Problemer med møller koster Vestas en milliard

Næsten én milliard kroner dyrere end forventet er det blevet for Vestas at få produktions-modnet - som man udtrykker det - virksomhedens teknologiske flagskib, 3 MW-møllen med 112 meter vingefang - samt af få opdateret 2 MW-møllerne med samme styringskoncept som V112.

Fordyrelsen er den primære årsag til, at vindmølleproducenten Vestas i går måtte nedjustere sit resultat til et rundt 0 for 2011. Samtidig varslede Vestas en fremrykning af en planlagt 'markant' organisationsomlægning til næste torsdag.

Vestas ødsler ikke med oplysninger om, hvad der helt konkret har været problemet. I meddelelsen står der, at der var tale om fejlproducerede emner, yderligere R&D-omkostninger og produktionsstop hos leverandører og hos Vestas selv.

Ekstra omkostninger i salgsenhederne, til råvarer og kasserede emner i fjerde kvartal er også en del af problemet, og endelige hensætter man knap 190 mio. danske kroner til udgåede produkter og to projekter.

Koncernøkonomidirektør Henrik Nørremark forklarede på en telefonkonference for analytikere tirsdag, at industrialiseringen af den ny teknologi har stillet øgede krav til både underleverandører og til Vestas selv:

»Det har været en barskere rejse, end vi havde forestillet os, men det fritager os ikke fra ansvaret for, at vi burde have kunnet skønne omkostningerne korrekt,« sagde han.

Han sagde videre, at problemerne både skyldes ineffektivitet hos underleverandører og hos Vestas selv. Blandt andet har dårligt tegningsmateriale til underleverandørerne resulteret i dyre produktionsstop, som Vestas måtte betale for.

»Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke vil gå på kompromis med kvalitetssikringen. Derfor har det haft første prioritet for os at sikre, at de møller, vi stiller op ude hos kunderne, følger specifikationerne, så vi ikke senere skal ud at reparere på dem,« sagde han til aktieanalytikerne.

Knas på Vestas' generatorfabrik i Travemünde, som tidligere har været fremme, er ikke en del af problemet denne gang. Vestas skriver i børsmeddelelsen, at problemerne nu er under kontrol og ved at blive løst.

Om det så er produktion af fire-trins-gearkassen eller modellens avancerede 54,6 meter lange vinger eller noget helt andet, der konkret volder problemer - det må man gætte sig til.

Ellers må man alternativt vente til pressemødet den 12. januar, hvor omstruktureringen måske kan give et billede af, hvor skoen trykker.

Emner : Vindmøller