Producent af luftsolfanger vinder sag mod Tænk i Pressenævnet

Solfangerproducenten Solarventi gik af med sejren i Pressenævnet, hvor virksomheden havde indklaget forbrugerbladet Tænk for tilsidesættelse af god presseskik i en test af soldrevet ventilering af sommerhuse.

Sagen startede, da Tænk bad en række producenter af sommerhusventilering om at indsende produkter, som kunne indgå i en test. Der blev indsendt både simple soldrevne ventilatorer og de mere kostbare luftsolfangere, hvor indblæsningsluften yderligere opvarmes af en solfanger.

Da testen blev offentliggjort, blev producenten Solarventi opmærksom på, at Tænk i sin test sammenlignede de to principper og udråbte den simple soldrevne ventilator som den mest egnede.

Årsagen var, at man i testen kun tillagde opvarmningen af luften en mindre betydning for ventilering af sommerhuset, noget som Solarventi stærkt anfægter, bakket op af flere eksperter fra ind- og udland.

Læs også: Producenter af luftsolfangere raser over test i Tænk

I Pressenævnets afgørelse lægges der vægt på, at Tænk ikke har kunnet dokumentere, at opvarmningen af luften blot fordyrer produktet og ikke forbedrer indeklimaet eller giver nævneværdige besparelser på varmeregningen.

Derfor er Tænk nu blevet pålagt at bringe et genmæle, da pressenævnet vurderer, at testen i bladet kan påføre Solarventi 'økonomisk eller anden skade af betydning'.

Solarventi havde også indklaget Tænk for at have tilsidesat god presseskik, fordi Tænk have bedt Solarventi om at bidrage til testen med en luftsolfanger. Men da testen udkom viste det sig, at der også var medtaget to simple soldrevne ventilatorer.

Pressenævnet mente dog ikke, at Tænk i det tilfælde har overskredet sin opgave, da det tydeligt fremgår af testen, hvad forskellen på de to principper er.

Læs Pressenævnets kendelse her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har nu 3 sol-varme ventilationsenheder installeder forskellige steder og kan ud fra en personlig vurdering bekræfte, at det forbedrer forholdene betydelige gennem vinteren hvor huset er lukket ned. Indeatmosfæren om foråret lugter ikke af fugt/hemgemt hus når man træder ind første gang. Jeg forstår ikke helt, at der ikke drøftes, at det må være givet, at såfremt der tilføres ventilationsluften blot en smule varme vil den relative fugtighed i den indblæste luft sænkes (kan let gennemskues for dem der kender it IX diagram) og dermed holde fugtigheden i indeklimaet under kondenseringspunktet det meste af tiden, og dermed sikre en rimelig udtørring hen over vinteren. En simpel indblæsning, der blot er luft udefra uden opvarning, vil ikke tilnærmelsesvis have denne effekt.

  • 0
  • 0

Jeg har 3 anlæg kørende og der er en forbedring, men slet ikke i det lovede omfang. Problemet på mine anlæg er, at de kræver direkte sollys på solcellerne for at virke effektivt. Selvfølgelig er der solskinstimer om vinteren, men bare en let sky så stopper hele systemet og det sker faktisk ret jævnligt. I forhold til investeringen er det, efter min vurdering, ikke pengene værd. .

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt, at der ikke drøftes, at det må være givet, at såfremt der tilføres ventilationsluften blot en smule varme vil den relative fugtighed i den indblæste luft sænkes

Det er klart. Men der er en række andre forhold, der afgør, om det giver nogen fordel, som berettiger den ekstra omkostning. Herunder i hvilken udstrækning bygningen er isoleret og hvilket inventar, man vil beskytte mod fugt.

Står der f.eks. en jern-tung maskine, hvis overflade pga. den store varmeledningsevne og -kapacitet slet ikke varmes op over luftens dugpunkt af de beskrevne solpaneler, bliver resultatet stadig, at duggen fra den, kortvarigt, opvarmede luft slår ned på maskinen. Og solpanelet er spildt.

Da skulle man i stedet køle luften på vej ind i bygningen, så den kan aflevere fugten og dermed få et dugpunkt, der ligger under maskinens temperatur.

