Private bruger millioner på kystsikring, der flytter problemet til naboen

Mange års laden stå til og diskus­sion af, hvem der har aben, har ført til, at meget af Danmarks 7.300 kilometer kystlinje er eroderet.

Et af hovedproblemerne er, at kystbeskyttelsen har været overladt til den enkelte lodsejer og frivillige kystlav, siden amterne blev nedlagt for otte år siden. Men lokale lappeløsninger med blandt andet høfder og stenflak ud for enkelte korte kyststrækninger kan være værre end ingenting, advarer Lars Lønstrup Nicolaisen, Vice President for vandbygning og fundering hos Cowi:

»Når et kystlav kystsikrer ét sted, får det ofte negative konsekvenser nedenstrøms. Her bliver man nødt til at reagere på, hvad andre kystsikringslav har kastet sig ud i for at undgå en større erosion,« siger han og peger blandt andet på Nordsjællands kyst som en af dem, der er eroderet trods lokale indsatser.

»Problemerne bliver flyttet, og man ender med en samlet dyrere og dårligere løsning,« siger Lars Lønstrup Nicolaisen.

Én løsning er sandfodring som på den jyske vestkyst, der modsat resten af landet får hjælp fra Kystdirektoratet, som årligt pumper 3.000.000 kubikmeter sand på.

»Sandfodring er ikke noget, den enkelte grundejer eller de mange kystlav kan gribe an,« påpeger Ole Juul Jensen, teknisk direktør i Cowi, der har rådgivet på flere kystsikringsprojekter efter stormen Bodil i december 2013:

»Kystdirektoratet foreslår kyst­lavene at lave overordnede projekter omkring sandfodring, men lavene er for små til at kunne påtage sig den svære opgave,« siger han og fastslår, at der f.eks. på Sjællands nordkyst skal kystsikres mindst 10-15 kilometer, før det batter.

For stor en opgave for grundejerne

Også arkitekt Dan Hasløv, medejer af Hasløv & Kjærsgaard Byplankonsulenter, oplever, at det nu for alvor er gået op for grundejerne, at opgaven overstiger deres kræfter:

»Bodils fortælling om, at klimaændringer sandsynligvis påvirker voldsommere end nogensinde før, har ført til et holdningsskift hos grundejerne,« siger Dan Hasløv.

Derfor bør ansvaret i en revideret kystsikringslov fordeles bedre, så opgaven ikke bare er grundejernes, men også kommunernes og statens. Og det er en opfordring, der også lyder fra chefingeniør hos rådgivnings- og forskningsvirksomheden DHI Karsten Mangor:

»Den stigende middelvandstand og stormflodsvandstand øger presset på kysterne. Det bliver en for voldsom opgave for den enkelte grundejer at forhindre den ekstra erosion og øgede risko for oversvømmelse, som jo ikke er grundejernes skyld,« forklarer Karsten Mangor.

I Kystdirektoratet påpeger kystteknisk chef Per Sørensen, at loven i dag tilbyder værktøjer, så både grundejere og kommuner kan kystsikre længere strækninger. Men der mangler incitament:

»Der er et dilemma mellem dem, der beskyttes, og dem, der skal betale uden at få gevinsten,« siger han.

Miljøministeren har lovet at undersøge, hvilke kyster der har det største behov for offentlig bistand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Miljøministeren har lovet at undersøge, hvilke kyster der har det største behov for offentlig bistand."

Er der en kilde til ovenstående citat?

  • 1
  • 0

Jeg ved godt det ikke er en mulighed alle steder, men det kunne da være spændende om man undersøgte muligheden for lidt mere kreative løsninger, i stedet for "bare" at prøve at stoppe vandet. Eksempelvis kunne man bygge hævede huse, således at oversvømmelserne ikke er ligeså problematiske.

Og ja det giver selvfølgelig nogle byggetekniske udfordringer og ekstra kroner på varmeregning (større varmetab gennem gulv), men det er heller ikke ligefrem billigt at bygge diger o.lign.

  • 1
  • 1

De der er fortalere for sandfodring, er det nogen der har aktier i sandfodringsvirksomhed? For er det ikke at tage penge fra lodsejere for en sikring, der ikke holder og så sige at det er en dynamisk naturproces?

  • 3
  • 0

.. jeg tænkte mere på at retablere afdræningen ovenfor skrænterne. Det er nok billigere med horisontale dræn i lerjorden. Det løser desuden fugtproblemerne i nogle af sommerhusområderne.

  • 0
  • 1

Ja for Poul Jakobsen's drænrør har jo vist sig at virke i alle tilfælde. Undtagen lige dem, som er set på at et eksternt evaluerings firma. Men så er det godt, at hans egne rapporter viser hvordan alle ingeniørene tager fejl.

  • 2
  • 1

Hvis vi for husfredens skyld ignorerer selve faktummet at Poul Jakobsens plastikrør ikke virker, er der så nogen det ved hvad resultatet blev af mødet i byretten i Herning den. 11. september (man kan ikke finde noget på hjemmesiden)?

  • 2
  • 1

her på Fanø er vi ved at ''drukne'' i sand, Øen bliver større og større, hele vejen rundt.

forslag : kom og hente sand her !

  • 1
  • 0

Læste artiklen i papiringeniøren her i morges. Som sommerhusejer i forreste række ved Sjællands nordkyst og 'alm.' ingeniør glæder jeg mig over, at der peges på de samme ting, som jeg som lægmand tænker: - Der skal noget (sten) til at standse sandvandringen - Der skal tilføres sand, så der er noget at ophobe - Der skal laves en koordineret indsats - Det er katastrofalt, at de beskyttende kystnære rev er forsvundet.

Med hensyn til det sidste drejer det sig for Halsnæs Kommunes vedkommende om Sælhunderevet NE ud fra Hundested og Torup Flak. Har ofte tænkt at sådan en gang EU-revgenskabelse, som der vistnok blev brugt en 60-70 millioner på ved Læsø Trindel virkelig ville batte.

Som det også påpeges, hjælper lokal indsats lokalt, men flytter problemet til naboen. Se f.eks. vores her https://www.google.dk/maps/@55.9938692,11....

  • 1
  • 1

Slår man vandet hårdt tilbage, slår det hårdt tilbage igen. Hvis man giver efter, dæmper man bølgerne. Store tangplanter er meget bløde og elastiske, og er af let materiale, så det har opdrift. De skvulper med bølgerne, men dæmper dem langsomt. Langs med kysterne må det være muligt at lave kunstige stenrev, f.eks. af gamle knækkede fliser og mursten, natursten og klippestykker eller andet hårdt materiale, som tangen kan gro på. Det må have en gavnlig effekt, også for naboerne.

  • 2
  • 2

Ja for Poul Jakobsen's drænrør har jo vist sig at virke i alle tilfælde. Undtagen lige dem, som er set på at et eksternt evaluerings firma.

Jamen, så ligger løsning da lige for. Man lader bare være med at få et eksternt evaluerings firma til at se det. Så virker det jo :)

  • 1
  • 1

Hvis man pådrager sin nabo skade med sine handlinger skal man naturligvis gøres erstatningspligtig.

  • 0
  • 0

Har den ændret sig siden jeg blev smidt ud for 56 år siden ?

Den gang var løsningen at man ikke skulle gribe ind imod nedbrydningen, fordi befolkningen skulle have lejlighed til at opleve naturens nedbrydende kræfter !

  • 4
  • 2

det er altså ikke godt nok at pumpe sand op for det skal jo hele tiden erstattes efterhånden som strømmen fører det til havs igen. strømmen helt inde ved kysten skal også bremses på en måde der medfører at sandet fjernes betydelig langsommere under stormene

beton-sænkekasser med sten og sand i f eks , og skibsvrag

mvh jacob Schønberg

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten