Procesingeniør: Det er ikke ved skrivebordet, vi løser problemerne

Illustration: Lars Bech

Man skal bruge sin tid og Jordens ressourcer fornuftigt, så man får det bedste ud af begge. Det er den tanke, der hver dag får proces­ingeniør Simon Koefoed Andersen, 27 år, til at trække i de hvide sko og den koboltblå dragt, når han ankommer på sit arbejde hos Novo Nordisk i Kalundborg.

»Det handler om at forstå ressourcerne og få det bedste ud af det, vi har. At gøre det hele på en smartere og mere simpel måde,« siger han.

Simon Koefoed Andersen er med til at producere det aktive stof i Novo Nordisks nye produkt Ozempic, som skal gøre det muligt for patienter med diabetes 2 at nøjes med én ugentlig indsprøjtning. På længere sigt er det meningen, at produktet skal udkomme i tabletform – en helt ny verden for Novo Nordisk.

Det aktive stof, semaglutid, stammer fra en modificeret gærcelle, og når den har gjort sit job, skal maskinerne og produktionsfolkene i gang med at rense, acylere og frysetørre produktet.

Den daglige runde

Simon Koefoed Andersen har primært at gøre med finrensningsprocessen, hvor han undervejs i kæden af trin tilsætter en reagens, dvs. en sidekæde på molekylet, så den opnår sin endelige virkningsprofil. Det sker lige før den endelige finrens og frysetørring.

Han understreger, at ikke to dage er ens i hans job – dog er begyndelsen på dagen ret ens. Der skal vaskes hænder, og det skal der mange gange på en dag, for støv og bakterier er ikke ideelt at slæbe med ind i et produktionsmiljø.

Når det så er gjort, går han typisk en runde i produktionshallen for at tale med operatørerne og se udstyret efter i krogene. Alle ventiler skal gerne være tætte, temperaturen skal være stabil, og indholdet i tankene skal være korrekt.

Data fra produktionsprocessen bliver konstant logget, og en del af arbejdsdagen går derfor også bag computerskærmen på kontoret, hvor produktionsdata bliver set igennem for uregelmæssigheder. Er der en sløv dampventil et sted, skal vedligeholdelses­teamet kaldes ind. Er der bøvl med levering af varme til anlæggene, skal det ses efter.

Optimerer produktionen

Er alt, som det skal være, er der tid til den kreative del: at gøre processen endnu mere værdifuld for Novo Nordisk.

»Det sker også ude i produktionen, for vi løser ikke meget ved skrivebordet,« siger Simon Koefoed Andersen, som selv har været med til at foretage en justering, der har haft større betydning for produktionen.

Læs også: Produktionsingeniør i Novo Nordisk: Med hovedet i maskiner og Excel-ark

»For eksempel fandt jeg ud af, at man kunne tilsætte reagenserne hurtigere og samtidig begrænse en række kendte side­reaktioner såsom urenheder, der øges over tid og senere skal renses fra. Så vi endte med at bruge mindre tid og få et produkt, der krævede mindre oprensning bagefter. Det var ren win-win og ret sjovt,« fortæller han begejstret.

»Det er fedt, at vi hele tiden kan tage nogle små skridt og udfordre og flytte processen. Nogle ting kan ikke testes i laboratoriet, fordi effekten først kommer i storskala, så vi må teste på anlæggene,« siger Simon Koefoed Andersen.

Tidlig interesse for kemi

I et konkurrencepræget marked er det helt afgørende at have styr på processerne, og derfor passede Simon Koefoed Andersens tankegang fint ind hos Novo Nordisk.

Interessen for processer og kemi forplantede sig nemlig allerede i hans hjerne, da han gik på gymnasiet hjemme i Rønne på Bornholm.

»Det med at sætte sig ned og prøve at forstå verden var spændende, og det gav mig også en forståelse for ressourcer: at vi må oprense, genbruge og tænke over miljøet. Og som ingeniør går man jo netop efter at løse problemerne,« fortæller Simon Koe­foed Andersen, som efter gymnasiet pakkede drengeværelset ned og flyttede til Sjælland for at læse til procesingeniør på DTU.

Der er adskillige trin mellem gærcelle og færdigt aktivstof. Her ses nogle af trinnene i produktionen af insulin, som kan minde om produktionen af semaglutid. Fra venstre den genmodificerede gærcelle, derefter den væske, som gæren producerer de ønskede stoffer i. Tredje glas rummer det isolerede produkt. I de to sidste er stoffet blevet hvidt. Det er det finrensede produkt, som herefter bliver frysetørret til krystaller. Illustration: Novo Nordisk

Hovedopgaven blev skrevet hos Haldor Topsøe, men da tankene om det første ’rigtige’ job begyndte at melde sig, havde en kammerat fra kollegiet et forslag: Kom ud til mig på Novo Nordisk i Kalundborg. Virksomheden søgte på det tidspunkt i 2015 netop en procesingeniør med viden inden for kemi, så han skrev en ansøgning, og ikke længe efter flyttede han til Kalundborg og begyndte sit arbejde i fabriksbygningen lige over for kammeraten fra kollegiet.

»Da jeg kom ind på fabrikken, var produktionen af semaglutid allerede i gang, men jeg skulle hjælpe med at validere processen, dvs. sørge for, at den var optimeret og stabil,« fortæller Simon Koefoed Andersen, som blev placeret i et hold med 25 procesingeniører, der sammen holder et skarpt øje med, hvordan produktionen af aktivstoffet forløber, og hvordan det kan gøres bedre – hvilket Simon Koefoed Andersen som sagt allerede har bidraget til.

»Det er rigtig motiverende, at der er så mange mennesker, der vil kunne få gavn af det her produkt, og det er spændende at være med fra så tidligt et stadie,« siger han.

USA lokker

Kort efter ansættelsen blev også første spadestik taget i den amerikanske delstat North Carolina til det, der i 2021 skal blive koncernens første produktion af aktivstoffer uden for Kalundborg. Også af semaglutid.

Derfor har Simon Koefoed Andersen været ‘buddy’ for en række amerikanere, som kom til Kalundborg for at lære om produktions­processerne, der skal tages med over i den nye amerikanske filial.

»Og så kunne det jo være spændende, hvis jeg kom til USA og var med på den nye fabrik. Vi har haft snakken i afdelingen om, at det kunne være en mulighed at hjælpe med at få den op at køre. Det har ikke været et fokus for mig før, det med at komme til udlandet, men jeg begynder at få stor interesse for det,« siger han.

Læs også: Tabletter mod diabetes åbner helt ny æra for Novo Nordisk

Læs magasinet Profil 2018

Profil 2018

Se listen over de 111 største ingeniørvirksomheders image HER