menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Fra 2020 skal IDAs medlemmer betale 10 procent mindre i kontingent, end de gør i dag. Det er et af de løfter, som Privatansattes Liste går til repræsentantskabsvalg med. Skal løftet indfries, må listen finde et flertal i det nyvalgte repræsentantskab, der vil være med til at skære de 30 millioner kroner i budgettet for 2020, som der bliver brug for.
Ideen til kontingentreduktionen opstod, da listen som optakt til valget tog fat i en række IDA-medlemmer for at høre om deres ønsker og holdninger til foreningen. Blandt mange af de yngre medlemmer lød meldingen, at kontingentet var for højt, fortæller Finn R. Larsen, der er tidligere listefører for og nuværende bestyrelsesmedlem i Privatansattes liste:
»Vi tog budskabet til os og satte os for at finde de 30 millioner kroner, der svarer til en 10 procents reduktion. Det endte med en række forslag, som vi synes, er rigtige.«
Med kontingentnedsættelsen sparer et IDA-medlem 351 kroner om året, eller hvad der svarer til 29,25 kroner om måneden. Mon det virkelig gør nogen forskel for den enkelte?
»Hvis det steg med 10 procent, ville det blive opfattet negativt. Falder det med 10 procent, vil det blive opfattet positivt. Det er fint, at vi holder kontingentet i ro, men hvorfor ikke bruge den store medlemsvækst og den gode positive vækst til at reducere kontingentet. Hvorfor skal den kun bruges til at udvide aktiviteterne,« spørger han retorisk.
De i alt 30 millioner kroner skal hentes fra flere forskellige poster i budgettet. Lige knap halvdelen, 13 millioner kroner, stammer fra den forventede medlemsvækst i perioden 2019-2020. Privatansattes Liste vurderer på baggrund af medlemsvæksten fra 2018-2019, at der kommer 26 millioner kroner mere i kassen fra de nye medlemmer. Halvdelen af de penge skal altså tilbage til medlemmerne.
De restereden 17 millioner kroner hentes gennem beskæringer i sociale aktiviteter, øget kontingent til pensionister, der vil have indflydelse gennem repræsentantskabet og gennem reduktion i aktivitetsniveau og medarbejderstab.
Ifølge Privatansattes Liste er det nemlig ikke en opgave for »alle medlemmer af IDA at betale for nogle medlemmers deltagelse i sociale arrangementer.« Her må medlemmerne betale, hvad det koster, og måske opnå en rabat, fordi de kommer mange i flok, lyder rationalet.
Står det til listen, skal pensionister også betale mere i kontingent fra 2020, hvis de vil have indflydelse. I dag betaler pensionistmedlemmer 1.156 kroner om året. Det er 2.357 kroner mindre end erhvervsaktive medlemmer.
Når pensionisterne slipper billigere, skyldes det, at de ikke har glæde af foreningens tilbud om karriererådgivning, juridisk rådgivning, lønstatistik og så videre. Det erkender Finn R. Larsen:
»Det er fuldstændig korrekt, og derfor skal de som udgangspunkt heller ikke være med til at bestemme over disse forhold. De er med i repræsentantskab og hovedbestyrelse, hvor vi lægger budget og udstikker strategi, og vil man være med til det, skal man betale fuldt kontingent. Vil de bare være med til arrangementer, hvor de bliver fagligt klogere eller hygger sig, kan de godt få det til en lavere pris, men i det øjeblik de vil have indflydelse, skal de betale det fulde kontingent.«
Risikerer man ikke, at pensionisterne melder sig ud i stedet, hvis deres kontingent stiger?
»Vil de være med, skal de også betale. Vores grundlæggende udgangspunkt er, at IDA er for de erhvervsaktive. Det er kernen i foreningen, vi mener godt, at de pensionister, der har lyst og behov for at have indflydelse, vil bidrage til kassen.«
Vil den logiske konsekvens ikke være, at studiemedlemmer også skal betale højere kontingent?
»Nu tager vi det første skridt. Vores forslag er, at man fjerner pensionistenes indflydelse på de erhvervsaktive ved, at de ikke betaler fuld kontingent. Der er andre måder at gøre det på, og det er til forhandling med andre lister. Vi skal bruge 17 millioner kroner til kontingentnedsættelse, og der er 3 millioner kroner at hente her.«
Der er også lagt op til nedskæringer for 4 millioner kroner på aktiviteter og medarbejdere som en form for oprydning:
»Vi har en organisation, der er vokset og vokset, og derfor er det en sund øvelse at se på, om man er man vokset ud af sit skind, og vurdere om ting, man har fået bygget op, nu også kommer medlemmerne til gode. Ud af 300 millioner kroner kan man godt finde 4 millioner. Skærer vi aktiviteter fra, følger der ofte personale med,« siger Finn R. Larsen:
Tilbage i 2011 satte IDAs repræsentantskab kontingentet op med 2 procent, fordi der i en periode efter finanskrisen havde været en »anstrengt driftsøkonomi«.
Kan man ikke risikere at løbe ind i tilsvarende problemer inden længe?
Privatansattes Liste mener dog ikke, der er grund til at tage sorgerne på forskud, eller at den risiko skal stå i vejen for en kontingentnedsættelse nu:
»Hvorfor skal der slæbes til huse, før problemet er der. Det kan godt være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at lade kontingentet stige, men så må vi tage diskussionen igen. Det er vigtigere, at medlemmernes penge ligge i deres egne lommer frem for i en kasse i IDA.«
Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget 2019.
Privatansattes Listes mærkesager i valget i år er bl.a. 10 % lavere kontingent, som vi også kan angive en samlet plan for – den samlede plan kan ses her.
Privatansattes Liste har en række andre mærkesager, som jeg gerne vil fremhæve her:
En uddybning af disse mærkesager kan ses på Privatansattes Listes præsentation
Stem på os - det styrker.
Billige point såsom kontingentnedsættelse sammen med lovning om bedre forhold - egen karriererådgiver etc. falder jeg ikke for.
Jeg er privatansat, men I får ikke min stemme. Jeg er rigtig godt betjent af IDA nu.
Det lyder måske lidt dramatisk, men det er hvad der gemmer sig bag de ellers fornuftlydende ord om at beskære ”bøf og bowling. Det lyder jo besnærende at der kan spares penge ved at skære i unødvendigt frås, men nedskæringen er reelt en bortskæring af IDAs sociale og fagtekniske netværk. Det der gør IDA til noget særligt.
IDA er nemlig meget mere end bare en fagforening, og det er IDA’s sjæl at det er en bred forening for ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Ikke kun en fagforening, men en hel forening med 3 ben, der hver, som benene på en taburet, er nødvendige for at blive stående. IDA er selvfølgelig en fagforening, IDA er også en seriøs og fagligt stærk stemme i samfundsdebatten om teknologi, men det 3. ben er, at IDA også er også et fællesskab for ingeniører og cand.scient’er. Et fællesskab omkring vores fælles faglighed.
Det er det fællesskab der med letkøbte ord bliver til ’Bøf og bowling’. Det vil bare blive en fattig forening hvis ikke medlemmerne mødes til faglige og sociale arrangementer, som jo er det der foreslås. I en tid hvor langt de fleste fagforeninger taber medlemmer i stor stil, står IDA stærk fordi IDA tilbyder noget mere end bare hjælp med lønforhandlinger og ansættelsesjura. IDA tilbyder en identitet og et fællesskab af ligesindede, og de sociale og faglige arrangementer er stedet hvor man kan mødes.
Det lyder måske dejligt med et lidt lavere kontingent. Men husk at hvis man kun beholder et ben af en taburet, så er det blot en pæl, og som de fleste ved, kan man godt holde til pælesidning i et stykke tid, men før eller senere går den ikke længere. Derfor skal IDA investere i arrangementerne og ikke skære sjælen af IDA væk.
Aske Nydam Guldberg
Ingeniørlisten