Jeg har set på skemaet og undrer mig lidt over inddelingen og tildelingen af karakterer. Skalaen starter ikke på 0, men på 1 og er altså kun på 6 trin, men umiddelbart ser det ud som om man ved karaktergivningen er startet fra 0. Spørgsmålet er så også om man (som det er normen) alene ser på driftstallene og glemmer de CO2 mæssige omkostninger til afskrivning og forrentning af etablering af ordningen (køb af beholdere og biler, mandskabsfaciliteter mmm. - og om tabet af brændværdi i det danske fjernvarmesystem og den CO2 mæssige udgift ved at skulle købe erstatningsbrændsel (hvis det bliver forbudt at importere affald) er indregnet. Når den relativt store andel af den indsamlede plast alligevel energiudnyttes, men med noget nær en halvering af energiindholdets udnyttelsesgrad skal dette tab vel også medregnes.

Man regner (så vidt jeg ved) kun med at kunne indsamle ca. 45 % af plasten i affaldet - resten vil stadig være i restaffaldet og altså gå til forbrænding. Derfor er den mængde som kan indsamles som særskilt plastfraktion ret lille. I vores kommune regner man med i gennemsnit at kunne indsamle ca. 1,3 kg pr. afhentning ved enfamilieboliger med egne beholdere. En så lille mængde er meget (CO2 mæssigt) dyr at indsamle. Efterfølgende skal den omlastes og opballes inden transport til behandlingsanlæg i Tyskland. Alle disse operationer giver CO2 forbrug - både til drift og ved afskrivning af anlægsomkostninger. Når en lastbil skal køre med anhænger til Tyskland, er det jo heller ikke nok at regne med dieselforbruget til køreturen. Dels er der andre driftsomkostninger og dels skal CO2 forbruget til produktion af bilen afskrives over de kørte kilometer - og indregnes.

Når jeg ser de meget små mængder, som vi personligt udsorterer, finder jeg det meget svært at tro, at det er klimamæssigt forsvarligt at indsamle.

Vi har valgt at lægge plast i restaffaldet, hvis det vil kræve varmt vand og sæbe at rengøre det for levnedsmidler. Sådanne emballager kan ikke først ligge i op til 3 uger i spanden, derefter blive omlastet og presset i baller og endelig kørt til behandlingsanlæg, hvor det kan ligge i uger - måske måneder - inden det bliver sorteret.

Efter sortering skal den genanvendelige del rengøres for rester af indhold, etiketter mv., hvilket heller ikke er uden CO2 forbrug til proces,forbrug af vand og kemikalier samt afledning af spildevand mv.

Det vil undre mig særdeles meget, hvis alle led i kæden er korrekt beregnet og medtaget i vurderingen af, om det klimamæssigt er en god idé at indsamle den enkelte fraktion.

For så vidt angår glasfraktionen vil den ændrede indsamling fra kuber (som ved afhentning tømmes nænsomt i maxicontainere og ved efterfølgende sortering både genbruges i et vist omfang og bliver til rene, farvesorterede skår) til at blive opsamlet i spande som afhentes fra den enkelte husstand med komprimatorbil, og dermed bliver til blandede skår, der ikke umiddelbart kan genanvendes, men skal via et sortereanlæg og efterfølgende ekstra transport, før de kan indgå i en genanvendelsesproces. Og med en meget lille mængdemæssig gevinst i forhold til den tidligere indsamling, men med en betydelig ekstra udgift - såvel i CO2 som i kroner.

Eksperterne er nemlig også blevet spurgt, om de frygter, at klimabelastningen ved at indsamle og genanvende fraktionerne overstiger klimagevinsten – og umiddelbart er svaret nej til alle fraktionerne.

Denne vurdering, som Aske synes at det er supervigtigt at få sagt højt, flugter ikke helt med det, eksperterne svarede. De mente overvejende det stikmodsatte når det gælder plast og madaffald. For metal, papir/pap og glas var de dog overvejende enige i udsagnet.

