Har du listet naboens gamle keyboard op af elektronik-spanden? Så kan du være blandt de skrottyve, privatdetektiver hyret af Miljøstyrelsen har haft i kikkerten, da de sidste år ledte efter de omkring 100.000 ton elektronikaffald, der årligt omgår de officielle kanaler for elektronikaffald.
Det er nemlig ikke alt det elektronikaffald, du smider i elektronikspanden eller i containeren på genbrugspladsen, der ender hvor det skal. Et hold af privatdetektiver har derfor overvåget affaldet for miljøstyrelsen, sporet det til vidt forskellige destinationer og politianmeldt samtlige skraldetyve.
Noget affald bliver taget i brug af almindelige danskere, noget bliver solgt videre af organiserede kriminelle og noget køres bort til en uvis skæbne i Bulgarien og Rumænien. Det konkluderer detektivbureauet Shadow Detect ifølge et notat fra Miljøstyrelsen.
»Man talte meget i branchen om tyveri af elektronikaffaldet, så vi ville vide om det var en myte eller om det havde noget på sig,« siger AC-tekniker i Miljøstyrelsens afdeling for Jord og Affald, Anne Harborg Larsen om baggrunden for analysen.
Læs også: Kun halvdelen af dansk el-skrot ender på genbrugspladsen
Den er udført af detektivbureauet som en del af en større kortlægning af, hvor elektronikaffaldet forsvinder hen. Den blev i sidste uge fremlagt sammen med fem tiltag, der skal imødegå problemet.
»Vi har i hvert fald kunnet konstatere, at det sker, og at der er i hvert fald nogen organisering bag det. Det blev blandt andet tydeligt, da det var de samme mennesker, der stod for gentagne tyverier,« fortsætter Anne Harborg Larsen.
Sælges på loppemarkeder
Shadow Detect har både oplevet, at almindelige borgere finder brugbart elektronik i affaldet og at mere organiserede kræfter står bag.
Størstedelen af affaldet er ifølge privatdetektivernes vurdering solgt som genbrug i Danmark eller solgt videre til skrothandlere, mens en anden del af affaldet er kørt væk af organiserede kriminelle. Her kunne detektiverne GPS-spore varevogne med affald, der bragte affaldet til henholdsvis Bulgarien og Rumænien, hvorfra detektiverne ikke kender affaldets skæbne.
Detektiverne har bogstaveligt talt ligget på lur i fire kommuner; København, Skanderborg, Odder og Esbjerg. I Københavns Kommune har de fokuseret på elektronikspandene i byens baggårde, mens de i de øvrige kommuner har haft fokus på tyveri fra genbrugspladserne - både i og udenfor arbejdstiden.
Læs også: Amerikansk elektronikskrot på afveje: Ender ulovligt i Hongkong
Denne, noget ukonventionelle opgave er årsagen til, at styrelsen måtte hyre privatdetektiver, påpeger Anne Harborg Larsen.
»Vi har ikke brugt privatdetektiver før, så det var der en masse overvejelser omkring. Vi har brugt dem fordi vi ikke kunne besvare vores spørgsmål ved at bruge de konsulenter, vi typisk benytter os af,« siger hun og påpeger, at firmaet blandt andet har erfaring med at overvåge affaldstyveri tidligere.
»Vi havde blandt andet brug for kompetencen til at sidde det rette sted og glo i otte timer og vide, hvornår der sker noget. Derudover ved de meget præcist, hvad man må og ikke må, når man overvåger på den måde,« siger hun.
Klunseri politianmeldes
I alt løber tyverierne op i 3413 ton elektronikskrot årligt, som ellers var blevet genbrugt til produktion af ny elektronik i det omfang, det var muligt. Det anslår Shadow Detect ifølge Miljøstyrelsens notat. Virksomheden understreger dog, at der er tale om et usikkert estimat, blandt andet fordi de udelukkende baserer det på fire kommuner, og fordi salget af elektronikskrot ifølge skrothandlere er væsentligt mere udbredt om sommeren end i de to vintermåneder, undersøgelsen er løbet over.
Uanset om der er tale om en cykeltrailer med blandet skrot fra de københavnske baggårde eller et enkelt tastatur fra genbrugsstationen, betragtes klunsning som tyveri, og Miljøstyrelsen har derfor politianmeldt samtlige af de klunseri-tilfælde, Shadow detect har bevidne.
Det kan virke som en lidt for skarp opdeling, pointerer miljømedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening, Jens Peter Mortensen. Derfor bør der være en mellemvej, der fremme genbrug af udstyret før det ender som affald, mener han.
Læs også: Robotter skal finde guld i vores affald
»Der bør være en mulighed for at genanvende det, der er brugbart. Her i Københavns Kommune er der for eksempel et rum på genbrugspladsen, hvor du kan sætte din velfungerende ghettoblaster. Så kan den næste komme og hente den. Det synes jeg er en ganske udmærket måde at gøre det på,« siger han.
Primært brugbar elektronik stjæles
Shadow Detect pointerer blandt andet i Miljøstyrelsens notat, at firmaet ‘ ved undercover virksomhed [kan] konstatere, at meget af elektronikken fortsat er brugbart. De stjålne effekter sælges blandt indvandrerkredse og bliver som sådan i landet,’ hedder det i notatet.
Jens Peter Mortensen fremhæver, at man kunne udvide genbrugspladsernes ordning ved at flere ejendomme eksempelvis lavede lignende ordninger, som burde være mulige inden for lovens rammer.
»Hvis vi skal udvide den cirkulære økonomi, kræver det flere af den slags ordninger,« pointerer han.
Læs også: Skrotbjerge af elektronik vokser med voldsom fart
Han er til gengæld helt på linje med Miljøstyrelsen og partnerskabet, når det kommer til elektronik, der er smidt ud, understreger han. Hos Miljøstyrelsen fokuserer Anne Harborg Larsen på miljørisikoen ved klunsning som årsagen til, at styrelsen har anmeldt de mange observationer.
»Det handler ikke om at være imod genbrug af elektronikken. men vi ved ikke hvem der tager det og hvilket formål det har. Hvis de for eksempel piller kobberet ud og efterlader resten i en skov, er det ikke godt. Eksport til Afrika ville heller ikke være positivt,« påpeger hun.
Min mor skal bures inde
Jens Peter Mortensen pointerer desuden, at hele området understreger den udviskede grænse mellem affald og ressource. Der er med andre ord en gråzone mellem decideret affaldstyveri og et forsøg på at genbruge noget velfungerende.
»I storskrald er folk for eksempel i tvivl om man må tage det eller ej. Det er ulovligt, men vi tænker alle, at vi kan tage det, hvis det alligevel er smidt ud. Hvis vi skal til at håndhæve den regel uden en slags ‘buffer’-ordning, skal min gamle mor bures inde,« siger han.
