Probiotika
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Probiotika

Hver dag spiser millioner af danskere upåagtet bakterier, der ligger i grænselandet mellem mad og medicin. Fødevareindustrien arbejder på, at vi skal spise endnu flere af slagsen, og at de må sælge baktierne med argumenter om, at de er sunde og gavner vores helbred.

Bakterierne kaldes probiotika, og fungerer som biologisk krigsførelse mod skadelige bakterier - først og fremmest gennem tarmfloraen. Typisk bruger man et mejeriprodukt, der er tilføjet en probiotika-bakterie, som fremmer bekæmpelsen af skadelige elementer i tarmen.

Producenter af probiotika har udført forsøg, der ifølge deres eget udsagn virker lovende både på kræft i tarm, blære og nyre. Desuden skal det styrke immunforsvaret, bekæmpe svamp, allergi og infektioner. Selvom størsteparten af industriens forsøg ikke kan godkendes som videnskabeligt korrekte, hævder industrien, at tarmfloraen er selvregulerende og en eventuel overdosis forsvinder i løbet af et par uger.

Det kniber dog med beviserne. En foreløbig vurdering fra Jens Kirk Andersen fra Fødevaredirektoratet er, at der er en stigende interesse for probiotika; men med den nuværende og ufuldstændige viden, har anvendelsen af dem generelt set har en svag, usikker og til tider abstrakt gavnlig virkning.

Fødevaredirektoratet undersøger effekterne af de probiotiske bakteriers påvirkning af den normale tarmflora og på sygdomsfremkaldende bakterier i samarbejde med blandt andet Landbohøjskolen, mejerierne, slagterierne og producenter af probiotika.

Det er et forholdsvis nyt forskningsområde, så samarbejdet kan betyde, at producenterne kan finde frem til metoder for at teste organismerne, og staten kan finde frem til strømlinede godkendelsesprocedurer. Både industri og Fødevaredirektorat vil sikre sig, at probiotika-bakterierne ikke er modstandsdygtige over for antibiotika, at de ikke er giftige eller skadelige, om bakterierne overfører gener til andre organismer - og ikke mindst vil begge parter gerne kortlægge bakteriernes positive effekter.

En del af vanskelighederne ved at teste organismerne, er at de fleste af dem i forvejen forekommer i varierende mængder i den naturlige tamflora.

De danske godkendelsesregler er de strengeste i verden, og Danmark kan i nær fremtid blive det første land i verden, der kortlægger bakteriernes virkning.

Danske producenter må i dag ikke markedsføre tilsætningen af bakterierne som sundhedsgavnlige - de såkaldte anprisninger - uden at de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, og det er endnu ingen af dem. Det er forbudt med mærkning eller reklame at fortælle forbrugeren, at fødevaren kan anbefales til at forebygget lindre eller helbrede sygdomme.

Som reglerne er nu, betyder det, at hvis de levende organismer anvendes til fremstilling af fødevarer - som det for eksempel er tilfældet med visse mælkesyrebakterier, skal producenten blot dokumentere, at organismen er ikke-skadelig. Hvis man derimod ønsker at reklamere med en positiv effekt på helbredet, så gælder der mere grundige og anderledes regler. Og ifølge de danske regler vil det betyde, at anvendelsen skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Dem, der er godkendt som tilsætningsstof i fødevarer her i landet, er godkendt af teknologiske grunde, så industrien må gerne bruge dem uden at fortælle om virkningerne.

Danske fødevareproducenter søger også alternativer til antibiotika - de såkaldte vækstfremmere, der efterhånden er kendt for at have en række skadelige eller tvivlsomme virkninger på både miljø og sundhed - blandt andet antibiotikaresistens. Det er industriens håb, at dyrene i fødevareproduktionen kan tilføres bakterierne som forebyggelse mod sygdom på samme måde som vækstfremmere, men uden de samme bivirkninger.

Der eksperimenteres derfor med at fodre dyr med probiotika. Hvis dyrenes eget immunforsvar kan styrkes, vil behovet for anvendelsen af antibiotika kunne nedsættes, og på længere sigt kan man måske hindre udbredelsen af antibiotikaresistente bakterier og vira.

Der er i øjeblikket en række tiltag i gang for at få harmoniseret godkendelsesprocedurerne i de forskellige EU-lande på beslægtede områder som berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten