Produktprisen: Selvhejsende vindmøllekran kan være i en container

Når de tunge komponenter som gear, aksler, generatorer og vinger skal op og ned fra en vindmølle, kræver det dyre mobilkraner. Ofte er vejene ud til en vindmøllepark dårlige, og derfor skal kranerne transporteres i flere bidder på mange lastbiler og samles på stedet.

Men Liftra har udviklet en kran, som kun fylder en enkelt container. Ude ved møllen udnyttes møllens egen lille servicekran til at hejse en monteringsplatform op i møllen. Her monteres den på møllens bundplade, og nu kan selve kranen hejse sig selv op i møllehuset. Herfra kan alle de tunge komponenter som gear, generator og aksler hejses op og ned. Ved at montere to kraner er det tilmed muligt at bruge dem til at hejse selve rotoren op og ned.

Ved at bruge vindmøllens egen servicekran kan Selfhoisting Crane hejse sig selv på plads. Herfra kan den hejse alle de store og tunge komponenter op og ned. Illustration: liftra

Liftras Self Hoisting Crane fylder ikke mere end en enkelt container og kan stilles op på én dag. Det har især stor betydning i USA, hvor tilkørselsforholdene ofte er vanskelige for de store mobilkraner. USA er da også det marked, som Liftra i første omgang satser på.

Foreløbig er kranen udviklet til at blive monteret på en 1,5 MW-mølle fra General Electric. Men der arbejdes også på en model, der passer til Siemens 2,3 MW og på lidt længere sigt også til nogle af Vestas' modeller. Desuden forventer Liftra, at gå ind på havmølleområdet med de selvhejsende kraner.

Dommerne kalder løsningen et spændende eksempel på, hvordan den danske vindmølleindustri har givet grobund for en underskov af innovative virksomheder som Liftra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg bliver simpelthen nød til at vide hvordan man kan vinde en ny pris ved at kopier noget som allerede findes?

Vestas lavede jo dette for mere end 3 år siden, hvilket ing.dk selv havde en ganske fin artikel omkring. http://ing.dk/artikel/kran-robot-pa-53-ton...

Det forklare måske også hvorfor de ikke har fundet det interessant at fremstille den til Vestas modeller endnu.

Mvh J.S

  • 0
  • 0

Jeg bliver simpelthen nød til at vide hvordan man kan vinde en ny pris ved at kopier noget som allerede findes?

Vestas lavede jo dette for mere end 3 år siden, hvilket ing.dk selv havde en ganske fin artikel omkring. http://ing.dk/artikel/kran-robot-pa-53-ton...

Det forklare måske også hvorfor de ikke har fundet det interessant at fremstille den til Vestas modeller endnu.

Mvh J.S

  • 0
  • 0

Tilsyneladende noget enklere koncept end det Vestas arbejder med (53ton / to lastbiler). Jeg har ikke kunnet finde illustration af Vestas produktet (link ender blindt), men Vestas kranen ”klatre” tilsyneladende op af tårnet og rækker op over selve møllehuset. Mens Litra monteres på møllehusets bundplade. Industrien burde nu snarer arbejde med pålideligheden af deres komponenter, på et skib er generatorer og gear noget der kun sjældent udskiftes (kræver ofte at der brændes hul i skroget). Og gearkassen er fortsat en af de komponenter der normalt holder en bils levetid, uden at blive åbnet.

  • 0
  • 0

Hej Bo,

Hvis du laver en Google søgning på "Vestas Tower Crane" så skulle du gerne både få videoer og billeder af hvordan den virker.

"2 lastbiler" kan jo sagtens være mindre en "1 container" jeg mindes ikke at have læst om det er en 20" eller 40" container som systemet kan transporteres i. Faktisk viser denne lille video ret fint hvordan VTC fungere. http://article.wn.com/view/2009/05/14/Vest...

Mvh J.S

  • 0
  • 0

"2 lastbiler" kan sagtens være mindre en "1 container" men 53 ton er min. 2 containere. En container laster max. 27-28ton. Fin animation, Vestas kranen virker nu rimeligt kompliceret, men det er et spørgsmål om Liftras kran kan monteres i den lille topluge, der er vist i animationen af Vestas møllen.

  • 0
  • 0

Industrien burde nu snarer arbejde med pålideligheden af deres komponenter, på et skib er generatorer og gear noget der kun sjældent udskiftes (kræver ofte at der brændes hul i skroget). Og gearkassen er fortsat en af de komponenter der normalt holder en bils levetid, uden at blive åbnet.

En vindturbine kører mindst 5000 timer på et år, og har meget dårligere driftsforhold end i biler og skibe.

Det er korrekt at skibes gear og generatorer har meget lang levetid, men der er heller ikke de samme krav til lav vægt som i vindturbiner.

En bils gearkasse kører 5- 10.000 timer, det meste af tiden med lav belastning.

  1. gear er normalt dimensioneret til under 5 timer fuldlast.
  • 0
  • 0

Dette er et gammelt koncept på nye flasker. Designet Palfinger lavede i 2003 blev testet af Siemens, Gamesa og jeg mener også Vestas kunne transporteres i en 20' container og deres system fangede ingen interesse hos ovenstående firmaer. Deres var faktisk bedre da de kunne starte med kun 350 kg hvor de kunne løfte en intermediate kran op først.

jeg har selv solgt konceptet så det her er faktuelle oplysninger

  • 0
  • 0

En vindmølle gear er ikke belastet mere end et skibs gear. Et skibs gear forbinder normalt en dieselmotor (med tilhørende vibrationer) med en stilbar propeller. En stor belastning er når propellerren kommer ud af vandet i dårligt vejr, og speciel når den kommer tilbage i vandet. En storebæltsfærge foretog typisk 16 havnemanøvre i døgnet, og sejlede ~5000 timer om året. På turboprop-fly er det også sjældent at høre om gear havari, selv om de absolut er vægtoptimerede. Vægtkravene til et vindmøllegear kan ikke være det største problem, godt nok er tårnet højt, men det står stille og de dynamiske kræfter fra rotoren er så store at det må overgå vægten. Både generator og rotor er relativ lette og i balance, så de eneste dynamiske belastninger er variationen i vinden. Så 100.000 timer må være en rimelig forventelig levetid, specielt når man tænker på omkostningerne til skift af gear off-shore.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten