Produktpris 2013: Her er nørdernes e-cigaret

Virksomheden Janty har lanceret to forskellige typer e-cigaretter: en hverdagscigaret og en programmerbar fest-version.

Mange rygere har sluppet tobaksbladene og gået over til e-cigaretter, som fordamper en nikotinholdig væske i et lille kammer ved hjælp af en glødetråd.

E-cigaretten Janty Clearo er en såkaldt hverdagscigaret. Den er nem at bruge og solid i opbygningen. For eksempel bliver glasset i fordamperen ikke ødelagt af nikotinholdige væsker.

Men ligesom der findes mange forskellige traditionelle cigaretter og cigarer, så er e-rygere også forskellige og vil gerne have en personlig rygeoplevelse. Derfor har e-cigaretproducenten Janty udviklet to nye typer: en hverdagversion kaldet Clearo og en mere avanceret kaldet Mid One, som er indstillet til Produktprisen 2013.

»Clearo har vi gjort nemmere at gå til og sværere at lave fejl med. For eksempel viser en diode, hvor meget batteri der er tilbage. Vi har også udformet fordampningskammeret, så der ikke er nogen lodninger, glasset er modstandsdygtigt over for nikotin, og glødetråden kan udskiftes separat,« fortæller Mik Dahl, der er chefdesigner for Janty.

Janty Mid One er i cigar-størrelse og tilbyder en lang række avancerede muligheder for at øge rygeoplevelsen.
Ved hjælp af et joystick på selve e-cigaretten kan brugeren skifte mellem forskellige ryge-profiler. Over nettet kan profilerne deles med andre brugere.

Når det gælder Mid One-serien, er der tale om en avanceret ‘fest’-cigar. Den spænding, som afgør temperaturen i fordamperen, kan reguleres mellem 0 og 8 volt. På en tidslinje fra 0-12 sekunder kan man så indstille, med hvilken spænding fordamperen skal køre. Det kan opløses helt ned til 1/10 sekund:

»Det er muligt at programmere rygeoplevelsen, så den passer til den enkeltes smag. Når man har fundet noget, som man synes er godt, så kan man dele profilen med andre rygere på nettet. Man kan selvfølgelig også hente andres profiler og lægge dem ind i sin egen Mid One,« fortæller Mik Dahl.

Der er plads til fire forskellige profiler i Mid One, som man kan skifte mellem ved at bruge det lille joystick på toppen af e-cigaren.

For at holde prisen nede på Mid One foregår salget i moduler. Det vil sige, at man først køber selve e-cigaren, som kun indeholder de mest basale funktioner. Hvis man vil have adgang til de mere avancerede, for eksempel oprettelsen af egne profiler, tilkøbes de over nettet:

»Så slipper man for at købe et produkt med en masse funktioner, som man egentlig ikke har brug for,« siger Mik Dahl.

Kommentarer (28)

I betragtning af, hvor mange som dør af passiv rygning, er det her alletiders. Rygere med børn bør overveje, om 18 års passiv rygning er den bedste dåbsgave.

  • 3
  • 2

Ja, væske der indeholder nikotin er mildt sagt ikke ufarlig at indtage, for at undgå at myndighederne griber (for) hårdt ind burde branchen være på forkant ved at tage sig selv i nakken og forsyne de forskellige dele med advarsler, indtil videre har jeg kun fundet børneadvarsel på beholdere fra een dansk butik.

  • 3
  • 1

Jeg havde mindst forventet en Atmel eller anden microcontroler, og lidt BT eller wifi connectivity :-)
Måske en app til at styre den fra telefonen, hvis vi snakker hipsternørder.

  • 2
  • 0

Såvidt det fremgår af den internationale hjemmeside, men ikke på den danske.

Der er en anden E-pibe på markedet herhjemme.

  • 0
  • 0

Jeg har nu tænkt på at mit næste indkøb i batteri skal være det med display der viser antal sug og tilbageværende strøm, der er et på markedet der ikke koster alverden, hvad jeg ser at Du også har.

Men det ender vel lige så nørdet som da jeg var inkarneret piberyger med at stoppe piben på den rigtige måde, den optimale fugtighed, mindst 5 piber til at skifte med osv.

