Privatdetektiver afslører elektronikklunsere for Miljøstyrelsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Privatdetektiver afslører elektronikklunsere for Miljøstyrelsen

Illustration: LARS BERTELSEN

Har du listet naboens gamle keyboard op af elektronik-spanden? Så kan du være blandt de skrottyve, privatdetektiver hyret af Miljøstyrelsen har haft i kikkerten, da de sidste år ledte efter de omkring 100.000 ton elektronikaffald, der årligt omgår de officielle kanaler for elektronikaffald.

Det er nemlig ikke alt det elektronikaffald, du smider i elektronikspanden eller i containeren på genbrugspladsen, der ender hvor det skal. Et hold af privatdetektiver har derfor overvåget affaldet for miljøstyrelsen, sporet det til vidt forskellige destinationer og politianmeldt samtlige skraldetyve.

Noget affald bliver taget i brug af almindelige danskere, noget bliver solgt videre af organiserede kriminelle og noget køres bort til en uvis skæbne i Bulgarien og Rumænien. Det konkluderer detektivbureauet Shadow Detect ifølge et notat fra Miljøstyrelsen.

»Man talte meget i branchen om tyveri af elektronikaffaldet, så vi ville vide om det var en myte eller om det havde noget på sig,« siger AC-tekniker i Miljøstyrelsens afdeling for Jord og Affald, Anne Harborg Larsen om baggrunden for analysen.

Læs også: Kun halvdelen af dansk el-skrot ender på genbrugspladsen

Den er udført af detektivbureauet som en del af en større kortlægning af, hvor elektronikaffaldet forsvinder hen. Den blev i sidste uge fremlagt sammen med fem tiltag, der skal imødegå problemet.

Det er kun omkring halvdelen af dansk elektronikskrot, der bliver afleveret og genanvendt gennem de officielle kanaler. Miljøstyrelsen har netop kortlagt problemet for at kunne øge den andel. Illustration: Miljøstyrelsen

»Vi har i hvert fald kunnet konstatere, at det sker, og at der er i hvert fald nogen organisering bag det. Det blev blandt andet tydeligt, da det var de samme mennesker, der stod for gentagne tyverier,« fortsætter Anne Harborg Larsen.

Sælges på loppemarkeder

Shadow Detect har både oplevet, at almindelige borgere finder brugbart elektronik i affaldet og at mere organiserede kræfter står bag.

Størstedelen af affaldet er ifølge privatdetektivernes vurdering solgt som genbrug i Danmark eller solgt videre til skrothandlere, mens en anden del af affaldet er kørt væk af organiserede kriminelle. Her kunne detektiverne GPS-spore varevogne med affald, der bragte affaldet til henholdsvis Bulgarien og Rumænien, hvorfra detektiverne ikke kender affaldets skæbne.

Detektiverne har bogstaveligt talt ligget på lur i fire kommuner; København, Skanderborg, Odder og Esbjerg. I Københavns Kommune har de fokuseret på elektronikspandene i byens baggårde, mens de i de øvrige kommuner har haft fokus på tyveri fra genbrugspladserne - både i og udenfor arbejdstiden.

Læs også: Amerikansk elektronikskrot på afveje: Ender ulovligt i Hongkong

Denne, noget ukonventionelle opgave er årsagen til, at styrelsen måtte hyre privatdetektiver, påpeger Anne Harborg Larsen.
»Vi har ikke brugt privatdetektiver før, så det var der en masse overvejelser omkring. Vi har brugt dem fordi vi ikke kunne besvare vores spørgsmål ved at bruge de konsulenter, vi typisk benytter os af,« siger hun og påpeger, at firmaet blandt andet har erfaring med at overvåge affaldstyveri tidligere.

»Vi havde blandt andet brug for kompetencen til at sidde det rette sted og glo i otte timer og vide, hvornår der sker noget. Derudover ved de meget præcist, hvad man må og ikke må, når man overvåger på den måde,« siger hun.

Klunseri politianmeldes

I alt løber tyverierne op i 3413 ton elektronikskrot årligt, som ellers var blevet genbrugt til produktion af ny elektronik i det omfang, det var muligt. Det anslår Shadow Detect ifølge Miljøstyrelsens notat. Virksomheden understreger dog, at der er tale om et usikkert estimat, blandt andet fordi de udelukkende baserer det på fire kommuner, og fordi salget af elektronikskrot ifølge skrothandlere er væsentligt mere udbredt om sommeren end i de to vintermåneder, undersøgelsen er løbet over.

Uanset om der er tale om en cykeltrailer med blandet skrot fra de københavnske baggårde eller et enkelt tastatur fra genbrugsstationen, betragtes klunsning som tyveri, og Miljøstyrelsen har derfor politianmeldt samtlige af de klunseri-tilfælde, Shadow detect har bevidne.

Det kan virke som en lidt for skarp opdeling, pointerer miljømedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening, Jens Peter Mortensen. Derfor bør der være en mellemvej, der fremme genbrug af udstyret før det ender som affald, mener han.

Læs også: Robotter skal finde guld i vores affald

»Der bør være en mulighed for at genanvende det, der er brugbart. Her i Københavns Kommune er der for eksempel et rum på genbrugspladsen, hvor du kan sætte din velfungerende ghettoblaster. Så kan den næste komme og hente den. Det synes jeg er en ganske udmærket måde at gøre det på,« siger han.

Primært brugbar elektronik stjæles

Shadow Detect pointerer blandt andet i Miljøstyrelsens notat, at firmaet ‘ ved undercover virksomhed [kan] konstatere, at meget af elektronikken fortsat er brugbart. De stjålne effekter sælges blandt indvandrerkredse og bliver som sådan i landet,’ hedder det i notatet.

Jens Peter Mortensen fremhæver, at man kunne udvide genbrugspladsernes ordning ved at flere ejendomme eksempelvis lavede lignende ordninger, som burde være mulige inden for lovens rammer.

»Hvis vi skal udvide den cirkulære økonomi, kræver det flere af den slags ordninger,« pointerer han.

Læs også: Skrotbjerge af elektronik vokser med voldsom fart

Han er til gengæld helt på linje med Miljøstyrelsen og partnerskabet, når det kommer til elektronik, der er smidt ud, understreger han. Hos Miljøstyrelsen fokuserer Anne Harborg Larsen på miljørisikoen ved klunsning som årsagen til, at styrelsen har anmeldt de mange observationer.

»Det handler ikke om at være imod genbrug af elektronikken. men vi ved ikke hvem der tager det og hvilket formål det har. Hvis de for eksempel piller kobberet ud og efterlader resten i en skov, er det ikke godt. Eksport til Afrika ville heller ikke være positivt,« påpeger hun.

Min mor skal bures inde

Jens Peter Mortensen pointerer desuden, at hele området understreger den udviskede grænse mellem affald og ressource. Der er med andre ord en gråzone mellem decideret affaldstyveri og et forsøg på at genbruge noget velfungerende.

»I storskrald er folk for eksempel i tvivl om man må tage det eller ej. Det er ulovligt, men vi tænker alle, at vi kan tage det, hvis det alligevel er smidt ud. Hvis vi skal til at håndhæve den regel uden en slags ‘buffer’-ordning, skal min gamle mor bures inde,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre er betegnelsen "Genbrugsplads" ikke korrekt.
Det meste bliver ikke genbrugt, men smidt ud.
Du kan sågar blive straffet for at genbruge.

"Eksport til Afrika ville heller ikke være positivt".
Tør man spørge hvorfor? De ville ellers være glade for det.

På "Genbrugspladsen" har rige mennesker ret tol at smide ting ud og vide at de IKKE bliver brugt igen af fattige. Det er det princip man værner om fra dansk side.

»Der bør være en mulighed for at genanvende det, der er brugbart. Her i Københavns Kommune er der for eksempel et rum på genbrugspladsen, hvor du kan sætte din velfungerende ghettoblaster. Så kan den næste komme og hente den.«
Ja.

  • 41
  • 0

lige en tilføjelse:

I år har jeg kunnet finde tid til at reparere:

1x rørmaskine (kul skulle slibes)
2x forstærkere (1 med brændte mosfets og 1 x støvet Vol. pot)
1x monitor, switchmode til bagrunds belysning, defekt lodninger på stik.

og jeg har skadet miljøet hvordan?

Ps. er kun blevet betalt i kage.

  • 41
  • 0

Problemet handler mere om bogholderi og "grønne" regnskaber end miljø.
Man må helst ikke medtage papkasser fra supermarkederne til at hjemtransporterer sine vare, for så mangler de jo i forretningens "grønne" regnskab.

  • 20
  • 0

Interessant lovgivning. Hvis jeg stiller min gamle sofa ud til afhentning overgår ejendomsretten til ? Kommunen ? Staten ? Min nabo bliver øjensynlig tyv, hvis han tager den. Eller er der noget jeg har misforstået?

  • 28
  • 1

At et velfungerende tastatur, som nogle smider ud fordi de har fået et nyt flottere, ikke kan genbruges af andre.

Hvad er det for en egoist-kultur vi stormer frem mod ?

  • 35
  • 0

Havde for mange år siden mine børns små cykler (den ene næsten ny) liggende i bagagerummet på bilen, da jeg var ovre på genbrugspladsen med en sæk græs.
En opsynsmand fik øje på cyklerne og beordrede dem ud "dér, hvor du har klunset dem".
Det var først efter en temmelig ophedet diskussion, og mit tilbud om en politianmeldelse for hans forsøg på at beskylde mig for tyveri ved højlys dag på den lokale politistation (noget man havde i gamle dage), at jeg kunne forlade området med mine retmæssige ejendele i behold...

Så jeg er ikke særlgt forbavset over hysteriet nu til dags.

  • 26
  • 0

Du har undergravet hele systemet ved ikke at smide ud og købe nyt. Derved har du både svækket det kapitalistiske & materialistiske samfund og miljøet har nok også taget skade, da det du reparerede er mere strømforbrugene end hvis du havde købt noget nyt!

[Humor kan forekomme]

  • 19
  • 0

Helt enig!

Jeg er stærkt nysgerrig efter at vide, hvordan politiet vil reagere på disse anmeldelser - og hvilken straf disse formastelige syndere kan se frem til.

Der er kommet mange genbrugsforretninger, men endnu ingen egentlige elektronik-genbrugsforretninger. Måske det kunne blive en fin og indbringende forretning? Sagen er jo nemlig, at ejerskabet til de kommunale affaldsselskaber først opstår, når vi afleverer på genbrugspladsen. Hvis vi afleverer til en genbrugsforretning, er der ikke noget at komme efter.

  • 11
  • 0

I stedet for denne slags symptombehandling bør man tage fat ved ondets rod:

Indfør fem års ubetinget garanti og ti års servicepligt for alt konsumel(ektronik).

Taget i betragtning hvilken giftig tungmetal-cocktail elektronik er og at vi udemærket ved hvordan man bygger det så det kan holde, er det totalt hul i hovedet at det der ikke er et meget kraftigt encitament til at reducere gennemløbstakten.

(Sagde manden med den 40 år gamle spektrum analysator og 30 år gamle støvsuger.)

  • 33
  • 0

"Der er kommet mange genbrugsforretninger, men endnu ingen egentlige elektronik-genbrugsforretninger. "

Der er faktisk en i Randers (i hvert tilfælde for et par år siden). Bunker af brugbare, ældre pc'er, gamle højttalere og andet godt. Så vidt jeg husker, drevet af Kirkens Korshær.

  • 9
  • 0

Man kan sagtens købe brugt elektronik i genbrugsforretninger - indvandre markeder - kræmmer markeder - privat annoncer og nogle handelsvirksomheder der har et returlager med maskiner. De skal helst ikke skrottes, men sælges/udlejes efter et servicecheck. Skoler og virksomheder køber gerne renoverede maskiner. Man kan rette henvendelse til disse udbydere og evt. se deres regnskaber. Jeg har selv en del laser printere stående på min adresse. Printere der er >10 år gamle og kan gives bort til de rette brugere. Mit firma sælger ikke brugte maskiner. Jeg har sendt omkring 40 paller brugte printere til en partner i Bulgarien. Nogle af printerne var mærket med offentlige navne for at forhindre tyveri. Politiet gav mig lov til at sende dem ud af landet - jeg kunne gøre som jeg ville var beskeden og da det var en foræring kunne jeg bare lave en symbolsk faktura på emballage og nogle timers arbejde. Jeg var selv i Bulgarien for at besøge firmaet. Maskinerne blev sat ud i udstillingsvinduet og når der var en køber blev den kørt hen på et teknisk værksted og gjort køreklar. Jeg så hvordan der blev arbejdet med det.
En pensioneret politimand kom på et tidspunkt og spurgte om han måtte hente nogle maskiner som han kunne sende til en skole i Afrika, da han var frivillig på noget lokal velgørenhed. Selvfølgelig - det skulle jo alligevel kasseres og jeg tror også at Rusland var inde i billedet. I alt er der vel gået 10-20 maskiner ad den vej.
Man må huske at elektronik med persondata (telefoner og computere) er farlige effekter. Der skal en affalds-transportørgodkendelse til. Godkendelsen koster DKK >5000,- (for nogle år siden) + DKK >1000,- / år. Man skal godkendes af både Miljøtilsynet og kommunen. Jeg har ikke ønsket at købe denne ret. Skal jeg hjælpe en kunde af med noget kasseret udstyr, forbliver harddrives på stedet og kunden må selv tage sig af det.
Her i landet stoler vi på hinanden og det på trods af at der er mange kriminelle på fri fod. Det er godt at have styr på dette emne og ejendomsretten er stadig ukrænkelig. Mine maskiner er stadig mine - også selv om jeg skulle miste dem ved tyveri.
Hvad er tyveri? En container kan blive stillet op og fyldt med elektronik. Hvem ejer indholdet? Jeg har et eksempel fra en stor institution der skulle have nyt udstyr. Det var en container med sider i brysthøjde. Folk stod oppe på kanten og spurgte it-koordinatoren om de måtte få det eller det. Ja endelig - du skal ikke tage den der, men den der ovre er bedre. Sådan foregik det. Og der blev fisket ... Det var før jeg selv fandt ud af at der var et virke der ventede på dette. Senere spurgte jeg kunden hvordan det var gået: "Vi fik faktisk fyldt containeren, men måtte betale DKK 16.000,- for at få den kørt til destruktion".

