Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

19. juni 2013 kl. 14:175
Ingeniøren er gået i arkivet for at konstatere, at det ikke er så overraskende, at klippekortet overlever et år til. Uigennemskuelige priser og it-problemer med rejsekort er desværre velkendte problemer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Beklager. De problemer, som pendlerne i dag anno 2013 kæmper med ved at bruge det blåhvide rejsekort, er desværre en ond, blå cirkel af historier, der tilsyneladende aldrig slutter for Rejsekort A/S.

Lige nu fylder debatten om brugernes personlige rejseoversigt på nettet, der er fyldt med fejl, meget, fordi det velkendte klippekort af papir skal på pension.

Brugerne er sure, forvirrede og føler utryghed ved at bruge det blåhvide rejsekort, som ellers skulle give frirum i det månedlige budget med billige tog- og busrejser. Det viser en lang række læserhenvendelser, som Ingeniøren har modtaget. Priserne på brugernes personlige internetside, som brugerne er afhængige af, hænger ganske enkelt ikke sammen med de faktiske priser.

Den onde, blå ring

Forbrugerombudsmand Henrik Øe skærpede tirsdag i denne uge tonen over for Rejsekort A/S, der p.t. ejes af syv trafikselskaber, herunder DSB og Movia. Der skal strammes op i priserne på nettet i henhold til loven for god markedsføring. Men her fristes man til at vende blikket mod 2011.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 1. april 2011 gik rejsekortet i luften på Vestsjælland, og straks var der klager. Om hvad? Jo, uigennemskuelige priser på nettet og forsinkelser, præcis som her i sommeren 2013.

Dengang krævede Forbrugerombudsmanden en afklaring, ikke mindst i forhold til de sløve opdateringer og mangelfulde priser på brugernes personlige internet-oversigt. Hvorvidt det betyder, at brugerne i princippet må kæmpe med nøjagtig de samme problemer i 2013 som i 2011, kræver en mere grundliggende teknisk gennemgang.

Rejsekort A/S hævder, at en ny softwareopdatering her i midten af juni 2013 vil rydde op i det virvar.

Læs også: Ombudsmand kræver redegørelse om rod i rejsekort

De 10 klip går også i ring

Helt paradoksalt minder den nuværende situation med klippekortene om den problematik, som ligeledes gjaldt på Vestsjælland i 2010.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indførelsen af rejsekort på Vestsjælland betød farvel til en velkendt klippekortordning, der ellers havde været et fast tilbud i mange år. Det skabte billetkaos, især hvis de rejsende skulle bevæge sig mellem Vestsjælland og Sydsjælland.

Klippekortet overlever i hovedstaden frem til 2014 trods planlagt pension i sommeren 2013. Men pendlerne på Vestsjælland fik aldrig klippekortet tilbage. Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen.

Og hvad skete der: Forbrugerrådet rådede ligefrem Movia, Sjællands store trafikselskab, til at genindføre klippekortet med begrundelsen: »Rejsekortet skal jo ikke hastes igennem.«

Har du hørt det for nyligt? Ja, flere politiske partier, herunder transportordførerne fra Venstre og Enhedslisten, er nervøse for, hvad der går pendlerne i møde, når tilsvarende klippekort droppes i hovedstaden. Indtil videre får det traditionelle klippekort i hovedstaden lov at leve frem til sommeren 2014, men hvad der så skal ske, ligger endnu uklart.

Men historiens gang har med det blåhvide rejsekort og de døde klippekort endnu en gang gentaget sig, fristes man bagklogt til at konstatere.

Læs også: Rejsekortet efterlader sjællandske buspassagerer i billetkaos

Et uvurderligt erfaringsgrundlag med kunder

Rejsekortet er et dyrt projekt for trafikselskaberne. Alene DSB har brugt over en milliard kroner på at indføre og drive det blåhvide chipkort.

Et ældre notat udarbejdet for Danske Regioner fra 2010 viser, at alene busselskaberne dengang talte om 150 millioner kroner årligt i 15 år for at drive og udbyde rejsekortet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men selvom rejsekortet koster kassen at indføre og holde i gang, var et af målene med rabatordningen også, at trafikselskaberne ville få et langt bedre billede af pendlernes færden - til gavn for både strukturen i rejsekort og ikke mindst lavere priser for brugerne.

I 2010 lød det eksempelvis sådan her fra Niels Mortensen, direktør fra busselskabernes organisation, Trafikselskaberne i Danmark:

»Dels får passagererne et mere kundevenligt system, dels får vi en viden om passagererne og et effektivt pris-instrument med rejsekortet.«

Sommer 2013. Der blev udstedt 459.825 rejsekort i Danmark, men nuværende brugere er nervøse for, om de kan stole på det blå rejsekort, der får hårde ord med på vejen i forhold til brugervenlighed, oversigt over priser på nettet og ustabile standere på kongeriets togstationer og i busserne. Illustration: Lars Refn.

Faktum er dog i 2013, at både Movia og DSB tilsyneladende bøvler med rejsekortet som et såkaldt ‘pris-instrument’ - ikke mindst fordi et utal af rabatordninger hos trafikselskaberne kører sideløbende med rejsekortet.

Et af de mest kendte eksempler er Wild Card til unge hos DSB og periodekortet hos Movia i hovedstaden. Alt i alt forstyrrer det billedet hos tusindvis af pendlere i forhold til rejsekortet som et gennemskueligt rabatkort. Og rejsekortet som et godt 'pris-instrument' til fordel for billigere billetter blegner en smule, kunne brugerne af kortet hævde.

Trafikstyrelsen har så sent som i starten af juni 2013 peget på det massive prisbøvl i et omfattende udkast til en rapport om takster og priser på Sjælland. Her foregår hovedparten af transaktionerne med rejsekort nemlig i dag, 2013. Om Movia og DBS vil strømline takststrukturen i forhold til gennemskuelige priser, må tiden vise.

Men igen: De samme problemer gentager sig gang på gang, kunne man påpege. Men løsningerne er - foreløbigt - forsvundet som dug for rejsekortets blå skær.

Læs også: Hundedyrt rejsekort får ikke flere til at tage bus og tog

5 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
2. juli 2013 kl. 10:39

Ja, tidligere lavede man sådanne undersøgelser med papirlapper og det gav jobs. Fortsæt med det.

4
1. juli 2013 kl. 10:35

...afhænger nok af hvad man skriver under på når man opretter kortet. Men man kan jo godt følge folks færden uden at registrerer hver rejse med personens navn. Således at man har en masse anonym data at arbejde med. Når man skal kigge på pasager adfærd er det alligevel irelevant hvem det er der har foretaget rejsen (stort set). Det interesante er hvilken rejse der blev foretaget og hvornår.

3
24. juni 2013 kl. 08:46

Helt enig Allan.

De kan stikke deres rejse kort op et vist sted (der kan scanneren sikkert osse fange det, hehe)

2
20. juni 2013 kl. 22:00

"at trafikselskaberne ville få et langt bedre billede af pendlernes færden" er ikke noget vi har bedt om, og det bør skrottet. For brugerne drejer det sig om at få den bedste, billigste, nemmeste og hurtigste rejse, ikke at selskaberne lettere kan lave brugeranalyser og overvågning.

1
20. juni 2013 kl. 17:24

Er det overhovedet lovligt registrere vores færden på denne rRejsekortet (BLÅ) forelagte måde?