Sammenlægning af et fuldskala-bioethanol-anlæg med et eksisterende biogasanlæg, et kraft-varme-værk og et nyt affaldsbehandlingsanlæg ved Holstebro ser ud til at kunne gøre underværker for økonomien i produktion af andengenerations bioethanol på halm.
Det er i hvert fald konklusionen i en midtvejsrapport fra parterne fra Maabjerg Energy Concept, som dels tæller store virksomheder som Dong Energy og Novozymes - som netop er kommet med i gruppen - og dels lokale partnere som affaldsselskabet Nomi samt forsyningsselskaberne Vestforsyning og Struer Forsyning.
»Vi regner med, at anlægget kan producere bioethanol på halm til substitutionsprisen for benzin, som svarer til 4,62 kroner pr. liter benzin. Så med dette anlægskoncept kan vi altså nu konkurrere med almindelig benzin,« forklarer bestyrelsesformand Jørgen Udby.
Energiforlig redder økonomien
Tidligere har Novozymes, Dong Energy samt organisationen Landbrug og Fødevarer regnet sig frem til et støttebehov på i alt ni milliarder kroner over 25 år for et fuldskalanlæg, der skulle producere 92 millioner liter andengenerations bioethanol på halm.
At anlægget nu ser ud til at få en langt bedre økonomi, skyldes først og fremmest, at biproduktet melasse - en sukkermasse, som processen producerer rigtig meget af - kan afsættes til det eksisterende biogasanlæg, som udvides kraftigt. Faktisk femdobles biogasproduktionen på anlægget fra dagens 17,8 millioner til 99 millioner kubikmeter biogas.
Den store udvidelse hænger uløseligt sammen med de nye og bedre vilkår for biogas i det nyligt indgåede energiforlig.
Tilskuddene er dels forhøjet markant, dels kan man nu få tilskud til at opgradere biogassen og sende den ud på naturgasnettet:
»Det er klart, at den betydelige udvidelse af biogasproduktionen kun kan lade sig gøre, fordi opgradering af biogas nu er ligestillet med biogas til elproduktion. Hvis vi ikke kunne sende gassen ud på nettet, kunne vi slet ikke afsætte den store mængde gas,« siger bestyrelsesformanden.
500 mio. ekstra over 20 år
Men han afviser dog, at de ekstra penge fra forliget er afgørende for, at hele bioraffinaderi-projektet kan løbe rundt:
»Forliget giver os 500 millioner kroner ekstra i nettoindtægt over de 20 år, men projektet ville have været rentabelt uden,« siger han.
De samlede investeringer i bioraffinaderiet er budgetteret til 3,6 milliarder kroner, hvor investeringen i produktionsanlæg udgør to milliarder kroner.
Resten af pengene går til projektering, opstart, værdi af eksisterende anlæg, bygerenter samt uforudsete udgifter. Heraf 100 millioner til grundkøb, tilslutningsafgifter og indretning af byggeplads.
Ifølge rapporten forventes projektet at give et positivt afkast set over 20 år - eller som det hedder i midtvejsrapporten: 'Projektets økonomiske bæredygtighed har oversteget parternes forventninger'.
Det er dog ikke muligt at få lov at se den konkrete forretningsplan for det store projekt.
Jørgen Udby tilføjer, at der dog lige nu mangler et marked for andengenerations bioethanol. Det skyldes, at den bioethanol, der iblandes i benzin i dag, primært er importeret - og billigere - førstegenerations bioethanol. En problematik, som Maabjerg Energy Concept har påpeget over for klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, som forleden var på besøg hos konsortiet.
Beslutningen om, hvorvidt man vil realisere bioraffinaderi-projektet, er endnu ikke taget, men det sker ved årsskiftet, når det tekniske design og en generel optimering af konceptets elementer er færdigt.
FAKTA: Sådan virker bioraffinaderiet
Konceptet består af disse tre hovedelementer:
1. Maabjerg Bioethanol-anlæg, der skal anvende 400.000 ton halm fra lokale leverandører. Halmen skal omdannes til andengeneration via forbehandling med enzymer og efterfølgende gæring - som er udviklet af Dongs datterselskab Inbicon.
Ud af de 400.000 ton halm bliver der 73 millioner liter bioethanol, 185.600 ton melasse og omkring 110.000 ton lignin (beregnet), som er et brændbart restprodukt.
Melassen sendes videre til:
- Maabjerg Bioenergy og VE-gas, hvor melasse bliver til biogas sammen med 457.000 ton gylle, 178.000 ton valle og 13.000 ton kartoffelpulp.
En anden del af anlægget afgasser slam fra den lokale spildevandsrensning, industriaffald samt biovæske fra et nyt affaldsbehandlingsanlæg af 'Renescience'-typen, der via opvarmning og enzymer omdanner 50.000 ton dagrenovation til en biovæske.
Fra bioethanol-produktionen sendes restproduktet lignin videre til:
- Maabjerg Kraftvarme, som er den sidste brik i konceptet. Her placeres i praksis Renescience-affaldsanlægget, og Maabjerg Kraftvarme brænder den del af affaldet, som ikke kan behandles i Renescience-anlægget, plus altså cirka halvdelen af lignin'en fra bioethanol-anlægget.
Anlægget, som står over for en omfattende ombygning, skal forsyne kommunerne Holstebro og Struer med fossil-fri fjernvarme.
Dokumentation
