Vi skal også passe på med ikke at forurene byggematerialer for at lave genbrug af andre materialer. Så risikerer man at stå med er produkt, der tidligere kunne genanvendes, men nu må deponeres.

Alborg Portland producerer 2mio tons cement om året. https://www.aalborgportland.dk/om-aalborg-portland/dansk-cementproduktion/

I E-glas er der ca under 1% Na (og det er Na'en der tilsyneladende er undskyldningen for ikke at gøre noget) https://www.azom.com/article.aspx?ArticleID=764

Selv hvis vi kun accepterer 1 promille Na i cementen kunne man årligt processere over 20000 tons glas, hvilket rundt regnet svarer til 30-40000 tons møllevinger.

Forbrænding i cementovn er en ganske velkendt metode til at slippe af med krasbørstigt affald. https://waste-management-world.com/artikel/cement-kilns-a-ready-made-waste-to-energy-solution/

Vi skal også passe på med ikke at forurene byggematerialer for at lave genbrug af andre materialer. Så risikerer man at stå med er produkt, der tidligere kunne genanvendes, men nu må deponeres.

Vi skal passe på, at vi ikke ender i en situation hvor vi vælger løsninger der skader miljøet,

Derfor har vi brug for at producenterne slev tager vare på deres ry og rygte og sikrer et passende niveau af genbrug, hvor det er muligt. Og her er 1/4 desværre ikke godt nok.

Men man kan jo genbruge glasfiber som tilskud i cement produktion i stedet for deponi

Ja, som indfyring. Jeg er ikke sikker på at E-glas fibre er en god ide som armering i beton, da det alkaliske miljø muligvis nedbryder fibrene. Balladen med E-glas er det relativt høje Na indhold.

Hvert sted hvor der kan genbruges en delmængde glasfiber vil det samlet give fabrikanten (bl.a. LM Windpower) en noget bedre bæredygtighedsrapport.

Vi skal passe på, at vi ikke ender i en situation hvor vi vælger løsninger der skader miljøet, blot fordi de på overfladen er politisk korrekte. Genbrug er ikke nødvendigvis en god ide, hvis du kan få mere miljøgevindst ud af f.eks. forbrænding i cementovn. Og nej - der er intet realistisk alternativ til GFRP i møllevinger.

Ja ja, når man ønsker at industrien selv bør stå for en korrekt bortskaffelse af produkter de sælger på deres marked, så giver det 16 styk tommel ned. Men man kan jo ikke se hvorfor der gives tommel ned.

Men man kan jo genbruge glasfiber som tilskud i cement produktion i stedet for deponi. Der kan der spares på jomfruelig sand. Der er også nævnt ovenfor om produktion af glasuld kan tage et tilskud af glasfiber - måske - som da er bedre end deponi. Glas bliver også fremtaget som en “måske mulighed”. Og der kan vel være både klinker og fliser og beton og lign. som kan aftage et tilskud glasfiber i produktionen - måske.

Hvert sted hvor der kan genbruges en delmængde glasfiber vil det samlet give fabrikanten (bl.a. LM Windpower) en noget bedre bæredygtighedsrapport. Det er dette de bør støtte og aktivt arbejde med.

Kunne glasfibrene ikke omsmeltes til mineraluld til isolering? der betyder renhed måske ikke så meget?

Johh, men what's the point hvis det er billigere og mere energiøkonomisk og brænde skidtet?

De fleste resiner afgiver kedelige gasser ved ufuldstændig forbrænding. Kyler man skidtet i en cementovn er man sikker på, at der kun kommer vand og CO2 ud af den anden ende. En balle pyrolyserensede fibre kan det samme som 4 skovlfulde sand i en mineraluldsproduktion.

Kunne glasfibrene ikke omsmeltes til mineraluld til isolering? der betyder renhed måske ikke så meget?

Tak, Kristian, for fagligt kompetent og relevant indspark.

Det er super for os andre, for hvem det er totalt lukket område.

Jeg synes ikke du behøver tale filmen ned. ifølge artiklen udgør den "rene" glasfiber en ikke triviel fraktion, og genbrug heraf må derfor have merit.

Det gør jeg bestemt heller ikke! Man skal bare ikke slå uimprægneret fiber i hartkorn med imprægnerede fibre. Det er to helt forskellige ting der kun har navnet "affald" til fælles.

Kunne til forståelsen måske uddybe hvad "hærdet resin" egentlig er, og måske hvorfor den beskrevne højtemperatur-behandling er eneste (kendte) nedbrydning ?

Polystyren, epoxy, polyurethan osv er hærdesystemer hvor man blander relativt lavmolekylære (reaktive) stoffer (oligomerer) på vædskeform, hvorefter denne vædske anvendes til imprægnering af fibrene. Efter imprægnering reagerer de små molekyler med hinanden (og fiber coating) og danner et gigantisk kovalent bundet netværk. I princippet er al resinen i en vindmøllevinge et enkelt kæmpe molekyle. Da alt er kovalent bundet kan kæmpemolekylet ikke smelte, hvorfor dekomponering kun er mulig med en "hammer" som f.eks. høj temperatur, energirig stråling eller hydrolyse.

Et alternativ til ovenstående "hærdeplast" er "termoplast" der består af mange mindre molekyler. En termoplast kan smelte. Desværre er performance af termoplast kompositter inferiør til hærdeplast af flere årsager, bla. dårligere fiberrethed, dårligere wetting af fibre og manglende (covalent) vedhæftning imellem resin & fiber.

Det er ikke nemt - desværre. Du kan stort set vælge imellem performance & (delvis) genanvendelighed. Selv termoplastiske fibe vil dog i praksis være umulige at genanvende da det recyclede produkt vil ligge i en gigantisk uglerede uden styr på hverken fiberretning eller fiberrethed.

Den vilde tanke om glasfibervinger kan så være, om der er andre muligheder end genvinding af glasfiberen ? Hvad kan opskårede / knuste vinger mon bruges til ?

Det er en god idé! Jeg har set både skure og motorvejsafskærmninger lavet af gamle vinger. Mulighederne ville være store hvis man satte det lidt i system.

Havde de gennemsnitlige 2mw været lavet på et kulkraftværk, havde de foruden CO2'en produceret 4 tons flyveaske det døgn istedet for 5,6 kg glasfiberaffald.</p>
<p>

Og denne aske ville have været genanvendt til cement/beton og fortrængt (fossile) opgravede mineraler.

Fyring med kul gav en del restprodukter, som alle blev anvendt i meget høj grad:

Flyveaske: cementproduktion Bundaske/slagger: vejfyld Svovl: gips til gipsplader Kviksølv: fanget med aktivt kul og deponeret

Til sidst var der stort set kun CO2 tilbage som for alvor var problematisk. Samt mineaktiviteten, som i mange tilfælde "destruerede" landskab.

@KG

Jeg synes ikke du behøver tale filmen ned. ifølge artiklen udgør den "rene" glasfiber en ikke triviel fraktion, og genbrug heraf må derfor have merit.

Kunne til forståelsen måske uddybe hvad "hærdet resin" egentlig er, og måske hvorfor den beskrevne højtemperatur-behandling er eneste (kendte) nedbrydning ?

Problemstillingen minder lidt om beton, som jo også knuses og deponeres (er der anvendelser som vejunderlag ?). De mere konstruktive metoder, anvendelse som tilslag i ny beton, har en vanskelig gang på jord - jeg forstår det handler om styrke-certificering.

Den vilde tanke om glasfibervinger kan så være, om der er andre muligheder end genvinding af glasfiberen ? Hvad kan opskårede / knuste vinger mon bruges til ?

UComposites fortæller om deres forretning her: <a href="https://youtu.be/lKIPpnESN-0">https://youtu.be/lKIPpnESN-0</a&gt; Det vil nok interessere en del og besvare mange spørgsmål.

Jeg har set de første 9 minutter af youtube videoen der kun handler om uimprægneret afklip og restprodukter.

Det kan man da helt sikkert bruge det noget fornuftigt, da fibrene er uden micro-revner og har bibeholdt coating. Mine bemærkninger ovenfor går på fibre der er imprægneret med hærdet resin som f.eks. møllevinger og afskæring efter hærdning. For de materialer er løbet ligesom kørt og endestationen bør være cementovnen.

Du kan pyrolisere dig til (relativ) ren glas, men fibrene er ubrugelige til andet end vejfyld efter sådan en tur.

Min tanke var at produktionenen af jomfrueligt glas alligevel indebærer smeltning af råmaterialerne. Så hvorfor ikke smelte glasfiberaffald til råglas?

Klart ville det være bedre, hvis man kunne nøjes med at frigive fibrene. Men alt vil vel være bedre end deponi.

Den video, som har link i debatindlæg #7, er på 30 seværdige minutter.

Så mangler der "bare" en proces, som kan nedbryde vingerne og frigive glasfibre.

Så hvis man smelter glasfibren om, så må resinen vel smelte/fordampe/brænde i den process. Den relevante sammenligning må være energforbruget ved omsmeltning i modsætning til produktion af jomfrueligt glas.

Du kan pyrolisere dig til (relativ) ren glas, men fibrene er ubrugelige til andet end vejfyld efter sådan en tur. Genbrug af glasset selv betyder ikke noget væsentligt i energiregnskabet. Renser du fibrene pyrolytisk, vil fibrene have micro-revner i overfladen der ødelægger trækstyrken. Desuden vil den funktionelle coating der beskytter fiberen og sikrer vedhæftning til resinen være brændt af efter sådan en tur. Selvom man kunne rense fibrene perfekt, så vil man rent lavpraktisk stå med en bunke sammenfiltrede fibre der ikke kan genbruges til andet end chop. Det er håbløst, men ligegyldigt, fordi mængderne faktuelt er meget meget små pr. produceret kWh. At det værste argument man kan komme på imod møllevinger er affaldsproblemet, viser blot hvor godt et koncept vindmøller er.

