Produktpris 2013: Her er appen, som sikrer kvaliteten på byggepladsen

Hvis noget skal rettes på en byggeplads, så er det frem med digitalkameraet, sætte et mærke på fejlen, notere ned, hvad fejlen drejer sig om, og derefter hjem og lægge det hele ind i et computersystem.

Den proces rydder virksomheden Exigo op i med appen IssMan. Med kameraet i en smartphone kan al dokumentation af fejl og mangler samles og kommunikeres ud til de relevante brugere. Det forklarer direktør og indehaver af Exigo Kristian Birch Pedersen:

Med app'en IssMan er brugeren i stand til at registrere fejl og mangler på byggepladsen. Appen samler og organiserer derefter alle relevante informationer og gør det let at dele dem med andre og følge op på processen. Illustration: exigo

»I dag er kameramobiltelefoner for længst blevet allemandseje. Et billede taget med en smartphone indeholder allerede informationer om tid og sted, og med mulighed for at tilknytte ekstra oplysninger kan billeddokumentationen laves direkte fra mobiltelefonen. Dermed kan der spares rigtig meget tid, og produktiviteten kan øges,« fortæller han.

Appen IssMan organiserer billedesamlingen og knytter oplysninger til billederne, for eksempel projektinformationer, geotags, CCS (Cuneco Classifacation System), udbredringskrav, deadlines og meget mere. På baggrund af informationerne udarbejdes automatisk billeddokumentation, tilsynsrapporter og kvalitetsikringsdokumenter, der også kan sendes til samarbejdspartnere i en pdf-fil direkte fra mobiltelefonen.

Exigo har arbejdet med at gøre brugergrænsefladen egnet til travle håndværkere, ingeniører, arkitekter, tilsynsførende og studerende:

»I gennemsnit udgør fejl og mangler 10 procent af produktionen i bryggebranchen, så der er et stort potentiale ved bare små forbedringer. Nem kvalitetssikring giver fokus på området og en generelt højere kvalitet i de afleverede projekter,« siger Kristian Birch Pedersen.

Pr-video med forklaring af, IssMan fungerer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det hjælper til ikke at lave den samme fejl igen - som også er meget udbredt i byggebranchen. Hvis man samler lidt data om både sine gode og dårlige erfaringer på en bare lidt struktureret måde kan man bruge det til at forbedre sin virksomhed. Uden data bliver optimeringen ikke andet end gætteri.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten