredsheden ved at arbejde som oversætter handler blandt andet om de store krav, der stilles til præcision:

»Som oversætter skal man skabe ækvivalens mellem sprogudgaver. Den engelske, franske og danske udgave skal være enslydende, så en englænder, en franskmand og en dansker er i samme sindstilstand, når de læser teksten,« forklarer han.

Brug for nyt job? Tjek Jobfinder

En udfordring, der stiller krav til teknik og en høj grad af systematik. Han peger også på, at mange love har et teknisk indhold, som f.eks. motorkøretøjsteknik, som giver ham en fordel frem for kolleger:

»Jeg har også stor gavn af, at vi på studiet slog ned på det væsentlige og lærte at sætte os hurtigt ind i nye fagområder,« siger han.

50 procents dimittendledighed

Da Michael Vang i 1990 blev færdig som civilingeniør i virksomhedssystemer fra Aalborg Universitet, regnede han med, at hans fremtid lå i en entreprenørvirksomhed, men sådan kom det ikke til at gå.

»Jeg kom ud til en byggebranche i total krise. I perioden 1988-90 steg ledigheden voldsomt fra 2 procent til 10 procent, så der var en ledighed på 50 procent blandt de nyuddannede. Samfundet tabte et par årgange på grund af krisen dengang,« fortæller han.

Læs også: »For mig handler det om at have det sjovt med at gå på arbejde«

Han nåede dog at arbejde som underviser i EDB og fik derefter job som daglig leder på en plastikposefabrik. I 1993 fik hans daværende kone tilbudt en stilling hos EU i Bruxelles, og han tog med derned.

De første tre år i Belgien havde han diverse småjob, så da han så, der var optagelsesprøve til et oversætterjob, øjnede han en mulighed.

»Jeg tænkte: 'Hvorfor ikke gøre forsøget?' Jeg forberedte mig grundigt og blev udtaget som en af 32 blandt i alt 1.200 ansøgere,« fortæller han.

Til udvælgelsesprøven skal man kunne oversætte til sit modersmål fra to sprog. I 1996 valgte Michael Vang tysk og engelsk, men siden har han udvidet sine sprogkundskaber og oversætter også til dansk fra fransk og flamsk/nederlandsk.

Tidligere var de to, men i dag er Michael Vang den eneste ingeniør på kontorer. Det giver en særlig rolle:

»Fordi jeg er den eneste ingeniør, får jeg tekster med højt teknisk, fagligt indhold, mens andre tager dem med kunstnerisk indhold. På den måde er afdelingen et orkester med forskellige instrumenter,« siger han.

Projektformen en fordel

Alligevel er det ikke den teknisk-naturvidenskabelige baggrund fra studiet, han trækker mest på i dag.

Således har det overrasket Michael Vang, at den projektorienterede studieform, som han lærte på Aalborg Universitet, har været en stor gevinst i hans arbejde:

»Det er sjældent, man er alene med en opgave fra start til slut, og mange opgaver løses mellem personer med modsatrettede interesser. På Aalborg Universitet lærte vi at bygge på hinandens styrker og at lytte til hinanden. Det virker også her, hvor vi kommer fra mange kulturer,« forklarer Michael Vang.

Læs også: Sådan klæder du dig på til en global karriere

De mere hårde dele af ingeniørstudiet, som f.eks. beregninger, har han derimod ikke meget brug for.

»Det er faktisk de blødere kvalifikationer, der har hjulpet mig mest. Min uddannelse har givet mig en tyrkertro på, at ligegyldigt hvilken opgave jeg får, skal jeg nok klare den.«

Hvorvidt han vil anbefale karrierevejen til andre ingeniører, afhænger helt af deres interesser.

»Er man en hardcore ingeniør, der ånder for hydraulik og termodynamik, vil jeg ikke anbefale det. Men hvis man ikke har fundet drømmejobbet endnu, har sprogforståelse og gerne vil arbejde og bo i udlandet, skal man gøre forsøget. Hvis man desuden lægger vægt på tryghed, gode karriereperspektiver, attraktiv løn og en god pension, vil jeg anbefale det.«