Først - jeg håber da ikke at WAB'en forsegler brønden, for den skulle jo gerne kunne producere også.
For det andre : Sammenligningen med Macondo brønden er det rene vrøvl! Den her teknologi har intet - overhovedet - med det der skete med Macondo at gøre! I øvrigt het riggen Deep Water Horizon, ikke Deep Horizon (selv om den efterhånden fik en ret dyb horisont, så at sige).
For det tredje : WAB'en ligger nok ikke omkring borerøret. Borerør bruges til at bore hullet, ikke til komplettering og produktion. Det den her gør, er at erstatte traditionelle packers mellem produktionsrør / casing (det er to ulige ting), og formationen, hvor den skal holde mere tæt end andre packers normalt gør. men det er stadig "kun" en packer, dvs. den er ikke godkendt som sikkerhedsbarriere. Den er måske et skridt i retning af cementløse brønde, men man er endnu ikke fri for at bruge cement, men den kan nok erstatte cement i nogle sektioner af nogle brønde.
Jeg synes godt nok ing.dk burde kunne skrive lidt mere korrekt i sine artikler. Det er jo lige før BT snart er mere seriøse end jer.