Probe skal udforske Saturn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Probe skal udforske Saturn

Hvis alt går efter planen, bliver Nasas hidtil største rumsonde Cassini tidligt mandag morgen, den 13.oktober, sendt af sted på sin lange rejse til Saturn, en af solsystemets fjerneste planeter.

Om bord er også den europæisk byggede probe Huygens, som efter ankomsten til Saturnsystemet skal sendes ned i atmosfæren på en af Saturns måner - Ti tan. Det vil være det første besøg af en rumsonde på en fremmed måne.

Efter en forhåbentlig vellykket opsendelse venter der Cassini en syv år lang og meget snørklet vej til Saturn. I stedet for at flyve den direkte vej, som vil kræve for meget styrebrændstof, har man valgt at bruge tiltrækningen fra både Jorden, Venus og Jupiter til at accelerere sonden op til den nødvendige hastighed.

Første passage af Venus vil finde sted i april 1998, herefter går det igen forbi Venus i juni 1999, så en tæt passage af Jorden i august 1999 inden turen går ud forbi Jupiter i december år 2000 og slutter med en forventet ankomst til Saturn i juni 2004. Holder tidsplanen i de mange år, er det meningen, at Huygens skal frigøres, så den kan svæve ind gennem Titans atmosfære den 27. november år 2004. Herefter skal Cassini fortsætte observationerne af Saturn og dens måne i de næste fire år.

Hovedsonden

Med Cassini afsluttes en æra i Nasas historiske planetprogram. I løbet af de sidste fem til ti år har man skiftet fra få store sonder til mange mindre. Cassini er den sidste store, og med sine 5600 kilo den hidtil tungeste interplanetariske sonde. Den er 6,8 meter høj og mere end fire meter i diameter. Sonden består af to separate dele, selve hovedsonden, som indeholder 3132 kilo brændstof, og så den 350 kilo tunge Huygensprobe. Cassini er på størrelse med en minibus.

På toppen sidder en fire meter stor antenne til at kommunikere med Jorden, men på grund af dens enorme afstand til Jorden vil det tage signalerne op til 84 minutter at nå frem. Da den også vil være langt fra Solen, har det ikke været muligt at medbringe tilstrækkelig store solpaneler til at drive Cassini. I stedet søger et sæt plutomiumbatterier for den nødvendige strøm til instrumenter og kommunikationsudstyr.

Plutoniumbatterierne sidder nederst på sonden. På en 11 meter lang bom sidder et magnetometer-eksperiment til at undersøge magnetfelter. I bunden af sonden sidder hovedparten af de videnskabelige instrumenter bortset fra udstyret til at undersøge Saturns og Titans overflader. De sidder på den ene side, imens Huygensproben er fastgjort på den anden side. Huygens ligner en forvokset suppetallerken og er 2,7 meter i diameter. På under siden er den beskyttet mod den ugæstfrie Titan-atmo sfære med et lag varmebestandige kakler.

Om bord er seks videnskabelige instrumenter til bl.a. at undersøge Titan-atmosfæren med hensyn til molekylesammensætning, vindhastigheder, tryk, temperatur og lyn samt en mikrofon til at lytte efter tordenvejr.

Lang nedtur

Atmosfæren på Titan forventes hovedsagelig at bestå af kvælstof og metan. Der forventes vinde på op til 250 kilometer i timen, temperaturer på minus 120-200 grader og et tryk på op mod to atmosfære. Atmosfæren forventes at indeholde mange af de kulstofforbindelser, som også fandtes på Jorden i dens tidlige periode.

Resultaterne kan måske være med til at give os et fingerpeg om, hvordan de er blevet dannet, måske via Solens ultraviolette stråling. Overfladen kan være issletter og oceaner bestående af methan og ethan. Holder Huygens til den 120-150 minutter lange nedtur, er det håbet, at den vil kunne overleve 3 til 30 minutter på Titans overflade.

Emner : Rumsonder
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først