Som Mogens skriver:

Havde de gennemsnitlige 2MW været lavet på et kulkraftværk, havde de foruden CO2'en produceret 4 tons flyveaske det døgn istedet for 5,6 kg glasfiberaffald.

Den flyveaske ryger direkte i cementproduktionen. At man ikke kan håndtere 1/2000 del af den mængde som glas med en lille smule Na i er noget forba.... vrøvl. Det er ikke manglende evner - det er manglende lyst. (og den slags kan man lovgive sig ud af)

Ja, det er i den grad blackwash.

Vi har jo været omkring problemstillingen før. F.ekshttps://ing.dk/andre-skriver/tyske-rwe-skal-bygge-danmarks-stoerste-havvindmoellepark-253755#comment-1054379(Hvor mit beregnede tal senere i tråden vises at fremstille møller værre end de er)

Havde de gennemsnitlige 2mw været lavet på et kulkraftværk, havde de foruden CO2'en produceret 4 tons flyveaske det døgn istedet for 5,6 kg glasfiberaffald.

UComposites fortæller om deres forretning her:https://youtu.be/lKIPpnESN-0Det vil nok interessere en del og besvare mange spørgsmål.

Det kan godt være jeg er naiv. Men lidt hurtig googling fortælle at glas smelter ved højere temperaturer end det der i artiklen angives som smeltepunkt for resinen.

Så hvis man smelter glasfibren om, så må resinen vel smelte/fordampe/brænde i den process. Den relevante sammenligning må være energforbruget ved omsmeltning i modsætning til produktion af jomfrueligt glas.

I forhold til genbrug er kompositter rigtigt nok en stor udfordring. Det er dog ikke så hjælpsomt at brænde dem af med mindre de er skabt fra starten på ikke forsile råvarer. Måske kan kemisk genbrug komme i spil, men nemt er det naturligvis ikke. Derfor skal vi bruge mindre af det (selvom de er fantastiske til mange formål) og genbruge dem som hele komponenter i højere grad end i dag.

LM Wind Power; få nu styr på jeres bæredygtighedsrapport. 1/4 til genbrug og 3/4 til deponi og forbrænding er ikke godt nok i jeres branche. I graver jeres egen grav hvis i ikke gør det bedre. Det gælder også genbrug af vinger eller bortskaffelse af vinger. I skal jo ikke gerne gå over i historien som Grindsted Products (eller Grindstedværket) med en forureningssag.

Jeg kender en spindoktor personligt - dette ligner fossilspin. Det kunne være interessant at kende journalistens kilde til denne "nyhed".

Med det på plads - hvad forurener en sådan vinge i virkeligheden?

Lad os starte med at få styr på propertionerne og antage, at vingen er Siemens Gamesas nye monstervinge, der vejer 33 tons (+25% tab), og lad os antage 20 års levetid:

Lad os desuden (konservativt) antage at møllen kører med en kapacitetsfaktor på 0.5, hvorfor en møllevinge i snit vil producere 2MW og dermed fortrænge 33600 kg fossil CO2 pr dag.

Til sammenligning er materialeforbrug i vingen (incl affald) 5,6 kg pr dag. Bortset fra kompositterne er resten af møllen metal, der kan genbruges direkte.

Lidt under 6 kg glasfiberaffald er fuldkommen forsvindendede i forhold til de 33600 kg affald man ville have lukket ud i atmosfæren, hvis vingen ikke var blevet produceret.

Ovenstående beregning burde efter min bedste overbevisning have været at finde i artiklen - det er den slags analyser der adskiller videnskabsjournalistik fra ugebladsditto.

Med hensyn til genbrug:

Jeg har brugt et halvt ingeniørliv på kompositter - de kan ikke genbruges fornuftigt. Man har investeret en masse teknologi i at lave noget der holder i 20 år i regn og rusk. Så er det ikke bare sådan at skille det ad når man har lyst. Måden at slippe af med dem på er ved forbrænding. Jeg vil anbefale at man smider dem i en cementovn så man genvinder restvarmen. Den løsning vil Ålborg Portland ikke være med til lige nu - men gør det dog til et lovkrav. Ålborg Portland er suverænt Danmarks største CO2 udleder. Ville det ikke være betimeligt, at de begyndte at hjælpe lidt med den grønne omstilling, f.eks. ved at hjælpe os andre af med møllevingerne?

Forresten - cementovnsløsningen virker godt i Tyskland, jeg er sikker på, at vi også kan få den til at virke i Danmark, det er kun et spgsm om vilje.

Det er skidt, men co2 skal vil også ses som affald derfor vil jeg tro vind stadig sviner markant mindre end fossile brændsler

Producenter skal bar være ansvarlig for miljø forsvarlig bortskaffelse af egne produkter. Det er den eneste måde hvorpå producenter får de rette incitamenter til at lave produkter som er genanvendelige, reparerbare og overkommelige at bortskaffe, både i milømæssigt og økononisk forstand. Og det gælde alle producenter og alle produkter. Ja, det vil få store konsekvenser, men der er ingen alternativer.