  • 14
  • 0

WTF?
Bruget man penge på at forfølge folk der sparer miljøet for 100.000 ton affald årligt, fordi det bliver brugt igen?

Virkelig langt ude!

Jeg giver dig ret - det er langt ude.

-

Istedet for at anvende det traditionelle genbrugssystem, kan vi anvende udgiftsneutrale it-systemer til at hjælpe til frit genbrug - muligvis Freecycle Network og BookCrossing.

Det eneste problem jeg kan se ved frit genbrug - fx af elektronik er, at computerudstyr typisk er fyldt med personhenførbare data (facebook, google, twitter, filer osv).

Fordelen ved genanvendt elektronik er, at store mængder af de luftforurenende afdampende stoffer er fordampet hos den første ejer. Eksempel på stoffer: Flammehæmmere, formaldehyd (spånplade).

  • 9
  • 1

Især da jeg var yngre knægt er der da nok smuttet noget ud og noget andet med retur.
Containerne hvor folk sætter ting der virker hen, er uinteressante for mig, da de ting der kommer derhen og virker er de kedelige ting. Jeg kan bedre lide nogle af de defekte ting, da de er mere interessante end dem der virker. Tilfredsstillelsen ved at have noget man SELV har lavet er også større.
Jeg har aldrig solgt noget videre eller taget noget for penges skyld. Kun fordi det har set spændende ud, og har tænkt at det da var synd at smide ud, hvis det kunne få et nyt liv. Det havner samme sted på et senere tidspunkt, blot kildesorteret endnu mere for miljøets skyld.
Og når man skal levere noget skal man efterhånden snart betale for det, som om det ikke har nogen værdi, mens man endelig ikke på fiske noget retur som man kan bruge hjemme hos sig selv.
Hvor herre bevares. Politianmeld mig gerne for noget jeg har gjort for 10 år siden. Så skal jeg skrive en masse til aviser m.m. om vores køb og smid væk kultur, og hvis politiet reagerer på noget sådan noget, samtidig med de ikke har ressourcer til at opklare indbrud m.m. så ryster jeg på hovedet.

  • 14
  • 1

Ja. I containeren står de fungerende billedrørsTV, mens man endelig ikke må fiske et defekt nyere LCD-fjernsyn op af bur-containeren. Kan det ikke være lige meget om det tages fra det ene sted i stedet for det andet. Jeg skal gerne flytte rundt på de to ting for personalet.

  • 7
  • 0

Jeg har også engang kommet til at fiske en opvaskemaskine, hvor en lodning på relæet til varmen skulle have en klat.
Problemet er jo at folk ikke vil betale 1000Kr. for at få lavet en sådan maskine som sikkert kan holde mere end 1 år bagefter. De vælger i stedet at købe en ny til 3000Kr. som holder 3 år, hvorefter den også er til at smide ud. Hvilken er billigst pr. år af de to nævnte eksempler?

  • 11
  • 0

Og kineserne går glip af den forurening der kommer, når der produceres noget nyt som vi køber herhjemme på vore breddegrader. Det ville jo være frygteligt for miljøet ikke at skulle forurene under produktion, transport m.m.

  • 6
  • 0

Da jeg var lille i 70erne, lå der altid papkasse til at hjemtransportere varerne i. Som du skriver, det gør der ikke mere. Nu skal man købe to plastbæreposer i stedet, så der kan komme 3 af de 3,50Kr. ind i afgift.

  • 7
  • 0

Til at afspille eller indspille musik. Mange er klunset eller købt til ingen penge.
Mange er solgt videre til dyre men rimelige penge.
Hvornår var det nu jeg sidst købte en elektronisk musik afspiller fra sprit nyt.
Det var i 1972 min første mono kassette bånd optager.

Også lige et par højtaler enheder 8" fuldtone Richard Allen new golden eight....Hmm hvorfor solgte jeg lige dem.

Hvad med lige at sætte de detektiver til at løse cykel tyveri problemet.
På en skala fra 1 til 1000 hvor svært kan det så lige være.

  • 12
  • 1

Nej, der er nok ikke noget du har misforstået.
Anderledes er det dog, hvis det er sat ud til gaden, for indsamling af f.eks. velgørende organisationer, som f.eks. spejderne eller lignende. De samler ind hver måned her i byen, men vil egentlig kun have ting ud de kan sælge videre direkte. Heri indgår egentlig ikke defekte ting som en defekt vaskemaskine.
Jeg vil dog hellere lege med en defekt spændende vaskemaskine, end en 15 år. gammel u-spændende maskine. Jeg er selv elektroniktekniker.

  • 4
  • 0

I virkeligheden bruger de bare lidt ældre hvidevarer ikke mere energi end de nye.
På fladskærmsfjernsyn er der dog sket en udvikling mod lavere energiforbrug. Især plasma-fjernsyn er strømkrævende. Et fif er at mærke hvor varm skærmen og bagbeklædningen ved ventilationshullerne bliver.

  • 4
  • 0

Jeg fik en halvdefekt Kenwood forstærker fra 1982 og en SONY CD spiller af en ven, som bor nær genbrugsstationen. Det var sat af lige udenfor hegnet til genbrugsstationen, formodentlig godt tænkt af en der har sat det af, som nok har tænkt en eller anden kunne bruge det. Det samme gjorde min ven. En lille transistor gik defekt når den blev varm. Efter skift af den, spiller forstærkeren som en drøm, den har jo bare ikke bluetooth, fjernbetjening og andet som nu til dags, men der er fokus på lyden som er fremragende. Udseendet ser heller ikke ud som nyt, men hvad gør det i værkstedet.

  • 11
  • 0

Nu sælger det jo godt med 10 års motorgaranti på den børsteløse motor i vaskemaskinen, eller kompressoren i et amerikanerkøleskab med 3-faset vikling i kompressoren, hvor elektronikken til kompressoren muligvis ikke er dækket af denne garanti.
Tromlelejerne i vaskemaskinen er færdige efter 3 år, så garantien på motoren er ikke noget værd.

  • 3
  • 0

Det håber og tror jeg dog ikke.
Når tingene engang efter lang tids brug, og efter måske at have være repareret før, til sidst virkelig ikke kan mere, tror jeg genbrugspladsen er det rigtige sted at gøre af det, hvis det ikke kan genbruges som det er. Det er så folks eget ansvar først at smide det ud, når det virkelig ER nået til sit livs ende.

  • 3
  • 1

Det er det vores skattepenge går til, samtidig med at betale til måske en af landets dyreste adresser:

"
Om Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens hovedkontor ligger på Christianshavn i København lige ved vandet med udsigt over Københavns Havn, Operaen, Skuespilhuset og de mange skibe og kajakker, der sejler forbi.
"

Jeg har ikke råd til at bo sådan et fint sted.

  • 7
  • 0

I slutningen af 60erne installerede det computerfirma jeg repræsenterede ca 25 stk ICL1004 fra Univac i Danmark. De kunne løse administrative opgaver med 1K memory og kostede dengang ca DKK 800.000,- . Da en sådan skulle skrottes takkede jeg nej til at overtage den. På You-Tube kan man se skyggen af en sådan computer - men ellers er den gået i glemmebogen. Teknisk Museum har næsten ingenting fra den tid af hardware. Nogle få firmaer har dog lidt hulkort-udstyr stående.
NASA sukkede for år tilbage fordi man indsamlede data fra en ny nord- og sydpol gående satellit og de data ville man gerne sammenholde med gamle data. Man havde magnetbåndene fra dengang stående, men båndstationerne havde man sendt på bunden af Stillehavet. En pensioneret NASA-ingeniør (kvinde) havde under oprydning taget nogle båndstationer med hjem og sat i sin garage, 4 stk.
De klarede situationen. Hvor er det godt med den slags historier.

  • 14
  • 0

HeHe.
Det samme sker i dag med computerskærmene med CGA/EGA. Dem i 80erne og først 90erne med 9-polede stik. Dem står mange firmaer og mangler til gamle maskiner, hvor det ikke er helt billigt at montere tilpassede LCD skærme.

VHS videobåndoptagere ender inden længe også med at være eftertragtede til dem der ikke har fået spillet deres videobånd over i tide.Der kan være familiefilm der ikke er gemt.

Senere kommer nok CD-afspillerne, dog i mindre grad da de ikke er ligeså udbredte til selv-optagelser.

  • 3
  • 0

Jeg tilstår at jeg tænker grønt!

Og jeg klunser alt hvad jeg kan (dvs alt hvad jeg selv kan lave, og det er meget). Og jeg er chokeret over hvad folk smider ud, der ikke er i stykker.

Jeg har tildligere klunset meget på genbrugspladsen, som ikke er genbrug mere - men en måde at forhindre folk i at genbruge ting.
Og så synes jeg også at det er dybt forkert at smide nye ting ud i stedet at give dem væk til genbrugsforretninger, hvor de reelt set bliver genbrugt. De har rettet til navnet "genbrug"

Jeg synes at det helt vanvittigt at tale om at være grøn, når man tager det frie initiativ fra folk, der selv gør noget for at vores lille verden skal være lidt grønnere.
Og det er endnu værre at staten skal skal udspionere folk i bedste DDR/KGB stil.

Men, hvis man kan få staten eller det offentlige til at se på den indsats vi "klunsere" gør. I Sverige og Estland har man nye projekter for at genbruge ting. Det skulle man også tænke på i Danmark.
Og når man ser hvad man kan købe i genbrugsforretninger i Jylland, så er der ingen grund til at købe nyt.

  • 8
  • 0

Her i byen har vi også et loppemarked. Der handlede jeg rigtig meget sidst i 80erne og først i 90erne.
Senere holdte jeg op, fordi:
De fik så mange elektronik ting ind, at det kun var det der virkede som kom til salg. Disse dele var gerne det "billige lort" som jeg ikke gad at have. Samtidig steg prisen, mens det blev billigere at købe nyt og dyrere at reparere på. De interessante ting for mig, som var defekte, røg i elektronikbure på loppemarkedet. Det skulle til Stena recycling, tror jeg det hed, hvor det bliver knust og på den måde sorteret i forskellige stykker ud fra massefylden på stykkerne der er knust. Man måtte IKKE pille i disse bure, også selv om jeg sagde de bare kunne komme noget at det virkende billige lort i buret i stedet for det spændende. Så gad jeg ikke at købe der længere selv om jeg gerne ville, og ville bidrage dertil. En del går til spejderne m.m. Det er OK, da de også samler det ind. Der er dog mange folk som ikke sætter ting ud, for det første fordi det kun samles ind 10 gange pr. år, og for det andet tænker nogle folk ikke på at deres defekte ting måske kan genbruges direkte, men vil bare af med "lortet".

  • 3
  • 0

Er en klunser en som kører ind på genbrugsstationen for at se om der er noget der kan bruges, eventuelt endda render og kigger eller endda endevender containerne for at finde noget der kan bruges.
Hvis det er det, kan jeg godt forstå det ikke er tilladt.

Hvis en klunser er en der er ude med et helt billæs "affald" og lige ser et eller andet spændende øverst i containeren hvor man lige er henne med noget af ens eget og "bytter" 10 ting ud med 1 ting som befinder sig øverst og ligetil i containeren og "kommer til" at tage en dims med hjem, så er jeg ikke uskyldig hvis jeg ser 10 år bagud. Jeg kunne dog ikke finde på at tage f.eks. en computer hvor der er en harddisk i, men gerne et fjernsyn, printer, vaskemaskine eller lignende. Jeg kender også nogle der er kommet hjem med en plæneklipper. Det er jo sjovt at skrue på det og få det til at virke. Det er legetøj for voksne drenge. Og igen. På et senere tidspunkt havner det i samme container igen, i mit tilfælde er det dog skilt i stykker hvor nogle dele genbruges direkte og andre kasseres i de respektive containere, jern, elektronik o.s.v. Så fylder det også mindre i bilen, når hver cm3 udnyttes.
Hvem kan have noget mod den sidste type "klunser"?

  • 4
  • 0

I sin tid købte jeg en 2-delt Zanussi "vaskesøjle".
I modsætning til andre husholdninger, så vaskes her meget sjældent (højst 1 gang mdl.). Alligevel gik vaskemaskinen itu for en del år tilbage, men det var billigere at købe en ny (med garanti) end at få den gamle repareret.
Tørretumbleren virkede et par år endnu (den blev sjældent brugt), men nu er den også holdt op med at virke. Dvs. mekanisk virker den udmærket, men den varmer ikke mere.
Hvad er der galt? Varmelegemet kan være brændt af, men det tror jeg ikke. Er det et relæ – eller er det bare en løs forbindelse?

Jeg ville ønske, at jeg kendte en af alle de fingerfærdige "gør det selv reparatører" fra tråden ovenfor. Hvor finder man en slig ???
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

PS. Tidligere måtte jeg betale mere end et nyt køleskab for at få skiftet termostat i mit Atlas – men jeg aflurede reparatøren og klarede det efterfølgende selv mange gange (ikke nogen god reklame for Atlas/termostatfabrikanten – det var føleren, der hele tiden tærede igennem).

  • 3
  • 0

Nemlig ja!

Og fabrikanten skal overgive retten til softwaren i udstyret til et open source community, når man stopper opdateringen af udstyret. Så kan vi selv vedligeholde udstyret mht. sikkerhed og meget andet godt.

  • 4
  • 0

Nu har jeg selv firma, hvor jeg bl.a. reparerer sådanne ting, så noget erfaring har jeg jo, og kender derfor også godt forholdet mellem reparationspris/nypris.
Reparationsprisen er også blevet dyrere, da apparaterne er mere tidskrævende at skille ad i flere tilfælde.
Jeg har sågar set billige vaskemaskiner uden bagstykke der kan fjernes på modeller med varmeelementet placeret bagpå. Karret skal officielt helt ud af maskinen, eller man må klippe en firkant ud i bagbeklædningen på 3 leder, og bukke det tilbage bagefter og holde det med selvskærende skruer i den klippede rille. I andre maskiner er kardelene limet sammen, så man ikke kan skifte tromlelejer, men skal skifte hele tromlen/karret. Det har jeg desværre set flere gange på kun 3 år gamle maskiner til en nypris af 5000Kr. Er de så billige???
Selv fabrikanten med det bedste ry, har problemer med vandslanger der skubbes af mellem sæbekasse og magnetventiler på de nye modeller, når vandtrykket stiger fordi hullerne i brusepladen stopper til med kalk. I vejledningen står der også at man skal børste hullerne jævnligt, men det gør folk ikke. Desuden er reservedelene alt for dyre.

Tørretumbleren vil ikke varme:
Hvis det er en nyere med varmepumpe (det tror jeg ikke det er hos dig), så skal du sikre dig at kompressoren får spænding og kører (driftskondensator skal bl.a. være i orden). Dernæst skal nogle af rørene blive varme, andre kolde.
Hvis det er en ældre kondens eller aftrækstørretumbler, skal der komme spænding til varmeelementet. De står sjældent af i sig selv, men det gør termosikringerne der sidder ved varmeelementet. Det er nemt at måle med ohmmeter/voltmeter. Årsagen til den står af, kan være stoppede filtre og kondensator.
Hvis det er en aftrækstørretumbler, skal aftrækket være frit. Jeg har før set det stoppet med blade eller fnuller eller jalousiristen på muren hænger måske fast i lukket stilling, hvis den ikke har været brugt længe. Overbrændte ledninger eller lodninger på varmerelæet er også en mulig fejl.

  • 4
  • 0

Selv tak.
I dag har varmeelementerne indbygget temperatursikring, fordi de sidder i maskiner hvor karret er i plastik, og sikringerne derved er en nødvendighed som ekstra sikkerhed, hvis maskinen skulle varme uden der er vand i. Det kan f.eks. ske hvis der kommer fejl på niveauregulatoren, som i dag kun er elektronisk i mange maskiner. Før ofrede man en til, som kun blev brugt som ekstra sikkerhed mod netop ikke at tænde for varmen uden vand i maskinen.

  • 1
  • 0

Det er da indlysende, at man skal bruge ressourcer på at efterforske og forhindre den slags samfundsundergravende aktiviteter som genbrug og klunsning. Det er jo klart mere rationelt end at inddrive skat og kontrollere tilbagebetaling af udbytte skat etc... Lad os flytte nogle flere ressourcer den vej! >:-P

Nå, sarkasmen til side. Der er for mig at se få ting andet end "væksten", som umiddelbart lider skade af at (gen-) bruge ressourcerne fornuftigt. Heldigvis er der da også gode initiativer som "genbrugscontainerne" på genbrugsstationerne (i Århus går disse ting til loppemarkederne) og det fantastiske "ReUse" initiativ i Århus. Sidstnævnte har heldigvis lige fået forlænget deres finansiering. Der er vist også rimeligt godt gang i "giv væk" grupperne på nogle af de sociale medier. Lad os endelig fortsætte i den retning!

Men af og til kan der dog være mening i, at noget der er smidt ud /ikke/ skal genbruges. Det kan fx være farlig elektronik og hvidevarer (enten fejlkonstruktioner eller noget der er forsøgt "repareret") - ligesom jeg tror (?), at nogle af de værste, gamle hvidevarer faktisk er positive at få skiftet til mere nøjsomme nye modeller.

  • 1
  • 0

Det er penge der bestemmer love og regler idag, ikke befolkninger, befolkninger er tankeløse medløbere, som følger forbrugerismens hellige love, som store virksomheder har indført og regeringer verden over adlyder til punkt og prikke !

Regeringer sætter så uopretholgelige selvmodsigelige love op så virksomhederne ikke kan tabe, i miljøets profitløse navn !

Det stinker langt væk af at tal/statistik og love/regler er afgørende vigtigere end reelle miljøholdninger !
Ægte omtanke, helhjertet ressource bevidsthed bliver sikkert snart forbudt, da der ingen profit er at hente på den konto !

Hav en fantastisk forbrugeristisk nytårs aften, med tonsvis af tåbeligt fyrværkeri, i profittens hellige navn !

  • 4
  • 0

Der er ikke gratis at reperare gammelt,
Dele er ikke just billige. Plus ens arbejds tid er vel også et par kr værd.
Samtidig er nye køleskab , tørretumler væsentlige bedre energi mæssigt - så tingene vil hurtigt blive tjent ind ved køb af nyt...
Fint for mig at andre kan bruge gammelt defekt skrammel

  • 0
  • 2

Jo, hvis det reelt er gammelt.
Der er dog flere og flere f.eks. hvidevarer som kun når at blive 3 år gamle, og hvor der ikke er sket en udvikling i teknikken.
Jeg er enig i, at sammenligner du et stort plasmafjernsyn med et nyt LCD fjernsyn med lysdiode (LED) baggrundslys (LED fjernsyn), så er der en stor strømbesparelse at hente. Men hvis vi bliver ved hårde hvidevarer, så er det stærkt begrænset hvad der er sket de sidste lad os sige 20 år. Der er kommet varmepumpetørretumblere, som sparer strøm, ellers er det i småtingsafdelingen. Og netop varmepumpetørretumblerne kræver ofte en komplet adskillelse en gang hvert andet år for at rengøre dem ordentligt.

  • 3
  • 0

@Steen Ahrenkiel

Jeg ville ønske, at jeg kendte en af alle de fingerfærdige "gør det selv reparatører" fra tråden ovenfor. Hvor finder man en slig ???


Sådanne folk kan du finde i en Repair Café. Desværre er der endnu ikke startet nogen Repair Café grupper i DK. Jeg deltager selv med at reparere elektronik og computere i den Luxembougiske gren af Repair Café.

Repair Café er ikke sat i værk for at gøre professionelle service folk arbejdsløse, det er mere for at lære folk at man godt kan lave små-reparationer selv og vise hvordan man kan fejlfinde på apparater. Nogen gange er fejlen at folk ikke forstår hvordan apparatet bruges eller vedligeholdes. Reparationerne bliver normalt udført mens ejeren af apparatet følger med. Der er dog ingen garanti for succes, meget udstyr kræver adgang til servicemanualer, specielle komponenter eller special værktøj for at kunne serviceres.

  • 6
  • 0

Kære Carsten Jensen,

Tak for din tilståelse.
Kage er at betragte som et naturalie, og du vil derfor skulle beskattes af markedsværdien.

Jeg er indforstået med du allerede har opdateret din selvangivelse for de indeværende år, ellers er du velkommen til at kontakte SKAT på Tlf. 72 22 18 18.

Mange tak for at være en pligtopfyldende borger,
Hold forbruget oppe så vi kan svøbe os i Moms og afgifter.

Kh. Din "Skat".

  • 3
  • 0

http://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/E...

Denne artikel fra Jyllandsposten er meget sigende om danskerne - og alligevel modarbejder det offentlige genbruget.
Eller er det danskerne, der skal have nyt og vise deres rigdom ved at skifte ud hele tiden, selv om det gamle ikke er slidt?
Ofte har jeg oplevet kvinder som dem der skal have nyt hele tiden, hvor manden mener at det gamle er godt nok.

Fra artiklen:

Jordens ressourcer er begrænsede, og prisen på vores råvarer er på himmelflugt, men det forhindrer os ikke i at blive ved med at forbruge løs på bedste køb-og-smid-væk-manér.

Herhjemme står det endda så slemt til, at hvis resten af klodens befolkning havde samme forbrug som den gennemsnitlige dansker, ville vi skulle bruge mere end fire jordkloder til at dække det globale konsum. Og forbruget bliver ikke mindre, når vi får børn, for først skal der tremmeseng, puslebord og højstol til, og blot få år senere skal hele molevitten ud, så der i stedet kan blive plads til juniorseng, skrivebord og bogreol.

  • 2
  • 0

Der afleveres for lidt elektronik - det har mange årsager:
Forskel mellem opgørelse af solgt vægt og reel vægt af den elektroniske / elektriske del, som måske afleveres korrekt.
Fejlsorterede emner - og adskilte emner, hvor størstedelen bliver afleveret i andre fraktioner.
Klunset elektronik - formentlig genanvendt.
Genanvendte apparater - videresalg fra private.
Pulterkammereffekt - vi gemmer udtjente, men fungerede ting, for det kunne da være ....
Salg af brugt elektronik via forhandlere - rigtig mange hårde hvidevarer tages med retur, når forhandlerne afleverer nye apparater. Hvis de brugte fungerer, vil de naturligvis blive solgt. Er de ikke pæne nok eller lettere defekte, bliver de ofte 'solgt' til eksport til typisk det tidligere Østeuropa, hvor lønningerne er så lave og reservedele så billige, at det reelt kan betale sig at reparere.
Materiale-genanvendelse via skrothandlere. Der er jo penge i elmotorer og metaller og en del mennesker supplerer pension og tilsvarende arbejdsfrie indtægter via klunsning, adskillelse og videresalg. Sådan bliver en vaskemaskine på 100 kg blive til mindre end ét kg elektronik!
Sidstnævnte er reelt en miljømæssigt bedre løsning end alt andet, fordi materialerne adskilles og bortskaffes bedst muligt - dvs. at plast, træ, beton, støjdæmpende materialer mv. ender i de rigtige fraktioner i stedet for at blive til shredderaffald.

Der er reelt set brug for langt bedre opgørelsesmetoder, hvor der tages hensyn til det bæredygtige og ikke kun til at elektronikbranchen får størst mulige indtægter ved at modtage mest muligt af EE-affaldet retur.

Det er rent til grin at tale om en producentansvarsordning, når stort set alle udgifterne ligger på renovationskunderne, mens indtægterne ligger hos producenterne, som driver en for dem stort set udgiftsneutral (gratis) ordning.
Indsamling af elektronik på genbrugspladserne koster areal, bygninger til opbevaring, overvågning for at hindre indbrud, hærværk og tyveri, lønninger til personale og administration mm. - alt betalt af brugerne. Hvis der skal mere elektronik til genanvendelse vil det kun give øgede udgifter til renovationskunderne.
Det ville være rimeligt, hvis producenterne afregnede kommunernes renovationsordninger for hver indsamlet ton affald i ordningerne for EE-affald, så der i det mindste var dækning for de offentlige (gebyrfinansierede) udgifter til disse ordninger.
Som det er nu, har også kommunerne interesse i at flytte materialer fra EE-ordningerne til de fraktioner, som kan give indtægter til delvis dækning af driftsudgifterne.

  • 4
  • 0

Jeg er meget enig i dine anskuelser, Finn Langgaard. Men mon ikke det er EU der har fastsat opgørelsesmetoden, for at den kan være sammenlignelig? Og ja, vi betaler for bortskaffelse af affald ved flere kasser.

  • 0
  • 0

Herhjemme står det endda så slemt til, at hvis resten af klodens befolkning havde samme forbrug som den gennemsnitlige dansker, ville vi skulle bruge mere end fire jordkloder til at dække det globale konsum. Og forbruget bliver ikke mindre, når vi får børn, for først skal der tremmeseng, puslebord og højstol til, og blot få år senere skal hele molevitten ud, så der i stedet kan blive plads til juniorseng, skrivebord og bogreol.

Og legetøj, der er spændende de første to dage, og derefter aldrig bliver rørt.
Hvis man boede på landet hvor der er plads, kunne de få en rigtig skrotbil at lege i.
Jeg selv bruger defekte elektriske ting som legetøj.
Da jeg var lille i 70erne, stod jeg og kunne kigge et helt kogevaskeprogram igennem i de 2 timer det varede på mine forældres Vølund 400, som var ny midt i 70erne. Selv nu til dags, kan det være mere spændende at glo på et vaskeprogram end at se amerikanske lortefilm i fjernsynet, hvor folk skyder hinanden. Det siger mig intet.

  • 3
  • 1

Vi, som er erghvervsdrivende skal betale 175 + moms for at cykle på genbrugsstationen og aflevere en cykelkurv fuld af erhvervsaffald, som kommer fra private kunder. Derfor må mine kunder selv køre deres ting på genbrugsstationen. Jeg fortæller dem i hvilken fraktion de skal komme delen i.
Samtidig bonnes man naturligvis for dagrenovation, brug af genbrugsstation lige som andre private forbrugere, selv om man faktisk leverer langt mindre affald ud end dem. Oveni kommer der obligatorisk opkrævning for "administration for opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr" for os erghvervsdrivende, som driver en servicevirksomhed og faktisk bl.a. lever af at reparere i stedet for at smide ud.

  • 2
  • 0

Du er ikke den samme som i går. Den lille forskel kan være svær at få øje på, men den må være der. Der er gået 20 år siden jeg begyndte at servicere mine kunder med printerreparationer. Jeg er ikke selv uddannet tekniker, så derfor havde jeg en partner på det område. De fleste printere der skulle til reparation var HP 4000-serien og som jeg selv bruger endnu. En bruger i Sønderjylland havde for mange år siden en HP LaserJet-4000 der havde kørt 1.700.000 sider og kunne køre endnu, men nu ville han have en ny. Så den…
Nogle få blækprintere og plottere blev repareret - ellers 9 ud af 10 var laserprintere. Her er min sammentælling fra årene
1997 19
1998 31
1999 31 ca
2000 31 ca
2001 68 ca
2002 88 ca
2003 32 ca
2004 70 ca
2005 51 ca
2006 83 ca
2007 38 ca
2008 19 ca
papirforbruget er stærkt faldende herfra
2009 17 ca
2010 9 ca
2011 6 ca
2012 3
2013 5
2014 3
2015 2
2016 2

Der kan være nogle gengangere af reparationer iblandt. Der skal nok være mange der endnu ikke er afleveret til ophug. Det sker ofte først når firmaet flytter og kælderen skal ryddes. Jeg bor i Jylland og der er lidt mere plads til at gemme. Her er brugerne også meget opmærksom på hvad det koster og hvor længe det kan holde. Nu er cheferne efterhånden udskiftet fra 1997. Nogle storbrugere køber gerne mange printere af samme model til lager grundet på et godt tilbud fra importøren og bliver der lidt brok med en printer, pakker man en ny ud og sætter op. Det blev den nye stil for ca 10 år siden på offentlige institutioner. Der måtte ikke repareres.
Ved kommunesammenlægningerne gik der meget iT-udstyr i brok. En kommune husker jeg, havde lige købt nye farve-laserprintere som ikke var kompatible og ikke kunne sættes op. Man gav dem så til foreninger o.lign. Virksomheder giver gerne deres maskiner til medarbejderne i stedet for at skulle betale ovre på genbrugspladsen. Så kan det senere ende derovre u/b.
Da hver dag er en ny situation er der nok at arbejde med. Flasker og dåser kom der pant på. Hvorfor er der ikke pant på den dyre elektronik - eller en tilbagekøbsværdi? Der er jo ædelmetaller i sagerne for milliarder der endnu ikke er indsamlet.
I Ribe og Frederiksværk havde vi en jernindustri baseret på genbrug. Hvorfor ikke også herhjemme genindvinde nogle af de ca 50 sjældne jordarter der indgår i elektronikken?
Vi kan næsten alle bidrage hertil med grundstoffer og mange med viden og udstyr.

  • 4
  • 0

Jeg er meget enig i dine anskuelser, Finn Langgaard. Men mon ikke det er EU der har fastsat opgørelsesmetoden, for at den kan være sammenlignelig? Og ja, vi betaler for bortskaffelse af affald ved flere kasser.

EU har sat nogle overordnede retningslinier for affald, herunder ønsket om afrapportering i de håbløse EAK koder, i et naivt håb om at kunne sammenligne på tværs af landegrænser.

Men i vanlig stil, så har Danmark fuldstændig overimplementeret tingene, som vi har set i mange andre tilfælde (der var noget med noget sankebrænde for nogle år siden), hvor bureaukraterne i Miljøforstyrrelsen så elegant kan fralægge sig ethvert ansvar ved at påstå at der er tale om EU krav.

  • 2
  • 0

Hvor får vi alt det skrammel fra? Min kone har efterhånden vænnet sig til det - ligesom jeg har vænnet mig til hendes vasketøj.
En ven og kunde af mig ringer .. og hvis jeg lige er i nærheden, så er der konens PC med skærm samt kaffe og kage. PCen skal kasseres fordi skærmen ikke viser den røde farve. Om fejlen er i det ene eller andet vides ikke. De har de maskiner i huset der er brug for. Det skal ikke repareres.
Hjemme synes jeg det er en dejlig skærm og vil prøve den af på eget udstyr. Datakablet er ikke skruet fast i skærmens sokkel og sidder skævt. Da den er skruet tæt til og viser alle farver, kan jeg ringe og fortælle at han kan få den tilbage ved lejlighed. Nej - jeg kan beholde den.
Tak - denne er bedre - smallere og højere - og damerne ser ikke så brede ud.
Nu har jeg så en skærm tilovers: Packard Bell Viseo 193 Ws (2009) - Den er OK, hvem vil have den?GENBRUGSPLADSEN !

  • 1
  • 0

Eller gem den længe nok, så mangler den på en maskine et eller andet sted. Det sker i dag med skærmene med de gamle 9-polede stik. Enten monocrome eller med EGA/CGA grafik.

Lige som Japanske direkte drevne pladespiller, de har måske stået på loftet i 20 år og nu er de interessante igen. De bedste af dem er bedre end noget der kan købes i dag for 3-5000 kr.

en 19 tommer skærm kan bruges hvis man har en docking station men ikke plads til en stor skærm.

Jeg kan ikke bruge den er der tilgænd gæld nogen der har en 34" 21:9 ultra wide skærm de vil af med køber jeg den gerne. Eneste krav er at der findes Win XP skærm drivere til den.

  • 0
  • 0

Før år 2000 ca. kunne man aflæse produktionsåret på kopimaskiner, printere m.m. hvor der på bagsiden var en ”dåbsattest” med modeltype, serienummer, produktionsår og brand. Siden har dette været indskrænket til et serienummer indenfor coveret til servicebrug. Vi forbrugere af printere og digitale kopimaskiner er indtil år 2010 ca. blevet modtagere af mange kilogram lokalaviser, brochurer og kontorforsynings-kataloger med rigtig mange annoncer på printere. Hvem kunne gennemskue at de annoncerede maskiner ofte var af ældre dato? Jeg har kontaktet en række importører og producenter for at få oplyst hvilket år modellerne var fra, men velvilje kunne ikke gøre det - oplysningerne kom ikke. Derimod kunne en printerdriver i nogen tilfælde findes på Internettet og oplyse en dato. Kunder kunne måske oplyse en købsdato. Teknisk Museum i Helsingør havde ingen oplysninger.
Kunder har spurgt hvad de skal gøre med printeren nu hvor en ny computer har taget over og inter-facet ikke passer. Man kan råde med at få den gamle computer sat op som printserver eller skifte til en anden printer, hvilket kan være billigere end at få en tekniker til at få det sat op på en tilfredsstillende måde.
Sådan har man ikke behandlet biler. Hver bil-model har sin årgang.
Det er over 500 år siden Columbus var i Amerika – 4 gange. Vi kender datoerne fra Columbus´ logbog, men måske er den teknologiske tidsalder ikke noget vi senere ønsker at tænke tilbage på…

  • 0
  • 0

Jeg husker også engang, det må have været omkring år 1990, hvor jeg var med min far og mor inde at gå en søndagstur i Jyderupskoven. Langs et lille stykke gammel vej parallelt med Skovvejen, lå et farvefjernsyn fra midt 70erne, sammen med en masse andet skrammel. Det var et Luma fjernsyn. Det røg op i bilen, og med hjem og blev repareret. Jeg kunne ikke lade være, og har nok gjort en skovejer en tjeneste. Det havde været der et stykke tid, for metalpladerne på tuneren var rustne. Jeg kan ikke huske hvad det fejlede, for jeg lavede og skilte flere, købt på loppemarked. Jeg var ved at læse til elektroniktekniker dengang, og det var spændende at få noget til at virke der ikke virkede. Nogle gange blev der brugt dagevis på fejlfinding og komponentskift, plukket fra andre fjernsyn. Men det var al tiden værd, når man fik det til at virke. Det gav en lækker tilfredsstillelse og var sjovt.

  • 1
  • 0

En ven og kunde havde en Commodore 64 komplet og den måtte jeg få. Det var sjovt at have den et par måneder. En ven af mig fik den til sin elektronik-samling. Der er nemlig også en glæde ved at kunne give. Ville Genbrugspladsen også gerne have haft den? Næppe. Genbrugspladser kan ikke føle glæde. Genbrugspladser er desværre en nødvendighed når borgerne har for meget og ikke selv kan finde ud af at genbruge.
Sætter jeg nu de 20-30 ting jeg har for meget af el-sager på en database med klar tekst i et felt på 100 tegn og et postnummerfelt på 4 cifre samt en knap til ”jeg kontakter dig herom” – så skulle der kunne komme en mail frem til ejer fra kunde. Kunden kan yderligere supplere sine ønsker med tlf.nr. m.v. på mailen.
Så har man lavet en rigtig genbrugsplads hjemme hos sig selv hvor sagerne står urørte indtil en ny ejer har overtaget.
I modsætning til de kendte brugt-markeds-tjenester skal der ikke vedhæftes billeder. Man finder det man søger med en scanningsfunktion. Der skal heller ikke betales med menneske-penge. Man aftaler en pris og hermed står der et X tilgodehavende ved sælger og X gæld ved køber. Det er altså multilateral byttehandel uden penge. Er man foran eller bagud med bytteværdier kan man se det på medlemmets konto. Systemet vil balancere på 0 til stadighed brugerne imellem.
Man kan selvfølgelig også vælge at lade emnet overgå u/b.
Hvilken myndighed kan have noget imod at man giver sager væk der er blevet betalt skat og moms af?

  • 0
  • 0

Det jeg har hørt fra forskellige folk er, at det ellers næsten er alfa og omega at der er billeder af produktet. F.eks. på DBA, tvivler jeg på der sælges mange produkter på de annoncer der ikke har et billede med.
Der er vel efterhånden også en del Facebook grupper med køb-salg-bortgives. Jeg har dog aldrig selv brugt nogle.

  • 0
  • 0

Der var engang, hvor der i forbindelse med genbrugsstationer var butikker, hvor man kunne købe brugbare brugte ting. Det er der så ikke mere, selv om det ville være en hjælp for folk der ikke har for mange penge. Samtidigt giver det jo en beskæftigelsesmulighed for nogle, der skal bruge en indgang til arbejdsmarkedet. Hvorfor man gik væk fra dette er jeg ikke klar over....

Det virker underligt at man har erstattet dette gode princip med detektivovervågning af folk, som gerne vil genbruge......

Genbrugsstationer lever vist kun i begrænset omfang op til deres navn.

  • 2
  • 0

Kære Martin Schmidt.
Såfremt der her i landet er en kommunal genbrugsplads for hver 50.000 borgere - vil der være >100 genbrugspladser. Tager du jeres støvsuger med i bilen (på skrømt) og besøger dem alle fra en kant og spørger, om der på pladsen er et sted man kan stille den, så en anden kan overtage den for et beskedent beløb - så vil der være denne samfundstjeneste hos - jeg ved ikke hvor mange - men der vil være en del. Hvor længe det så kan lade sig gøre må de ansvarlige kunne svare på. Nogle genbrugspladser har bare en aflukket container opstillet, medens andre har en hel bygning med dertil indrettet butik.
Vil du vide mere herom uden at skulle køre efter det, kan man tage nogle stikprøver. Spørg evt. nogle du kender rundt om i landet om det findes hos dem. Jeg kan komme i tanke om 5 genbrugspladser.

  • 0
  • 2

på langeland har de indført ordning med en container hvor folk kan stile de ting de smider ud de syntes er i orden andre genbruger men det er kun folk som selvskabet har godkendt ( nogle få foreninger) til hente med salg for øje der har lov til tage tingene hvis andre gør det er det tyveri.

så vi er delt op i a og b mennesker selv om vi alle betaler for være med i have den genbrugs plads via skatten.

  • 2
  • 0

Netop sådan er det her i byen. Der er desuden mange folk (de fleste) som sætter brugbare defekte ting i skrotburene, selv om f.eks. jeg hellere vil have fingre i noget defekt men interessant, end noget kedeligt som virker.

  • 1
  • 0

Det kunne måske også være at politikerne skulle se på de 12 milliarder der er blevet snydt ud fra skattevæsnet eller de x andre milliarder som Corydon og company har snydt samfundet for ved at sælge du til den kapitalfond som han nu arbejder for. Det var måske vigtigere end at forfølge gode samfundsborgere med en ikke så stor tegnebog....

  • 4
  • 0