  • 0
  • 0

Det kan jo være et spørgsmål om hvad man forvener af en investring på omkring 2500-3000 kr. I mit tilfælde er det et sommerhus af trækonstruktion. Og jeg har gode erfaringer. Det er simpelt, vedligeholdelsesfrit og bruger ikke energi. I tilfælde med boliger af hårdt materiale (mursten) er problematikken noget større og afhængig af isolering og fugtmembran. Ja, en sky går for solen ind imellem, men den forsvinder da heldigvis også igen, og så kører systemet jo bare videre. Til spørgsmålet om en stor og jern-tung maskine synes jeg debatten løber af sporet. Lad industrielle installationer være en helt anden og mere komplex sag. Her taler man om krav til professionelle affugtere (f.eks. kølekondensering) således som det oftest også bruges i vandværker hvor der kondenseres på overfladen af filterbeholdere der typisk har grundvandstemperaturen på 9 degC. Det er en helt anden sag, og klares ikke med en investering på det nævnte beløb.

  • 0
  • 0

Hvad mener du med at argumentet ikke dur? Systemerne virker fint om sommeren hvor solen skinner, men der har man så ikke lige brug for det. Om vinteren virker de ikke, for der er godt nok lys, men ingen sol, ergo kører blæseren ikke og virkningsgraden er meget tvivlsom. Havde man nu monteret celler, der virkede i lys i stedet for direkte sol, så havde man nok haft noget der var interessant, men det har man ikke.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke direkte erfaring med pågældende produkt, men det er da uden tvivl bedre at tilføre huset noget opvarmet luft. Men hvad solcellerne angår, er det da fortsat en imponerende diskussion om hvorvidt disse også yder noget brugbart i gråvejr - det gør de ikke. Næste blir vel, at nogle sælgere også påstår de kan give strøm om natten :-)

Gå f.eks. på http://solarweb.fronius.com/PVSystem.aspx?.... Loggen taler sit eget tydelige sprog.

Her kan ses, at anlægget på de sidste par solskinsdage har ydet op mod 20Kwh, mens det på en gråvejrsdag kan snige sig op på nogle få hundrede watt - længere er den ikke. Så den lille ventilator der måske skal have tilført 24 volt ved 1A, kan jo ikke engang dreje rundt ved under 1/20 af effekten. Men så kommer der heldigvis andre solskinsdage, og de sommerhuse i mit nærområde der lider af muggen luft om foråret, har generelt alt for ringe ventilation, og det er sikkert de fleste bekendt, at en sådan lugt ikke lige er noget der klares ved almindelig udluftning, men kan hænge i huset i årevis. Ikke bare ubehageligt for ejerne og gæster, men som kan blive alt afgørende ved kommende salg. Hvem vil købe en nok så smukt, men muggen hytte?

  • 0
  • 0

I sommerhus har man typisk store sydvendte vinduer, hvor igennem der kommer meget varme når solen skinner. Derfor giver det ikke mening at installere yderligere 1 kvm varmeveksler, da varme fra denne vil være lille i forhold til den som kommer gemmen vinduer.

Kommer der ikke sol gennem vinduerne, så er apparatet måske en god ide.

  • 0
  • 0

Knud Høgh Knudsen:

Til spørgsmålet om en stor og jern-tung maskine synes jeg debatten løber af sporet. Lad industrielle installationer være en helt anden og mere komplex sag.

Det var et eksempel. Et stykke jern skal ikke være ret stort, før det har varmekapacitet nok til at dugge på overfladen; ikke større, end at det findes i masser af private hjem f.eks. i form af værktøj.

Af praktiske eksempler har jeg set amatørastronomiske instrumenter dugge. Med nævnte solpanel-ventilator kørende.

Den effekt du påstår, er den sammenlignet med en simpel ventilator eller med ingenting?

  • 0
  • 0

Til Christian Wix. Jo, der kommer sol ind gennem vinduet når solen skinnen. Sædvanligvis. Men kommer der luft, og kommer der luft ind når temperaturen i rummet igen falder og man nærmer sig dugpunktet? Det er jo lige de to faktorer der skal holdes sammen.

Til Niels Foldager: Nu er det vel ikke således at man opbevarer amatørastronomiske instrumenter til astronomiske priser og med krav til en lav relativ fugtighed i sit sommerhus om vinteren. Så har du i hvert fald et forsikringsmæssig problem.

Uanset disse filosofiske betragtninger kan jeg konstatere et bedre indeklima hen over vinteren efter montering af solvarme/ventilation. Hvordan og hvorfor kan jo så være ligegyldigt, men et hurtigt blik på IX diagrammet kunne lede på sporet.

  • 0
  • 0

Knud Høgh Knudsen

Nu er det vel ikke således at man opbevarer amatørastronomiske instrumenter til astronomiske priser og med krav til en lav relativ fugtighed i sit sommerhus om vinteren. Så har du i hvert fald et forsikringsmæssig problem.

Så det er dig, der definerer sporet?

Langt de fleste astronomiske instrumenter opbevares i ikke-isolerede bygninger med vægge med lav varmekapacitet; oftest træ.

Men jeg nævnte metaldele, f.eks. værktøj. Du har vel hørt om udhuse? Og metalgenstande dugger altså lettere.

Uanset disse filosofiske betragtninger kan jeg konstatere et bedre indeklima hen over vinteren efter montering af solvarme/ventilation.

Sikkert, Men hvis du ikke har sammenlignet med en almindelig ventilator aner du ikke, om det er det fordyrende solpanel, du kan takke.

Hvordan og hvorfor kan jo så være ligegyldigt,

:-) Ikke hvis man skal hen og vælge mellem en dyr solpanelløsning og en alm. ventilator.

  • 0
  • 0

Det jeg kan læse ud af hele historien og indlægene er, at man blander æbler og pærer. Det er jo sådan med undersøgelser og statistiker, at man kun skal stole på det man selv har været med til at fordreje Vi har for 10 år siden installeret et anlæg, der kun blæser varm luft ned i stuen når solen skinner, og der er ingen dårlig lugt i huset efter vinteren. God JUL og et skønt 2013. Ivar Christensen

  • 0
  • 0

Michael Eriksen:

Det er bare ikke hvad sagen handler om. Tænk påstod ...

Jeg kommenterede ikke på Tænks påstande. Jeg forsøgte at supplere Knud Høgh Knudsens indlæg om faldende relativ fugtighed med, at der er en række andre forhold, der afgør, om det giver nogen fordel, som berettiger den ekstra omkostning, og at jeg har set et sådant system komme til kort overfor metalgenstande.

Og så spurgte jeg ham, om han havde sammenlignet solpanelet med alm. ventilator eller med ingenting. Det ville da være oplysende; men det får jeg så ikke svar på.

  • 0
  • 0

Niels Foldager. Nej jeg har ikke foretaget andre fysiske installationer som test. Oprindeligt var det på anbefaling af en ejer af et sommehus af fast materiale (ældre hus med dårlig isolering), og det gav her en mærkbar forbedring. For mit eget vedkommende har det ligeledes givet en mærkbar forbedring på forholdene i mine sommerhuse både på nordvestkysten (tæt ved havet) og ved østkysten. Mit hus på vestkysten er ikke tæt (faktisk særdeles utæt), så der har gennem årene været stærk naturlig ventilation. Til trods her for er det ikke blevet udluftet således at "vinterlugten" blev minimeret. Det er sket nu. Jeg behøver således ikke flere beviser eller filosofier for at konkludere at solvarme/ventilation har en gavnlig effekt frem for naturlig eller maskinel udluftning uden varmetilsætning i vinterperioden.

  • 0
  • 0

Efter montering af en alm. el-ventilator tilsluttet en timer er effektiv til at fjerne fugt og lugt. Opvarmet luft fra udestuen (mod syd) trækkes gennem huset og køkken mod nord. Ventilatoren kører 2 timer hver dag fra 14-16 og udskifter den indvendige ludfmængde 2 gange. Investering 3-400 kr og et par timers arbejde. Drift: 1-2 Kw/mnd = 25 kr i vinterhalvåret. Bonus: Ventilatoren virker som primitiv emhætte i sommerhalvåret.

ps. Jeg har funderet lidt over det bedste tidspkt. at have timeren sat til - og er som sagt nået frem til 14-16.

  • 0
  • 0

Gå f.eks. på http://solarweb.fronius.com/PVSystem.aspx?... Loggen taler sit eget tydelige sprog.

Her kan ses, at anlægget på de sidste par solskinsdage har ydet op mod 20Kwh, mens det på en gråvejrsdag kan snige sig op på nogle få hundrede watt - længere er den ikke.

Hvad skal vi med det link? Man bliver bare omdirigeret til en login-side der siger følgende:

[b]Initial Registration[/b] FRONIUS SolarWeb is your personal, location independent monitoring tool. Register and you can display your PV system on the web for free.

  • 0
  • 0

I løbet af vinterhalvåret må det da være minimalt hvad solvarme kan bidrage med…

Det eneste rigtige må da være at have en ventilator som kører når det absolutte vandindhold i udeluften er lavere end luften indenfor...

  • 0
  • 0

Undskyld til Peter Hansen, den rigtige vej for åbne brugere må være: http://www.utterslev.dk/Solenergi.htm Men der er mange andre logs på nettet der taler nøjagtigt samme tydelige sprog. Jan Dahlgaards løsning virker rigtig, med en lille daglig udluftning og særdeles billig i drift og anskaffelse. Tænk hvis alle gjorde det samme som minimum, det ville nok redde "herlighedsværdien" for mange sommerhusejere.

Her i de mørkeste grå måneder vil der nok være mange dage hvor den solcelle-drevne ventilator næppe kommer i omdrejninger. Hellere en time hver dag, frem for 7 timer en gang om ugen, eller måske sjældnere. Da solen som bekendt står meget lavt, skal der ikke være mange træer i naboens have.

Nu er trenden jo også blevet, at bare det er grøn energi, så er det pænt. Jeg ved ikke lige hvor kønt det store panel vil se ud på mange ældre og mere stilfulde sommerhuse, og på en del tage kan allerede ses uskønne skrækscenarier på samme :-)

  • 0
  • 0

Producenter af luftsolfanger har ikke vundet ud fra en teknisk vurdering, men fordi de ikke fik lov til genmæle.

Producenterne er indtil nu kun kommet med salgssnak som har sat den ene eller anden i fantasifuld selvsving. Således har stadigvæk ingen svaret på spørgsmålet, hvordan det sikres, at varm, fugtig luft ikke producerer kondens på udkølede overflader i et sommerhus.

  • 0
  • 0

Således har stadigvæk ingen svaret på spørgsmålet, hvordan det sikres, at varm, fugtig luft ikke producerer kondens på udkølede overflader i et sommerhus.

Luftsolfangere indblæser varm og tør luft! Det gør de fordi kold udeluft ved opvarmning får en mindre relativ fugtighed. Det udelukker selvfølgelig ikke at den ved mødet med en kold overflade kan afkøles til dugpunktet igen.

Jeg bruger selv en luftsolfanger i en garage for at hindre rust på diverse redskaber mm. Det har absolut virket, der er nogenlunde tørt hele vinteren, og det var der ikke før. Og rustproblemerne er reduceret væsentligt.

Det store spørgsmål er om en simpel ventilator kunne have gjort det samme, og her er jeg i tvivl. Jeg har ikke set målinger som kunne afgøre det spørgsmål. Min fornemmelse er at solfangeren er bedre, men kan ikke pt. underbygge det.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Således har stadigvæk ingen svaret på spørgsmålet, hvordan det sikres, at varm, fugtig luft ikke producerer kondens på udkølede overflader i et sommerhus.

Peter det fik du svar på mange gange i den forrige debat om emnet, men det lader ikke til at du hører efter når det bliver forklaret ?

Blæseren kører kun i klart solskin og det er uhyggelig sjældent at vi har klart solskin og høj luftfugtighed samtidig om vinteren.

Det kan ske i sensommeren, en tordentung eftermiddag i august, men hvis der er høj luftfugtighed om vinteren er det enten overskyet eller tåget, der er af termodynamiske årsager ikke andre muligheder. Og i tåge og overskyet kører blæseren ikke fordi solcellen ikke laver strøm nok.

Dit opstillede scenarie er dermed allerede sendt til tælling: Der er ikke brug for nogen garanti, for det sker ikke.

Men dernæst begår du den fejl at du kun kigger på et øjeblik og ikke på en længere periode.

Det gør ikke noget hvis der i nogle minutter eller timer bliver blæst luft ind med flere gram vand per liter, end luften har inde i huset, hvis bare der i gennemsnit over nogle dage, uger eller måneder bliver fjernet mere fugt fra huset end som så.

Er vi så færdige med den stråmand ?

Hele balladen i den her historie, er at Tænk åbenbart kun har tænkt på tip-top moderne sommerhuse, hvor man har et stort glasareal imod syd.

I et sådant sommerhus vil det formodentlig være rigeligt at ventilere, idet luften vil blive varmet op inde i sommerhuset, hvilket er lige så godt, rent affugtningsmæssigt.

Men hvis man ikke har et stort sydvent vinduesparti, f.eks fordi man har et ældre sommerhus, en garage, et loft eller et brændeskur, er det omvarmningen i solvarmeren der skal gøre arbejdet.

Den eneste konklusion jeg mener man kan drage af den her historie, er at undervisningen i termodynamik ikke er god nok, heller ikke blandt ingeniørens læsere.

  • 0
  • 0

Luftsolfangere indblæser varm og tør luft! Det gør de fordi kold udeluft ved opvarmning får en mindre relativ fugtighed. Det udelukker selvfølgelig ikke at den ved mødet med en kold overflade kan afkøles til dugpunktet igen.

Ruden kan ikke have væsentlig lavere temperatur end udeluften. Så du tager noget udeluft med høj relativ fugtighed. Så varmer du det op. Og køler det ned igen til samme temperatur som luften startede med. Hvordan skal det kunne danne betydelig mængder dug?

Den varme luft vil derudover være med til at varme ruden op.

Mon ikke vi skal ud i nogle ekstremt sjældne situationer før at der kan dannes dug på det grundlag? Samtidig vil man forvente at eventuel dug hurtigt forsvinder igen.

  • 0
  • 0

Ruden kan ikke have væsentlig lavere temperatur end udeluften. Så du tager noget udeluft med høj relativ fugtighed. Så varmer du det op. Og køler det ned igen til samme temperatur som luften startede med. Hvordan skal det kunne danne betydelig mængder dug?

Den varme luft vil derudover være med til at varme ruden op.

Mon ikke vi skal ud i nogle ekstremt sjældne situationer før at der kan dannes dug på det grundlag? Samtidig vil man forvente at eventuel dug hurtigt forsvinder igen.

Helt enig. Jeg undrede mig bare over Peter Hubers kommentar om "varm, fugtig luft". Hvis man varmer kold luft op, bliver den tør (relativt). Princippet har virker fint i min garage i omkring 5 år.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg skrev:-----"Således har stadigvæk ingen svaret på spørgsmålet, hvordan det sikres, at varm, fugtig luft ikke producerer kondens på udkølede overflader i et sommerhus."-------

Kommentar PHK: -----"Peter det fik du svar på mange gange i den forrige debat om emnet, men det lader ikke til at du hører efter når det bliver forklaret ?-------

Vi blev vist enig i sidste runde, at det kan ske, at fugtig luft bliver slæbt ind i huset, som kan kondensere der på koldere overflader. Om det har nogen betydning eller ej, hen over en hel vinter, er sagen uvedkommende, fordi vi mangler et defineret testrum. Her gælder det sammenligningen mellem produkter og ikke sammenligning mellem vidt forskellige, udefinerede huse i funktion med produkterne.

Der sammenlignes her. - En solardreven ventilator - En solardreven ventilator med yderligere luftopvarmning til fjernelse af fugt i huset.

Tænk har fundet ud af, at systemet med "yderligere luftopvarmning" ikke giver nogen fordel i forhold til en ren solardreven ventilator, set ud fra merprisen..

Nu starter den vilde debat her med personlige erfaringer i alle mulige bygninger. Det er ikke sagen. Et produkt, som sælges til tørring af ubeboede sommerhuse, må kunne dokumentere, at det aldrig gør det modsatte.

For at undgå det, burde produktet have en egnet regulering! Det har det ikke.

Hvis Tænks sagkyndige altså mener, at en luft-solkollektor med størrelse af 0,25, 0,35 eller 0,7 m2 ikke har nogen væsentlig indflydelse i forhold til de normalt sydvendte vinduesarealer i de her omtalte huse, kan jeg ikke se en diskriminering.

  • 0
  • 0

For at undgå det, burde produktet have en egnet regulering! Det har det ikke.

Produktet, både solfanger og ventilator, har en simpel og effektiv regulering. Det stopper når det er overskyet, og da overskyet om vinteren betyder fugtig luft er kravet helt automatisk opfyldt. Solen skinner når luften er tør.

Man kunne godt lave elektronisk regulering, men det er overflødigt.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Vi blev vist enig i sidste runde, at det kan ske, at fugtig luft bliver slæbt ind i huset, som kan kondensere der på koldere overflader.

Hvis i blev enige om det, så skulle i måske genoverveje hvorfor det ikke er noget problemet i det daglige? Lejligheder med mekanisk ventilation har det kørende 24/7/365. Man slukker ikke for udsugningen uanset hvad luftfugtigheden måtte være udenfor.

Nu er lejligheder naturligvis opvarmede. Det er SolarVenti så også. Men selvom det ikke var, så ville det være uden betydning. Ventilation vil altid hjælpe imod fugtproblemer.

Et produkt, som sælges til tørring af ubeboede sommerhuse, må kunne dokumentere, at det aldrig gør det modsatte.

For at undgå det, burde produktet have en egnet regulering! Det har det ikke.

Vrøvl. Et produkt der tilfører ventilation vil aldrig medføre øget fugt i et hus. Det er ikke nødvendigt at dokumentere yderligere, det er et alment kendt princip i byggeriet.

  • 0
  • 0

Citat Peter Larsen: -----"Helt enig. Jeg undrede mig bare over Peter Hubers kommentar om "varm, fugtig luft". Hvis man varmer kold luft op, bliver den tør (relativt). Princippet har virker fint i min garage i omkring 5 år."------

Det Peter Larsen dog ikke kan meddele er, om en almindelig ventilator ikke havde virket lige så fint eller et par simple luftventiler.

Tager vi GENNEMSNITTET for luftfugtigheden i Potsdam i nov.-dec. måned, så oplyser Rietschel og Raiß -Heiz-und Klimatechnik- 1968 følgende værdier. Kl. 07°° = 92% 14°° = 80% 21°°= 92% Lad os gå ud fra, at der f.eks. klokken 07°° er en udetemperatur af 0°C og at den hen mod kl.14°° vil stige til 10°C. Herved bliver luften tør og burde have en fugtighedsgrad af 45%. Luften ville i så fald fortsat indeholde 3,5 g. vand/kg luft. Da Luftfugtigheden dog ikke er 45% men 80%, er vandindholdet i luften hen over formiddagen steget fra 3,3 til 6,15 gr./kg. Luften er bleven varmerer og har samtidig optaget fugt. Det menes med "varm, fugtig luft".

Rammer denne luft nu (uanset en yderliger opvarmning) genstande i et ubeboet hus, som ikke har kunnet følge opvarmningen fra 0°C til over 7°C, så vil de blive udsat for kondensvand.

Alle refererede praktiske erfaringer, med noget så vidt forskelligt som et sommerhus ( fugetab, akkumuleret varme i byggematerialet, solindstråling gennem vinduer osv), må vel anses som liggende på plan med erfaringer af Gandervand. Salgsmetoden er her en lignende.

En seriøs producent ville skabe en lille testopstilling med begge principper i praktisk feltforsøg. "Genmælet" havde så været nogle konkrete oplysninger.

Sagen her har naturligvis intet med store solare luftopvarmningsanlæg at gøre, som er projekteret til formålet og forsynet med evt. affugtning og nødvendigt reguleringsudstyr.

NB Gør mig nu den tjeneste ikke at skrive, at der ikke findes danske sommerhuse i Potsdam. Det ved jeg selv. Glædelig jul.

  • 0
  • 0

@Peter Huber:

Det som du overser er, at både luft-solfangere og soldrevne ventilatorer helt automatisk stopper når udeluften er fugtig, menlig når det er overskyet.

Du kan ikke bruge gennemsnitstal til noget. Ventilatoren kører ikke i gennemsnit, men derimod på tørre solrige dage. Det har ikke noget med gandervand at gøre. Det kan måles.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Citat Peter Larsen.

------"Det som du overser er, at både luft-solfangere og soldrevne ventilatorer helt automatisk stopper når udeluften er fugtig, menlig når det er overskyet."------

Hvordan vil Du vide, at luftopvarmningen fra 0°C til 10°C i mit eksempel ikke er mulig, når solen skinner?

  • 0
  • 0

Citat Peter Larsen.

------"Det som du overser er, at både luft-solfangere og soldrevne ventilatorer helt automatisk stopper når udeluften er fugtig, menlig når det er overskyet."------

Hvordan vil Du vide, at luftopvarmningen fra 0°C til 10°C i mit eksempel ikke er mulig, når solen skinner?