  • 1
  • 0

He he ja det med piben kender jeg godt fra min onkel. Han kunne godt nok bruge lang tid på og stoppe pibe og gøre ved, men det så hyggeligt ud.

  • 0
  • 0

Herregud, det flyder alligevel med netbutikker i den niche, de kan have hele varelageret i et par køkkenskabe da de også blander de mange vædsker efter behov og fra beholdere i bulk.

  • 0
  • 0

E-cigaretten er simpelthen en genial opfindelse, og de virker. Personligt har de været årsagen til mit rygestop. I min optik er indholdet i den e-væske som man kommer i e-juice heller ikke så farlig, da de bl.a bliver brugt i andre medikamenter i dag, som er fuldt ud lovlige. Læs evt. mere her http://artikelforlaget.dk/krop-og-sjael/sy...

/Eva

  • 0
  • 0

Den ser super lækker ud, men vil folk bruge den? Den er nok i hvert fald lidt et luksus-produkt - men dem skal der jo også være. Jeg har for nylig overtaget webshoppen http://www.ecigaretten.dk/, og her solgte vi også tidligere luksus-cigaretter men der var bare ikke særlig meget salg i dem i forhold til de lidt mere "almindelige" modeller. Alle kan jo ikke købe B&O :-)

Men jeg håber meget at brugerne vil/har taget godt imod modellen her, og at det kan blive e-cigarettens svar på B&O :-)

  • 0
  • 0

Den ser super lækker ud, men vil folk bruge den? Den er nok i hvert fald lidt et luksus-produkt - men dem skal der jo også være. Jeg har for nylig overtaget webshoppen http://www.ecigaretten.dk/, og her solgte vi også tidligere luksus-cigaretter men der var bare ikke særlig meget salg i dem i forhold til de lidt mere "almindelige" modeller. Alle kan jo ikke købe B&O :-)

Men jeg håber meget at brugerne vil/har taget godt imod modellen her, og at det kan blive e-cigarettens svar på B&O :-)

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, flotte er de modeller ikke :-) Det kan være, synes de fleste kendte jeg har set har røget de modeller der ligner cigaretter, men det er nok fordi det er det der er størst i USA :-)

  • 0
  • 0

Jeg vil give Leif ret i, at eGo måske bliver lidt presset i fremtiden, da nye modeller er på vej. Eksempelvis udvikler joytech fortiden nogle ret fede produkter med virkelig innovativt design. Dem vil jeg mene slår Janty med længder.
Jeg tror ikke man kan købe joytech nogle steder i Danmark, men i USA og England er den e cigaret blevet meget populær på det seneste. Jeg kunne forestille mig at den kommer frem i Danmark inden for de nærmeste år.
Min generelle vurdering er at også virksomheder som Janty for meget bedre grobund end de tidligere har haft, da e cigaret markedet modnes med tiden, og folk vil efterspørge mere avanceret og højere kvalitetsprodukter.
Med venlig hilsen
Kasper fra http://din-ecigaret.dk/

  • 0
  • 0

Begge ser flot ud og har gode funktioner også. Tak for at dele denne cigaret med os. I dag forskellige forskellige typer af e cigaret kommer på markedet til at tage et kig på forskellige typer af e cigaret besøg ecigaret.nu/collections/ecigaret.

  • 0
  • 0

Jeg må indrømme det med en e cigaret er så yesterday... Jeg var inde på siden e cigaret butik og det første jeg faldt over var en e pibe.... Så alle de der fancy e cigaretter dem kan vi godt sige farvel til... ja eller jeg købte mig da i hvert fald en e-pibe, som jeg lykkelig nørdeligt gumler i nu :-)

  • 0
  • 0

Personligt synes jeg ikke at denne e-cigaret fra Janty udmærker sig i forhold til så mange andre e-cigaretter jeg har set og prøvet. På http://ecigaretguiden.dk/ snakker vi med mange forskellige dampere, både nye og gamle, og det er meget forskelligt hvad folk de lægger vægt på. Personligt går jeg ikke så meget op i design, men ønsker bare at min e-cigaret leverer den damp som jeg kan lide, og giver lige præcis det halskreds jeg ønsker.

  • 0
  • 0