Producenter: Brændselsceller til Ipods og mobiltelefoner er snart klar

USAs regering besluttede tidligere på året at fjerne celler fyldt med metanol, butan eller myresyre fra listen over stoffer, man ikke må tage med ombord på et fly. Den beslutning baner vej for, at brændselsceller til eksempelvis Ipods, bærbare computere eller mobiltelefoner snart kan sendes på markedet, lyder det nu fra flere producenter og eksperter.

»Det var en af de væsentligste udfordringer for markedet. Det, at man skulle finde ud af, hvordan man kunne tilpasse sig til dette regelsæt,« siger Sara Bradford, energikonsulent for Frost & Sullivan til Yahoo Tech News.

Hun spår, at brændselscellerne til almindelig hverdagselektronik nu kun er to år væk. Cellerne er interessante, fordi her strømmer en lille mængde brændsel ud i en lille chip og generer elektricitet uden forbrænding. Det overflødiggør stikkontakten, og brugeren skal blot udskifte brændselscellen, når den løber tør efter flere dages brug.

Dokumentation

Yahoo: Fuel-cell powered devices getting closer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..udover, at elektronikken måske kan holde sig tændt lidt længere - men det er vel ikke mere miljøvenligt, billigere eller energibesparende, at skulle købe en ny brændselscelle hver gang, frem for bare at oplade sit batteri?..

  • 0
  • 0

det er indlægget der ikke er præcist - de fleste mindre brændsels celler bruger forskellige former for alkohol til at drive brændsels cellen og det er den forsyning der skiftes/fyldes. Pointen er at alkohol er drivmiddel og det kan jo laves af kartofler hjemme i kælderen eller måske den slave whiskey der blev til overs fra sidste fest :-)

  • 0
  • 0

Ah - nu giver det bedre mening. Tak Boris - det er jo faktisk rimeligt smart :)

Er energiudnyttelsen i en celle så ikke væsenligt bedre, end f.eks ved en forbrændingsmotor (der ligeledes kører på alkohol)? Jeg mener, f.eks en el-bil med sådanen indbygget lyder for mig mere realistisk, end at skulle fylde iskoldt flydende brint på sin bil.

Hvad er iøvrigt forskellen på en brint-brændselscelle og én drevet af alkohol?

  • 0
  • 0

Gad vide hvordan de forestiller sig at man skal påfylde ny flydende brændstof til mobilen. Jeg går ud fra at det ikke er meningen at man skal stå med en 1/10 L etanol og hælde det på mobilen inden check-in. og hvad med det vand der evt. dannes?

  • 0
  • 0

Det er primært virkningsgraden for hvor effektivt cellen omdanner brændslet til elektricitet der kendetegner de to typer celler i en praktisk forstand. Det er teknisk set to meget forskellige systmer.

Brint celler som IRD laver har en meget høj virkningsgrad og er således nøjsomme med brændslet. Dette er en fordel til stationære installationer hvor der kræves høj effekt med lavt forbrug og hvor pladsen ikke er så vigtig.

Høj temperatur celler som de direct methanol FC som haldor topsøe og DTU Risø arbejder mest med har en lidt lavere virkningsgrad, men har ikke samme problem med at brændslet skal tryksættes og derfor fylder mere. Derudover kan man nævne at højtemperatur celler har den fordel at den spildvarme de generere er af en højere kvalitet (højere temperatur) og kan derfor nemmere anvendes til andre formål (cogeneration - gas reformering osv). Det skal så lige nævnes at methanol jo er en smule giftigt!

  • 0
  • 0

Malte, tusind tak for dit svar! Jeg kan dog stadigvæk ikke finde ud af hvilket ben jeg skal stå på som designer. For mig at se, er der mange løsninger man kan levere strøm på - men den egentlige løsning må have noget at gøre med, at man nemt vil kunne placere et hvilketsomhelst anlæg i sin bil, som kan bruges.

Måske jeg skal spørge på en anden måde: hvilken måde(r) vil være nemmest at bruge for folk?

  • Iøvrigt, et andet spørgsmål: er der nogen der gerne vil være med på min ide om at designe noget smukt..? :) Sig endelig til, og kom med ideer om hvordan det vil kunne lade sige gøre i praksis.
Kh David
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten