Kan man på den anden side lave et 100% sikkert design, til at rejse fra jorden til rummet og retur, så burde også være muligt, at kunne anvende motoren i normale kommercielle fly.

Til syvende og sist er det mer et spørsmål om økonomi enn teknologi som bestemmer hva slags motorer som skal brukes i luftfart. Som brensel er jo uran relativt billig (per potensiell energi ut fra hvert gram uran). For romfartøy virker det som hydrogen er mest optimalt som impulsmedium. Til luftfart kan en imidlertid bruke luft som er relativt billig! Ditt spørsmål er interessant!

Sandia har denne undersøgelse der siger under 1 kg U235 plus noget mere:https://www.osti.gov/servlets/purl/766566

mvh Jens

Måske er en bedre idé, at designe atomkraftdrevne fartøjer alene til rummet, og ikke til rejsen fra planet til rum. Eventuelt til at starte fra månen. Dette reducerer risikoen, da fartøjet aldrig skal tilbage til jorden, men skrottes i rummet. Samtidigt er udfordringerne forskellige.

Det er to forskellige opgaver, at designe et rumskib, der skal kunne forlade en tung planet, og et rumskib der kun behøver at kunne forlade månen, eller f.eks. parkeres et sted i rummet. Samtidigt er en meget høj risiko, ved landing på jorden, fordi at reaktoren her har været tændt, og indeholder store mængder radioaktivt stof. At få sikkerheden op på et niveau så rumskibet kan lande risikofrit på jorden, medfører formentligt ekstra masse, der ikke er nødvendigt for transport alene i rummet.

Jeg tror mest på reaktor tanken, hvis reaktoren ikke tændes før den er ude i rummet, og aldrig skal retur til jorden.

Kan man på den anden side lave et 100% sikkert design, til at rejse fra jorden til rummet og retur, så burde også være muligt, at kunne anvende motoren i normale kommercielle fly.

John Johansen, som jeg forstår det, handler det om to ting:

1. Du får mulighed for at tilføre en større kinetisk energi til hvert kg masse, du spytter ud.
2. Du får frit valg af, hvad denne masse skal bestå af.

Ad 1:

Større kinetisk energi = større impuls = større acceleration

Med konventionelle raketter kan du ikke tilføre mere kinetisk energi til 1 kg forbrændingsprodukter, end der blev frigivet ved den forbrænding, som skabte forbrændingsprodukterne. (Det var en påstand, jeg greb ud af luften. Men mon ikke, man derudover skal inkludere energien i den ekspansion, der ellers ville være foregået uden forbrænding.)

Ad 2:

Du er ikke begrænset til forbrændingsprodukter. Du kan vælge det stof, der bedst passer til formålet. Brint er åbenbart en favorit, fordi 1 kg kan ekspanderes til meget stort volumen ved samme temperatur.

Det er jo den naturlige - og dermed velsagtens accepterede - konsekvens af al acceleration ud over kredsløbshastighed.

Så vidt jeg kan læse, har man både til Månen og Mars skullet bremse ned, før man gik i kredsløb. Apollo bremsede ned fra 2500 m/s til 1600 m/s. Og en af de ubemandede ekspeditioner til Mars bremsede ned fra 3000 m/s til 2000 m/s.

(Det med nedbremsningen er en af de ting , jeg er ret vild med, i TV-serien The Expanse.

Normalt, når man ser rumskibe i rum-westerns og andet science fiction med reduceret science-indhold, flyver de fremad på hele turen. Men når man i The Expanse ser fjenden ankomme i indkommende rumskibe, kigger man lige ind i raketmotorerne, fordi skibene har været under nedbremsning hele den sidste halvdel af turen.)

Der skal stadig benyttes stof/masse, der kan "spyttes" ud i den modsatte retning af den acceleration der ønskes.

Den hastighed skal mindskes ved ankomsten, og det bruger også "brændstof".

Selvfølgeligt.

Jeg forstårdet som der kun bliver brugt få gram af den medbragte uran, men intet om hvor meget der samlet set er i reaktoren.

Hvordan skal reaktoren lave fremdrift?

Interviewet er her: https://www.rolls-royce.com/innovation/space.aspxJeg forstårdet som der kun bliver brugt få gram af den medbragte uran, men intet om hvor meget der samlet set er i reaktoren.

Enten har du, RR eller undertegnede misforstået noget helt fundamentalt omkring reaktorer.

Plutonium har været brugt/bruges til forsyning af satellitter langt borte fra solen, men det bruges til at lave el i en termogenerator (peltier).

Har du et link til noget teknisk?

Påstanden "En af fordelene ved en mikro-atomreaktor er, at den kun skal medbringe få gram uran" lyder en smule fantastisk (grænsende til fysisk umulig) i mine ører.

Enten har du, RR eller undertegnede misforstået noget helt fundamentalt omkring reaktorer.