menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En times kørsel fra Ho Chi Minh City i Vietnam ligger Long An-provinsen. Her har den danskejede produktionsvirksomhed ErgoFloor etableret egen fabrik med en vietnamesisk direktør.
På fabrikken forarbejder de gamle scooter- og knallertdæk og omdanner dem til gummifliser af den slags, vi i Danmark nok bedst kender fra fitnesscentre og legepladser. Og med godt 8 mio. scootere og knallerter i Ho Chi Minh City er der rigeligt med materiale til virksomheden.
Den blev i 2000 etableret af de to maskiningeniører Michael Moric og Uffe Mølgaard. Indtil 2005 producerede de gummifliserne i Danmark, men omkostningerne blev for høje, så de valgte at outsource deres produktion til Kina.
I begyndelsen gik det fint. Når de startede nye projekter op, stemte klaveret. Men efterhånden som projekterne skred frem, begyndte der at opstå problemer.
»Kvaliteten faldt drastisk. Selvom vi havde hyret kvalitetskontrol, formåede de alligevel at snyde os,« fortæller Uffe Mølgaard, der er adm. direktør i ErgoFloor.
Det viste sig, at den kinesiske producent brugte affaldsgummi fra industrien frem for dæk.
»Det er ikke hensigtsmæssigt, når nogle af vores produkter bruges på legepladser. Derudover stank gummien også forfærdeligt.«
De begyndte at overveje, hvilke muligheder de havde, og da de i 2008 blev inviteret med på en Danida-finansieret studietur til Vietnam, satte det nogle tanker i gang. De kunne se, at der var store muligheder i landet, og derfor søsatte de nogle pilotprojekter, og fra 2011 begyndte produktionen for alvor i Vietnam.
De havde fundet en vietnamesisk partner, der havde en fabrik med produktion af et tilsvarende produkt, og her startede de produktionen, indtil de fandt deres egne lokaler på nabogrunden. Her kom produktionen op at køre i april 2012, men så meldte problemerne sig.
»Vi havde ansat en vietnamesisk direktør til at drive fabrikken. Men lige inden vi startede produktionen, sagde han op,« fortæller Uffe Mølgaard.
Til gengæld kom deres tidligere partner dem til hjælp og tilbød at drive fabrikken, da hun alligevel var lige på den anden side af vejen.
»Vi var desværre dumme nok til at takke ja,« lyder det fra Uffe Mølgaard, som tilføjer vendingen om, at når noget er for godt til at være sandt ...
Det viste sig, at deres partner kun havde én agenda: at køre deres virksomhed i sænk og overtage produktionen.
»Vi havde mange ansatte, men næsten intet output. Alting gik langsomt, og vi blev bare ved med at sende penge til fabrikken,« fortæller Uffe Mølgaard.
»Vi var meget tæt på at give op, men vi var stædige og havde investeret for mange penge i det. I 2013 tog vi konsekvensen af det relativt ringe output og smed hende på porten.«
De fandt efterfølgende ud af, at partneren, der dengang ejede 40 pct. af forretningen, havde blandet økonomierne sammen, sendt materialer over til sin egen fabrik og ligeledes sat ErgoFloors ansatte til at arbejde på hendes fabrik.
Via en kapitaludvidelse fik de den tidligere partners andel bragt ned til 20 procent, og i 2016 fik de købt hende helt ud af butikken. Inden da ansatte de en lokal ingeniør som direktør på fabrikken, og det satte gang i sagerne.
»Med vores gamle partner havde vi et output på én container om måneden; to måneder efter at den nye direktør var trådt til, havde vi et output på fem containere om måneden, og i dag ligger vi på omkring 115 containere om året,« siger Uffe Mølgaard.
Den øgede produktion betød, at de var nødt til at finde bedre egnede lokaler. De har derfor købt en grund og bygget en ny fabrik.
På fabrikken, der er 40 pct. større end den gamle, tager direktør Nhan Cong Le Ingeniøren med på en rundvisning. Udenfor banker varmen med 35 grader, og inde på fabrikken er temperaturen nogenlunde den samme, selv om et hav af blæsere kæmper en brav kamp.
I det ene hjørne ligger der en kæmpe bunke dæk. Nhan Cong Le fortæller, at knallert- og scooterdækkene bliver samlet op på de mange værksteder, der befinder sig på Ho Chi Minh Citys gader. Herefter bliver de forarbejdet på fabrikkens eget recycle-anlæg, hvor dækkene bliver nedbrudt til granulater i forskellig størrelse, alt efter hvilken type gummiflise de skal bruges til.
Når dækkene er blevet nedbrudt, bliver de renset for stål og tekstil.
»Der opstår nogle miljømæssige spørgsmål, når man blander granulater sammen til nye emner, der eksempelvis skal bruges på en legeplads. Derfor kvalitetstester vi hele tiden for at være sikre på, at vi lever op til de forskellige miljøkrav,« forklarer Uffe Mølgaard og tilføjer:
»I og med, at vi har fat i hele produktionskæden, så ved vi, hvad outputtet er, og hvad vores produkter indeholder. Hvis vi købte gummi fra en tredjepart, ville vi risikere at havne i samme situation som i Kina.«
Når granulaterne er blevet renset, bliver de sammenbundet til gummifliser. Det foregår ved, at de bliver hældt ned i en støbeform, der sættes i en form for dampovn.
Inden gummifliserne bliver sendt ud over hele verden, bliver de testet for fejl og mangler og skåret til i kanterne.
For at fastholde Nhan Cong Le som direktør har han fået en ejerandel på 5 procent. I et kontor, der er dejligt kølet af aircondition, forklarer han, at der på fabrikken lige nu er 45 fabriksansatte, en kvalitetskontrollør, en supervisor og en stab på fire kontorassistenter.
»Vi har så travlt, at vi bliver nødt til at arbejde i skiftehold seks dage om ugen. Søndag er helligdag. Lige nu mangler vi omkring otte medarbejdere, men det er en situation, vi havner i hvert år omkring den her tid, hvor der lige har været kinesisk nytår,« siger han.
Det er nemlig ikke alle medarbejdere, der dukker op efter ferien hjemme hos familien. Nogle får hjemve og forsøger at finde job på hjemegnen, forklarer direktøren.
Med et beskedent overskud i 2016 og voksende omsætning forventer Uffe Mølgaard også overskud i de kommende år.
