Udtjente vindmøllevinger er ikke det eneste fra vindmølleindustrien, der kan ende i deponi.
Produktionsaffald udgør også en faktor, og havner det ligeledes på deponi, så er der mere affald fra vindmøllevinger, end vi tidligere havde tal på, siger Lykke Margot Ricard, lektor i innovation på Syddansk Universitet.
De gamle vinger stjæler ofte billedet i udviklingen af bæredygtige måder at afskaffe og genbruge affald fra vindindustrien på. For vindindustrien deler generelt ikke tal på affald fra produktionsprocessen.
Men fordi de tal er så nemme at overse, får det mængden af produktionsaffald til at fremstå som et overset mørketal i debatten, som i stedet handler om genbrug af udtjente vindmøller.
Forskning har forsøgt at give et klarere billede af omfanget af produktionsaffald. Ét studie når frem til et gennemsnitligt estimat på cirka 25 procent af vægten for hver produceret vinge i affald.
»Vi ved ikke præcist, hvor nøjagtigt det studies resultat er, for det er et meget komplekst regnestykke med meget ukendt information. Men 25 procent virker umiddelbart sandsynligt, og tager højde for, at ikke al vingeproduktion producerer samme mængde affald,« mener Lykke Margot Ricard.
Etableret produktion producerer mindre affald grundet vante processer og erfarne medarbejdere. Da en del af produktionen er rykket udenlands gennem årene, kan det forventes, at fabrikker i lande, hvor industrien er nyetableret, producerer mere.
Produktionsaffald fra vindmøllevinger består af tørt glas og PVC og primært af vingeskrog, altså samme materialer som selve vingen.
Det drejer sig primært om glasfiber og epoxy resin, hvilket gør affaldet lige så svært at genbruge som udtjente vinger.
Ikke desto mindre er en aktindsigt fra 2012 ét af de få eksempler på en medregning af produktionsaffald i en opgørelse af affald fra vindmølleindustrien til Miljøstyrelsen.
»Det lyder måske helt mærkeligt, men den aktindsigt er det bedste bud vi har kunnet få på nøjagtige tal på produktionsaffald fra industrien,« siger Lykke Margot Ricard.
Dokumentet er baseret på beregninger fra vindmølleindustrien, der forudså en gennemsnitlig mængde på 2.000 ton affald fra vingeproduktionen i Danmark per år frem til 2025.
Vingeproduktion ligger nu mest udenlands, blandt andet hos LM Wind Power, der ikke har ønsket at opgive tal på produktionsaffald fra vinger til danske kunder til Ingeniøren.
I en bæredygtighedsrapport fra 2020 rapporterer LM Wind Power dog, at 16.020 ton ud af 57.612 ton produktionsaffald dét år blev genbrugt: De 13.697 ton endte på deponi og 27.896 ton til forbrænding.
Den europæiske vindindustri blev sidste år enige om at stoppe deponi, da brancheorganisationen WindEurope kom med en fælles anbefaling om at forbyde den form for affaldsafskaffelse i EU fra 2025.
Der er ikke tale om en egentlig lovgivning endnu, men målet med anbefalingen var at inspirere til et egentligt forbud, så motivationen til at innovere på genbrugsområdet ville blive større.
En brugbar innovation inden for genbrug vil også løse problemet med produktionsaffaldet, men trods mange bud er en udbredt løsning endnu ikke tilgængelig.
Én løsning, der allerede bruges i nogen omfang er såkaldt co-processing, hvor en vinge kværnes, så den kan bruges i cementblanding, hvor glasfibrene i den bidrager med stabilitet.
En del udtjente vinger ender i Danmark på deponi eller på et reservelager, hvorfra de kan sælges videre. Nogle af dem transporteres også til Tyskland, for at indgå i co-processing.
Derudover forsøger det internationale ZEBRA-projekt at udvikle en type epoxy resin, der kan smelte ved lave varmegrader.
»Det bedste man har opnået indtil videre er en resin, der smelter ved cirka 400 grader Celsius. Men hvis man skal udenom fossilt brændsel ved at bruge elektricitet til nedsmeltningen, skal man ned på 200 grader,« forklarer Lykke Margot Ricard.
Epoxy resin er den komponent, der binder glasfibrene, og ville kunne genbruges, hvis resinen i gamle vinger kunne smeltes og slippe fibrene. Problemet er, at de høje temperaturer, der skal til for resinen slipper, kun kan opnås ved forbrænding af fossile brændstoffer.
En anden mulighed er at erstatte glasfibrene med carbon-fibre. De er dyrere men stærkere og mere robuste. Det forlænger deres levetid i brugsfasen og gøre dem mere anvendelige i genbrug.
En anden fordel ved en overgang til de stærkere carbon-fibre er, at det kan skubbe til udviklingen af gradvis større vinger. Et mål, der længe har været i vindmølleindustrien.
»Danmark har jo været med på vindmølleeventyret fra starten af, så vi har en del erfaring i industrien og gode muligheder for at være med på udviklingen af genbruget. Jeg ser det i hvert fald som en glimrende innovationsmulighed for os,« mener Lykke Margot Ricard.