Tjek selv..https://ida.dk/media/9245/status-og-potentiale-for-reel-genanvendelse-i-danmark.pdf

Så for nogle fraktioner er det måske snarere selve den overilede handling, der skader tilliden til affaldshåndteringen. Det er vel ligeså supervigtigt at få sagt højt...

Penge er jo kun en målestok! Når nogle mener, at miljøet skal regnes før man regner penge, kan vi godt være enige, hvis misforholdet ikke er så stort, men i tilfældet med plast er regnestykket for miljø så negativt, at vi både har underskud på kontoen for så vidt angår økonomien OG når vi regner i klima. Der er altså NEGATIV cirkulær økonomi! Vi bruger rigtig mange ressourcer på at indsamle og forbehandle, videretransportere og sortere - med et resultat, der giver astronomiske udgifter. Forsigtigt beregnet koster hver genanvendt ton mindst kr. 40.000, hvis genanvendelsesandelen er 20 %! Og ved at fjerne plasten fra danske forbrændingsanlæg falder energiudnyttelsen for de mindst 80 %, der alligevel ender som brændsel med ca. 40 %, fordi det bliver brugt i anlæg, hvor alene varmeenergien udnyttes. Dertil kommer, at den manglende energi i de danske anlæg skal erstattes af andet brændsel, som jo skal indkøbes. Det giver større udgifter til fjernvarmen, men da det er et andet forsyningsområde (ikke affald), er dette forhold og den klimamæssige belastning herfra ikke medtaget i nogen beregninger.

Når man henter almindelig dagrenovation er mængden pr. parcelhus i gennemsnit ca. 8 kg pr. afhentning. Ved afhentning af plast taler vi om ca. 1 kg. Det må vel umiddelbart betyde, at alene afhentningen stiger med en faktor 8. Betaling for behandling stiger tilsvarende. Dertil kommer så etablering af ordningen med indkøb af spande og biler.

Det værste er imidlertid, at eksakt viden om resultatet med stor sandsynlighed får borgerne til at miste respekten for kravet om sortering. Hvilket så også vil ramme de fraktioner, hvor udsortering og genanvendelse er reelt sund fornuft. Og det vil være rigtig skidt!

Regnestykket og usikkerheden i forhold til reel genanvendelse for tekstiler og fødevareemballager af pap vil blive lige så ringe som for plast.

Må vi ikke snart få nogle tal, der viser, mængderne af de udsorterede fraktioner og hvor meget genanvendelse, det har medført? De kommer nok ikke før journalisterne insisterer på at få dem.

Ja det siger Aske, men han antyder også at vi venter på en teknologisk revolution ude i fremtiden. Alt imens gebruges under 1/5 og resten ryger i ovnen eller åen eller på lossepladsen.

Ofte snakker man om, at man skal kunen få penge for sorteret affald, før man skal begynde at sortere og genanvende.

Der er jeg helt uenig: Det er vores affald og hvis der er bedre ting at bruge det til end at brænde eller deponere det, så er det dét vi skal. Hvis det så koster penge, er der en god grund til at få udviklet en mere økonomisk måde at gøre det på. At det ville være lettere for kommunerne hvis nogen ville betale penge for affaldet, frem for at de skal af med penge, kan vi alle være enige i.

Men vi er altså nød til at tænke miljø først og ikke penge først.

Så længe vi ikke kan sikre fyldestgørende oparbejdning af plast fraktionerne i Europa, gerne Danmark, så er det bedste man kan gøre at kyle plast affald i restfraktionen til forbrænding. Vi aner jo ikke hvor det havner henne --- f.eks i en flod i Bangladesh ad gedulgte omveje der inkluderer mere eller mindre seriøse operatører i Tyskland og i Italien.

Læs lige det hele :)

Selvom det er svært at genanvende nogle af de her fraktioner, så giver det stadig miljømæssigt god mening at indsamle dem til genanvendelse.

Det er da træls at læse, når jeg tænker på hvor meget tid jeg har brugt på at rense og sortere plastikaffald.