10 graders opvarmning er ikke noget problem. Det er hvad jeg har justeret min til. Jo hurtigere luftstrøm, jo mindre opvarmning. Og omvendt. Justeringen sker med et luftspjæld. Jeg har tidligere eksperimenteret med en hjemmebygget solfanger. Med isolerede sider og bund, samt en gammel termorude kunne den nå op omkring 50C, en kold vinterdag med sne og sol. Udetemperaturen var -5, så opvarmningen kunne nå 55 grader. Med de rigtige materialer og dimensioner ligger grænsen nok noget højere. Tænk på de almindelige solfangere til varmt vand, de virker altså også om vinteren.

Men sagen er den, at selv en opvarmning på nul grader hjælper, når bare udeluften er tør. Og det er den når solen skinner.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Citat: Peter Larsen: -----"10 graders opvarmning er ikke noget problem. Det er hvad jeg har justeret min til."------

Prøv at læse mit eksempel en gang til. En temperaturstigning af udetemperaturen i Potsdam har nu intet at gøre med Dine justeringer derhjemme.

Og så må Du gerne forklare, hvorfor en temperaturstigning fra 0 til 10°C ved samtidig forandring af luftfugtigheden fra 92% til 80% i solskin ikke skulle være mulig. Vi har haft den situation flere gange her i år.

  • 0
  • 0

Citat: Peter Larsen: -----"10 graders opvarmning er ikke noget problem. Det er hvad jeg har justeret min til."------

Prøv at læse mit eksempel en gang til. En temperaturstigning af udetemperaturen i Potsdam har nu intet at gøre med Dine justeringer derhjemme.

Og så må Du gerne forklare, hvorfor en temperaturstigning fra 0 til 10°C ved samtidig forandring af luftfugtigheden fra 92% til 80% i solskin ikke skulle være mulig. Vi har haft den situation flere gange her i år.

Jeg fatter ikke hvad udetemperaturen i Potsdam har med sagen at gøre???

Og jeg har skrevet op til flere gange at den relative luftfugtighed falder ved opvarmning. Det er alment kendt fysik. Det er lige præcis det jeg udnytter her. Hvad er dit problem?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Citat: ------"Jeg fatter ikke hvad udetemperaturen i Potsdam har med sagen at gøre???"-------

Din bemærkning var ikke vellykket, vel? Jeg har i mit eksempel benyttet data fra Rietschel og Raiß lærebog "Heiz- und Klimatechnik" og de data er fra Potsdam!!!!! Kan Du ikke læse? Du har spurgt om hvad jeg mener med "varm fugtig luft", og det fik Du en forklaring for. Hvis Du ikke har forstået den, så sig besked, men lad være med at køre i ring.

Hvis Du ikke ved hvem Rietschel er de.wikipedia.org/wiki/Hermann_Rietschel

  • 0
  • 0

Hvor svært kan det være, at koble en lysmåler og et par temperaturfølere til en datalogger og lægge resultatet ud på Solarventi's hjemmeside?

Jeg formoder, at de har foretaget målingerne, men resultatet ikke er overbevisende?

  • 0
  • 0

Citat: ------"Jeg fatter ikke hvad udetemperaturen i Potsdam har med sagen at gøre???"-------

Din bemærkning var ikke vellykket, vel? Jeg har i mit eksempel benyttet data fra Rietschel og Raiß lærebog "Heiz- und Klimatechnik" og de data er fra Potsdam!!!!! Kan Du ikke læse? Du har spurgt om hvad jeg mener med "varm fugtig luft", og det fik Du en forklaring for. Hvis Du ikke har forstået den, så sig besked, men lad være med at køre i ring.

Hvis Du ikke ved hvem Rietschel er de.wikipedia.org/wiki/Hermann_Rietschel

Ok, så spørger jeg: Ved du at når temperaturen af luften stiger, så falder den relative luftfugtighed? Ved du at netop derfor vil en luftsolfangers indblæste luft have lavere relativ fugtighed end udeluften?

Ovenstående er almen fysik på gymnasie niveau. De nøjagtige tal kan let fremsøges, bl.a. på wikipedia. Tysksprogede kilder kan jeg desværre ikke bruge.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Hvor svært kan det være, at koble en lysmåler og et par temperaturfølere til en datalogger og lægge resultatet ud på Solarventi's hjemmeside?

Jeg formoder, at de har foretaget målingerne, men resultatet ikke er overbevisende?

Værsgo, her er målingen: http://www.solarventi.dk/solarventi-manual...

Hvad med selv at undersøge sagen?

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Citat Peter Larsen: ------"Værsgo, her er målingen: http://www.solarventi.dk/solar...lser"----

Tak for informationen.

Beskrivelsen og sammenligning af SolarVentist eget produkt med konkurrenternes er meget interessant, men det har intet med Tænks sammenligning at gøre.

SolarVentis produkter er muligvis bedre end konkurenternes, men det er så absolut ulødigt, at mose frem på den måde.

Mig bekendt skyldes det, at Danmark ikke har en lovgivning som forbyder en sammenlignende reklame (Vergleichende Werbung/ UWG).

Ingen af SolarVentis tyske agenter ville turde oversætte denne aggressive teks til tysk og fordele den på ISH (Internationale Heizungs Lüftungsmesse Frankfurt). Efter kun to-tre dage ville SolarVenti have inddraget alle papirer og brændt dem under tilstedeværelse af en notar, for at kunne dokumentere stop af ulødig reklame overfor dommeren ved handelsretten.

de.wikipedia.org/wiki/Gesetz_gegen_den_unlauteren_Wettbewerb

  • 0
  • 0

Det er i Danmark forbudt at reklamere med påstande som ikke kan dokumenteres. Så jeg går ud fra at Solarventi kan dokumentere deres påstande. Ellers kunne konkurenterne få nedlagt fogedforbud.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Et par begreber: Relativ luftfugtighed: fortæller om luften kan optage mere vand - ved nuværende temperatur. Absolut luftfugtighed: hvor mange g vand pr m3, altså hvor meget vand der er i luften, uanset temperatur. Dev point: Ved hvilken temperatur vil luften begynde at afgive vand, uanset nuværende temperatur.

Mit setup: Udestue 9m2 med gennemsigtige trapez plader i loft og stort vindue mod syd. Medium isoleret på nær trapez pladerne. Kolonihavehus på 40 m2 mange vinduer mod syd, medium/lav isoleret(10 cm + thermo). Temperatur og luftfugtighedsmåler i udestue og hus, blæser imellem, computer til styring. Samlet forsøgsperiode 1,5 vinter.

Forsøg 1: Varm luft kan indeholde meget vand, så når temperatur i udestue er højere end inde, start blæser. Resultat: Luft ind solrige dage 12-17, temperatur i kolonihave generelt højere end udenfor. Meget frisk luft ind. Dev point/absolut luftfugtighed høj, som regel højere end udendørs. Luften føles ok, men ikke frisk. Evaluering: Har ikke behov for "høj" temperatur, men vil have mindre vand i huset.

Forsøg 2: Gå efter laveste Dev point, så start blæser når dev point udenfor er lavere end indenfor. Resultat: Luft ind kolde natter 24-07. Knastørt hus, Dev point oftest lavere end udenfor. Temperaturen er højere end udenfor, men ca. 2 grader lavere end i forsøg 1. Dev point 5 grader lavere end i forsøg 1. Luften føles meget frisk og uden lugt. Evaluering: Fint.

Forklaring: I forsøg 1 blæses luft med lav relativ luftfugtighed, men højt dev point/absolut luftfugtighed ind i huset, og ud skubbes kold luft med lav dev point. Dvs. der pumpes vand ind i huset. Den varme luft blandes/køles ned i huset og afgiver vandet. I forsøg 2 blæses kold luft med lav luftfugtighed ind, den lidt varmere luft med mere vand i skubbes ud. Luften varmes op i løbet af dagen via husets egne vinduer og optager vand fra huset. Afkøles langsommere end udestuen.

Jeg tror personligt ikke på at 1 m2 solfanger kan permanent hæve temperaturen i huset, det svarer i store træk til et vindue mere. Ideen i disse solfangere er derfor at flytte varm+vandholdig luft udefra ind i en solfanger, varme det op men vandet bliver, og derefter ind i huset for at skubbe kold vandfattig luft ud. Om natten forsvinder varmen, men vandet bliver.

Mit bud til folk der gerne vil have et tørt udhus/kolonihave/sommerhus er at sætte en blæser op med timerstyring så den er tændt ca. 24-06. Det bruger for få kr strøm og giver et knastørt hus.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten